DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Juni 2004

Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mere end hver fjerde DJØFer selv vurderer, at han eller hun er generet af stress. Særligt kvinderne og i særdeleshed kvindelige chefer og kvinder med en lang arbejdsuge er hårdt ramt. Der er dog en ikke entydig sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stressoplevelsen. Analyserne peger på, at de udstrakte muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i tid og sted indebærer, at DJØFerne arbejder mere end de ellers ville gøre - og at dette for mange resulterer i en generende stressoplevelse. Samtidig med at samme fleksibilitet betragtes som en forudsætning for at nå det hele - familie og job. Indhold 1. Indledning og baggrund.. 3 2. Om spørgeskemaundersøgelsen.. 5 3. Stressede DJØFere.... 6 4. Privatliv og karrieren... 15 5. Mellemlederne..15 Side 2

1. Indledning og baggrund Gennem de seneste år har der været et kraftigt fokus på danskernes og DJØFernes - arbejdsliv. Debatten kredser især om to store problematikker: Stress og barrierer i forhold til en holdbar forening af arbejdsliv og familieliv. Da det er DJØFs vurdering, at medlemmerne i stigende grad oplever, at deres arbejde er kilde til uønsket stress, iværksatte DJØF i foråret 2003 stress-projektet. Projektet har haft til formål at undersøge problemerne grundigt, skabe maksimal opmærksomhed og debat omkring dem, og endelig udruste DJØFs medlemmer med en anvendelig værktøjskasse til brug for både individuel og fælles problemløsning på arbejdspladserne. Som led i projektets undersøgelsesdel er der udarbejdet både en kvalitativ undersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse af DJØFernes arbejdsliv i 2003. Denne rapport indeholder de væsentligste resultater af spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse fremgår af rapporten Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker på SFI Helle Holt. Værktøjskassen dialogprogrammet - er udarbejdet af Center for Stress og DJØF og tilgængelig for alle interesserede. Rapporter, dialogprogrammer, facts om projektet mm. findes på www.djoef.dk/stress. EU s Socialfond har støttet projektet, hvilket har været afgørende for dets gennemførelse. For nærmere oplysninger kontakt konsulent Jesper Holdflod Pallesen på tlf. 33 95 97 00 eller jhp@djoef.dk. 1.1. Hvorfor er DJØFere stressede? DJØFernes arbejdsmarked er i hastig og konstant forandring. I løbet af de seneste år har særligt to forhold gjort sig gældende og dermed efter alt at dømme resulteret i, at en stor andel af DJØFerne tilkendegiver, at de er generet af stress. En stor del af DJØFernes stressoplevelser kan henføres til den mangeårige effektiviserings- og moderniseringsbestræbelse i både den private og (især) den offentlige sektor. Dette har for det første ført til en intensivering af arbejdet og dets produktivitetskrav, og for det andet til implementeringen af en række nye styrings- og organisationsformer. De to undersøgelser har søgt at belyse konsekvensen af begge tendenser, men har særligt haft fokus på betydningen af de nye styrings- og organisationsformer. Begrebet nye organisationsformer er bredt og diffust, men forstås her som det moderne, udviklende og fleksible arbejde, som typisk rummer elementer som projekt- og teamarbejde, fleksibel arbejdstid, hjemme/distancearbejde, selvledelse - og i det hele taget et stort individuelt ansvar for arbejdets kvalitet og tilrettelæggelse. Side 3

1.2. Nye organisationsformer i fokus Den nærmere baggrund for, at de to undersøgelser fokuserer på de nye organisationsformer er, at debatten for DJØF at se - om de nye organisationsformer i dag foregår på et alt for skævt grundlag: Fokus er primært på de positive sider (fx øget samarbejde, kompetenceudvikling, projektarbejde, selvrealisering, selvledelse), og kun sjældent på bagsiden af medaljen (fx uklarhed om arbejdsdelinger og ledelsesroller, urealistiske deadlines, indbyrdes afhængighed, sammenblanding af arbejdsliv og familieliv). En mere nuanceret debat bør derfor også tage stilling til, om udbredelsen af nye organisationsformer kan føre til øget stress og nedslidning, og derved i sidste ende medvirke til en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det DJØFs holdning, at arbejdsrelateret stress skal betragtes som et kollektivt problem for arbejdspladsen på linie med det fysiske arbejdsmiljø o.l. Stress betragtes fortsat alt for ofte og alt for mange steder som et problem, som den enkelte selv må håndtere og løse og endnu værre: Noget tabubelagt man ikke taler højt om, hvis problemet er alvorligt. Det skal understreges, at DJØF grundlæggende mener, at udbredelse af nye organisationsformer er til klar fordel for vores medlemmers arbejdsliv og udvikling af kompetencer og employability. Men for at kunne udnytte alle fordelene, er det vigtigt også at være opmærksom på de ulemper, der uværgeligt følger med så store ændringer af vores arbejdsmarked. Samlet set er det DJØFs målsætning, at vores medlemmer har det bedst tænkelige grundlag for at kunne balancere, udvikle sig og trives indenfor de organisationsformer, som nu og fremover gælder på arbejdsmarkedet. Side 4

2. Fakta om spørgeskemaundersøgelsen Ultimo august 2003 modtog et repræsentativt udsnit på 2.000 af DJØFs erhvervsaktive medlemmer et spørgeskema med posten. Cirka 800 besvarede og indsendte skemaet i første omgang, heraf benyttede knap 100 medlemmer muligheden for at udfylde skemaet via DJØFs hjemmeside. Medio september udsendtes en "rykker med et nyt skema, hvilket resulterede i cirka yderligere 400 flere besvarelser. Dermed har i alt 1.200 medlemmer, dvs. 60 pct., besvaret skemaet, hvilket er meget tilfredsstillende. En nærmere sammenligning af undersøgelsens respondenter i forhold til medlemsskarens sammensætning bekræfter, at undersøgelsen hviler på et repræsentativt udsnit af medlemmerne. I spørgeskemaet undersøges DJØFernes stressniveau på baggrund af to forhold, henholdsvis selvoplevet stress og klinisk stress. I den selvoplevede del skal DJØFerne selv vurdere, om de er generet af stress og derfor også selv tage stilling til begrebet stress. I den kliniske stress-test spørges til en lang række faktorer, fx koncentrationsbesvær, nervøsitet, humør o.l. Målingen af det kliniske stressniveau er baseret på de stressindikatorer, som Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) har udviklet. Når der i denne rapport refereres til stress, er det med mindre andet er angivet på baggrund af de medvirkendes egen vurdering, dvs. den selvoplevede og subjektivt bedømte stress. I afsnit 3.10 er resultaterne af den kliniske test gengivet og sammenlignet med den tilsvarende test, som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) foretog blandt sine medlemmer i 2002. Målet med spørgeskemaundersøgelsen er at opnå et dækkende og samtidig bredspektret billede af DJØFernes arbejdsliv. Der er derfor spurgt ind til en lang række forhold i arbejdslivet, herunder forholdet til kolleger, chefer, arbejdsmiljø mm. - og til DJØFernes stressoplevelse. Side 5

3. Stressede DJØFere På spørgsmålet vil du beskrive dig sig selv som stresset i hverdagen svarer 41 pct. af DJØFerne i undersøgelsen enten i høj grad eller i nogen grad. Heraf siger to tredjedele (dvs. 28 pct. af alle medvirkende), at de samtidig er generet af denne stressoplevelse. Den sidste tredjedel angiver, at de ikke generet af deres stress. Resultaterne af den kliniske stresstest viser (jf. afsnit 3.10.), at DJØFerne i sammenligning med andre faggrupper generelt set har det godt. Det er i sig selv ikke overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at netop højtuddannede har et forholdsvis godt mentalt helbred (IDA 2002). Men uanset at DJØFerne, sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet, ikke ligger højt i den kliniske stress-test, er det væsentligt at have for øje, at mere end hver fjerde DJØFer oplever et pres på sig selv i sin hverdag, som anses for både stressende og generende. Når der i det følgende refereres til stressede DJØFere, er det udelukkende gruppen på 28 pct. som både i høj eller nogen grad er stressede i hverdagen og samtidig vurderer, at de generet heraf. Den resterende gruppe på 13 pct. beskrives ikke nærmere, da de angiveligt ikke har et problem (men måske endda trives med stress i et vist omfang). I det følgende analyseres gruppen, som er generet af stress, i forhold til relevante baggrundsvariable. 3.1. Kvinder er mest stressede særligt mellemlederne Kvinder er klart mere generet af stress end mænd. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand i rækken af erhvervsaktive DJØFere angiver, at de er generet af stress. Den forskel kendes også fra andre undersøgelser. Billedet bliver dog noget mere nuanceret, når det yderligere opdeles på stillingskategorier. Tabel 3.1: Selvoplevet stress blandt DJØFere, pct. Stresset Ej stresset Antal Topleder/direktør 19 81 156 - kvinder 19 81 27 - mænd 19 81 129 Mellemleder 29 71 260 - kvinder 41 59 101 - mænd 21 79 159 Fuldmægtig/konsulent 29 71 720 - kvinder 31 69 402 - mænd 27 73 318 Alle 28 72 1.172 - kvinder 33 67 535 - mænd 23 77 626 Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. Side 6

Især de kvindelige mellemledere er markant mere generet af stress end de øvrige grupper. 41 procent af kvinderne i mellemlederjob er generet af stress mod kun 21 pct. hos de mandlige kolleger (jf. også afsnit 5). I fuldmægtiggruppen er kønsforskellen langt mindre end i mellemledergruppen, mens der ikke er forskelle blandt toplederne. For mændenes vedkommende er stress-andelen afhængig af ens placering i hierarkiet. Andelen af stressede mandlige topledere/direktører er kun 19 pct. De mandlige mellemledere og direktører trækker med andre ord mændenes samlede stress-andel ned, mens det forholder sig omvendt hos kvinderne. Her er det især mellemlederne, som så at sige trækker kvindernes stress-gennemsnit op. Dette billede bliver endnu mere klart, når stillingskategorierne opdeles på både køn og alder. 3.2. De ældste kvinder er de mest stressede Helt overordnet set er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem selvopfattet stress og alder. Der er dog en svag tendens til, at de yngste og ældste aldersgrupper er mindre stressede end andre. Men opdelt på køn og alder tegner der sig et helt andet tankevækkende billede, jf. figur 3.1. Figuren viser en tydelig forskel på kvinders og mænds stress-mønster. Andelen af stressede kvinder stiger med alderen, mens andelen af mænd generet af stress topper for de 31 35-årige for herefter at falde. Figur 3.1:Selvopfattet generende stress 40% - opdelt på køn og alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 26-30 31-35 36-40 41-50 51-60 Over 60 Alder Mænd Kvinder Alle Side 7

Disse tendenser hænger nøje sammen med deltagernes stillingskategori. De mandlige chefer er mindre stressede end de mandlige fuldmægtige/konsulenter i samme aldersgruppe. Dermed bliver den vigtigste stresshæmmende faktor for mændene, at så mange af dem bliver chefer, når de er fyldt 40 år eller derover. Når det samtidig er mandlige chefer, som føler sig mindst stresset betyder det, at andelen af stressede mænd samlet set - falder med alderen. Det samme gælder ikke for kvinderne, hvor flere mellemlederne er generet af stress end fuldmægtige/konsulenter i samme alder. Når kvindernes stressandel stiger med alderen, hænger det altså nøje sammen med at chefandelen i aldersgruppen stiger, hvilket trækker gennemsnittet op. Præcis det modsatte gør sig gældende for mændenes vedkommende. Her medvirker en forholdsvis høj andel topchefer til at trække stress-gennemsnittet ned. De forholdsvis få kvindelige topchefer kan så at sige ikke kan trække kvindernes gennemsnit ned i samme omfang. 3.3. Arbejdsugen længde og placering Den gennemsnitlige arbejdsuge for en ikke-chef DJØFer er 41 timer. 40 for kvinder og 42 for mænd. Mellemledere og topledere har, uanset køn, en arbejdsuge, der er hhv. 4 og 8 timer længere, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2: Hvor mange timer arbejder du en typisk uge? Kvinder Mænd Stilling Pct. Timer Pct. Timer Topleder/direktør 5 48 21 50 Mellemleder 19 44 26 46 Fuldmægtig/konsulent 76 40 53 42 Med til DJØFernes job følger som regel også muligheden (og forpligtelsen) til at arbejde udenfor normal kontortid. Og det gør DJØFerne også i stor stil. Tendensen er kort fortalt, at de der oftest arbejder om aftenen og/eller i weekenden også arbejder mest. Det skal i den forbindelse nævnes, at 20 pct. af DJØFerne i undersøgelsen i høj grad finder det nødvendigt at være meget fleksibel med hensyn til placering af arbejdstid. Yderligere 40 pct. mener, det er nødvendigt i nogen grad. De to tabeller herunder viser besvarelserne for spørgsmålene Arbejder du hjemme om aftenen og Arbejder du i weekenden. Der er opdelt på køn. Tallene viser, at det klart er mændene, som mest anvender de fleksible muligheder. Omkring halvdelen af mændene arbejder meget ofte/jævnligt på aftener eller i weekender. Tabel 3.3: Arbejder du hjemme om aftenen? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt 44 51 Sjældent/aldrig 56 49 Side 8

Tabel 3.4: Arbejder du i dine weekender? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt 37 49 Sjældent/aldrig 63 51 Note: 16 pct. af mændene svarer meget ofte, 7 pct. af kvinderne. 31 pct. af de adspurgte svarer, at de meget ofte/jævnlig arbejder om aftenen og samtidig meget ofte/jævnligt arbejder i weekenden (26 pct. af kvinderne og 36 pct. af mændene). Den gruppe har en gennemsnitlig arbejdsuge på 47 timer. De øvrige 69 pct. af DJØFerne i undersøgelsen har en gennemsnitlig arbejdsuge på 41 timer. Det tyder på, at dem der arbejder på skæve tidspunkter, typisk ikke gør det for at fordele en almindelig arbejdsuge mere bredt hen over ugen, men for at kunne arbejde mere. (Se også artiklen Natholdet fra DJØF Bladet nr. 22, 2003. Artiklen kan findes på www.djoef.dk/stress). En årsag til at mænd gennemsnitligt set arbejder mest, er den forholdsvis store andel af mellemledere og især topledere/direktører. Det er især den sidste gruppe, som arbejder mest og som spreder deres større timetal mere over ugen. Fx arbejder knap 60 pct. af toplederne meget ofte/jævnligt både aften og weekender, jf. tabel 3.6 herunder. Tabel 3.5: Arbejder meget ofte/jævnlig i både weekender og aftener, opdelt efter stilling Stilling Andel i pct. Topleder/direktør 59 Mellemleder 45 Fuldmægtig/konsulent 24 Som det fremgik af tabel 3.1. var topchefer og mandlige mellemledere de to mindst stressede grupper i undersøgelsen og samtidig dem med de længste arbejdsuger. For fuldmægtig/konsulentgruppen er billedet noget anderledes. Her spiller arbejdstiden tilsyneladende i et eller andet omfang ind på stressoplevelsen, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6: Stress og arbejdstid i fuldmægtig/- konsulent-gruppen. Pct. Stresset Ej Stresset Kvinder 40 timer og derunder 26 74 Over 40 timer 43 57 Mænd 40 timer og derunder 21 79 Over 40 timer 33 67 Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. Side 9

De fuldmægtige/konsulenter, der arbejder mere end 40 timer pr. uge, føler sig mest generet af stress. Især kvinderne. 43 pct. af kvinderne med en arbejdsuge over 40 timer, siger de er generet af stress, og tilsvarende 33 pct. af mændene. Det er dog værd at bemærke, at der ikke eksisterer en direkte sammenhæng mellem arbejdsugens længde og andelen af stressede. 3.4. Flekstid skaber mere arbejde DJØFerne har i udstrakt grad fleksible job. Mere end ni ud af ti DJØFere kan flekse uformelt eller formelt med fx flekskort. Hermed følger også muligheden for bedre at kunne tilpasse arbejdets behov og/eller familiens behov. Men fleksibiliteten anvendes i høj grad til at arbejde mere. Således angiver 49 pct. af DJØFerne i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad anvender fleksmuligheden til at arbejde mere end de ellers ville gøre (49 pct.), mens 44 pct. siger, at de ikke arbejder mere som følge af deres fleksible muligheder. De resterende 7 pct. har ikke mulighed for at placere deres arbejdstid fleksibelt, jf. figur 3.2. Sammenholdes dette resultat med hvem der samtidig er generet af stress, er tendensen klar: Der er dobbelt så mange stressede i den gruppe af DJØFere, som siger, de anvender deres fleksibilitet til at arbejde mere, end de ville gøre uden fleksibiliteten, jf. figur 3.2. Mere præcist er 37 pct. i den gruppe generet af stress, mens det samme kun gælder 19 pct. i den anden gruppe. I den lille gruppe uden fleksibilitet - er hver fjerde generet af stress hvilket nogenlunde er på niveau med det samlede gennemsnit. 60 Fig. 3.2. Gør fleksibiliteten at du arbejder mere end du ellers ville gøre? (Pct. af alle DJØFere) Andel stressede heraf. 50 Nej 40 30 20 10 0 37 19 24 Arbejder mere Uændret Ingen fleks Andel af gruppen generet af stress Stress forekommer hyppigst hos den gruppe af DJØFere, der mener, at de arbejder mere end de ellers ville gøre som følge af fleksibiliteten i deres job. Her er 37 pct. generet af stress, mens det kun er 19 pct. i den gruppe af DJØFere, som finder, at deres arbejdstid er uændret som følge af fleksibiliteten. Side 10

På dette punkt bekræfter talmaterialet altså tesen, at nye organisationsformer med deres nye muligheder resulterer i (mere) stress. Resultatet skal dog ses i forhold til, at DJØF ikke tidligere har undersøgt DJØFernes stressoplevelse og derfor ikke kan foretage en sammenligning over tid. Der er god sammenhæng mellem arbejdsugens længde og brugen af de fleksible muligheder. Således har de DJØFere i undersøgelsen - som svarer at de i høj grad bruger fleksibiliteten til at arbejde mere en median-arbejdsuge på 45 timer. For de øvrige er arbejdsugen noget kortere, jf. tabel 3.7. Tabel 3.7: Gør din mulighed for at arbejde fleksibelt, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? Typisk arbejdsuge, timer, median. I alt, timer N I høj grad 45 127 I nogen grad 43 382 I mindre grad 40 289 Slet ikke 40 263 I alt 42 1061 Men det skal igen nævnes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stressoplevelsen. Det demonstrerer fx de forholdsvis ustressede mandlige (top)chefer tydeligt. Omvendt er andelen af stressede klart højere i fuldmægtig/- konsulentgruppen klart højest hos dem med de længste arbejdsuger, jf. 3.6. Det tyder på, at det i høj grad er ens forventninger (og forhåbninger) til arbejdet kontra de faktiske forhold, som afgør, hvorvidt stress er et problem eller ej. En lang arbejdsdag er med andre ord ikke nødvendigvis ensbetydende med stress, hvis man har indrettet sig efter det og indforstået med, at det et grundvilkår for jobbet. Problemerne opstår i stedet, når forventningerne til arbejdsvilkårene brydes og arbejdet måske begynder at tage mere tid, fx som følge af en organisationsændring. Denne pointe er også velunderbygget i den kvalitative undersøgelse. 3.6. Hjemmearbejde både godt og skidt De fleste DJØFere har også mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 50 pct. har muligheden og bruger den, mens 39 pct. har muligheden uden at bruge den. Kun 11 pct. af de adspurgte DJØFere har ikke mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 29 pct. af de der arbejder hjemme siger tilsvarende, at deres hjemmearbejde går ud over deres privatliv men samtidig vurderer 81 pct., at de ved at arbejde hjemme bedre kan skabe sammenhæng mellem deres arbejdsliv og privatliv. 86 pct. mener, at de bedre kan overkomme deres arbejde ved at arbejde hjemme. Side 11

Der er med andre ord en forholdsvis stor gruppe, som siger de både kan skabe bedre sammenhænge, og som samtidig oplever, at hjemmearbejdet går ud over privatlivet. Men en væsentlig forklaring ligger formentlig i det forhold, at 58 pct. af de, som arbejder hjemme, vurderer at de dermed (i høj eller nogen grad) arbejder mere end de ellers ville gøre. (Desværre kan materialet ikke vise, hvordan den gruppe ville have det i forhold til privatlivet hvis de ikke havde muligheden for at arbejde hjemme.) Figur 3.3. Hvad indebærer dit hjemmearbejde? 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Bedre overkomme job Bedre smh. job/privat I nogen grad I høj grad Arb. mere end ellers Går ud over privatliv I samme boldgade spiller muligheden for at tilpasse arbejdsliv og familieliv ikke uventet også sammen med stressoplevelsen. I fuldmægtig/konsulent-gruppen er kun hver femte generet af stress på de arbejdspladser, hvor det i høj er acceptabelt at tilpasse arbejdsliv og privatliv. På arbejdspladser, hvor det i mindre grad er acceptabelt, er mere end halvdelen af kvinderne generet af stress og hver tredje mand. 3.7. Branche har ikke stor betydning Overordnet set er der ikke store brancheforskelle på stressoplevelsen, når der korrigeres for kønssammensætningen i brancherne. Men opdelt på køn tegner der sig et billede af, at kvinder er forholdsvis mere generet af stress især på undervisnings- og forskningsområdet og inden for finansområdet, jf. figur 3.4. Denne problematik er yderligere beskrevet i to artikler i DJØF Bladet, nr. 9 og 10. Findes på www.djoef.dk/stress. Side 12

Fig. 3.4. Generet af stress. Branche og køn. 60 Kvinder Mænd 50 40 30 20 10 0 Centraladm. Politi og ret Undervisning Amt Kommune Anden off. Interesseorg. Finans Advokat Konsulent Øvr. private Alle Opdelingen på branche viser desuden, at særligt DJØFerne i advokatsektoren og centraladministrationen seriøst overvejer at skifte job pga. stress. Det gør hhv. 19 og 20 pct. i høj eller nogen grad. Ønsket er særligt udtalt blandt kvinderne i advokatbranchen. Tilsvarende overvejer 36 pct. i advokatbranchen i høj eller nogen grad at skifte job, hvor de bedre kan tage hensyn til privatlivet. I centraladministrationen er det 22 pct., dvs. mere end hver femte DJØFer. 3.9 Tilfredshed med nærmeste leder - og stress Langt de fleste DJØFere, synes de har en god leder. Hver tredje DJØFer i undersøgelsen på fuldmægtig/konsulentniveau mener, at han eller hun i høj grad har en god leder. 40 pct. svarer i nogen grad. Tilbage er lidt mere end hver fjerde som i mindre grad eller slet ikke er tilfreds med sin leder. Tilfredshed med chefen hænger tilsyneladende sammen med ens stressoplevelse. Der er absolut færrest stressede blandt de DJØFere, der i høj grad mener, de har en god leder. Her er kun 14 pct. generet af stress. Billedet er unægtelig anderledes i den gruppe, som i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med chefen. Her er hele 42 pct. generet af stress. 3.9 Travlhed er ikke stress DJØFerne har travlt! Henholdsvis 39,5 pct. og 49,8 pct. har i høj eller nogen grad almindeligvis meget travlt på dit arbejde dvs. i alt ni ud af ti. Det tyder på, at de medvirkende DJØFere i undersøgelsen ikke sætter lighedstegn mellem det at have travlt og så stress. Kun 16,3 pct. af DJØFerne finder, at deres travlhed generer dem og det er væsentligt færre end det antal, som angiver, de er generet af stress. Det tyder på, at travlhed i sig selv ikke generer DJØFerne men derimod andre faktorer. Side 13

3.10 Den kliniske stressmåling DJØFernes stressniveau kan direkte sammenlignes med ingeniørernes, som blev målt i en tilsvarende undersøgelse i 2002 (IDA 2002). Den mest iøjefaldende konklusion er, at DJØFerne langt hen ad vejen ligger på linie med ingeniørerne. I figur 3.5 herunder er DJØFernes stressoplevelse opdelt på AMI s fem dimensioner. Tallene i parenteserne angiver resultaterne fra IDA s undersøgelse. Figur 3.5. DJØFernes stressoplevelse i fem dimensioner Somatiske stresssymptomer 4,5 (4,4) Kognitive stresssymptomer 4,4 (4,0) Adfærdsmæssige stress-symptomer 4,2 (3,9) Mentalt helbred 4,0 (3,9) Vitalitet 3,7 (3,5) 1 2 3 4 5 Jo længere søjlerne er, jo mindre stress. Dermed viser figuren, at DJØFernes stress i lighed med ingeniørerne primært skaber et problem i forhold til deres vitalitet. DJØFernes stress kommer altså mest til udtryk som udslidthed og energiforladthed. Men det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at både ingeniører og DJØFere ligger bedre mht. vitalitet sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtagere (IDA 2002). Selv om DJØFernes største problem snævert betragtet vedrører deres vitalitet, så viser figur 3.5 også klart, at DJØFerne kun i begrænset omfang er ramt af somatisk stress. Således må det som forventet - konstateres, at den selvoplevede stress vedrører flere end den somatiske, klinisk målte, stress. Det er som før nævnt langt fra det samme som, at der ikke er et (stigende) problem med negativ stress på DJØFernes arbejdspladser. Side 14

4. Privatliv og karrieren For mange DJØFere er arbejdsliv og privatliv ikke uafhængige størrelser, men tværtimod tæt sammenvævede. Adspurgt Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde, svarer 46 pct. af DJØFerne i undersøgelsen I høj grad. Her spiller alderen dog tilsyneladende en væsentlig rolle i forhold til svaret, jf. tabel 4.1. Det samme gælder ved spørgsmålet om fordelingen af karriere og familie, jf. tabel 4.2. Respondenter i 36-40-års alderen har de klart største problemer med at få arbejdslivprivatliv-kabalen til at gå op, ligesom samme aldersgruppe i mindst omfang er enige om, hvor meget karrieren må fylde. Tabel 4.1: Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde? Pct. af alle DJØFere Alder 26-30 31-35 36-40 41-50 51-60 Over 60 Alle I høj grad 59 45 32 41 52 59 46 I nogen grad 37 50 63 51 44 38 49 I mindre grad 4 5 5 7 4 3 5 Slet ikke 0 0 0 1 1 0 0 Tabel 4.2. Er I enige om, hvor meget Jeres job og karriere må fylde i forhold til privatlivet? Pct. af alle DJØFere Alder 26-30 31-35 36-40 41-50 51-60 Over 60 Alle I høj grad 46 40 31 37 52 49 41 I nogen grad 48 48 54 50 42 36 48 I mindre grad 5 11 15 12 6 15 11 Slet ikke 0 0 1 1 0 0 0 Der er derudover et vist pres fra kærester og ægtefæller om at nedprioritere arbejdet. Således har 25 pct. af DJØFerne svaret, at de i nogen grad eller i høj grad oplever et pres fra deres partner om at nedprioritere deres arbejde. 5. Mellemlederne De kvindelige mellemledere i undersøgelsen er den gruppe, som generelt er mest generet af stress, jf. tabel 3.1. Den statistisk set typiske kvindelige mellemleder er jurist, 41-50 år, har 1-3 års anciennitet i centraladministrationen eller en kommune, og arbejder 41-45 timer pr. uge. Den typiske mandlige mellemleder deler i vidt omfang den kvindelige mellemleders karakteristika, men med de to væsentlige forskelle: Manden er økonom og i noget større omfang privat ansat. Side 15

En ofte anvendt forklaring på, at de kvindelige mellemledere i højere grad er generet af stress end deres mandlige kolleger er, at kvinderne i vidt omfang også har ansvaret for hjemmet samtidig med deres krævende job. Tidligere undersøgelser vist, at kvindelige chefers partner i vidt omfang også er gør karriere. At der er noget om den pointe, giver svaret på følgende spørgsmål klart indtryk af. På spørgsmålet om hvem i parforholdet, der prioriterer karrieren højest, svarer 36 pct. af de kvindelige mellemledere, det gør jeg. Samme svar giver hele 63 pct. af de mandlige mellemledere, jf. tabel 5.1. Det vidner om, at kvinder i lederstillinger typisk har en partner, som prioriterer karrieren lige så højt eller endnu højere end dem selv, mens det modsatte typisk gælder for mændene. Kun 5 pct. af de mandlige mellemledere angiver, at deres partner prioriterer karrieren højest. Tabel 5.1: Hvem af mellemlederne prioriterer karrieren højest, pct. Kvinder Mænd Det gør jeg 36 63 Det gør min partner 21 5 Vi prioriterer karrieren ens 44 32 I alt 100 100 Side 16