31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km tættere på hjemmet, end når ledige danskere finder et nyt job. Den begrænsede mobilitet kan være en barriere for ikke-vestlige indvandreres muligheder for at få job, mener ekspert. Når ledige danskere finder job, er der i gennemsnit 23 km mellem job og hjem. Men når den ledige er indvandrer fra et ikke-vestligt land er der i gennemsnit 18 km til jobbet. Forskellen på fem kilometer betyder, at den ledige dansker i gennemsnit finder sit nye job inden for et areal, der er mere end 60 procent større, end det areal den typiske ikke-vestlige indvandrer finder sit nye job inden for. Det viser beregninger DA har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for personer, der var ledige i 2012 og som fik job i 2013. Lars Larsen, konsulent i analyse og rådgivningsfirmaet LG Insight, mener, at den geografiske mobilitet blandt de ikke-vestlige indvandrere er utilstrækkelig. Tallene viser, at selv når ikke-vestlige indvandrere får job, så pendler de kortere end danskerne. Det giver en vis bekymring for, at den geografiske mobilitet er endnu lavere blandt de ledige indvandrere, der ikke er kommet i job. Indvandrerne har en meget ringe geografisk mobilitet og derfor kan man frygte, at der er endnu større forskel mellem ledige indvandrere og danskere på, hvor langt de er villige til at pendle for at få job. Det udgør en barriere for indvandrernes mulighed for at få job, siger Lars Larsen.
Danskere pendler 5 km længere end ikke-vestlige indvandrere Gennemsnitlig pendlingsafstand i km til job for 20-64-årige, der var ledige i 2012 og som er i beskæftigelse i 2013. this.ma.parentelement is undefined Anm.: Se boks: Sådan har vi gjort. Vestlige indvandrere er ikke medtaget. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), pendlingsstatistik, uddannelsesstatistik og befolkningsstatistik En øget radius på 5 km giver flere jobmuligheder Ifølge Lars Larsen kan man bruge pendlingsafstanden for danskere, der går fra ledighed til beskæftigelse, som et pejlemærke for den pendlingsradius, man som minimum bør søge job inden for, hvis man er ledig. Hvis indvandrerne søger inden for en radius, der er 5 km mindre, går de glip af mange jobmuligheder. Der er et stort antal jobåbninger inden for spændet mellem hvor langt danskere og ikke-vestlige indvandrere pendler. Nogle steder i landet vil der være flere tusinde jobåbninger, hvis man f.eks. søger i en radius på 5 km mere. Meget tyder på, at ledige indvandrere søger mere snævert end ledige danskere, og dermed går de glip af en masse jobåbninger, siger Lars Larsen. Kommuner har for lidt fokus på indvandrernes mobilitet Ifølge Lars Larsen skal kommunerne blive bedre til at rådgive og træne ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i, at pendling har betydning for deres jobmuligheder. Kommunerne har for lidt fokus på den geografiske mobilitet blandt ikke-vestlige indvandrere. Transport og pendling skal fylde mere i vejledningsindsatsen, hvor indvandrerne skal have konkret rådgivning om, hvordan man får et arbejdsliv med transport til at fungere, samt hvor stor betydning mobiliteten har. En stor del af de ikke-vestlige indvandrere mangler viden om, hvor mange flere job de kommer i betragtning til, hvis de øger mobiliteten med 5 km, siger han. Samtidig peger Lars Larsen på, at kommunerne også skal træne de ikke-vestlige indvandrere til længere afstand i aktiveringsindsatsen.
Det nytter ikke noget, hvis indvandrerne i aktiveringstilbuddene ikke lærer at pendle langt. Kommunerne kan f.eks. træne de ledige til at pendle ved at give virksomhedsrettede tilbud uden for kommunegrænsen, siger han. Kønsforskelle går på tværs af herkomst Hvis man vender blikket mod kønsforskelle, så pendler kvinder med dansk herkomst, der går fra ledighed til beskæftigelse, i gennemsnit 20 km til job, mens ledige ikke-vestlige indvandrerkvinder pendler 15 km, når de får job. De danske mænd pendler 27 km til jobbet, når de får job efter en ledighedsperiode, mens indvandrermændene pendler 20 km. Hans Lassen, integrationskonsulent og direktør i konsulentfirmaet Sisyfos, forklarer, at forskellen mellem hvor langt mænd og kvinder pendler går på tværs af herkomst: Der er en tendens inden for begge herkomstgrupper til, at kvinder pendler mindre. Kønsforskellene er nogenlunde ens uanset herkomst, selv om indvandrere generelt pendler kortere. Når kvinderne pendler kortere end mænd, kan det skyldes, at der er en mentalitet både blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere om, at kvinderne stadigvæk i højere grad tager sig af børn og familieforpligtigelser, siger han. Hans Lassen vurderer, at deltidsbeskæftigelse indenfor begge herkomstgrupper er mere udbredt blandt kvinderne end mændene, hvilket han mener, kan forklare en stor del af kønsforskellen. Danskere pendler længere uanset uddannelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er ufaglærte, faglærte, eller har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, pendler 4-7 km kortere end danskerne med tilsvarende uddannelsesbaggrund.
Indvandrere pendler kortere end danskere med tilsvarende uddannelse Gennemsnitlig pendlingsafstand i km til job for 20-64-årige, der var ledige i 2012 og som er i beskæftigelse i 2013, opdelt efter højst fuldførte uddannelse. this.ma.parentelement is undefined Anm.: Uddannelsesbaggrund kan både være dansk og medbragt uddannelse fra andre lande. Indvandreres medbragte uddannelse fra deres herkomstland er ikke registreret efter 2006. Se endvidere boks: Sådan har vi gjort. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), pendlingsstatistik, uddannelsesstatistik og befolkningsstatistik. Tallene viser, at selv inden for de enkelte uddannelsesgrupper er der forskel på, hvor langt indvandrere og danskere pendler. Ufaglærte indvandrere pendler kortere end ufaglærte danskere, faglærte indvandrere pendler kortere end faglærte danskere etc., siger Hans Lassen. Ufaglærte pendler traditionelt kortere end personer med en kompetencegivende uddannelse, og da ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret blandt ufaglærte, kan det muligvis forklare noget af den generelle forskel på, hvorfor de gennemsnitligt pendler kortere end danskere, ifølge Hans Lassen. Han peger dog først og fremmest på, at danskerne er mere mobile, fordi flere har bil: Bilejerne udgør i alle aldersgrupper en signifikant større andel blandt danskerne end blandt ikke-vestlige indvandrere. Det er rimeligt at antage, at det også gælder for ledige. Indvandrerne er økonomisk i ringere grad i stand til at anskaffe sig en bil, og det er en kontant barriere for deres pendling. Det gør dem mindre mobile i særlig grad i de tyndest befolkede dele af landet, hvor den kollektive trafik er svagest udbygget, siger Hans Lassen. Ledige, der får job, pendler 2 km længere end beskæftigede Ledige, der får job, pendler i gennemsnit ca. 2 km længere til jobbet end personer, der var i beskæftigelse i forvejen. Både strukturelt og i lyset af krisen ville jeg forvente større pendling for nybeskæftigede end en forskel på 2 km i forhold til de der allerede er beskæftigede. Når man er ledig, er man nødt til at bevæge sig længere og der er flere jobåbninger, jo bredere en radius man søger i, siger Lars Larsen. Sådan har vi gjort
Til beregningerne har DA anvendt den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) for 2012 og 2013, Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, uddannelsesstatistik og befolkningsstatistik for 2013. I pendlingsstatistikken er der anvendt forskellige metoder til at beregne pendlingsafstanden på. For at sikre kvaliteten af afstandsberegningerne er der kun medtaget personer, hvor afstanden er opgjort som den direkte vejafstand mellem bopæl- og (evt. en justeret) arbejdsstedsadresse. Hvis arbejdsstedsadressen er beliggende i udlandet, så udelades disse personer. For at udregne den gennemsnitlige pendlingsafstand for personer, som går fra ledighed til beskæftigelse, er der medtaget personer, som ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik var ledige i 2012 og var i beskæftigelse i 2013. Når der opdeles på herkomst er det oprindelseslandet for både indvandrere og efterkommere, der er medtaget. Beskæftigelse inkluderer lønmodtagere og selvstændige. Studerende er udeladt. Beregningerne tager udgangspunkt i 20-64-årige. Indvandrere fra vestlige lande er ikke medtaget i artiklen. De pendler i gennemsnit 21 km, når de får job efter en ledighedsperiode. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: 3338 9000 / E: agenda@da.dk