Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: November 24 ISBN:

3 2 4 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Ingen uddannelse intet job? 2.1 Indledning og sammenfatning... side Befolkningens uddannelse... side Tilknytning til arbejdsstyrken... side Ingen uddannelse men i arbejde... side Personer helt uden for arbejdsstyrken... side Personer med lav og middel tilknytning... side 81 Appendiks: årige uden uddannelse... side 85

4 Gruppen uden uddannelse er meget heterogen 2.1 Indledning og sammenfatning En del af danskerne bygger ikke deres arbejdsliv på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hver tredje årige har alene gennemført folkeskolen eller en gymnasial uddannelse. I gennemsnit har personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse lavere erhvervsdeltagelse end andre, men det dækker over betydelige forskelle inden for gruppen. Langt de fleste har solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Ingen uddannelse, men fast tilknytning til arbejdsmarkedet For eksempel har 77 pct. af alle 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse været i arbejdsstyrken i mindst fem ud af de seneste seks år. Heraf har hovedparten været i beskæftigelse i alle årene. Mange uden formel uddannelse har job, der ellers typisk varetages af personer med erhvervskompetencegivende uddannelse. En stor del af gruppen tjener også mere end faglærte i gennemsnit. Det afspejler, at ikke kun uddannelse, men også erfaring har betydning for mulighederne på arbejdsmarkedet. Personer, der alene har gennemført en gymnasial uddannelse, klarer sig særlig godt. Godt otte ud af ti af de 3-39-årige med studentereksamen har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. For personer med erhvervsgymnasial uddannelse er andelen endnu højere. Afbrudt uddannelse har ingen betydning for beskæftigelse Mindre gruppe langt fra arbejdsmarkedet Mange har været i gang med uddannelser, de ikke har gennemført. Det øger imidlertid ikke jobmulighederne at have en kvart eller en halv uddannelse med i bagagen. Frafald koster derimod tid for den enkelte og penge for samfundet. Syv pct. af de 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste seks år. Det skyldes for manges vedkommende helbredsproblemer eller handicap. Imellem disse to ydergrupper er der en gruppe på 16 pct. af de 3-39-årige, der i perioder er uden for arbejdsmarkedet. Det kan bl.a. skyldes utilstrækkelige færdigheder fra folkeskolen og dårlige økonomiske incitamenter til at tage et arbejde. 61

5 1 mio. uden erhvervskompetencegivende uddannelse 2.2 Befolkningens uddannelse Knap 1 mio. voksne danskere mellem 3 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det svarer til 36 pct. af alle i aldersgruppen. I de seneste to årtier er andelen reduceret med 23 pct. point, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Befolkningens uddannelsesniveau er øget Andel af befolkningen uden erhvervskompetencegivende udd. (3-64-år), pct. Højest fuldført folkeskole Højest fuldført gymnasial uddannelse ANM.: Figuren viser andelen, der har hhv. folkeskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. Personer med uoplyst uddannelsesbaggrund indgår i figuren med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivningen er baseret på en antagelse om, at unges uddannelsesadfærd fremover fastholdes uændret svarende til uddannelsesniveauet blandt 3-årige i dag, jf. endvidere appendiks 1.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Næsten uændret andel fremover Denne udvikling er stagneret fra årtusindeskiftet. Ved uændret uddannelsesadfærd vil andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse falde svagt frem til 21, hvorefter den vil være ca. 33 pct. Andelen falder i takt med, at ældre, som i højere grad blot har folkeskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, fylder relativt mindre. Blandt 3-5-årige er andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse 3-35 pct. for alle aldersgrupper, jf. figur

6 Figur 2.2 Stadig flere med gymnasiale uddannelser Andel af befolkning uden erhvervskompetencegiv. udd. (3-64-årige), pct., 23 Folkeskole Gymnasiet Alder ANM.: Se figur 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Stadig flere får gymnasial uddannelse Uddannelsessammensætningen ændres dog også fremover, idet en stigende andel vil have en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Blandt 5-årige har 27 pct. en folkeskoleuddannelse og 4 pct. en gymnasial uddannelse. Blandt 3-årige har 23 pct. alene fuldført folkeskolen, mens 9 pct. har fuldført en gymnasial uddannelse. 63

7 Personer uden uddannelse har lavere erhvervsfrekvens Tilknytning til arbejdsstyrken Ud fra en gennemsnitsbetragtning har personer med erhvervs- eller videregående uddannelser en større tilknytning til arbejdsstyrken end personer uden erhvervskompetencegivende uddannelser. Det viser sig ved gennemsnitligt lavere erhvervsfrekvenser for denne gruppe, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Aldersfordelte erhvervsfrekvenser Andel af befolkningen i arbejdsstyrken, pct., 23 Videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Alder ANM.: Personer under uddannelse er udeladt af figuren. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger.. men gennemsnitstal giver ikke et nuanceret billede Den gennemsnitlige erhvervsfrekvens giver imidlertid ikke et tilstrækkeligt nuanceret billede af sammenhængen mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skyldes, at en del af gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse står helt uden for arbejdsmarkedet ofte af årsager, der ikke skyldes manglende uddannelse, men f.eks. helbredsproblemer eller handicap. Det er altså ikke givet, at alle vil kunne få en højere erhvervsfrekvens gennem en øget uddannelsesindsats. 64

8 Langt de fleste har høj tilknytning til arbejdsstyrken For at give et mere retvisende billede af arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er det nødvendigt at følge den enkelte person i flere år. Arbejdsmarkedstilknytningen vurderes her ud fra antal år i arbejdsstyrken i perioden , jf. endvidere boks 2.1. Tre ud af fire har høj tilknytning til arbejdsstyrken 77 pct. af alle 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har været i arbejdsstyrken i mindst fem år ud af de seneste seks år, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Mange har høj tilknytning til arbejdsstyrken 8 Andel af befolkning uden erhvervskompetencegiv. udd.(3-39-årige), pct., 22 Ingen tilknytning I arbejdsstyrken Lav Middel i 22 tilknytning tilknytning y Høj tilknytning år 1-2 år 3-4 år 5-6 år Antal år i arbejdsstyrken ANM.: Se boks 2.1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 7 pct. har ingen tilknytning 16 pct. har lav eller middel tilknytning 7 pct. af de 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har slet ikke været i arbejdsstyrken i de seneste seks år. Af de resterende personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har 1 pct. været i arbejdsstyrken i tre til fire år ud af de seneste seks år, og 6 pct. har været i arbejdsstyrken i et til to år i samme periode. Disse to grupper betegnes som personer med henholdsvis middel og lav tilknytning til arbejdsstyrken. 65

9 Analysen fokuserer primært på 3-39-årige. Det skyldes, dels at de fleste må antages at have fuldført deres uddannelse på dette tidspunkt, dels at resultaterne ikke påvirkes af f.eks. generationsforskelle. Dertil kommer, at denne aldersgruppe vil være på arbejdsmarkedet i mange år fremover. For at vurdere resultaternes gyldighed er der gennemført en tilsvarende analyse af 4-49-årige, jf. appendiks årige har lige så høj tilknytning til arbejdsstyrken Arbejdsmarkedstilknytningen er næsten den samme for 4-49-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse som for 3-39-årige, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Endnu højere tilknytning for 4-49-årige Fordeling efter år i arbejdsstyrken ( ), pct årige 4-49-årige Ingen tilknytning, ( år) 7,1 7,7 Lav tilknytning, (1-2 år) 6,5 4,5 Middel tilknytning, (3-4 år) 9,7 6,3 Høj tilknytning, (5-6 år) 76,8 81,5 ANM.: Tabellen omfatter personer uden erhvervskompetencegivende uddannelser, se endvidere boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Andelen helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af de seneste seks år er næsten den samme, mens lidt flere har høj tilknytning til arbejdsstyrken. Det kan skyldes, at arbejdsmarkedstilknytningen øges i takt med, at personerne opbygger kvalifikationer af at være på arbejdsmarkedet. Der ville sandsynligvis opnås andre resultater for såvel yngre aldersgrupper, hvor flere er under uddannelse, som for ældre aldersgrupper, hvor forskellige tilbagetrækningsordninger vil påvirke arbejdsmarkedstilknytningen. 66

10 Manglende uddannelse er ikke en barriere i sig selv Manglende uddannelse udgør ikke en barriere for at deltage på arbejdsmarkedet. Analysen viser samtidig, at der er et betydeligt jobmarked for ufaglærte. Det skyldes blandt andet, at det danske arbejdsmarked er præget af en høj grad af fleksibilitet kombineret med, at der skabes tilstrækkeligt mange nye arbejdspladser, jf. Socialforskningsinstituttet (24). Tilknytning til arbejdsstyrken giver beskæftigelse I analyserne fokuseres primært på deltagelse i arbejdsstyrken. Det skyldes, at konjunkturer har betydning for beskæftigelsen. Der er imidlertid en tæt sammenhæng mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse: Jo flere år i arbejdsstyrken, desto flere år i beskæftigelse. Næsten alle med høj tilknytning er i varig beskæftigelse 3-39-årige, der har været i arbejdsstyrken i alle seks år i perioden fra 1997 til 22, har i gennemsnit været i beskæftigelse i 5,7 år. Personer, der har været i arbejdsstyrken i tre ud af seks år, har i gennemsnit været i beskæftigelse i to år, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Høj tilknytning giver høj beskæftigelse Gennemsnitligt antal år i beskæftigelse, Antal år i arbejdsstyrken, ANM.: Figuren omfatter 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger

11 Sandsynligheden for job øges med tiden i arbejdsstyrken En høj tilknytning til arbejdsmarkedet øger således sandsynligheden for beskæftigelse i de år, hvor man indgår i arbejdsstyrken. 68

12 Boks 2.1 Analyse af arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning for personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse vurderes primært på baggrund af, om personen indgår i arbejdsstyrken. Det skyldes, dels at analysernes formål er at indkredse eventuelle strukturelle barrierer for denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet, dels at resultaterne ikke bliver nær så følsomme over for konjunkturelle ændringer, som hvis beskæftigelse var valgt som mål. Tilknytning til arbejdsstyrken opdeles i fire kategorier: ingen = år i arbejdsstyrken, lav = 1-2 år i arbejdsstyrken, middel = 3-4 år i arbejdsstyrken og høj = 5-6 år i arbejdsstyrken ud af seks år i perioden Populationen omfatter alle 3-49-årige i befolkningen pr , som pr hverken har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. For at kunne følge den enkeltes uddannelseskarriere medtages kun personer, der har fuldført 9. klasse i Danmark. Det medfører, at andelen af indvandrere i populationen er mindre end 2 pct. I kapitlet anvendes betegnelsen folkeskole om alle, der har 9. eller 1. klasse som højest fuldførte uddannelse, uanset om de har gået på folkeskole, privatskole eller efterskole. Tilsvarende anvendes betegnelsen gymnasial uddannelse om alle, der højest har fuldført en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse samt hf. Analyserne er baseret på en specialkørsel fra Danmarks Statistik. Data er dannet ved at sammenkøre oplysninger fra registrene: BUE (befolkningens uddannelse og beskæftigelse), RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik) og INTE (det integrerede elevregister). Der er tilføjet oplysninger vedr. fuldførte og afbrudte uddannelser fra 9. klasse og frem, arbejdsmarkedsstatus i årene samt diverse oplysninger om køn, alder, herkomst, sociale forhold, indkomst m.v. 69

13 Gymnasieuddannede har højere tilknytning I gruppen af 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har 26 pct. en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse, mens 74 pct. alene har 9. eller 1. klasse, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Én ud af fire har gymnasial uddannelse 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt efter højest uddannelse, pct., klasse 31,7 1. klasse 42,4 Alment gymnasium 18,3 Erhvervsgymnasium 7,5 I alt 1 ANM.: Se boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 1. klasse gør ingen forskel Blandt dem, der alene har 9. klasse, har 73 pct. en høj tilknytning til arbejdsmarkedet. 1. klasse øger kun i meget begrænset omfang tilknytningen til arbejdsstyrken. Andelen helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste seks år er 9 pct. blandt personer med 9. eller 1. klasse, jf. figur

14 Figur 2.6 Højere tilknytning for gymnasialt uddannede 3-39-årige fordelt efter uddannelse og tilknytning til arbejdsstyrken, pct. Høj tilknytning Middel tilknytning Lav tilknytning Ingen tilknytning klasse 1. klasse Alment Erhvervsgymnasium 9. kl. 1. kl. Alment Erhvervsgymnasium gymnasium gymnasium Højest fuldførte uddannelse ANM.: Figuren omfatter 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Personer fra erhvervsgymnasiet har højest tilknytning Restgruppen som begreb er unuanceret Tilknytningen til arbejdsmarkedet er væsentligt højere blandt dem, der har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. 82 pct. med en almen gymnasial og 91 pct. med en erhvervsgymnasial uddannelse har høj tilknytning. Andelen helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet er også betydeligt mindre for personer med en gymnasial uddannelse. Personer uden en erhvervs- eller videregående uddannelse betegnes ofte under ét med den unuancerede betegnelse restgruppen. Men reelt er der tale om en stor og meget heterogen gruppe, hvoraf langt de fleste har et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for den fjerdedel, der har en gymnasial uddannelse. Mange har afbrudt uddannelse To ud af tre har afbrudt uddannelse bag sig Blandt personer, der alene har fuldført folkeskolen, har to ud af tre på et tidspunkt afbrudt en uddannelse for hovedpartens vedkommende en erhvervsuddannelse. Lidt færre cirka halvdelen af dem, der har fuldført en gymnasial uddannelse, har afbrudte uddannelser bag sig, jf. figur

15 Figur 2.7 Mange har været i gang med uddannelse Andel med afbrudt uddannelse, pct., klasse Gymnasial udd. Erhvervsuddannelse Videregående udd Højest fuldført folkeskolen Højest fuldført gymnasial udd. ANM.: Figuren omfatter 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer optræder kun på den højeste afbrudte uddannelse. Afbrudte uddannelser på samme niveau eller under den højest fuldførte indgår ikke i beregningerne. Tidspunktet for afbrudt uddannelse kan ligge før perioden Se også boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Nedbringelse af frafald kan øge arbejdsstyrken I det omfang der ikke ligger f.eks. helbredsmæssige problemer bag, vil nedbringelse af frafald kunne medvirke til at øge tilknytningen til arbejdsstyrken. Mange har været indskrevet i mere end to år, inden uddannelsen afbrydes. For eksempel har knap 2 pct. efter folkeskolen været indskrevet i mindst to år på en erhvervsuddannelse, og mere end halvdelen har efter gymnasiet været indskrevet på en videregående uddannelse i over to år, før uddannelsen er afbrudt, jf. figur

16 Figur 2.8 Uddannelsesår inden afbrud Andel, der har afbrudt efter mindst to års uddannelse, pct., Afbrudt gymnasial udd. Afbrudt erhvervsudd. Højest fuldført folkeskole Afbrudt erhvervsudd. Afbrudt videregående udd. Højest fuldført gymnasial udd. ANM.: Figuren omfatter 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Se figur 2.7. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Afbrudt uddannelse giver ikke øget beskæftigelse Afbrudte uddannelsesforløb koster tid for den enkelte og penge for samfundet. Tallene viser, at tid brugt på afbrudte uddannelser ingen betydning har for de efterfølgende jobmuligheder. Andelen, der har været i beskæftigelse i de seneste seks år, er lige stor, hvad enten man har afbrudte uddannelsesforløb bag sig eller ej, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Afbrudt uddannelse gør ikke forskel Andel med seks år i arbejdsstyrken, der har været i beskæftigelse i alle år, pct Afbrudt gymnasial udd. Folkeskole Afbrudt Ikke afbrudt erhvervsudd. udd. Højest fuldført folkeskole Afbrudt Ikke afbrudt videregående udd. udd. Gymnasial Højest fuldført gymnasial udd. ANM.: Omfatter kun personer, der har været indskrevet i mindst to år, inden uddannelsen afbrydes. Se endvidere figur 2.7. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 73

17 2.4 Ingen uddannelse men i arbejde De fleste personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har høj tilknytning til arbejdsmarkedet og en indtjening, der for manges vedkommende ikke adskiller sig væsentligt fra personer med en erhvervsuddannelse. Medianlønnen for personer med en erhvervsuddannelse er 175 kr. pr. time. For personer, der ikke har fuldført uddannelse efter folkeskolen, er medianlønnen ca. 15 kr. lavere, mens den for personer med gymnasial baggrund er godt 1 kr. højere, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Løn og uddannelse Lønmodtagere fordelt efter timefortjeneste (3-39-årige), pct., 22 Folkeskole Gymnasial udd. Folkeskole Erhvervsudd. Medianløn Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Timefortjeneste ekskl. genetillæg, kr. ANM.: Beregningerne omfatter alle 3-39-årige lønmodtagere (ekskl. personer under uddannelse) ansat i såvel den private som statslige og kommunale sektor. Da alle sektorer indgår, er lønfordelingerne udtryk for den gennemsnitlige aflønning for alle 3-39-årige med en given uddannelse. Medianlønnen er den løn, som 5 pct. af populationen har. Se boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (IDA) og egne beregninger Flere med folkeskole tjener mere end faglærte i snit 4 pct. af alle 3-39-årige, der alene har en folkeskoleuddannelse, tjener mere end medianlønnen for faglærte. Der er dog flere i den nedre ende af lønskalaen blandt personer med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. 1 pct. i denne gruppe tjener 125 kr. pr. time eller mindre, mens den tilsvarende andel blandt personer med en erhvervsuddannelse er 5 pct. 74

18 Lønmodtagere med en gymnasial uddannelse har højere medianløn end faglærte. 62 pct. tjener mere end medianlønnen for en faglært. Boks 2.2 Analyse af løn og arbejdsfunktioner Analyserne i dette afsnit er baseret på individdata fra IDA og Danmarks Statistiks lønstatistik ultimo 21. Populationen udgøres af alle 3-39-årige lønmodtagere, der ikke var under uddannelse pr Personer ansat på private virksomheder med under 1 ansatte indgår kun i det omfang, virksomheden har indberettet lønstatistik til Danmarks Statistik. For lønmodtagere med multiple ansættelsesforhold i løbet af året er det hovedansættelsesforholdet ultimo 21, der anvendes i analyserne. I analyserne er lønbegrebet defineret som fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret arbejdstime. Lønbegrebet omfatter alle løndele betalt fra arbejdsgiver til lønmodtager, herunder også pension, ferie- og fraværsbetalinger m.v. Bred vifte af jobmuligheder Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse varetager en bred vifte af arbejdsfunktioner også inden for arbejdsområder, der normalt varetages af personer med erhvervs- eller videregående uddannelse. 75

19 Boks 2.3 Kort om arbejdsfunktioner Arbejdsfunktionerne er opdelt i 1 hovedgrupper. Hovedgrupperne afspejler de færdigheder, der kræves for at kunne varetage en given arbejdsfunktion, jf. Danmarks Statistik (1996). Arbejdsfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på højt niveau, modsvarer typisk en universitetsuddannelse, mens arbejdsfunktioner på mellemhøjt niveau typisk forudsætter en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Kontor og salgs- og service arbejde forudsætter typisk en erhvervsuddannelse eller tilsvarende. Håndværkspræget arbejde er faglært arbejde inden for bl.a. industri og bygge- og anlægssektoren. Proces- og maskinoperatørarbejde er ufaglært arbejde, men forudsætter typisk en specialviden opnået på virksomheden eller via kurser. Andet arbejde er ufaglært arbejde, der som udgangspunkt ikke forudsætter oplæring. Personer uden uddannelse arbejder også på højt niveau Godt 1 pct. af dem, der alene har en folkeskoleuddannelse, er ansat i arbejdsfunktioner, der forudsætter kompetencer inden for ledelse eller højt/mellemhøjt kvalifikationsniveau, jf. tabel

20 Tabel 2.3 Uddannelse og arbejdsfunktioner Beskæftigede (3-39-årige) fordelt efter arbejdsfunktioner, pct., 22 9/1. klasse Gymnasial udd. Erhvervsudd. Ledelse 1,1 4,5 2,5 Højt kvalifikationsniveau 1,9 15,1 4,9 Mellemhøjt kvalifikationsniv. 7,5 29,9 18, Kontorarbejde 6,3 2,6 16,1 Salgs-, service- og omsorgsarb. 16,1 11,9 21,1 Landbrug, fiskeri m.v.,2,,3 Håndværkspræget arbejde 9,8 1,7 16,7 Proces- og maskinoperatørarb. 28,2 6, 1,7 Andet arbejde 27,5 9,1 9, Militært arbejde 1,3 1,2,7 I alt ANM.: Se boks 2.2 og 2.3. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og IDA samt egne beregninger. 5 pct. af alle med gymnasial uddannelse har høje stillinger Halvdelen af alle med en gymnasial uddannelse er ansat inden for ledelse eller på højt- og mellemhøjt kvalifikationsniveau. Det afspejler, at mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse har erhvervet supplerende kvalifikationer på arbejdsmarkedet, i voksen- og efteruddannelsessystemet eller gennem uddannelse i udlandet. Ringe lønincitament til uddannelse på kort sigt Helt unge, der står over for at skulle vælge uddannelse, vil på kort sigt have begrænsede incitamenter til at uddanne sig. Det skyldes, dels at der for de fleste er gode muligheder på arbejdsmarkedet også for personer uden anden uddannelse end folkeskolen dels at lønforskellen ved at tage en uddannelse på kort sigt er begrænset. 77

21 Lille lønforskel, mens man er ung Den gennemsnitlige timeløn for en 23-årig med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse er således 153 kr., mens den er 158 kr. for 23-årige med en erhvervsuddannelse. Lønforskellen øges dog over livet, men forskellen når først 1 pct. efter 34-årsalderen, jf. figur Figur 2.11 Ringe lønincitament til uddannelse Voksne lønmodtagere fordelt efter timefortjeneste, kr., LVU Gymnasiet MVU KVU Erhvervsuddannelse Folkeskole Alder 1 ANM.: KVU, MVU og LVU er hhv. korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Se figur 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og IDA samt egne beregninger. Set over hele livet når der tages højde for forskelle i ledighed og tilbagetrækningsalder er der imidlertid et positivt afkast af uddannelse, som dog varierer fra uddannelse til uddannelse, jf. DØR (23). 78

22 2.5 Personer helt uden for arbejdsstyrken Blandt 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har 7 pct. stået permanent uden for arbejdsstyrken i løbet af de seneste seks år, jf. afsnit 2.3. Uddannelse ingen forudsætning for job Hver anden uden for arbejdsstyrken har helbredsproblemer Både uddannelsesmæssige og personlige faktorer påvirker den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og det er langt fra givet, at manglende uddannelse er barrieren, idet personlige faktorer, som f.eks. helbredsproblemer, kan stå i vejen for såvel uddannelse som tilknytning til arbejdsstyrken. At uddannelse ikke kan øge tilknytningen til arbejdsstyrken for alle, understøttes af, at knap halvdelen af alle årige, der står uden for arbejdsmarkedet, har et handicap eller andre helbredsproblemer. Problemer, der for manges vedkommende medfører, at de i høj grad har svært ved at arbejde i normalt omfang, jf. figur Figur 2.12 Helbredsproblemer og arbejdsevne Har svært ved at arbejde i normalt omfang pga. helbredsproblemer, pct., 22 Ved ikke Nej Ja, i høj grad Ja, i nogen grad ANM.: Figuren omfatter 2-59-årige uden for arbejdsstyrken. Interviewpersonerne er stillet spørgsmålet: Har De svært ved at udføre erhvervsarbejde i et normalt omfang pga. helbredsproblemer eller et handicap?. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (AKU). 79

23 Mange på permanent offentlig forsørgelse Helbredsproblemer eller handicap er givetvis også en medvirkende årsag til, at nogle 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse slet ikke har været i arbejdsstyrken i perioden pct. af gruppen er på permanent forsørgelse i form af førtidspension, og yderligere 18 pct. er på kontanthjælp uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 22, jf. figur Figur 2.13 Personer uden tilknytning til arbejdsstyrken 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, pct., 22 Øvrige Aktivering mv. Revalidering Kontanthjælp (ikke ledige) Førtidspension ANM.: Figuren viser forsørgelsesgrundlaget ultimo 22 for 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke har været i arbejdsstyrken i perioden Aktivering m.v. omfatter personer, der er i aktivering, beskæftiget uden løn, i uddannelsesforanstaltning samt uddannelsessøgende. Øvrige omfatter for 95 pct.s vedkommende personer, der ikke er i offentlig forsørgelse. Hertil kommer personer på barsels- og sygedagpenge samt orlov fra ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. En tidlig uddannelses- eller arbejdsmarkedspolitisk indsats kunne måske have nedbragt andelen, der i dag er på permanent offentlig forsørgelse. En indsats på nuværende tidspunkt vil sandsynligvis alene bringe en mindre andel tilbage på arbejdsmarkedet særligt blandt dem, der er under revalidering eller i aktivering m.v. 8

24 2.6 Personer med lav og middel tilknytning 16 pct. står uden for arbejdsmarkedet i perioder Blandt 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse har 16 pct. været på arbejdsmarkedet mellem et og fire år og har dermed lav eller middel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. afsnit 2.3. De to gruppers arbejdsmarkedsstatus i slutningen af perioden viser, at der for flertallets vedkommende er tale om midlertidige perioder uden for arbejdsmarkedet. Knap halvdelen var i arbejdsstyrken i 22, og ca. 15 pct. var i gang med forskellige opkvalificeringsforløb f.eks. aktivering eller revalidering med henblik på at øge tilknytningen til arbejdsstyrken. En mindre del på permanent offentlig forsørgelse Hver femte i gruppen var permanent offentligt forsørgede med førtidspension eller på kontanthjælp uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur Figur 2.14 Personer delvist uden for arbejdsstyrken 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, pct., 22 Øvrige Revalidering Kontanthjælp (ikke ledige) I arbejdsstyrken Førtidspension Aktivering ANM.: Figuren viser forsørgelsesgrundlaget ultimo 22 for 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der har været i arbejdsstyrken fra ét til fire år i perioden Aktivering m.v. omfatter personer, der er i aktivering, beskæftiget uden løn, i uddannelsesforanstaltning samt uddannelsessøgende. Øvrige omfatter for 8 pct.s vedkommende personer, der ikke er i offentlig forsørgelse. Hertil kommer personer på barsels- og sygedagpenge samt på orlov fra ledighed. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 81

25 Mulighed for at øge arbejdsstyrken i disse grupper Lykkes det at øge og fastholde arbejdsmarkedstilknytningen for denne gruppe, er det muligt at øge det samlede arbejdsudbud. Et element heri er at sikre, at alle elever, der forlader folkeskolen, har tilstrækkelige færdigheder, jf. kapitel 3. Kvinder uden uddannelse og job Kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet ringere end mænds Det er i særlig grad kvinder uden uddannelse efter folkeskolen, der har lav eller middel tilknytning til arbejdsmarkedet. 4 pct. af kvinderne uden uddannelse efter 9. klasse har været i arbejdsstyrken i højest fire af de seneste seks år. Det tilsvarende tal for mændene er 2 pct., jf. figur Figur 2.15 Færre kvinder er i arbejdsstyrken 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, pct. Høj tilknytning Middel tilknytning Lav tilknytning Ingen tilknytning K M K M K M K M 9. klasse 1. klasse Alment gymnasium Erhvervsgymnasium Køn/højest fuldførte uddannelse ANM.: Se boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 9. kl. 9. kl. y 1. kl. 1. kl. y Alment Alment y Erhvervsgy Erhvervsgy Forskellen mellem mænd og kvinders tilknytning til arbejdsstyrken er væsentlig mindre blandt personer med en almengymnasial uddannelse og forsvinder helt, hvis man har en erhvervsgymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. 82

26 Uddannelse forklarer ikke kvinders ringere tilknytning Mange børn kan have betydning Det er næppe manglende uddannelse alene, der fører til ringere tilknytning til arbejdsstyrken for de kortest uddannede kvinder. I så fald ville de kortest uddannede mænd have en tilsvarende ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. 28 pct. af kvinderne uden uddannelse efter folkeskolen har mindst tre børn. 15 pct. af mændene med samme uddannelsesbaggrund har tre eller flere børn. Og blandt kvinder med en gymnasial uddannelse er den tilsvarende andel ca. 12 pct., jf. figur Figur 2.16 Kortest uddannede kvinder har flere børn Andel 3-39-årige med mindst 3 børn, pct. Kvinder Mænd klasse 1. klasse Alment gym. Erhvervsgym ANM.: Figuren viser andelen af 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der har mindst tre børn, fordelt efter højest fuldførte uddannelse. Se endvidere boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Antallet af børn er givetvis en faktor, der påvirker arbejdsmarkedstilknytningen. Det vil være tilfældet, hvis man som ledig tager barselsorlov og derved i en periode træder ud af arbejdsmarkedet. Og det vil være tilfældet, hvis man enten frivilligt eller på grund af manglende pasningsmuligheder i perioder selv passer børnene. 83

27 Ringe økonomiske incitamenter for job Den lavere arbejdsmarkedstilknytning kan imidlertid også hænge sammen med, at de kortest uddannede med børn har ringest økonomiske incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at lønfremgangen ved at påtage sig et arbejde til en relativt lav løn frem for at modtage f.eks. kontanthjælp eller dagpenge kan være begrænset. Det gælder i særlig grad, når der tages hensyn til aftrapningen af tilskud til f.eks. institutionsbetaling og boligsikring, jf. Finansministeriet (24). 84

28 Appendiks årige uden uddannelse De resultater, der er præsenteret i kapitel 2, gælder ikke kun for aldersgruppen 3-39 år. Kontrolanalyser for 4-49-årige giver tilmed en lidt bedre arbejdsmarkedstilknytning og beskæftigelse for denne gruppe, jf. figur 2.17 og Figur åriges arbejdsmarkedstilknytning Andel af befolkning uden erhvervskompetencegiv. udd. (4-49-årige), pct., 22 Ingen tilknytning I arbejdsstyrken Lav Middel i 22 tilknytning tilknytning y Høj tilknytning år 1-2 år 3-4 år 5-6 år Antal år i arbejdsstyrken ANM.: Se boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur åriges beskæftigelse Gennemsnitligt antal år i beskæftigelse, Antal år i arbejdsstyrken, ANM.: Figuren omfatter 4-49-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, se endvidere boks 2.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger