Lærerne sætter altså virkelig pris på jer men hvor kommer den glæde fra?

Studentertale 2011 Kære studenter I dag har I afsluttet STX eller HF og sidder med huerne på: Parate til at søge ud i verden. Så skulle jeg tale til jer om fremtiden og alt det, I nu må tænke på. Men det gør jeg ikke i denne tale, for jeg har stadig et sidste ord at sige om gymnasiet og om jer. Lærerne Jeg begynder med jeres lærere: I ved, at lærerne har gymnasiet som deres arbejdsplads. De har taget en lang uddannelse og kommer nu dag for dag, år for år, for at undervise unge mennesker som jer. På alle arbejdspladser spørger man til, om medarbejderne er glade for deres arbejde, om der er noget man kan gøre bedre osv. Når man spørger lærerne, er der altid ét svar, der går igen: Det, lærerne sætter mest pris på; det der virkelig gør dem glade for deres arbejde; det der får dem til at blive ved i mange, mange år det er samværet med eleverne! Lærerne sætter altså virkelig pris på jer men hvor kommer den glæde fra? Jeg kan huske, da jeg selv skulle starte som gymnasielærer. Lige før min allerførste time det var i 1988 på Nørre G i Gladsaxe. Jeg var hunderæd, for at sige det lige ud: Hvad ville de sige, eleverne? Ville de tage imod det, jeg kom med? Ville de gøre modstand? Ville de lave ballade (jeg huskede jo det, vi selv gjorde i min tid)? Mod alle mine forventninger viste det sig, at eleverne gerne ville samarbejde; at de gerne ville tage imod eller rettere sagt: Ikke bare tage imod. De ville også selv bidrage i timerne. Og selvom nogle af dem nok syntes om sig selv, at de var nogle farlige karle: Så frygtindgydende var de nu heller ikke, når man stod der som lærer. 1

For det første er man jo både voksen og uddannet. For det andet har man ikke bare forældrene, men også skolen som institution og på sin vis hele samfundet bag sig (jeg ved ikke, om jeg husker galt fra min egen skoletid måske var de små numre vi lavede, virkelig meget, meget små ) Det jeg oplevede, den gang på Nørre G, var ikke ballade og modstand. Højst en kvik bemærkning eller to fra bagerste række. Og det var snarere sjovt end farligt. Ind imellem måtte jeg knibe mig i armen for at holde masken som en rigtig lærer: se bister ud og for alt i verden lade være med at grine med Senere fandt jeg ud af at slappe mere af. Jeg blev fastansat på Aurehøj Gymnasium i Gentofte, hvor jeg underviste i mine fag: Musik og filosofi. Men Aurehøj eller Nørre G, Køge eller hvor som helst: Man kan faktisk godt have det sjovt sammen med sine elever! Men hvorfor skulle jeg så starte min karriere med alle de ubehagelige forestillinger? Hvor kom den tanke fra at eleverne ville være negative og modvillige, for ikke at sige: direkte obstruerende? Jeg kom til Nørre G i 1988. Det er mere end 20 år siden, og tiderne har måske ændret sig. Men vi kan jo se, hvordan medierne taler om unge i dag. Nutidens unge Jeg har prøvet at søge på nettet ved at skrive unge i dag. Og så væltede det frem med artikler. Ud af artiklerne har jeg plukket nogle citater en hel serie af dem, for at sige det lige ud. Ingen tekster er mere end to år gamle, og alle bygger på interviews med velanskrevne forskere: Samfundsforskere, psykologer og sågar en forsker i Søren Kierkegaards værker. Hør en gang, hvad man siger om de unge i dag: 1. Når unge mennesker holder højlydte fester på hverdagsaftener, går hånd i hånd på Strøget uden at flytte sig og taler i mobiltelefon i biografen, så er det i mindre målestok samme mekanisme, som når andre unge hopper på hovedet 2

af tilfældige mennesker og sender mobiloptagelser af det på rundtur på Facebook 1. Chok må man sige som voksen læser: De unge er ikke bare uopdragne. Det er lige før, de også er kriminelle! Hvad er gået galt, må de voksne spørge sig selv: Er det måske forældrenes skyld dem/ os fra generation 68? 2. 68 erne opfattede alt, der hed regler og normer, som undertrykkende. Man ville gøre sig fri af alle normer Men i stedet for større frihed og omsorg fik man et formløshedens tyranni, der kan være en del af baggrunden for den kynisme og afstumpethed, man undertiden møder i sin hverdag 2. Chok igen: 68 ernes oprør har ført til formløshedens tyranni, som igen har ført til kynisme og afstumpethed. Et citat mere: 3. Mange ser nutidens unge som den mest narcissistiske, selvcentrerede, selvsikre og individualistiske generation i nyere tid. Det er klart, at et øget fokus på sig selv fører til en devaluering af andre mennesker 3. Prøv at lægge mærke til fagsproget og læg mærke til, hvad der nu er ved at ske: Det er lige før I selv tror på det: Uha, uha, tænker vi alle sammen: De unge/ eller vi unge er ikke andet end selvoptagne egoister. Det, vi ser, er, at unge italesættes meget, meget negativt: De ord man bruger, det, man vælger at sige og måden, man siger det på, påvirker alt sammen vores fælles måde at tænke og tale på. Sådan er det: Sproget former verden. Og når det oven i købet er velanskrevne forskere, der taler mennesker, som man spørger til råds; som har etablerede talepositioner i samfundet ja, så må der jo være noget om det. Lad os prøve at se videre på, hvad der står på nettet: 4. Amerikanske forskere har netop publiceret et ganske alarmerende resultat Siden år 2000 er de studerende [på amerikanske colleges] blevet 40 procent mindre empatiske end for 20-30 år siden 4. 1 Rasmus Karkov: Mig, mig, mig! Derfor er unge mennesker så ubehøvlede, Information 24.9.2010. Citatet er omskrevet for at undgå ordet massevoldtægt. 2 Joakim Garff, Videnskab.dk, opslag 6.6.2011 3 Amerikanske forskere jf. Videnskab.dk, opslag 6.6.2011 3

40 % mindre empati! Ja, som I hører, kalder man det ligefrem videnskabeligt bevist, at de unge i dag er mindre empatiske end tidligere at de har mindre forståelse, indsigt og indføling med andre. Men hvorfor er det blevet sådan? En dansk forsker siger: 5. Man skal ikke underkende mediernes rolle i udviklingen. Unge sidder trods alt foran medier som fjernsyn og internet seks timer om dagen, og TV-serier som Paradise Hotel og Robinson tegner nogle kolossalt egocentriske ungdomsbilleder, som unge kan spejle sig i 5 Altså seks timers fjernsyn og internet om dagen! Det er utroligt, at I er blevet studenter, når I har siddet og kukkeluret så meget! Seks timer om dagen! Den sidste udtalelse stammer fra en psykolog med speciale i ungdomsforskning, og han må jo vide, hvad de unge foretager sig skulle man tro! De unges protest Det har været underligt for mig både som rektor og som gymnasielærer, der netop sætter pris på samværet med eleverne at læse udtalelser af den slags. Jeg er glad for, at vi har en bedre tone på Køge Gymnasium: At vi prøver at se hinanden som dem, vi er. For man kunne godt forestille sig, at al den kritik blev en del af den måde, vi alle sammen tænker på. Hvis man talte sådan om en hvilken som helst anden minoritet, skulle man nok få ballade. Men om de unge kan man åbenbart sige hvad som helst. For nylig bragte dagbladet Politiken et læserbrev fra en skoleelev, som prøvede at svare igen 6. Eleven en pige i 8. klasse skrev: Der bliver hakket på os. Hele tiden. Konstant hører man om den dovne generation, de unge, der ikke gider lave noget, og om curlingforældre, der gør isen glat for børnene. Om alle skoleeleverne, der hænger i gardinerne i timerne og aldrig laver deres lektier. og ja, må jeg 4 Videnskab.dk, opslag 6.6.2011 5 Sven Mørch, Videnskab.dk, opslag 6.6.2011 6 Politiken, 1.6.2011 4

indrømme: Det var sådan, jeg selv troede, de unge var, da jeg første gang gik ind til en gymnasieklasse på Nørre G: Hang i gardinerne, modvillige og negative.] Videre skrev eleven med hensyn til de omtalte TV-programmer: Der findes ingen programmer, hvor de unge, der rent faktisk har noget mellem ørerne, bliver fremhævet Medierne fremhæver kun de dumme og hjælpeløse Alene i junglen, Paradise Hotel og Sommer i Sunny Beach. Til sidst skrev eleven: Men hvis de voksnes opfattelse af os ikke snart ændres, vil de fleste af os, der lige nu er stærke nok til at gå imod strømmen, bukke under for mediernes og vennernes pres. Jeg tror godt hun kan få ret, denne velformulerede folkeskoleelev: Vi voksne tror på forskerne, vi tager deres undersøgelser for gode varer, vi overtager deres sprogbrug og vi tilegner os deres tænkemåde. Hvorfor skulle de unge så ikke gøre det samme? Eleverne på Køge Gymnasium Hvis jeg nu skulle tale ud fra mine egne erfaringer fra Køge Gymnasium, ville jeg sige at billedet passer meget dårligt på jer. Bevares dovenskab findes også på Køge Gymnasium. Jeg har haft adskillige til samtale på grund af forsømmelser, og selvom der var mange gode forklaringer, så var dovenskab nok den mest almindelige årsag! Men dovenskab er ikke mit almindelige indtryk tværtimod: Flid, omhu og hårdt arbejde er det jeg har set mest til, og anderledes kan det ikke være. Man kommer ikke sovende til studentereksamen eller HF. Egoisme, selvoptagethed, narcissisme og hvad det ellers kaldes: Det billede kan jeg overhovedet ikke genkende fra Køge Gymnasium. Når de store elever tager mod de nye ved introforløbet sker det med varme, venlighed, indføling og empati. Det har faktisk været rørende at se, så godt I tog imod de nye. Når der tages nye initiativer, om det så er fredagscafé, super-bowl-aften, gyseraften, studiekredse, morgensamlinger; så er det altid fællesskabet og samværet, som er drivkraften. Når der er brug for en hjælpende hånd, så er I der venlige og positive som den gang til morgensamling, hvor der skulle være idræt lige bagefter og en meget nervøs 5

idrætslærer sagde til mig: Det går altså ikke med alle de stole, eleverne har taget ind. Ved morgensamlingens slutning spurgte jeg bare om I ville være så venlige at bære stolene tilbage, så der er plads til idræt og det gjorde I 2 minutter tog det, så var salen ryddet. Og det her med en småkriminel adfærd, Sunny Beach-druk osv. Det er en by i Rusland, hvad angår Køge Gymnasium: Vi oprettede en fredagscafé, men jeg har været der mange gange, og jeg har aldrig set nogen problemer. Caféudvalget formulerede selv 10 regler for at holde caféen, og selvom vi ikke har indført videoovervågning og identitetskort, er jeg sikker på, at udvalget har levet op til løfterne [ og så, bare for en sikkerheds skyld: Hver gang jeg har tid om fredagen, plejer jeg lige at gå ned og hilse på ]. Ved sidste skoledag har vi lukket for alkohol, skum, ketchup og ballade og der har ikke været hverken alkohol eller nogen som helst episoder. Jeg har derfor meget svært ved at genkende billedet af jer unge som upålidelige, selvoptagne banditter. Selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen. Når der har været elevfest, må vi altid lige samle op: En gang var der baldret en glasdør; næste gang gik garderobesystemet i fisk. Og til hverdag: En dag er der ikke ryddet op i kantinen, en anden dag er der skrevet graffiti på lokummet. Men i betragtning af, at vi er 900 mennesker, som færdes her, synes jeg nu ikke det er så voldsomt. og hvorfor ikke? Fordi vi tager hensyn, vi bakker hinanden op, vi tænker os i andres sted, og vi opfatter os alle sammen som del af et fællesskab. Jeg kan ikke se, at der går et skel mellem unge og ældre. Nogle mennesker er på den ene måde, andre på den anden. Men vi er fælles om at skabe gymnasiet. Tillid Nu skal jeg snart til at runde af, men først vil jeg gerne lige samle op: Der kommer ikke noget godt ud af at opfatte unge mennesker som potentielle voldsmænd og fordrukne egoister. Paradise Hotel er en undtagelse fuldstændig ligesom der findes 117 undtagelser blandt voksne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg 6

var lige ved at sige såkaldte eksperter taler så nedsættende, så generaliserende og så destruktivt om så stor og så vigtig del af befolkningen. Hvis man møder et menneske med tillid, påtager det sig et ansvar og lever på den måde op til tilliden. Hvis man derimod møder et menneske med mistillid, svarer det med mistro og bliver forbeholden, tøvende, usikker og måske fjendtligt i sin indstilling. Det er nu mit udgangspunkt, og hvis man kan tale om, at Køge Gymnasium har en overskrift for sin pædagogik, er det den: Vis eleverne tillid! [ under faste rammer, forstås!] Her til allersidst får I lige to citater for at sætte tingene lidt i perspektiv: 1. Det ordentlige, velopdragne, voksne og høflige menneske er fortid, autoriterne er i forfald, og selve samfundet er på vej i opløsning 7. 2. De unge i dag har dårlige manerer, foragter autoritet og har ingen respekt De modsiger deres forældre, sluger maden ved bordet, lægger benene over kors og tyranniserer deres lærere. Det første citat er fra en artikel i Information, år 2009. Det andet citat stammer efter sigende fra omkring år 400 før Kristus [Det tilskrives Sokrates, men det er svært at tro, for Sokrates var om noget netop ikke moraliserende over for de unge] Sagen er nok, at vi voksne har svært ved at forstå jer unge. Og det, vi ikke forstår, kan vi let blive bange for! Men I tilpasser jer jo den tid, vi lever i: I har ikke en opvækst og en opdragelse, som ligger 40 år tilbage. For jer er TV ikke noget særligt og en computer er ikke en nyhed. I er født efter The Beatles. I medbringer ikke en madkasse med leverpostejmadder. I kender ikke logaritmetabeller, og I lærer ikke at skrive skråskrift på tavlen. Til gengæld håndterer I internettet, som var det jeres egen bukselomme. I sms-er med tommelfingeren, og I kan sige I-pod, aps, bits og bytes uden så meget som at blinke. Jeg håber, I vil drage ud i verden med al jeres kunnen og viden, og være med til at forme et samfund, som kan være til glæde for os alle. 7 Information.dk, 1.10.2009 7

Og når I en gang bliver gamle eller så halvgamle som mig [jeg er 52] så håber jeg, at I vil blive den første generation i 2½ tusinde år, som taler pænt om jeres børn og unge. Tillykke og held og lykke til jer alle sammen! Peter Schiødt Rektor Køge Gymnasium Juni 2011 8