Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Mangfoldighed og fællesskab Frivillige i udsatte boligområder
Beboerne i udsatte boligområder er mangfoldigt repræsenteret hvad angår alder og etnisk baggrund. Hvis du gerne vil skabe en tæt kontakt til beboerne i boligområdet, er det en god idé at møde op til de fælles fester, bestyrelsen og andre i området arrangerer. Frivillige i udsatte boligområder Hvis du vælger at blive frivillig i et udsat boligområde, får du rig lejlighed til at møde og arbejde sammen med nye mennesker med meget forskellig baggrund. Beboerne i udsatte boligområder er kendetegnet ved at være mangfoldigt repræsenteret i forhold til alder og etnisk baggrund. <Mange frivillige, som er engageret i udsatte boligområder, oplever det som berigende at være i kontakt med mennesker, der har en anden baggrund end dem selv. Hvad kan du gøre som frivillig? Som du sikkert er bekendt med, er der en række sociale udfordringer i de udsatte boligområder. Andelen af arbejdsløse er højere her end i det omgivende samfund, og for flere af beboerne er det forbundet med store udfordringer at tage del i samfundslivet generelt, blandt andet på grund af sproglige, kulturelle og/eller psykiske forhold. Som frivillig kan du være med til at dæmme op for disse udfordringer. Ved at involvere dig i aktiviteterne i Frivillignet kommer du i direkte kontakt med mennesker, som kan bruge din viden og dine kontakter til at lære det danske sprog og få mere indsigt i det danske samfund. Frivillignets udbud af aktiviteter er bredt og mangfoldigt, og mange af aktiviteterne er oplagte at etablere i udsatte boligområder. Lektiehjælp til børn, unge eller voksne Cykelkurser Mentorordninger og jobsøgning Samvær over en kop kaffe Foreningsguider Hverdagsrådgivning Udflugter Klubber for piger, drenge, mænd, kvinder eller ældre IT-cafeer. Og meget meget mere Du kan læse mere om de enkelte aktiviteter på www.frivillignet.dk 2
Det handler om mere end lektier Gennem sit frivillige engagement har Katrine Bruun Nielsen fået mere viden om de udfordringer, børnene i udsatte boligområder kæmper med. Katrine Bruun Nielsen kendte ikke meget til livet i et udsat boligområde, da hun i september 2011 sagde ja til at blive kontaktperson for Lektiecafeen ved Tagensbo på Nørrebro: Det meste af den viden, jeg havde, var vel baseret på fordomme. Jeg havde hørt om det i medierne, og så havde jeg en fornemmelse af det, fordi jeg bor i København og indimellem cykler forbi områderne, siger Katrine Bruun Nielsen. I dag er hun glad for at have fået mere kendskab til det liv, der udspiller sig i et udsat boligområde: Jeg er glad for at være kommet herud. Jeg synes, man meget tydeligt fornemmer, hvad det er for nogle udfordringer, børnene her kæmper med, når man er så tæt på deres nærmiljø, siger Katrine Bruun Nielsen. Hovedparten af de børn, der bruger lektiecafeen, er piger fra 8-9-års-alderen til 13-14 år. Jeg har indtryk af, at mange af dem opholder sig meget derhjemme og har mange pligter til hverdag. For dem er lektiecafeen også et frirum, hvor de kan hænge ud og være væk hjemmefra, men stadig i trygge omgivelser. Lektiecafeen ved Tagensbo er indrettet, så børnene også har mulighed for at opholde sig dér, når de er færdige med lektierne: Jeg er ikke i tvivl om, at det handler om mere end lektier. Det er mit helt klare indtryk, at børnene er meget glade for, at vi er her, og at de gerne vil have kontakt med os, siger Katrine Bruun Nielsen. Katrine Bruun Nielsen er 35 år og arbejder til hverdag med marketingresearch. 3
De andre frivillige i området De almene boliger i Danmark har en lang tradition for at støtte op om frivillige aktiviteter for og med beboerne. I de fleste boligområder vil der derfor være mange forskellige klubber og foreninger. Det kan være en god idé at investere lidt tid i at skabe kontakt til disse. Deres viden om boligområdet og beboerne Beboerne, der bor i en boligafdeling... kan danne klubber og beboerforeninger kan være vigtig i forhold til at målrette og udvikle det tilbud, du er involveret i. Desuden kan fællesskabet med andre frivillige være et vigtigt forum i forhold til at drøfte og finde løsninger på de problemer, I oplever i jeres indsats.... vælger på et afdelingsmøde en: afdelingsbestyrelse Den boligsociale medarbejder I de fleste udsatte boligområder har boligorganisationen ansat en boligsocial koordinator, som blandt andet har til opgave at støtte og koordinere aktiviteter til gavn for beboerne, herunder også Frivillignets aktiviteter. Den boligsociale medarbejder samarbejder ofte med en lang række aktører, som du også kan få glæde af at have kontakt til, herunder kommunen, afdelingsbestyrelsen og andre frivillige aktiviteter. Så det kan være en god idé at have en tæt dialog med vedkommende. I nogle boligområder er koordinatoren selv meget udfarende i forhold til at informere og inddrage frivillige, andre steder skal man som frivillig presse lidt på. som forvalter boligafdelingen. Boligselskabet kan i samarbejde med kommunen og Landsbyggefonden udarbejde en helhedsplan og som led heri ansætte en: boligsocial medarbejder Afdelingsbestyrelsen refere til boligselskabet Links Finfo.dk Tværkulturelle foreninger Dansk Flygtningehjælp Udlændingestyrelsen Frivillignet.dk Traume.dk Center for frivilligt socialt arbejde Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen bliver valgt af beboerne og består af beboere fra boligafdelingen. Det er et grundlæggende princip i det almene boligbyggeri, at beboernes interesser i bebyggelsen, afdelingens økonomi og det boligsociale arbejde varetages af en afdelingsbestyrelse. Hvis der er en helhedsplan for afdelingen, varetages de boligsociale interesser dog af en styregruppe, som er uafhængig af afdelingsbestyrelsen. Den organisering skal sikre, at den boligsociale helhedsplan er uafhængig af beboerpolitiske interesser. Afdelingsbestyrelsen skal give grønt lys for aktiviteter, der foregår i boligområdet, og forvalte områdets fælleslokaler. Nogle steder ligger noget af dette ansvar dog hos den boligsociale koordinator eller hos boligselskabet. Det varierer fra boligområde til boligområde, hvor aktiv bestyrelsen er. Nogle steder tager bestyrelsen selv initiativ til integrationsfremmende indsatser på linje med dem, der udføres af Frivillignet. I andre tilfælde beder de eksterne aktører, som f.eks. Frivillignet, om at etablere tilbud. 4
De frivillige aktiviteter gør os mere dus Det frivillige engagement er et vigtigt redskab til at håndtere nogle af de udfordringer, der er i et udsat boligområde, mener Laila Hammouti, som er bestyrelsesforkvinde i AAB s afdeling 58 på Nørrebro. Lektiehjælp, pigeklub, kvindeklub og natteravne. Det er bare et lille udpluk af de mange frivillige aktiviteter, der foregår i AAB s afdeling 58 på Nørrebro. Vi oplever, at de frivillige aktiviteter forstærker følelsen af fællesskab i boligområdet. Derfor gør vi meget for at styrke frivilligheden i området, siger Laila Hammouti, som er forkvinde for bestyrelsen i AAB s afdeling 58 på Nørrebro. Sammen med den øvrige bestyrelse og afdelingens boligsociale koordinator har Laila Hammouti inden for det sidste år været med til at opstarte flere frivilligt baserede aktiviteter og initiativer: Vi har startet natteravnene op og er derved kommet i kontakt med en masse fædre i området, som vi aldrig før har talt med. Vi har også fået etableret nogle kvindegrupper, som blandt andet er med til at arrangere grillaftner, og så har vi et projekt, hvor vi motiverer områdets børn til at holde gården ren og fri for affald, fortæller Laila Hammouti. Laila Hammouti er ikke i tvivl om, at de frivillige initiativer har meget stor værdi for fællesskabet i afdelingen: De frivillige, både dem, der kommer udefra, og dem, der bor her i forvejen, bidrager meget til fællesskabet i afdelingen. De frivillige aktiviteter gør os mere dus, og det er meget vigtigt her, hvor den største og måske også bedste udfordring er, at vi er meget forskellige mennesker, der bor tæt sammen, siger Laila Hammouti. Laila Hammouti er formand for bestyrelsen i AAB s boligafdeling nr. 58 på Nørrebro. 5
Beboerne i området skal også være frivillige Uzma Ahmed Andresen arbejder målrettet på at styrke frivilligheden blandt beboerne i AAB s afdeling 58. Blandt andet for at undgå en social opsplitning. En stor del af de frivilligt baserede aktiviteter, der foregår i AAB s afdeling 58 på Nørrebro, køres af store organisationer, der henter frivillige ind udefra. Den tendens ønsker områdets boligsociale koordinator Uzma Ahmed Andresen at ændre på: Det er rigtig godt med frivillige udefra. De er med til at styrke kontakten mellem boligområdet og det omgivende samfund. Men beboerne i området skal også være frivillige, så vi undgår en opsplitning mellem de frivillige, som kommer udefra, og brugerne, beboerne, som kommer indefra. De er frivillige hele banden, siger Uzma Ahmed Andresen. Arbejdet med at styrke det frivillige engagement blandt beboerne har Uzma Ahmed Andresen grebet an på flere måder. Afdelingen har for nylig fået to kvindegrupper og en gruppe natteravne, som primært består af beboere fra afdelingen. Derudover gør Uzma Ahmed Andresen en indsats for at inddrage beboerne i de problemer og konflikter, der løbende opstår i området: Min erfaring er, at man engagerer folk ved at involvere dem. Så da vi havde en stor konflikt i pigeklubben for cirka et halvt år siden, valgte vi at inddrage beboerne i løsningen af konflikten. Dermed signalerede vi, at de også har et ansvar for de aktiviteter, vi har i afdelingen, siger Uzma Ahmed Andresen og tilføjer, at gruppen af forældre i det pågældende tilfælde var meget tilfredse med at blive involveret. Hun peger på, at mange af de frivillige i området ligeledes kan bidrage til at styrke frivilligheden blandt beboerne: Hvis man driver en lektiecafé, kan man f.eks. invitere forældrene til kaffe en gang imellem. Så får de lejlighed til at møde de frivillige, som er sammen med deres børn, og få mere viden om, hvad frivillige laver, og hvordan man kan engagere sig, siger Uzma Ahmed Andresen. Uzma Ahmed Andresen er boligsocial koordinator i AAB s afdeling 58 på Nørrebro. 6
Sådan bliver du frivillig i et udsat boligområde Hvis du gerne vil være frivillig i et udsat boligområde, kan du kontakte Frivillignets konsulent i din region (find kontaktoplysninger bagerst i Hvad forpligter du dig til? Som frivillig forpligter du dig til at lægge et bestemt antal timer. Det varierer fra aktivitet til aktivitet, hvor meget der kræves. Som udgangspunkt skal du regne med 2-3 timer hver anden uge. Derudover forpligter du dig til at arbejde inden for Frivillignets retningslinjer for den frivillige indsats. Retningslinjerne skal sikre, En vigtig forudsætning i den frivillige indsats er, at samværet med flygtninge og indvandrere bygger på gensidig tillid og respekt. For at denne tillid og respekt kan opretholdes, er det vigtigt, at du som frivillig behandler den viden og de oplysninger, du får om flygtningenes private og personlige forhold, fortroligt. Du må altså ikke give fortrolige oplysninger videre til uvedkommende. Som frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp er du underlagt straffelovens 264, der regulerer private personers videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden person. Efter denne bestemmelse må meddelelser eller billeder, der angår en andens private forhold, ikke uberettiget videregives. De oplysninger, der ifølge straffeloven er fortrolige, kan f.eks være oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Bemærk at religion og etnicitet også falder under denne kategori. Man er dog undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man hæftet). Hvis der ikke er en aktivitet i dit lokalområde, kan konsulenten informere dig om, hvilke andre muligheder der er. at relationerne bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation, og at den frivillige indsats foregår inden for lovens rammer. Du vil få udleveret retningslinjerne, når du bliver registreret som frivillig. Du kan også læse dem på www.frivillignet.dk Tavshedspligt og underretningspligt pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da dine frivillige kollegaer med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionale konsulent, hvis du får oplysninger, som du har brug for at drøfte med andre. Alle borgere i Danmark er underlagt en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du både som frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Får du kendskab til forhold, som du er i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at videregive til myndighederne, kan du henvende dig til din regionale konsulent og få rådgivning Brug fællesskabet og styrk mangfoldigheden Der er mange forskellige ressourcer og kompetencer til stede i et udsat boligområde. Det kan I som frivilliggruppe drage fordel af. Hvis I har brug for nogle ekstra kræfter i gruppen, kan I evt. begynde med at sætte et opslag op i boligområdet og se, om der er nogle, der melder sig. Ved at inddrage beboerne i den frivillige indsats kan I være med til at styrke det lokale fællesskab. Samtidig vil det være en fordel for indsatsen, at mange beboere kender til jeres tilbud og bakker op om det. Med Frivillignets internetbaserede værktøj til rekruttering og fortsat motivering af frivillige, Mange og glade frivillige, kan I tjekke, om der er nogle opgaver i jeres frivilliggruppe, som I med fordel kan inddrage nye frivillige i. Modellen kan også bruges som inspiration til, hvordan I fastholder frivilliges engagement. Redskabet bliver tilgængeligt på www.frivillignet.dk i løbet af foråret 2013. Derudover er det som allerede nævnt en god idé at samarbejde med de øvrige foreninger og frivillige initiativer i området. Den boligsociale koordinator kan hjælpe jer med oplysninger, og vedkommende kan muligvis også være med til at facilitere samarbejdet. Det kan f.eks. foregå ved hjælp af: Fælles møder Internetbaseret videndeling Fælles kompetenceudvikling fællesarrangementer i boligområdet, sommerfest, skattejagt, oplæg osv. 7
Flere undersøgelser viser, at kontakten med frivillige har en helt særlig betydning for de flygtninge og indvandrere, der benytter sig af den. Det uformelle samvær, som er baseret på lysten til at møde andre mennesker, opleves som en stor anerkendelse. Samtidig er de frivilliges støtte, viden og netværk et meget vigtigt aktiv i forhold til f.eks. at skabe nye kontakter, vælge job eller gennemføre en uddannelse. Både frivillige og de etniske minoriteter, som benytter sig af Frivillignets tilbud, peger på, at frivilligt baserede integrationsaktiviteter er med til at nedbryde fordomme og udvide horisonten. Den frivillige indsats Man får en god følelse af at være frivillig. Man føler, man har gjort en indsats, og det er lidt anderledes, end hvis man får penge for det. Jeg synes også, at det er rigtig godt at kunne hjælpe andre, når man selv har fået så meget hjælp. Marva Al-Hashimi, frivillig i Integrations gruppen i Græsted. Først lavede jeg lektier med dem i lektiecafeen, men efter lidt tid begyndte jeg at lave lektier hjemme hos dem. På den måde blev jeg en del af deres familie. Jeg fik utrolig meget hjælp fra dem, og de har været med til at skubbe mig fremad. Ali Husseini, 27 år, kom til Danmark som 17-årig uden sin familie. 8
gør en forskel Hun hjælper med alt muligt. Hvis der er et ord, jeg ikke kender, forklarer Karen mig, hvad det betyder. Og hun gør det på en måde, så det er let for mig at forstå. Det gør jeg ikke altid, når lærerne i skolen gør det. Så har hun hjulpet mig med at finde en god skole til mine børn og med forskellige problemer. Jo mere vi har lært hinanden at kende, jo tættere er vores forhold blevet. I dag vil jeg sige, at vi er veninder. Farhiyo A. Mohamed, enlig mor med to børn. Jeg lærer en gruppe mennesker at kende, som jeg ikke ellers ville være stødt på, både drengene og de andre venturepiloter. Det er sjovt, og jeg har indtryk af, at alle parter får noget ud af det. Anders Frigaard, frivillig i mikrovirksomhedsprojektet Mind Your Own Business. 9
Den frivillige indsats gør en forskel For mig har det været en stor gave at lære Farhiyo og hendes børn at kende. Og så er det fantastisk berigende at få et positivt modbillede til de historier, som vores aviser er fyldt op med, og som visse politikere også har travlt med at fortælle. Karen Malmberg, 1:1 lektiehjælper i København. Dorte har været en kæmpestor hjælp. Når man skal flytte, er der en masse papirer, der skal ordnes, og vi ved ikke altid, hvad det handler om. Hun har hjulpet os rigtig meget. Min Sue, flygtning fra Burma. 10
Kontakten til forældrene En stor del af de frivillige aktiviteter, som Frivillignet driver i udsatte boligområder, henvender sig til børn og unge. Det er derfor en god idé at overveje, hvordan I vil etablere kontakt til børnenes forældre. En god forældrekontakt kan være med til at afværge konflikter og sikre kontinuerlig opbakning til jeres indsats. Og så er det selvfølgelig rart for forældrene at kende de frivillige, som deres børn er sammen med. I nogle lektiehjælpstilbud har de frivillige valgt at give forældrene en meget formel rolle, hvor de på skift møder op i lektiehjælpen. Mange frivillige mener, at forældrenes tilstedeværelse skaber mere ro i lektiecafeen og får børnene til at arbejde mere koncentreret. Ulempen ved modellen er, at det frivillige tilbud dermed i mindre grad fungerer som et frirum for børnene, og vi kan derfor ikke anbefale, at det benyttes i pigeog drengeklubber. I kan styrke kontakten til forældrene ved f.eks. at: Få udarbejdet informationsmateriale om jeres frivillige tilbud på diverse sprog Følge børnene hjem på skift efter aktiviteten og hilse på forældrene Arrangere særlige møder og arrangementer, hvor I inviterer forældrene med Møde op til fælles arrangementer i boligområdet. Vær særlig opmærksom på: At det er frivilligt, om man vil benytte Frivillignets tilbud. Pædagoger og lærere kan kun opfordre børn til at deltage, hvis det er efter aftale med børnenes forældre. At der i boligområdet kan være en anden opfattelse af, hvad en frivillig er og kan bruges til. Det kan derfor være en god idé tydeligt at signalere, hvad du kan og ikke kan hjælpe med. At der er mange grupperinger i udsatte boligområder, som har forskellige interesser. Undgå at blive fanget i internt spil. Forhør dig hos din regionskonsulent eller den boligsociale medarbejder, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i en interessekonflikt. Ordliste Definitionen af, hvad et udsat boligområde er, ændrer sig løbende. I 2012 var de afgørende parametre: Antallet af beboere, der var dømt for kriminalitet inden for det seneste år Antallet af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet Antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund. Det er Socialministeriet, der hvert år kategoriserer de almene boligområder og på den baggrund offentliggør en liste over, hvilke af dem der betragtes som særligt udsatte. Du kan finde listen på www.sm.dk Grunden til, at myndighederne kategoriserer nogle boligområder som særlig udsatte er, at man dermed er i stand til at iværksætte særlige indsatser for at bremse en skæv udvikling. Det er vigtigt at notere sig, at selvom et alment boligområde ikke figurerer på listen over særligt udsatte boligområder, kan der sagtens være udfordringer i området, som gør det relevant at etablere frivilligt baserede aktiviteter. Områdeløft: Områdeløft er en indsats, der sætter fokus på problemer og udviklingsmuligheder i et afgrænset kvarter. Det har til formål at afprøve mulighederne for at gennemføre en indsats, der kombinerer boligforbedring og forbedring af friarealer med forbedring af kvarterets sociale miljø og kulturliv. Områdeløft hviler på en utraditionel finansieringsmodel, hvor staten, kommunen, private fonde, private grundejere, virksomheder, foreninger mv. bidrager. Boligsocial helhedsplan: En boligsocial helhedsplan er en plan, der gennem sociale initiativer og projekter skal styrke fællesskabet i et område. En boligsocial helhedsplan kommer i stand ved, at kommunen og en boligorganisation i fællesskab ansøger Landsbyggefonden om midler. Landsbyggefonden: Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af de almene boligselskaber. 11
Dansk Flygtningehjælps regionskonsulenter Frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning indenfor blandt andet udlændingeloven og integrationsloven samt psykosociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. Holstebro Kulturhuset Nygade 22 7500 Holstebro Kulturhuset tlf. 97 41 18 41 Åben tirsdag kl. 16-18 i lige uger København Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K. Tlf. 35 36 74 17 Åben mandag-onsdag kl. 18-20.45, torsdag kl. 16-18.45 Nykøbing Falster Voldgade 1 4800 Nykøbing F Tlf. 54 85 61 24 Åben mandag i lige uger kl. 19-20. Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12 Odense Klingenberg 15, 1. 5000 Odense C. Tlf. 42 97 26 22 Åben mandag fra kl. 16.30-19.30 Vejle Borgvold 12 B, 4, 7100 Vejle Tlf. 21 79 51 29 dfh.vejle@drc.dk Åben torsdag kl. 17-19 Aarhus Østergade 30, 2. sal 8000 Aarhus C Tlf. 86 78 70 12 dfh.aarhus@gmail.com Åben mandag kl. 18-20 Hvis du melder dig som frivillig i Frivillignet, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Siden 2005 har vi haft ekstra fokus på at etablere tilbud i udsatte boligområder, heriblandt pige-, drenge- og kvindeklubber samt lektiehjælpscafeer. Du finder en oversigt over de frivillige integrationsindsatser på www.frivillignet.dk Du kan altid kontakte din regionale konsulent, hvis der opstår problemer i relation til dit frivillige engagement. Find adressen på www.frivillignet.dk Som frivillig i Frivillignet har du mulighed for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Frivillignets hjemmeside www.frivillignet.dk. Du vil hvert kvartal modtage bladet Frivillig, hvor du kan læse om andre frivilliges aktiviteter og få viden om flygtninge, indvandrere og integration. Og du vil hver 14. dag modtage en nyhedsmail fra Frivillignet. Frivillignet og Frivillignet Intra Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet på www.frivillignet.dk. Her har du også adgang til din egen side og mulighed for at kontakte andre frivillige. Næstved Futuracentret Farimagsgade 22 4700 Næstved Åben mandag i ulige uger fra 16-18 Hjørring Forsamlingsbygningen Østergade 9 9800 Hjørring Tlf. 21 53 78 81 dfh.hjoerring@gmail.com Åben mandag i lige uger kl. 14.30-15.30 Hovedstaden: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden T: 35 36 80 67/20 42 21 15 E: ac@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden T: 35 36 80 67 E: jon.jackson@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden T: 35 36 80 67 E: julie.stockmarr@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Lise Hauge Regionskonsulent i Hovedstaden T: 35 36 80 67 E: lise.hauge@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden T: 35 36 80 67 E: kristian.krogh@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal, 1358 København K Sjælland: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland T: 23 61 99 61 E: kristine.bjerre@drc.dk A: Næbvej 19, 4720 Præstø Syddanmark: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark T: 22 22 81 65 E: else.tersgov@drc.dk A: Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Marianne Mulvad Poulsen Konsulent i Region Syddanmark T: 20 29 29 64 E: marianne.mulvad.poulsen@drc.dk A: Bøge Allé 2, 6760 Ribe Midtjylland: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland T: 40 91 19 51 E: hans.bo.pedersen@drc.dk A: Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Nordjylland: Henrik Bo Rasmussen Konsulent i Region Nordjylland T: 98 77 09 68/20 95 59 09 E: henrik.bo.rasmussen@drc.dk A: Solsortvej 2, 9000 Aalborg