1 DEN NoRDL1eE DEL AF SYD AMERIKA 1815-22.

_. _-.i._ "I shall probably have a word or two to say about St. Thomas -- It is a Niggery-Hispano-Dano- Yankee-Doodle place -" (Anthony Trollope) DANSK VEsT1ND1EN os UAFHÆNGIGHEDSKAMPEN 1 DEN NoRDL1eE DEL AF SYD AMERIKA 1815-22. Specfialeopqavei.historie, afleveret til Aarhus Universitet i maj 1976 af John Pedersen.

INEEQLESFQRTEGNEESÉ Side PRÆSENTATION l-21 I. INDLEDNING l 1. Latin Amerikas uafhængighedskamp. Udviklingen 1808-1824 1 2. Omverdenens interesse for oprøret 3 3. Litteraturen om Danmarks forhold til Syd Amerika under befrielseskrigen og om Dansk Vestindiens rolle 4 4. Opgavens indhold og afgrænsning 7 ;1. DET s gytted3_pt3grg _KÆQDEMATERIALE 9 1. Administrative forhold vedr. Dansk Vestindien 9 2. Arkivalier fra Departementet for udenrigske Anliggender lo 3. Arkivalier fra Generaltoldkammeret. - Andet kildemateriale 13 111. 1 15 - vesgind1en AmT R Ugngg DAN srrng 16 1. Freden i Kiel. Oxholm udnævnes til generalguvernør 16 2. Frihavnen St. Thomas og dens betydning under stormagtskrigene. Danmarks neutralitet i Vestindien 16 3. Oxholms vurdering af sin stilling. Afrejse fra London og genovertagelse af kolonien 2o DET FØRSTE ÅR 22-83 1. BAGGRUNDEN;_-_UDvrr1IuG N gå ggsra F1RmA 5 ARENE FØR 1815 22 1. Den første spanske henvendelse 22 2. Morillos ekspedition afsendes 22 3. Oprøret i Venezuela i 1810. - Miranda og Bolivar 23

I Side 4. 1811-1812. Venezuelas første republik, dens proklamation og fald 25 5. Ny Granada 26 6. 1813-18l5.'La guerra a muerte'.venezuelas anden republik. Bolivars afrejse fra Syd Amerika 27 7. Morillos ankomst til Syd Amerika i april 1815. Margaritas og Ny Granadas undertvingelse 3o I;, g1rgtninge Q _v EEN;_sgANsKE KRAV 0G DE DANSKE SVAR 32 1. Den danske reaktion på henvendelse fra Puerto Rico 32 2. Yderligere spanske krav. - Korrespondancen med general Morillo 1815 33 III. FLYGTNINGE 40 í í E E E 1. Flygtningestrømmens omfang 4o 2. Hvem var flygtningene. - St. Thomas et centrum?46 3. En prominent oprører - Joli-affæren 5o 4. En kaper udrustes 53 ;v._eeo EEnE3 Eg sr._eeomas I ELEGENÆEQENES KØL- VAND 55 l. Administrationsvanskeligheder - sportelsystemet55 2. I fortet - fængslet og garnisonen 57 3. I byen - politiet 6o 4. Borgerkorpsene - sagen omkring de frifarvedes lydighedsnægtelse 63 V. VÅBEN 74 l. Våbenhandelen og St. Thomas'betydning 74 v1_:_. sz.1m._1_'_1e=1.\11d E v_u_rdering AE DEN DAN_s_1<E HoL D _I_1 _G oyee EOR DE STRIDENDE PARTE; 1 EIDEE EEEEEIGEEQVEE: TAGELSEN 78

S ide 1. Oxholms anmodning om forstærkning 2. Holdningen i København. Forbud mod flygtninges adgang til kolonien. Balancepolitik. Legitimitetsprincippet 78 79 1816-1817. STRØMMEN VENDER 8 4-139 I. 1NsURGENg5KE;v1TEg. 1. Morillo klager atter. - En ny generalguvernør 2. Udviklingen på fastlandet i begyndelsen af 1816. - Morillos offensiv. - Fornyet oprør på Margarita 3. Bolivar. - Ekspeditionerne fra Aux Cayes 11. ST. gngngs ;_EN ERIK I SPILLET 84 84 85 86 92 1. Nye og fornyede spanske protester. - Afvisning fra Bentzon 2. Vurdering af den danske afvisning af klagerne 3. Vurdering af klagen specielt vedrørende forbindelsen til ekspeditionen fra Haiti 4. Skonnerten Louise og Bolivars breve E111 1811.- QHPRØREENEPIESEETEEER.S_._I...G. 1. Den første henvendelse fra Bolivar og Brion til myndighederne i Dansk Vestindien.-Svaret. ll8 92 95 loo 114 ll8 IV. HOLDNIN EN_I_ Ø ENHëVN l. Juli 1817: Resolution om instruks til Bentzon og om våbenhandel 2. Yznardis første klage. - Rosenkrantz' tillid til foranstaltningerne i Vestindien 3. Foråret 1817: Yznardis gentagne henvendelse. - Rosenkrantz' desavouering af koloniens embedsmænd 4. Uoverensstemmelse mellem Departementet og Generaltoldkammeret l22 122 123 125 127

4 5. Efteråret 1817 - Yznardis forsatte klager 6. En disput på regeringsplan. - November 1817: forbud mod tilførsel af våben til St. Thomas 7. Plattenslagere eller spioner? 8. Virkningen af forbudet - Bentzons "hævn" Side 129 132 134 137 D. 1817-1820. UROLIGE ÅR 140-173 I. UDVIKLINGEN PÅ FASTLÄNDET 1. 1817 - Konsolideringsbestræbelser 2. 1818 - Insurgenternes nederlag 3. 1819 - Venezuelas tredie republik - Ny Granadas erobring - Republikken Columbia 4. De europæiske frivillige 11. QØNNIy Eg;EKA oprøret 1. Tidligere problemer finder en løsning 2. Insurgenternes kapere - Benedettis missioner - 'Stationsskibene 3. Sørøvere 4. De frivillige, The Two Friends' besøg på St. Thomas - danske frivillige? 5. En traditionel holdning i København l4o l4o 141 142 144 147 147 149 154 164 173 E. ANERKENDELSEN 174-175 F. SAMMENFATNING 176 KILDELISTE I.- IX ILLUSTRATIONSLISTE

1. A. PRESENTATION. r;_1np;edn1nç; 1. Latin_Amerikaswuafhængighedskamp._Udv klingen_l8o :l824l Napoleons invasion af Portugal og Spanien i l8o7-o8 medførte, at forbindelsen mellem disse lande og deres kolonier i Syd Amerika blev afbrudt. Den blev aldrig knyttet igen. Den portugisiske kongefamilie flygtede ved invasionen til Brasilien, som i de følgende år gradvist og stort set fredeligt opnåede selvstændighed. I 1816 blev kolonien omdannet til et kongerige i personalunion med Portugal. Fuld selvstændighed opnåede Brasilien, efter at kongen, Johan IV, i 1821 var vendt tilbage til Portugal. Året efter,i 1822, proklameredes landets uafhængighed, og en søn af kongen udråbtes til kejser. I modsætning til, hvad der skete i Brasilien, prægedes udviklingen i det spanske kolonirige af kaos. - Her gav meddelelsen om Joseph Bonapartes tronbestigelse anledning til, at der i l8lo mange steder udbrød opstande. I begyndelsen påberåbte rebellerne sig at handle af loyalitet mod den afsatte spanske konge, men snart udviklede oprørene sig til en kamp for økonomisk eller endog politisk frihed. Spaniens engagement i stormagtskrigene i slutningen af det 18. århundrede havde hindret det i at opretholde tidligere tiders lukkede økonomiske system omkring kolonierne, som delvis åbnedes for fremmede staters handlende. Denne åbning udadtil ønskede sydamerikanerne opretholdt og udvidet. - Sideløbende med den økonomiske udvikling var den nationale selvbevidsthed vokset blandt de hvide sydamerikanere, kreolerne. Mellem disse og de udsendte privilegerede spaniere havde stedse hersket et vist modsætningsforhold. Under indtryk af blandt andet den nordamerikanske uafhængighedskamp og revolutionen i Frankrig fremsatte en del kreoler mere eller mindre vidtgående krav om øget indflydelse. Blandt dem, som i l8lo gjorde oprør, var det dog som ovenfor antydet i begyndelsen kun et fåtal, der nærede en

2. en vision om fuldstændig uafhængighed. I øvrigt forholdt mange kreoler sig passive, og i flere områder sluttede de endog loyalt op om de spanske autoriteter. Denne splittelse blandt kreolerne medførte, at krigen ikke blot blev et opgør mellem spaniere og kreoler, men at den tillige udviklede sig til en borgerkrig mellem loyale og oprørske kreolerl I de følgende år nedkæmpedes oprørerne næsten overalt. Kun et enkelt større område, Argentina, opretholdt trods indre magtkampe selvstændigheden. Til den nordlige del af fastlandet udsendtes i 1815 en ekspeditionsstyrke af den spanske konge Ferdinand VII, som året før atter havde kunnet indtage sin plads som Spaniens enevældige hersker. Spanierne opnåede en række hurtige sejre, i forsommeren 1816 faldt områdets sidste oprørscenter, Bogota. Spaniens triumf blev imidlertid kortvarig. Netop som rebellernes sidste bastioner syntes at være faldet, indledtes fra to fronter en ny fase af oprøret, der herefter koncentrerede sig om og Simon Bolivar. Tidligt i 1817 to fremtrædende ledere, José de San Martin trængte San Martin fra Argentina med en hær over Andesbjergene ind i Chile. Samtidig opnåede Bolivar efter flere forgæves forsøg at få fodfæste i Venezuela med en lille styrke. Under ledelse af de to hærførere befriedes i de følgende år henholdsvis vestkysten og de nordlige dele af Syd Amerika. I 1822 kunne befrieren fra syd og befrieren fra nord mødes i Ekvador. Hvorledes dette møde formede sig er uklart, men umiddelbart efter nedlagde San Martin sin kommando, idet han overlod til Bolivar alene at afslutte befrielseskrigen. Dette skete ved udgangen af 1824, da de sidste spanske tropper kapitulerede i Peru, den del af Latin Amerika, som længst forblev loyal mod moderlandetg 1. Racemodsætninger spillede i et vist omfang også en rolle. Dette var især tilfældet i Mexico, hvor indianerne rejste sig mod såvel spaniere som kreoler. 2. Den foranstående fremstilling bygger på John Edwin Fagg: Latin America. A General History. 2. udg. (London 1969). 303-372. - Magnus Mörner: Latinamerika. (1959). lo2-ll8, 122-124. - R.A. Humphreys & John Lynch: The Origins of Latin American Revolutions l8o8-1826. (New York 1966). 3-27.

3. 2. Omverdenens interesse for oprøret. Løsrivelseskampen fulgtes med interesse af omverdenen, blandt andet fordi en sejr til rebellerne og det deraf følgende bortfald af Spaniens krav om økonomisk supremati ville give en række lande øgede handelsmuligheder på det sydamerikanske fastland. USA anerkendte i 1822 de sydamerikanske stater og kom året efter ved fremsættelsen af Monroe-doktrinen i et vist modsætningsforhold til de europæiske lande. Mellem disse indbyrdes gav udviklingen i Syd Amerika imidlertid også anledning til splittelse. En anerkendelse af de nye stater ville være i modstrid med Den hellige Alliances principper vedrørende fyrsternes suverænitet. Rusland, Østrig, Preussen og Frankrig fastholdt længe denne holdning, hvorimod England, hvis handlende havde fået stadig flere økonomiske interesser i Syd Amerika, allerede i 1817 gav udtryk for, at en væbnet intervention til fordel for Spanien ikke ville blive tolereret. Stormagternes uenighed i vurderingen af det spanske koloniproblem bidrog til at nedbryde det europæiske alliancesystem. Et afgørende brud skete, da Eng1and,som den første europæiske stat,ved udgangen af 1824 besluttede at anerkende Columbia, Mexico og Argentina. Udover England forsøgte flere mindre europæiske stater på et tidligt tidspunkt at balancere mellem ønsker om at tage hensyn til legitimitetsprincippet og de stormagter, der hævdede dette, og dog samtidig at udnytte de erhvervsmæssige muligheder, som omvæltningerne i Syd Amerika indebar. Med hensyn til disse økonomiske muligheder havde en række stater, som besad kolonier i de vestindiske farvande, naturligvis visse fordele. Kolonibesiddelsen indebar imidlertid også sikkerhedspolitiske problemer, idet en ufrivillig konfrontation med de stridende parter ofte var uundgåelig - Een af disse stater var Danmark. Stormagternes såvel som flere mindre landes politik ' i forbindelse med omvæltningerne i Syd Amerika er omfattende

4. skildret i en række monografier og kildesamlinger? Derimod er Danmarks forhold til udviklingen i den omhandlede periode kun blevet sporadisk berørt i flere værker, medens en større og samlet fremstilling om emnet tilsyneladende ikke findes. 3._Litteraturen om Danmarks_forho1d til Syd Amerika under befrielseskrigen og om Dansk Vestindiens rolle. Georg Nørregård giver i sin bog om den danske udenrigspolitik i årene l8l5 til 1824 en kortfattet redegørelse for Dansk Vestindiens stilling i international sammenhæng. Det påpeges her, at Danmark som følge af sin kolonibesiddelse fik problemer i forbindelse med oprøret, men at man søgte at imødekomme begge de stridende parter. I denne sammenhæng nævnes, at efter spansk ønske blev våbenhandel via St. Thomas i 1817 forbudt, men at øens havn omtrent samtidig åbnedes for uarmerede insurgentfartøjer. - Endelig gør forfatteren opmærksom på, at kolonien som følge af den lange afstand til moderlandet i mange tilfælde måtte føre en selvstændig udenrigspolitik? De nedenfor anførte tre fremstillinger, der må kunne betegnes som de vigtigste til belysning af Dansk Vestindiens 3. Vigtige fremstillinger er Harold Temperley: French Designs on Spanish America in 1820-05. English Historical Review. (London 1925 & 1926). - C.K. Webster: Britain and the Independence of Latin America 1812-1830. I-II. (London 1938). - W.S. Robertson: Russia and the Emancipation of Spanish America, 1816-1926. Hispanic American Historical Review. (Durham 1941). - W.S. Robertson: Metternich's Attitude toward Revolutions in Latin America. Hispanic American Historical Review. (Durham 1941). - Arthur Preston Whitaker: The United States and the Independence of Latin America, 1800-1830. (Baltimore 1941). - Sven Ola Swärd: Latinamerika i svensk politik under 1810- och 1820- talen. (Uppsala 1949). - Manfred Kossok: Im Schatten der Heiligen Allianz. Deutschland und Lateinamerika 1815-1830. (Berlin 1964). 4. Georg Nørregård: Efterkrigsår i dansk udenrigspolitik 1815-24. (1960), 169-170. I fortsættelsen af dette værk, Danmark mellem øst og vest 1824-39 (1969), Yredegøres for Danmarks forhandlinger med flere af de nye sydamerikanske stater angående handelsaftaler. Den da fungerende vestindiske generalguvernør Peter v. Scholten spillede i denne forbindelse en vis rolle, 46-54, 85-86, 103-107. - Disse begivenheder fandt imidlertid først sted i den sidste halvdel af 1820'erne, altså efter at befrielseskrigene var afsluttede.

5. historie i denne periode, giver kun få bidrag vedrørende emnet. Jens Vibæk har i værket Vore gamle Tropekolonier skildret Vestindien i tiden 1755-1848. Her omtales revolutionerne i Syd Amerika, deres økonomiske konsekvenser for St. Thomas, generalguvernørens deraf følgende udenrigspolitiske problemer og de danske stationsskibes indsats mod insurgentkapere og sørøvere. Skildringen er imidlertid meget kortfattet og i øvrigt forkert, for så vidt som Vibæk henlægger oprørenes udbrud så sent som til 1820? Vibæk henviser ved sin omtale af sørøvere til H. Lawaetz' biografi om generalguvernør Peter v. Scholten. - Dette meget grundige arbejde, som for størstedelens vedkommende dækker en senere periode, oplyser dog næsten intet om forholdene til Latin Amerika? En række relevante oplysninger findes i Kay Larsens Dansk Vestindien 1666-1917. Her redegøres annalistisk for små blot med såvel som for store begivenheder. Som oftest sker det få linier? - Kay Larsen har foretaget omfattende arkivstudier, men han har intetsteds angivet sine kilder. Hertil kommer, at Kay Larsens fremstilling af flere kompetente kritikere er blevet karakteriseret som overfladigsk eller endog i ikke ringe omfang forkert? 5. Jens- Vibæk: Dansk Vestindien 1755-1848. Vore gamle Tropekolonier, red. Johannes Brøndsted, bd. 2, 2. udg. (1966). 252-259, 302. - Vibæk nævner s. 252, at revolutioner udbrød i Syd Amerika i 1810: men s. 302 anfører han, at året 1820 for St. Thomas betegnede indledningen til en storhedstid. Årsagen skulle være "de revolutioner, der i dette år satte det syd- og mellemamerikanske kontinent i brand, og med ét slag åbnede alle hidtil mere eller mindre lukkede spanske og portugisiske kolonialhavne for alle skibe. St. Thomas' centrale beliggenhed ---". 6. H. Lawaetz: Peter v. Scholten. (1940). 65-69, 96-97. Udover omtalen af sørøvere findes en enkelt oplysning om, at v. Scholten i 1827 fra udenrigsminister Ernst Schimmelmann havde fået en instruks om forholdet til de nye sydamerikanske stater. 97. 7. Kay Larsen: Dansk Vestindien 1666-1917. (1928). Spredte oplysninger med relevans til oprøret i Syd Amerika findes 191, 195, 198, 206, 211, 213, 220 passim. 8. Om kritikken af Kay Larsens arbejde se: J.O. Bro-Jørgensen: Dansk Vestindien indtil 1755. Vore gamle Tropekolonier, bd. 1. (1966). 284. & H. Lawaetz: op. cit. 235, 247, 255, 259-260 passim.

6. Mest oplysende med hensyn til det sydamerikanske oprørs umiddelbare følger for Dansk Vestindien er et marinehistorisk værk. I urolige tider udsendtes orlogsskibe til sikring af danske interesser i de vestindiske farvande. Stationsskibenes virksomhed, som udgør et ikke uvæsentligt kapitel i Dansk Vestindiens historie, er for tiden efter 1814 skildret af flådehistorikerne J.H. Schultz og K.E. Ackermann. Forfatterne giver en detaljeret skildring af de enkelte fartøjers togter. En væsentlig del af skibenes opgaver bestod i at krydse mod sørøvere og kapere eller at foretage rekognosceringstogter til Syd Amerika. Desværre er også i dette værk kildeangivelserne utilstrækkelige; men formodentlig bygger fremstillingen på rapporter fra skibscheferne i Søetatens arkiv? Medens der således i litteraturen findes spredte spor af, at oprøret i Latin Amerika har påvirket tilværelsen i Dansk Vestindien, melder sig spørgsmålet, om det omvendte også kunne være tilfældet, at den danske besiddelse eventuelt kan have spillet en rolle for de stridende parter på det nærliggende kontinent. En fremstilling, som specielt omhandler Danmarks forhold til Syd Amerika gennem tiderne, er kortfattet givet af Holger Brøndsted. Han hævder, at der ikke fandtes nogen politisk eller kommerciel forbindelse mellem Danmark og Latin Amerika i kolonitiden. Om oprørsperioden skriver Brøndsted: "- Heller ikke ses vore vestindiske kolonier at have spillet nogen nævneværdig rolle under befrielseskrigenel?" I en nyere oversigt over Latin Amerikas stilling i skandinavisk forskning findes fra dansk side et bidrag af historikeren Bent Erik Morillas. Artiklen er ret kort, hvilket er symptomatisk, for så vidt som Morillas hævder, at Latin Amerika hidtil kun har påkaldt sig ringe interesse fra 9. J.H. Schultz & K.E. Ackermann: Den danske Marine 1814-1848, I-II. (1950). 2. del: Orlogsfarten. lo. Holger Brøndsted: Latinamerika og Danmark. Fremstillingen findes som appendiks til forfatterens oversættelse fra svensk af Magnus Mörner: Latinamerika. (1959) 325-337.

7. forskernes side. Morillas forklaring er dels, at de nødvendige forudsætninger - såsom specialbiblioteker eller institutter, tilfredsstillende arkivregistraturer og en relevant universitetsundervisning - ikke har eksisteret, dels, at Danmarks forbindelse med Latin Amerika har været for ubetydelig 'til at skabe interesse for den fjerne verdensdel. --- Hvad specielt Dansk Vestindiens rolle i denne sammenhæng angår, mener forfatteren i øvrigt, at "fordi både moderlandet og øerne var så små, fik dette koloniforhold ingen betydning for udviklingen i Latin Amerika som sådan."ll 4. Opgavens indhold og_afgræn ning; I Formålet med dette arbejde er at skildre, i hvilken udstrækning frihedskrigen i den nordlige del af Syd Amerika, i Venezuela og Columbia - det område, som spanierne kaldte "Costa Firma", englænderne "The Spanish Main" - fik betydning for Danmark. Fremstillingen koncentrerer sig om Dansk Vestindien og dækker perioden fra øernes genovertagelse i 1815 til 1822, da befrielseskrigen i de nævnte områder afsluttedes. Det var dog ikke blot kampens afslutning men rebellernes endelige sejr, som gav året 1822 skelsættende betydning. - Af de befriede områder var i 1821 skabt en ny stat, republikken Stor-Kolumbia. Året efter modtog denne stat som det første sydamerikanske land formel anerkendelse fra omverdenen, idet der skabtes diplomatisk forbindelse med USA. Samtidig overbragte Stor-Kolumbias udsending i Europa, Francisco Antonio Zea, de europæiske stater et memorandum, hvori fremsattes krav om formel anerkendelse. Lande, som afviste dette krav, ville blive udelukket fra at handle med Stor-Kolumbiaåz ll. Bent Erik Morillas: Historical Research on Latin America: Denmark. i The Study of Latin American History and Society in Scandinavia. - Reports Presented at a Conference Organized by the Institute of Political History, University of Turku, Finland, 3-4 September 1970. (Stockholm 1973). 9-14. 12. Vedr. Zeas memorandum, se f.eks. Webster: op. cit. I 16, II, 108-109. - Kossok: op. cit. 90 f.f.

8. En videreførelse af historien, som dækkede de følgende 4-5 år, kunne være ønskelig. Denne periode er i flere henseender den mest interessante. USA's diplomatiske initiativ og Zeas krav bidrog til at skabe en livlig diplomatisk aktivitet i Europa. En forsvarlig dækning af disse år ville imidlertid forudsætte en omfattende gennemgang af blandt andet gesandtskabsarkiverne, hvilket ville overskride de rimelige arbejds- og tidsmæssige rammer for et arbejde af den foreliggende art.

` `.=-. _, ' '\ -ñ17í'.í,74 \ Jst ` l,.»;3 r -1 Hi ;f DE SMAA ANTILLER I _, 1 1',.""d 5;» _» K.Bm-wkg),-, _,Ch 1st0 11 mf _: {,.»-' -..._.--_...~.._-_-"'*"% Å.,a_'Jä\ ír :_.-.._- 1 Maailestok 1: 5 Mill. 1' J1' alrtnl wa- :'- "_Å1-- --._ -; qñ, N._* _- av g - å*.riz 8'<* *..._... _.-. : _;.-;m g_-lg-_-e..,,_1 -_;- ç:;- -3 -%.=;_.-;-_-;-- -;_---_;_;p-_;- _. _. _ """_""I----..- -'--- A 7 -.,-w-" 7'-'_' F T-. _` -; f""- - - :ll--il! 74 : -;1' _-f 71.«_«._.._LTIT!3Æ. E 'low-"'~-~-~. "..._.: JV ---f'-_:â*_».2=., ;` ~~. `= _... <1 _ -= :' 11-., _._flfi-n w ' ""-F..-4.-Ø 1 -u...,, I \ I ` b 0 '....~.!-ín--_ Ø'-`....f K 16 ' \ ` I ` _ ~ Qå -. 'J vr O' _',- 'N'-21'-'3"L'.`2' "'..."-`I:"",_ - '_ *-----'-Q->~'iå-9'-$"'---` '( - _ '_* 1 W" f 1 - - _ ' 0 \ JH? E,_- : _.-5. -_.-i».æf..fi='f:_._ @_«<=s j~:~1~.,,f;-=>:,. «. =-..~«1_ 'à ga / í_.,...~f-1.,;_.\ S, J. 'f>.^f',- qflm...-.- _ P ~. 8 -'* "' _ `. _ - *'; -D- - _ -...- ~ -5 WQSÉ eh-:_,t.s1«agysi -_ '. I.@`o1 #- (fh ~- * '"' `~ \ H. `_' * ' '...«..=.:»» å 4 _ -' ' 8. ""-. ~~ - \ \ lor- 80... P5 -» ' e 3:1. '" \ 'Så' \ 0-5 -.. ~:\».- _, = -=-. ' al. R9 "--. '. f R H. I _,: 1.` -«s -../ ; ""'--... I e _ 3,0._._.. n _\ ff - _ -,- _ nå _vj,,. ;" 'xxv r - 1. '~_:.»_~,,-" _ --_ '4.. -- 1;-Ef _; -:_ A.: -'_'-7-. `u_.;;&`_-:w ' j Ö-'50 - _ D _!_ -' 1 O " _--_ åt W' nu næ. _ An ':t.;.l11:é\.:zé1-,: - 1' - *"""""_"'f " ' "':" -" I-933 '*; -. af - W \. 1 '...,_i_:.."_ 1 l.1 -I `-`,eøfl.._... ;\ X.. ~ "_" -_»A._ E»E "".*-. \`^' 1' 1 âí äm _... \ I '<2.* 11 N.. få \. 37... " O "f ' *' -~~"" "`=Éf" "`->~ - _ é' - I-ffjí'- -4? ao! : ' " _, _ gl \...,fv< 1I ø jë I _.»A»A;;ffi`Y "' _ - _ 2 "~.._.r 1 D -, ' H,.. _ ' ~ - = 1 Q 1-8 '*" J- ', Os _ - _ E'-_, : f" JW? 1' I 1'ni' `\.*-....`i5_!p M--" ' 'Fh' "-_,..ø" """- en 1,,. - ~.s_» _ %g_.. V/I vwírø-7:8 J.., D: 111, * ~ _,, 888 _- 2. 5:' gflmfaf 5 _. è»-81 N * _: _-.:; 8 7, ;,' _ 'mr -/" 3'-T1.._å g. _\å`}: Z F-' -- - ~. `i. f _ - ""'_' `) l.-é 1 _. n fr '_ - _. "5. E51. rn'é;i'... ' ' ' m`~_-_-..._ x 15. 1»._:= ;~.à_( f1 'Krm11_; ;_1:«K 7 8 -_. `-' wii ' 8 ; Q _.»A-am _. aå*;'.1'f_8". W? =~9&.^í'.- '.'.'5.=.\ år í *,,e«.m 09% '- å il. nu = H 1 n 1: V - I lg.j) 1' zl _ - ` Ö. \_'-. _ ' I 4:.' *- ' _ 2 3! g _.,,..-1 8...-.É%.._- _ Ø- -.._,,,/ ;-eaë;i -Æ*'_«.. '%q'::. Æ` `.\., 1.'Ä. \ * * = " ~ u -I " _ 1 ' -`- mf' '., I iðl ;_.l"?" IH" " I ~<. `\ _.fi* _ `»E891-gå? ' _@ W 1; -I _ " '_.?f';s` ; J' _- "*`.-*` +_-_/GÅR'.._ fl'-bv.--' "'?' '.= lå:'_".f' _ nu 83%! 1- <4`> _. _ "ç,-_ ~ _. - _ så....._,_. _..., _.,... I, _ 0 íl' _I=; -' _ ' ;';_._. ~- _:u_ ~Kf. gg 2' J...-..._...-w.--.._..._,. -! -_... 1_* :` 1-' 1 `x \. \. UliI ~_..a7f '*É1 mq I -f I _.. ~,~Q -a &*?_- 8WW»_L!- _' ;. : Æ,_` i_;"- äl, I - 181- """ """',;""..- f K ëlu-fa,-.'f_í " _ *^' _,_ " 5 "* _ ` ' - w J: 'F_, ' --'L =._ ' _._o.,,, 0 '_ 1 r Mmlfåéç ' _ 'WM' ' _ 1\&fWé'=\. ` ' - 85'..-115 _-"` & '96 'Æ 1 ix ma ' a ç (rä'8fin 1-1 ' T ff5rä.é f å.?~f`~}1.?..w.fiåfi ~ QS. f 833. "A1" ` Du: Hm Avdmfi rf \ E.:-Kg ' I 't 1' 4 _ 8! :gr " 1 M.r' ` H '. ` _--Y J-5I _ -' àðillfl. få * _ * «.:* -`_ ;..«-*f<»_.._._...».».. 11%- A-=*` å..~ 4' :GW 03' ~?:w9"'*~` HH-ål.: ffl 89 Ab S' 1"'. A fðns ut,. 1.' -v' Ö>,""~«I " on? Bnsscffi' VH 1%. - - _; í M 1 -'ÖJJ Ålfl 4 en - ~<~ Njfðflf-'*` ' a atv.: P1 Inn 4,:-n 55%13' f _. rr -D 8 --_ 1 1. W ~f.»=f=~«~=-~ ' ' 'Ulf' 1851/ ` A _-' -\ J. _. ild-ç (I zärrâ "l. i 1 1 tø 8,1 ".- -få ' t _ fr ' {å &46æJ$?%fl -8218,? --; "`IÉ_:F~ É_ 1(.'2a.ss!" _- * ;:.E_:_`.""_ nfl 138.»Ef { _ - fm ' H 3 Æ i K'»- äl_ <5 I -I W -F ~ 9' "~- -fa '~..-- Iuwfill 1 '. "',-1,, I_.. /'Q. _.,,..._----_.. ',,.-----_-. -- _ ~- _ 11 nu ' -I fl ` _,f`\`\.`- -- _ I V-å_r-'F 0 OIT å."*' In. J É -Æ Æ 1 uw Æ.'-' ' 'r:`t--.'e';m'da.äf_ 37 1...«--"""' -rf: "" ' 1' _ I ` ' íè. `_. -'-101313' sq-.r= 4' er `._.Sud _ ' Q SB. "-.t ""' "'ø*w 'Q [Q.--.-- " #98EE\ ;-- _^`_.' `- ii.'sá _f"`_?~'.*.l ~'f'-- _-Ä\ 'ífiwl ' '~ ' -.r;{-p{"\- ~ "* S --n 8-_ 3- :. '_.. 0 I: I-_.` '_`.-H""'-»...--'^"""~'^""- ',r.fñ Kg :%. - _ ' -..- Q ' _'. -._.; an _..._. få 'j_ ' AA_ 0-_ -=_. 9_ -Gag* 4 ""-. ' _ -"W ' _ g ' "' '*-af ~, 4_:."_,f_' -`*- år _.'_.. ga-prf bt _ L... `.' 8183 _ I' ~- I '"_" I, n-"" _' ', øääíëg _ æ É # "*"' " I il; ni, 1 -åë. - r '* 0..1_+_....+ 1 _ =» Jr 1 sw :kf' -. 88%, ' 'n'>"""'. ' 02.' ` - f an ~. _'_` _, _ s_._:.-.. nå,._:, : r,.5 *6_: I I,,,, D813 ra "«.'hfi<1]'f.t\. 71 iltt\$ e/'fåçp-üglårbt ";IuLOf ' 3 på ' "' 1"-5'Ualamrwf _. = - - - K. - _ R/ I.-f 1 - K- frfr_»_..,_..-.,-8, 81' _ 3 dr. ~_~ _5- "`% "" fl * Kw-3:1 1-1:. K -:få _'--8 I-få _' *=_**='.f-*»,.~f8"-` _ 8 *5 "1;J»,- }"""'í> ~f 'um 31.1. S -lifi ~f"l**`* ' ='-'*-"'*""~' _ t J! _ rl' ` ' ve' ", ðw -- ---.«j~"iå_ I -_. _. --7%,' - - g 3 I df ` O._;, -_- C' wd afa?.'_*'_'-'ë«':_rf.;;1::---;..- ;fi' 3~. - -,,,_,f_~. 4;.,.L,,,.-:.,,(\'._=-» ' " f' - ` _. -ày 3 "" F G1 lil'... \q 4-:"a.' I-1'"'-' -=r- -. '>-iv > 51, f» (am:-i -. ' ' ' i( ""'---4.- ' ' _ ' N Q \`-,_ ur-""', V 518 85-...n" - - j _.- Vf (_. lå" I.-ll -BIf_I$_ISflu. (~, \ """"""I~. --I?.` Å. c lå _-' 'xx ' I;` ' 1 1 s F3 W' A". ` l år q_1_\!1!\l -1) W J; nu fi'- j0:i0` R I-. I' I ' ' ø få _ M1. ' ' t ' T -' 'nl I. ' ` \r 0 Å'. ~ ' ".- T '.""'.-1. ';-,Ã'? fiw ` '- " 7 I.' ~ ' tf: nu f"'\q P I III' :If.,., n nel. _; _ S n 'êtfüfilll fl, -~ um ' _. 1 J...- ---------'-""""'; _, ' lår, nru 24:-í-f*~` - _ Å: \),. _ ~ A, _ f 1"" 18 1 5 K L ' af rv-r"'-u-'w-n... _. j _ -._\ J --M' -"' VH', ' ' ' '*""'*"'_' r. 1 H í ' \ I rf'''''''u-rf D _,. ofu' 9 K _ Kw..1=f.-4:. _- '.-f.-: fn `x - 4411.-.---"' -391, -" --_" '-"_'_- -... 916" 1.' ` nu ""'\-..._. bo :fe 15,9, i = '-89' -_., S I Ö _E Ria..;_,f; 8» ' : -I få f»~1~. 'Æ :_ I: _ ' _-"_._'_.. '. Öx åâ _ í 1... 1 AEÉÉÉ. _- _,' 'If 1. «' :ao mm 2-=.» 35. J (110 o 39 AW' 3 _ 15 ~ 81 a '. -'Hil'-' få 6 -fl 'än,' 4; ' '* _', "'-'.,' D 8 _' 8-2 - -_..=..«-» " ".. ".> _ " -.«- 88... -..._.. cz 8.8.8 «~= mm 5 mn' f. Æ? '13 '. --. :_ 'I-fifl - M f 'fi'íf::m` fw- f 1:.: "' f'. ~';:fl'** f'.«*_å-' I: fm? "". gå ; I o(1$.,c"f_.. -»'--kil: 0, t -5; -«-. 153- -jf' uiqnñ. 1 M man 41111;/fr \, 2:11' fibfif ll gi" 31; en-;3, a. 9 2:5' _»_ '114 _.»- warm»~._8'5' ~ -_ -«' - -,`~**l;e?:`f?-'é'-':7"»f1f*;1"`*: -.~.;-_«.= -~_.--;. çåd WD Éflhwra3-'f E -35 G 1 de _ vv1 M..: - 8. -_- -~.~ -'Ö KP- ' 'l. I f 1. `í'é-' " \. rarslfbo 1- Q fiilægefläá-. _ ~_;.å'?.<í ' - :" _ * ;~1f.«. «fm ~'::fi'8="*' _ ;~_~~ fi*f - - `\-4 1.\nh I 3"'I0 lifilm-;0 -._,."',- '_ ig J ' fi D 6 F I ';1 9' :W I:. _ vi 1 u / og.'_ lt J 4' I A' -II; "'*' \ -` - _-"' -' _ I U I ud '. _ r ya _ ~ ' d I. I"I I: -I `Il lø I -, \-_.".-F ' -_ to Q F,- 'svef lä'-'-e99. _ f _ 1 f ; de gr " Åfi uä - 1 _ N, å., finwlas ifm: 31 'L' f ' niba, :_I/1 \ Kr ' -» 5' T p' 5 ' _,, S 3 a" '.' (' 5 'i ' '- -5 M gf Ifrww "* Q.: * l # ig ' 'J å I r.. sflf -.. Ih- èn J D11; ` 'O_` ~, 1 1 :Af -_ É 1. ' \ J,. 1 :1" 1 Eåñ Q 3ë«ff*=~".'«'. rmf ', \5,152 `_Fl? X-E. Å,, _"._ 1. ge 'IFZA -ø. 1:,,.-un. 5. km 80701-1/3' = fl ' '"' Jyfi _ T1 4\'& an"u'i$1: de dd rr ri _! '7 O "' 5' --.. (ÉN. ' -. " 'I' :læ `\ ` Å I rl T -gf n 'Lina L. Å -I ~ M 1, _ f I c J' \ " -Ö: _~"f=` fq.'j'. EE-V'-fl": im 4: `**fl"a _"' _ fl f-_ ";"'{'.f =` I _ -03 flfif:-eå5 _ fia?-min 8 1 :i?* 0» EE, -._ J'- É`á_g_-'-<1 1Ö - *'=*17*_'<"~f' K%?@\ 'A. - 1 : ø,f'_'.'é8' ii. ` E 8.. -(E»E ::_ ~ `1.»`~"'-8 ; ;.. ('.; Nngâ E `"-.. nåfå ueølefåäëgmg z ti äxmmlfls. H am- ma r _. ~«f~ ".""' "`~*".'-""--.-Q :Th W" "" 'J { ' % 1 b/43 aqf 2.;-f..-Ilt. 1? _» A Ãåälggfiww 35? "`>l$(; ' 0f' " -' "_"~.. _... å' "43.., J fl Mffälhp S'*"Änn`rrr Bar ailo_~.- E- 'mv '= 3 «4_& 'H-u-I-H-.,,_/D 1b"' "á b hår: få äruàm _ ~.D-mpæ æ_;-så--r J " ` ` :kf inälfi-'rl' Gaia ak. ' -- _-,,_ ` -' ' T. à "-...--' 1 aibat :sl-if W Stvi Q sø \.-'I ' n' - rn åavm M -2 3111. If] u Iffl r'--*~w N -g""t'f~r V fíägmlq -LS.:-'-".{' = ved f ung -at ; _\-_. :_ -'-1'-.èI' ::t-1--pu-1 G3 --31 _i-j-få- Abu-màr :- fit:-lg-4-1 åbn:

9 I II. DET BENYTT_E_1:_>_E_ U;r_R Y15_TEWK_IILp_EpqA_T EjRIALE. l. Administrative forhold yedr;_dansk Vestindien. Den øverste administrative myndighed over de tre danske øer skulle ifølge de kongelige instrukser udøves af Den vestindiske Regering, i hvilken generalguvernøren havde forsædet. I realiteten synes generalguvernøren dog alene at have haft den udøvende myndighed, medens regeringens virksomhed snarest var af rådgivende karakter. - Dette var især tilfældet i vigtigere anliggender, f.eks. vedrørende koloniens sikkerhed og dens forhold til fremmede autoriteter. Generalguvernøren og regeringen havde sæde på St. Croix. Den øverste militære myndighed på St. Thomas var kommandanten, der tillige præsiderede i Det kongelige Råd for St. Thomas. Dette råd skulle varetage administrationen af forhold, som specielt vedrørte St. Thomas og St. Jan. Det kongelige Råds og kommandantens indbyrdes forhold synes at have udviklet sig parallelt med, hvad ovenfor er anført om samspillet mellem Den vestindiske Regering og generalguvernøren. Under alle omstændigheder skulle autoriteterne på St. Thomas være underordnet regeringen og generalguvernøren? De nævnte vestindiske myndigheder kommunikerede jævnligt med centraladministrationen i København. Hovedparten af korrespondancen foregik med Generaltoldkammeret, som i l. Om de administrative forhold, lokalt og i forhold til centraladministrationen, se: Jens Vibæk: op. cit. ll-18, 40-41, passim. & J.H. Schultz og K.E. Ackermann: op. cit. 360-393. Her findes gengivet instrukserne af 1773 vedr. de nævnte organers ressort. - De administrative forhold virker i mange tilfælde uoverskuelige, idet de enkelte instansers kompetanceområder ikke er skarpt af-' grænsede. Det er dog tydeligt, at generalguvernørerne og kommandanterne på bekostning af regering og råd tiltog sig øget magt. Jvf. H. Lawaetz: op. cit. 237 note 50 - endvidere 39-40, 231 note l3, 240 note 75. -- Mellem generalguvernøren og kommandanten kunne også opstå kompetancestridigheder, f.eks. klagede Oxholm efter øernes genovertagelse over, at man på St. Thomas ignorerede hans og hans forgængeres ordrer. Oxholm t. Kgl. vestind. Kammer 12./9. l8l5.(v.j. 947/1815).

lo. almindelighed varetog den centrale styrelse af kolonien? I visse tilfælde korresponderedes dog også med Danske Cancelli, Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, Departementet for udenrigske Anliggender eller direkte med kongen? Det vigtigste kildemateriale i den hjemgående korrespondance til belysning af væsentlige begivenheder i Vestindien er generalguvernørernes, og til en vis grad kommandanternes, jævnlige indberetninger med tilhørende bilag? 2: Brkiyalier_fra_Departementet for udenrigske Anliggender. Det vigtigste kildemateriale til denne fremstilling hidrører fra Departmentet for udenrigske Anliggender. Af særlig værdi har været en række arkivpakker med betegnelsen "Korrespondancesager vedr. Vestindien". - I forbindelse med sager, som vedrørte koloniens forhold til omverdenen, kommunikerede de øverste vestindiske myndigheder i vid udstrækning med Departementet, enten direkte eller via Generaltoldkammeret. Departementets korrespondance er ikke arkiveret som pakkesager i tilknytning til journaler, men uddraget og samlet i en række pakker, enten i arkivets specielle del 2. Til 1816 administreredes kolonien af Vestindisk-guineisk Rentesamt Generaltoldkammer. Dette kollegium afløstes i 1816 af det nydannede Generaltoldkammer- og Commercekollegium. Jvf. J. Bloch: Rentekammeret, Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet. 1660-1848. Vejledende arkivregistraturer II. (1892). 249. 3. Selv for de implicerede embedsmænd kunne det være vanskeligt at overskue den administrative arbejdsgang. I 1816 beklager f.eks. den nyudnævnte generalguvernør Bentzon, at han fejlagtigt har sendt en sag til kongen. Det skyldes ukendskab til den instruks, som "formodentlig endnu er rettesnoer for correspondancen". Bentzon t. Generaltoldkammer 14./8. l8l6.(v.j. 1405/1816). 4. Jvf. note l. Regeringens og rådets underordnede stilling viser sig ved, at deres indberetninger, for hovedpartens vedkommende, indskrænker sig til at omfatte månedlige regnskabsoversigter eller betænkninger vedr. den lokale administration af triviel karakter, f.eks. vedr. bygningers vedligeholdelse. I fortsættelse af den før omtalte strid mellem generalguvernøren og kommandanten havde Oxholm forgæves fremsat ønske om et forbud mod, at kommandanten korresponderede direkte med kollegiet i København. Oxholm hævdede, at et effektivt overopsyn med øerne forudsatte, at al korrespondance gik via ham. Oxholm t. Kgl. vestind. Kammer 15./l. l8l6.(v.j. 447/1816).

ll. under hver enkelt stat, eller i den almindelige del indenfor gruppen "almindelige korrespondancesager". Ifølge Rigsarkivets seddelregistratur omfatter denne gruppe sædvanligvis Departmentets upolitiske korrespondance, som her efter dossier systemet er anbragt i en række pakker. Disse pakker er efter stikord henlagt i alfabetisk orden. - Blandt de almindelige korrespondancesager er imidlertid også henlagt sådanne politiske sager, som ikke har kunnet anbringes under enkelte lande, blandt andet sager vedrørende Vestindien? Indholdet af pakkerne "Korrespondancesager vedr. Vestindien" angår for størstedelens vedkommende forholdet til Syd Amerika, især til Venezuela og Kolumbia. - Her findes ikke blot generalguvernørernes og kommandanternes indberetninger, men også ofte kopier af korrespondance, som disse har ført med spanske myndigheder i Syd Amerika, med oprørsledere, med andre europæiske guvernementer i Vestindien o.s.v Derudover findes i pakkerne vidnesbyrd om Departementets virksomhed i København: breve til og fra andre kollegier, forestillinger til kongen - evt. med påtegning om kongelig approbation, korrespondancer med de danske gesandter i de europæiske hovedstæder, henvendelser fra fremmede diplomater i København, instrukser til de vestindiske generalguvernører m.v. - Såfremt flere akter vedrørende en enkelt sag foreligger, er disse henlagt i læg. Tilsyneladende med megen 5. Det samme gælder f.eks. sager vedr. Øresundstolden. Her såvel som i sager vedr. Vestindien, hvor man havde kontakt med en række lande, valgte man at samle korrespondancen under emnet fremfor at henlægge den under de enkelte lande. - Jvf. redegørelse i Rigsarkivets seddelregistratur over Dept. f.u.a. Tilsyneladende er den nedenfor anførte kildegruppe fra den almindelige del af Departementets arkiv ikke tidligere blevet benyttet. Derimod er enkelte pakker fra den specielle del vedr. Mexico og Kolumbia, som dækker tiden efter 1825, blevet brugt til belysning af Danmarks forhold til disse lande i slutningen af 1820'erne. Georg Nørregård: Danmark mellem øst og vest 1824-39. (1969). 46-54. (Jvf. kap. I, note 4). Der foreligger ingen trykt registratur over Departementets arkiv, men den svenske historiker Magnus Mörner har registreret bl.a. kilder herfra i "Sources to the History of Latin America in the Danish National Archives." Denne liste, som i øvrigt på flere punkter er mangelfuld, findes som tillæg til forfatterens "Fuentes para la historia de Ibero-America conservados en SueciaP (Stockholm 1968).

12 omhu er bilagene til et brev lagt ind i dette, som selv er vedlagt en senere korrespondance og så fremdeles. Som en kinesisk æske" er sagen således opbygget, at dens gang forholdsvis let kan følges fra begyndelsen gennem de involverede instanser til dens eventuelle afslutning eller henlæggelseç Fordelen ved at benytte et kildemateriale som det her beskrevne er naturligvis stor. Et omfattende materiale, som ville ligge spredt, hvis de enkelte akter var henlagt i tilknytning til protokoller, er her koncentreret i få pakker. Derved bliver det muligt at arbejde uden til stadighed at måtte gøre brug af journaler og protokoller? På trods af alle fordele har benyttelsen af det omtalte materiale dog ikke været uden problemer. Hvor godt de enkelte sager end er belyst, så synes materialets samling og ordning som helhed at være præget af nogen tilfældighed. Som eksempel kan nævnes, at generalguvernørernes indberetninger fra 1821 og fremefter for flertallets vedkommende er henlagt særskilt. - Mere problematisk var det imidlertid, at for visse kortere eller længere perioders vedkommende foreligger ingen indberetninger fra generalguvernørerne eller instrukser fra Departementet. Problemet var, om dette skyldes, at ingen korrespondance har fundet sted, måske) fordi intet af betydning er forefaldet, eller om korrespondancen eventuelt er arkiveret andetsteds. Til belysning af dette spørgsmål udvalgte og gennemgik jeg blandt de almindelige korrespondancesager et mindre antal pakker, hvis titel antydede, at de muligvis kunne 6. Det kan synes banalt at beskrive denne sikkert almindelige henlæggelsesmåde. - Medens jeg arbejdede med de omtalte pakker, blev de imidlertid hjemkaldt til mikrofotografering. Da jeg atter modtog dem, viste det sig, at de enkelte akter nu ikke længere var lagt ind i hinanden, selv om de stadig lå samlede. Herved var efter min mening sket en væsentlig forringelse af materialets overskuelighed 7. Dette har ikke mindst været af betydning, da jeg som bosiddende i Århus kun under en række kortere besøg i København har kunnet arbejde på Rigsarkivet. Herfra udlånes til andre steder kun pakkesager, ikke protokoller.

13. indeholde relevante kilder. Denne fremgangsmåde må erkendes at være usikker og præget af tilfældigheder, men den gav dog visse resultater. En afsluttende kontrol af det således indsamlede materiales tilstrækkelighed eller mangler søgte jeg at opnå ved kursorisk at gennemgå Departmentets forestillingsprotokoller, brevjournaler og ekstraktprotokoller, som dækker den behandlede periode. Denne gennemgang syntes at bekræfte, at de periodiske lakuner i pakkesagerne skyldes, at ingen korrespondance har fundet sted? 3.+Arkivalier_fra_ eneralt9ldkammeret. - Andet_kildemateriale. Administrativt var Vestindien, som det tidligere er blevet anført, underlagt Generaltoldkammeret. Den indgående korrespondance til dette kollegium vedrørende kolonien findes som pakkesager i tilknytning til dets såkaldte "Vestindiske Journaler". Ofte er med hensyn til indholdet de her foreliggende indberetninger fra generalguvernørerne helt eller næsten identiske med dem, som indløb til Departmentet for udenrigske Anliggender. - Vestindiske Journaler er imidlertid trods dette et vigtigt supplement til det foran beskrevne kildemateriale. I den her registrerede korrespondance findes en del oplysninger, der aldrig er tilstillet Departementet men alligevel bidrager til at belyse hændelser i Vestindien, som har forbindelse med det foreliggende emne. Endvidere findes her kommandanternes indberetninger fra hele perioden. Endelig forekommer her adskillige indberet- 8. F. eks. forekommer fra 1819-20 kun få indberetninger til Departementet fra den da midlertidigt fungerende generalguvernør v. Stabell. Det er nærliggende at betragte dette som en følge af, at denne var opslugt af private problemer. Jvf. Jens Vibæk: op. cit. 245-248. ---På tilsvarende vis kunne det undre, at først fra 1819 foreligger i pakkerne indberetninger direkte fra St. Thomas' kommandant til Departementet. Dette skal formodentlig ses i sammenhæng med, at embedet i dette år blev overtaget af den entreprenante og ved hoffet vel anskrevne Peter v. Scholten.

14. ninger fra generalguvernørerne inden for perioder, hvor lakuner forekommer i Departementets arkiv. Sideløbende med de vestindiske journaler er gennemgået Generaltoldkammerets vestindiske forestillings- og resolutionsprotokoller. Gennemgangen lettedes ved, at disse i modsætning til Departementets forestillingsprotokoller er forsynede med registre? Fremstillingens tidsmæssige afgrænsning er i et foregående afsnit blevet motiveret med, at en mere omfattende skildring ville forudsætte inddragelse af yderligere en række arkivgrupper. Der er dog ingen tvivl om, at selv i relation til det behandlede begrænsede åremål er mulighederne for at finde værdiifiuldt dansk kildemateriale ikke udtømte. I arkiverne fra flere af de øvrige kollegier såvel som i kongehusets og i private arkiver skulle sådanne fund kunne gøresåo Den store mængde af vestindiske lokalarkiver, der nu opbevares på Rigsarkivet, indeholder uden tvivl også meget, som kunne have interesse. Da disse arkiver imidlertid for størstedelens vedkommende stadig henligger uordnede, ukonserverede og kun nødtørftigt registrerede, har jeg bortset 9. Om generaltoldkammerets vestindiske arkiv se Vejledende Arkivregistraturer II (1892). 296-299. Jeg gennemgik resolutionsprotokoller, fordi sådanne almindeligvis betragtes som et vigtigt kildemateriale, idet man ofte finder en redegørelse for de enkelte sagers udvikling frem til resolutionen. Man skulle således hurtigt kunne danne sig et overblik over de vigtige spørgsmål inden for en bestemt periode, ikke mindst hvor et register foreligger. (Eksempelvis kan nævnes, at Jens Vibæk til sin fremstilling om Dansk Vestindien m.h.t. utrykt materiale fortrinsvis har gjort brug af de her nævnte resolutionsprotokoller). - Min erfaring efter gennemgang af et begrænset antal af sådanne protokoller fra Dept. f. u. A. & Generaltoldkammeret er dog, at også flere ulemper er forbundet med brugen deraf: Ikke alle sager af betydning findes her. Hvis protokollerne mangler register, kan det desuden være vanskeligt blandt mange trivialiteter at finde frem til de betydningsfulde sager, som dog foreligger.i[øvrigt har jeg imod min forventning kun i de færreste tilfælde i protokollerne fundet bilag vedhæftede de enkelte sager. lo. Det er f.eks. tidligere anført, at J.H. Schultz' & K.E. Ackermanns fremstilling vedr. Vestindien må antages at bygge på materiale fra Søetatens arkiv. Jvf. kap. I, s. 5. lå