DN REBILD v/ Anette Bruun Hansen Gravlevvej 32 9520 Skørping rebild@dn.dk www.dn.dk/rebild Dato: 22.11.13 Til Rebild Kommune Hobrovej 88 9530 Støvring raadhus@rebild.dk KOMMENTARER TIL LOAKLPLAN 277 - Rytters Plads Flere borgere har henvendt sig til DN, fordi de ikke kan se af lokalplanen, at Rebild kommunes frigivelse af Rytters Plads først vil ske, når den alvorlige forureningen på grunden er fjernet. Man må betænke, at en lokalplan ikke kun skal kunne læses og forstås af teknisk forvaltning; men af borgere generelt, ellers er muligheden for kvalificerede bemærkninger fra offentligheden illusorisk. Således skal lokalplanen redegøre for de miljømæssige forhold og anden relevant lovgivning, der giver borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag, som der står i bekendtgørelsen. Forureningen af denne grund har gennem årene berørt mange beboere rundt om Rytters Plads, arbejdsmiljøet og borgerne generelt. I lokalfilmen: Mesters film, er der billeder af, hvordan imprægneringen af lygtepæle foregik. Det er forhold, som folk flest kender til en fælles erindring i Skørping. Der er ikke ret mange kemiaffaldsdepoter, der er så grundigt belyst som Rytters Plads. Derfor kan det undre, når man læser lokalplanforslaget, at der ikke henvises til denne historik evt. som bilag i afsnittet om jordforureningen, og at miljøvurderingen ikke baseres på, hvordan forurening påvirker sundhedstilstanden, luften og biodiversiteten. Jordforureningen og miljøvurderingen er helt afgørende faktorer for den fremtidig bosætning på Rytters Plads, og for at skabe tryghed for beboerne og borgerne i Skørping. Det må således klart fremgå af lokalplan 277, at kommunen først frigiver grunden, når den er sundhedsmæssigt og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Nedenfor vil vi beskrive denne historik, der kan indgå som bilag i lokalplan 277. Efterfølgende vil vi pege på forhold i miljøvurderingen, der ikke er medtaget og til sidst vil vi rejse spørgsmål om klimatilpasningen af bebyggelsen. FORURENINGSHISTORIEN: Rytters Plads har gennem en 60-årig periode frem til 1968 været brugt til træimprægnering, og siden har der været benzinstation, autoforhandler og vognmandsforretning. Det er således en voldsomt forurenet grund, Affaldsdepot 843-65.- kemikalieaffaldsdepot. Som det fremgår af lokalplanforslag 277, ønskes området nu udlagt til helårsboliger og dagligvarebutik. Dette har tidligere været på tale. - I 2002 fik Skørping kommune udarbejdet en forureningsredegørelse af Rambøll, da der var planer om at opføre en række punkthuse på samme område med befæstede og grønne arealer. - I 1991 blev der udarbejdet en forureningsundersøgelse af den tidligere træimprægneringsvirksomhed i Skørping - også af Rambøll og Hannemann. Undersøgelsen var bestilt af
Nordjyllands Amt for at belyse evt. sundhedsmæssige risici forbundet med grundens og nabogrundenes anvendelse. - I 1989/90 foranledigede Skørping Menighedsråd udarbejdet en undersøgelse af miljø og arbejdsmiljø på en stor del af Rytters grund, fordi man påtænkte at udvide kirkegården på dette område. SiD (nu 3F) var meget betænkelig ved arbejdsmiljømæssige påvirkninger fra dette kemikalieaffaldsdepot. Denne undersøgelse er ligeledes foretaget af Rambøll og Hannemann. Hvad var konklusionen på forundersøgelsen fra 1989/90 vedr. miljø/arbejdsmiljø? at der er tydelig forurening med kobber (Cu) og Arsen (As) på arealet. Det vurderes af den konstaterede forurening kan udgøre en risiko for arbejdsmiljø ved fremtidigt gravearbejde og for vegetationen på arealet. (side 2) og videre s. 16 : De trufne koncentrationer af kobber i den øverste del af jorden (0-1 m under terræn rodzone) på arealet sammenholdt med det svagt sure jordmiljø, vurderes at kunne medføre betydelig væksthæmning for vegetationen på arealet. I konklusionen s. 17 : Før arealet kan anvendes til kirkegård skal et betydeligt jordlag omkring 1 m tykt formentlig udskiftes på væsentlige dele af arealet. På den baggrund valgte Menighedsrådet ikke at udvide kirkegården ind på Rytters Plads. Hvad er konklusionen fra undersøgelsen i 1991 vedr. sundhedstilstanden? Der er fundet kraftig forurening af arsen og kobber (op til henholdsvis ca. 600 mg As/kg tørstof) og ca. 6000 mg Cu/k tørstof) på virksomhedsområdet (s 2) og videre (s34): Afværgeforanstaltninger på vognmandsgrunden vurderes ligeledes at være påkrævet. På grund af den forurenede områdes størrelse, vil det formentlig ikke vælges at bortgrave den forurenede jord. I stedet kunne jorden fx afdækkes, evt. af asfalt, eller indhegnes. En del af randbebyggelsen valgte at få udskiftet jorden. Men intet skete på Rytters Plads Hvad er konklusionen fra undersøgelsen 2002 opførelse af huse på grunden? Ved adskillige af prøveboringerne er der fundet rester af benzin, diesel og tungere olier antageligt fra nedgravede anlæg, og spild på grunden. Dette har betydning for såvel ude- som indeklimaet, hvor den kraftige/overfladenær jordforurening bør fjernes samt forurening med flygtige oliestoffer, der kan fordampe og diffundere ind i husene hvorfor der skal etableres poreluftmålinger i alle byggefelter. Undersøgelserne viser at der er fundet en betydelig og udbredt forurening på grunden af kobber, arsen og zink. Desuden er der i mindre områder konstateret forurening af bly og chrom. Det vurderes at den trufne mængde forurening med tungmetaller, er af en sådan karakter (udbredelse og koncentration) at det kan medføre en sundhedsmæssig risiko ved berøring med jorden. og der må foretages foranstaltninger, så umiddelbar kontakt med jorden ikke er mulig. Som konsekvens af ovenstående skal der flyttes meget jord ved udviklingen af grunden fra kemidepot-affaldsplads til et sundheds- og miljømæssigt forsvarligt område til bosætning. Derfor foreslås gennemført en række omfattende afværgeforanstaltninger. Se kopi af s. 15 bagest i brevet her. Den kan være lidt vanskelig at læse, men kan hentes i den oprindelige version: Skørping kommune, Forureningsundersøgelse af Rytters Plads, marts 2002. Herudover ligger der en skitse til, hvordan Skørping kommune kan håndtere disse afværgeforanstaltninger fra juni 2002. Skørping kommune betalte disse undersøgelser og udredninger, men handlen med Rytters Plads blev aldrig gennemført, antagelig fordi kommunen vurderede at afværgeforanstaltningerne var alt for kostbare at gennemføre. LOKALPLANFORSLAGETS MILJØVURDERING: Her henviser vi til den ovenfor beskrevne historik. Under befolkningens sundhedstilstand konkluderes, at påvirkningen er neutral. Det kan undre, når der af de tidligere undersøgelser af grunden er konkluderet, at den er så stærkt forurenet, at arbejdet med jorden, må frarådes, idet støvet kan indeholde tungmetaller (arsen, kobber mv.), at
det må tilrådes, at der lægges net udover de arealer, der ikke befæstes fordi der kan være sundhedsfarer forbundet med berøring af jorden (feks af børn, der får noget i munden) og at det må anbefales, at der iværksættes udluftning af jorden, fordi det kan forurene indemiljøet i boligerne og at jorden er forurenet mere end 1 meter, hvorfor Rytters Plads altid vil være forurenet. Under biologisk mangfoldighed konkluderes ligeledes, at påvirkningen er neutral. Der er næsten ingen beplantning på grunden, fordi det høje tal for kobberforurening betyder, at planterne forgiftes. Man kan sige, at forureningen har slået den biologisk mangfoldighed i stykker. Ny tilplantning kræver udskiftning af jord i en meters dybde og spiselige planter kan ikke tilrådes dyrket. Ændringer på grunden vil uundgåeligt påvirke den biologiske mangfoldighed i positiv eller negativ retning. Under luft, konkluderes ligeledes, at påvirkningen er neutral, hvilket umuligt kan være tilfældet, når der kan frigives gasser fra området. I forhold til vand bør der peges på, at der ikke må finde nedsivning sted af regnvand, da det vil øge risikoen for forurening af drikkevandet. Det er således uforståeligt, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplanområdet i henhold til lovens 3 - naturligvis betalt af den kommende ejer. KLIMATILPASNING: Hvorfor bruger kommunen ikke sin muligheder for skrive klimahensyn ind i lokalplanen? F.eks. kunne man kræve, at alle tage skal være grønne tage. Det vil nedsætte CO2-udledningen, opsuge noget af regnvandet og isolerer husene bedre. Endelig vil det se smukkere ud både i forhold til kulturmiljøet og bebyggelsen i øvrigt, hvortil der vil være indkig fra de omkringliggende beboelsesejendomme. Faskiner eller anden udledning af vand til nedsivning kan selvsagt på ingen måde tilrådes, da forureningen er trukket langt ned og kan true drikkevandet. Derimod kunne regnvandet opsamles og bruges til toiletskyld, vask mv. Endelig kunne der indskrive i lokalplanen, at nye huse på grunden skal opføres som lavenergihuse. BEMÆRKNING: Man må betænke, at Rytters grund efter evt. afværgeforanstaltninger er gennemført, stadig er en forurenet grund, hvilket kommunen må kræve, at køber meddeler til borgere, der påtænker at bebo grunden. Som bekendt findes der ca. 29.000 grunde i Danmark, der er lokaliseret som forurenede. Disse grunde er næsten umulige at sælge - et forhold der i høj grad er aktuelt i forbindelse med planlægning for Rytters Grund. Med håb om en imødekommende behandling af vores henvendelse - også den del, der fremmer tilgængeligheden for almindelige borgere. Sussi Handberg og Anette Bruun Hansen Danmark Naturfredningsforening i Rebild Kommune
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag: Forslag til videre arbejde herunder anbefalinger fra forureningsundersøgelsen 2002, hvor Skørping Kommune selv påtænkte at opføre boliger på Rytters Plads; men fraveg det pga. omfanget af afværgeforanstaltninger (s.15)