Ergoterapi i psykiatrien 75 spørgsmål udarbejdet af: Dan Réz Tidemann og Helle Salomonsen Hvilken primære rolle har ergoterapeuter i psykiatrien? (1) Identificere aktivitetsproblemer og i behandlingen støttes den sindslidende til at tilrettelægge og udføre betydningsfulde aktiviteter, Pleje og omsorg støtte og undervise den enkelte sindslidende i at tage vare på egen krop og sundhed, Visitation og vurdering af, om den enkelte tilhører målgruppen i psykiatrien, Vurdering af kropslige ressourcer samt udredning, vurdering og behandling af de kropslige gener som den sindslidende kan have
En patient med depression er energiforladt og trist, kan have gavn af sanseintegration. Hvilken af nedenstående aktiviteter og midler passer mindst på, hvad du vil anvende som ergoterapeut? (1) Ændring af temperatur, Stimulere synet - komme ind i synsfeltet og sætte verden i bevægelse, Musik, langsom, men ensartet rytme Let berøring Ergoterapeuter anvender aktivitetsanalyse i deres interventionsarbejde. Et af nedenstående passer mindst på, hvilke strategier der skal benyttes i interventionen, efter resultatet af aktivitetsanalysen (1). Tilpasse aktivitetens krav og udfordringer til den sindslidendes funktions - og færdighedsniveau, Tilpasse omgivelser til den sindslidendes funktions - og færdighedsniveau, Tilpasse antal af aktiviteter til den sindslidendes funktions - og færdighedsniveau, Kompensere for den sindslidendes funktions - og/eller færdighedsniveau
Skærmningen udføres på baggrund af viden om patientens aktivitetsproblemer, interesser, mål og oplevelse af handlekompetence, og der arbejdes på at skabe en tryg relation til patienten, så han/hun er så aktivt deltagende i interventionen som muligt. Hvad er målet med ergoterapeutens interventionen under skærmningen? (1) At patienten får opfyldt basale behov for at være i aktivitet, og at indgå i interaktion med omgivelserne, At patienten bliver skærmet for alle aktiviteter og sanseindtryk, At terapeuten bestemmer hvilke aktiviteter og sociale relationer patienten skal indgå i, At patienten har så meget selvbestemmelse, at han/hun selv vælger hvilke aktiviteter han/hun vil deltage i Hvis den psykiatriske patient har et ønske om at fremme aktiviteter og sociale relationer, kan det være relevant for vedkommende at indgå i en aktivitetsgruppe. En ergoterapeutisk gruppe har en forskel ift. andre typer af grupper. Hvilken af nedenstående stemmer bedst overens med den ergoterapeutiske gruppe? (4) Relation mellem aktivitet og fysisk aktivering, Relation mellem aktivitet og interaktion, Relation mellem aktivitet og handlekompetence, Relation mellem aktivitet og egenomsorg
Ergoterapeuten kan anvende undersøgelsesredskabet ACIS for at undersøge den psykiatriske patients kommunikations- og interaktionsfærdigheder. I hvilken kontekst foregår undersøgelsen? (1) Samtale med patienten der beskriver hvilke aktiviteter der er meningsfulde, samt egne ressourcer i sociale sammenhænge, Observation af patienten der deltager i en meningsfuld aktivitet i en social sammenhæng, Semistruktureret interview hvor patienten bliver spurgt til meningsfulde aktiviteter og hvor ofte disse foregår i sociale sammenhænge Selvrapporterings værktøj hvor patienten skal nedskrive aktivitetsmønstre med udgangspunkt i sociale sammenhænge Ergoterapeuten kan anvende undersøgelsesredskabet Sensory Profile, til at afdække om patienten kan have sansemotoriske problemer. Hvilken af nedenstående symptomer fra patienten vil ikke umiddelbart få ergoterapeuten til at overveje om sanseintegrationsdysfunktioner kan være årsagen? (1) Kluntede og kejtede bevægelser i aktivitetsudøvelsen, Undgåelse af deltagelse i aktiviteter, Forøget deltagelse i aktiviteter, Uhensigtsmæssige adfærd som eksempelvis selvmutilation
Moderat skærmningsniveau kendetegner den situation, hvor der er behov for at følge patienten tættere med hyppig visuel kontakt. Patienten kan have svært ved at overskue dagligdagen, så selv de mindste opgaver kan virke uoverskuelige. Hvilket hovedfokus skal ergoterapeuten have i observationen af aktivitetsudøvelsen? (1) Gradueringsmuligheder i aktiviteten, Undersøgelse af processuelle og motoriske færdigheder Motivation og vilje, Observation af patientens tilrettelæggelse af daglige aktiviteter En psykiatrisk patient oplever sig provokeret og angst for at skulle arbejde med skabende udtryksformer. Hvis patienten skal opnå de positive følelser, som den skabende proces også er forbundet med, så skal ergoterapeuten være opmærksom på flere områder. Hvilken af nedenstående passer mindst på hvilke hovedfokus ergoterapeuten skal? (1) Skabe en tillidsfuld relation, Skabe et trygt og forudsigeligt miljø, Skabe afgrænsede rammer omkring den skabende aktivitet, Skabe et forum hvor flere gruppemedlemmer kan arbejde med et fælles tema Ergoterapeuten møder en patient med depression og vil undersøge vedkommendes aktivitetsformåen, ved hjælp af undersøgelsesredskabet ADL-taxonomi. Hvorfor kan det kan være vigtigt at fremhæve aktivitetsformåen for denne patient? (5) Det kan hjælpe patienten til at identificere de mest betydningsfulde aktiviteter, Det kan hjælpe patienten til at gennemføre aktiviteter, Det kan være med til at patienten bevarer motivationen for behandling, Det kan være med til at patienten indgår i flere sociale sammenhænge
112 Ergoterapeuten har et forløb med en patient der er moderat depressiv. Patienten fortæller at han/hun tidligere har været meget aktiv og gerne vil motionere igen. Hvilke af nedenstående passer mindst på, hvilke faktorer motion kan påvirke? (6) Motion kan indgå i samspil med eller helt erstatte den medicinske behandling mod depression, Øge selvværd, Modvirke livsstilsproblemer eller bivirkninger fra medicin - fx overvægt, Forkorte rehabiliteringsforløbet En ergoterapeut er ansat på en psykiatrisk afdeling og har startet en aktivitetsgruppe op for nogle af de indlagte. En patient med store vanskeligheder med social interaktion begynder udtaler at hun/han synes det er svært at indgå i gruppen. Hvordan vil ergoterapeuten reagere? (4) Rådgive patienten om hvad han/hun kan byde ind med, ud fra patientens personlige ressourcer
Støtte og opmuntre patienten, så han/hun ikke falder igennem og får et nederlag i gruppen, Anerkende patientens oplevelse af, at det er svært at være en del af gruppen, Fjerne patienten fra gruppen En ergoterapeut er ansat på en psykiatrisk afdeling og har startet en aktivitetsgruppe op for nogle af de indlagte. En af deltagerne er optaget af sine egne behov og kan ikke ænse den måde, omgivelserne reagerer på. Som gruppeleder må man overveje om patienten kan profitere af en aktivitetsgruppe, hvis ergoterapeuten vurderer det, hvordan kan man så gribe situationen an? (4) Nedsætte stimuli ved at tilrettelægge en simpel opgave i en rolig del af lokalet, Skærme patienten fra alt stimuli og vente med at vente med at gå i gang med en aktivitet, Gøre aktiviteten med fængende med humor og konkurrenceelementer, Gøre omgivelserne stimulerende ved at tilføje lyd, farver eller bevægelser Formålet med den ergoterapeutiske intervention, hos en patient med angst er, at genoptræne dysfunktioner og øge klientens handlekompetencer. Hvilket af nedenstående passer mindst på, hvad ergoterapeuten skal kunne anvende? (1)
Tilrettelægge kendte aktiviteter, der har formål og mening for klienten, Sørger for at kunne graduere op og ned i aktiviteterne, Bruge eksponering, så klienten bliver udsat for situationer der frembringer angst, Sørge for at skærme klienten, så han/hun ikke bliver udsat for situationer der fremkalder angst 55
Referenceliste 1. Nyboe L, Hvalsøe B. Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave ed. Danmark: Munksgaard; 2009. 2. Gamborg G, Madsen J, Winther Hansen B. Kreativitet i ergoterapi. København: Munksgaard Danmark; 2013. 3. Kielhofner G. MOHO: modellen for menneskelig aktivitet. København.: FADL; 2006. 4. Engstrøm Q. P, Sylvestersen B. J, red. Aktivitetsgrupper med ældre. Aarhus: ViaSystime; 2012. 5. Dekkers M. Ergoterapeutisk undersøgelse: undersøgelse af somatiske patienter. København.: FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende; 1995. 6. Motion og psyke 7. Kern-Hansen L, Lund Jepsen R, Hald S, red. Lærebog i arbejdsmiljø. København: Munksgaard Danmark; 2011. 8. Fisher AG. Otipm: En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. København.: Munksgaard; 2012. 9. Kuglestolen i psykiatrien. (Citeret 30-11-2014). Hentet fra Ergoterapeutforeningens hjemmeside: http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/tx_subjectdb/ergoterapeuten_10_2 011_s30-32.pdf