Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd

Relaterede dokumenter
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Fra energineutral til klimaneutral

Spørgsmål i DI s InnovationsScoreBoard

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 3 Renseanlæg

Kommunale bygninger tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Billund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

BÆREDYGTIGHEDSPUSLESPIL

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %

regnskab for Aalborg Kommune 2010

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2011 og handlingsplan 2012

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Crowdsourcing, Innovation og brugerinvolvering

ASSET MANAGEMENT I HOFOR. Skanderborg 10. november 2014

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Nibe Skole Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart

DANSK FJERNVARME. Spildevandsudledning Thyborøn fjernvarme

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Sensorteknologi i vandsektoren

Modellering 'State of the future'

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

Nu siger man at levetid på t8 rør er 1 år og på t5 rør ca 5 år. hvorfra kommer de tal, er det phillips der har opgivet de tal eller hvor er de fra.

Gæstetalerne vi havde besøg af, var også inspirerende, altid godt at høre hvordan andre tænker og gør.

Erfaringer med etablering og drift af decentrale anlæg. Jan M. Jørgensen Driftschef SK Forsyning A/S DANVA Temadag 8.

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Fremtidens naturgas i nettet

En styringsmodel. Et lyst indfald. Idégrundlag. Idé. Mål. Politikker

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Energinet.dk s Analyseforudsætningerne og Energimodeller/-metoder Marts 2014

4. Gør ideer til færdige koncepter

Kører du altid 110? Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm Hvor svært kan det være at vælge varmtvandsbeholder til en-familieboligen?

LETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN

Odense Kommune CO 2 regnskab

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Energibesparelser på Renseanlæg

Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet

Maj Danske personbilers energiforbrug

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

MCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Notat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat

Projekt Madguide Odense Kommune

Vandvedligehold Viskan Dalerø

NO x -afgift og refusion af afgift

Grøn firmabilskat August

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Energioptimering af de kommunale bygninger.

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG

Kontrakt. Vedrørende energibudget. 2.1)Aftalen omhandler fastlæggelse af energibudget for ejendommen Hyggekrogen 5, 4050 Skibby.

Conmoto. Strategiproces i Jobcenter Hvidovre

Vejledning til ledelsestilsyn

Regler om støj fra vindmøller

Vinterdæk lovgivning efter tysk model i Danmark:

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Energiforbrug, -besparelser og -effektivisering Kompetencer, uddannelse/træning og bevidsthed

Folkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden

Skallerup Klits historie

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Medicinske gasser FLASKER OG VENTILER. MED LINE Gasser for livet VERSION 2016/06

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Præstationsprøvning 2009

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Har valg af selvkostmetoden konsekvens for regnskabsanalytiske nøgletal?

Holstebro Kommune. Regulativ for fælles obligatorisk tømningsordning i

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Priser på hotelværelser. Stikprøveundersøgelse af prisdannelsen pa hotelværelser solgt via bookingportaler

Har højst 10 pct. af personalet på botilbuddet har en KRAPuddannelse?

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Varmemåling og varmeregnskaber

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev

Djursland Vækst gennem oplevelser

Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030???

Transkript:

Per Henrik Nielsen VandCenter Syd

Baggrund Lattergas er en kraftig drivhusgas (300 gange stærkere end CO 2 ). I forsyningerne er der en voksende interesse for gennemførelse af CO 2 reduktioner. Der er meget lidt viden om emissioner fra renseanlæg. Nedbringelse af el-forbrug har hidtil været det mest oplagte indgreb. Lattergas kan potentielt være en meget stor faktor i den samlede emission fra renseanlæg.

Gennemførelsen Projektet var opdelt i 3 faser. Der var udfordringer, som ikke var forudset i alle 3 faser. Projektet er gennemført indenfor den forventede økonomiske ramme. Tiden kunne vi ikke helt overholde.

Resultat Det lykkedes at udvikle en onlinesensor, som på en meningsfuld måde kan give direkte information om lattergaskoncentrationen i vandfasen. Parameter Måletid Målt N 2 O mængde i gas Gennemsnitlig N 2 O emission Udledning fra fire tanke med i alt 2.000 m 2 Udledning per år ved samme daglige emission, 4 tanke CO 2 ækvivalenter ved 300 g CO 2 / g N 2 O N 2 O-N/PE/år ved 200.000 PE Størrelse 3510 min 0.25 mg N/l 322 mg N/m2/time 3860 g N/tank/d 5.640 kg N/år 2660 ton CO 2 /år 28 g N/PE/år Der er fundet betydelige forskelle mellem anlæg det bør undersøges nærmere. Emissionen fra anlæg er betydelig. Parameter Måletid Målt N 2 O koncentration i væske Gennemsnitlig N 2 O emission per tank Udledning fra fire tanke med i alt 32.500 m 3 Udledning per år ved samme daglige emission, 4 tanke CO 2 ækvivalenter ved 300 g CO 2 / g N 2 O N 2 O-N/PE/år ved 230.000 PE Størrelse 10 d 0,007 mg N/l 0,175 mg N/l/d 5,7 kg N/d 2080 kg N/år 624 ton CO 2 /år 9 g N/PE/år

Handlingsplan frem til og forbi Proof-of-Concept Søg eksterne midler til industriel wastewater N2O sensor udvikling og test. Identifikation af markedsspillere, konsulenter og nøglebruger. Design review og nyudvikling af eksisterende sensor teknologi. Pilot plant data fra eksisterende sensor typer. Iterativ innovation/design review proces. Endelig industriel spildevands N2O sensor.

Funktionsdata med simpel temperatur kompensation +10 måneders N2O data på sensor i pilot og full scale. 3 ud af 4 sensor leverer data på 9. måned! Real-time emission beregninger kører. Real-time processtyring efter sensor input initieret. Forbedret robust sensor, implementeret Jan-2013 og de første eksemplarer er solgt. Head-to-head sammenligning med off-gas måler Responstid og enkelthed, emissionsestimering virker.

Marselisborg, Aarhus Monitorering og minimering af Spot Målinger Fase 1 Ejby Mølle, Odense

Full Scale Setup Fase 2 4 sensorer monteret i Aarhus, 4 i Odense Fuldt integreret i proces dataopsamlingssystemerne system 1 4 1 2 3

Data fra 4 sensorer 1 2 3 4

N2O Emission Fase 2/3 Realtidsmåling af opløst N2O All data collected in collaboration with

N 2 O Emission Fase 3 Real-time full scale emission estimation Real-time emission minimization Q Air 1 2 3 4

Den giver en unik mulighed for billigt, at måle opløst N2O i spildevandsprocesser. Mulighed for at forbedre N-masse-balance beregningerne på anlægget. Mulighed for at spore og evaluere emissionskilder, samt registrere udledning til recipienten. Ud fra simple beregninger, at beskrive emissionsmængderne fra alle emissionskilder. Optimeret processtyringer, som integrerer den nye N2O sensor i styringen af luftningstanke.

Næste skridt VandCenter Syd: Emissionsreducerende styring af renseanlægget baseret på N 2 O måling. Oplagt at benytte sensoren i forbindelse med deammonifikationsprocesser, i både sidestrøm og hovedstrøm. Optimere luftningstanksstyringen yderligere med aktiv brug af sensorer.

Næste skridt Unisense: Yderligere test i pilot og full scale bioprocesser. Flere Head-to-head sammenligninger med det dyrere off-gas måleudstyr. Kvalitetssikring og levetids valideringer af sensor specifikationer. Deltagelse i og udnyttelse af bioproces kontrolmuligheder. Finde lokale salgskanaler verden over.

Samarbejder af denne karakter bør styrkes for, at nedbringe afstanden mellem leverandører og slutbrugere. Der vil i fremtiden være et stigende behov for online måling på renseanlæg og andre procesanlæg. Tak for opmærksomheden spørgsmål?