fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012 Markant fald i sygefravær på da-området et på DA-området er faldet fra 7,3 dage til 6,9 dage pr. beskæftiget fra 2011 til 2012. et svarer til 3,1 pct. af den mulige arbejdstid. et er på sit laveste niveau siden 1994, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang. et er faldet for kvindelige arbejdere med 0,5 pct.-point til 4,7 pct. af den mulige arbejdstid. For mandlige arbejdere og funktionærer er sygefraværet faldet med 0,2 pct.- point, mens det for kvindelige funktionærer er faldet med 0,1 pct.-point. på grund af børns sygdom er faldet med 0,1 pct.-point, mens fravær som følge af arbejdsulykker og andet fravær er uændret. Barselsfraværet er faldet med 0,1 pct-point totalt set, og det er særligt de kvindelige arbejdere, som har haft mindre barselsfravær. Det samlede fravær er faldet med 0,2 pct.-point fra 2011 til 2012, hvilket kan henføres til faldet i sygefravær, barselsfravær og fravær som følge af barns sygdom. Det samlede fravær på DA-området udgør 4,4 pct. af den mulige arbejdstid i 2012. Heraf udgør sygefravær 3,1 pct.-point, jf. figuren herunder. sprocenten er lavere for funktionærer end for arbejdere. Det samlede fravær for arbejdere udgør i 2012 4,7 pct., mens det udgør 4,1 pct. for funktionærer, jf. tabellen på side 2. For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for Udvikling i fravær Pct. Øvrigt fravær Pct. 7 7 Kvindelige arbejdere 6 6 5 5 Mandlige arbejdere 4 4 3 3 Kvindelige funktionærer 2 1 2 1 Mandlige funktionærer 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 0 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
SIDE 2 Hovedresultater Egen sygdom Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær Pct. 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012 Alle 3,3 3,1 0,2 0,1 0,1 0,1 1,0 0,9 0,1 0,1 4,6 4,4 Arbejdere 4,0 3,8 0,1 0,1 0,2 0,2 0,5 0,4 0,2 0,2 5,0 4,7 Mænd 3,7 3,5 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 4,4 4,2 Kvinder 5,2 4,7 0,2 0,2 0,2 0,2 1,5 1,3 0,2 0,2 7,2 6,6 Funktionærer 2,6 2,6 0,2 0,2 0,0 0,0 1,3 1,3 0,1 0,1 4,3 4,1 Mænd 2,1 1,9 0,1 0,1 0,0 0,0 0,4 0,4 0,1 0,1 2,7 2,5 Kvinder 3,6 3,5 0,3 0,2 0,0 0,0 2,9 2,8 0,1 0,1 6,9 6,7 mænd end for kvinder. Det samlede fravær er 4,2 pct. for mandlige arbejdere og 6,6 pct. for kvindelige arbejdere. Heraf udgør sygefraværet hhv. 3,5 og 4,7 pct.-point. For funktionærer er det samlede fravær 2,5 pct. for mænd og 6,7 pct. for kvinder. Heraf udgør sygefraværet hhv. 1,9 og 3,5 pct.-point. De næste sider indeholder detaljerede opgørelser af fraværet på DA-området. Opgørelserne viser bl.a., at arbejdere typisk har et højere fravær end funktionærer, og at kvinder generelt har mere fravær end mænd. Sidstnævnte skyldes et højere fravær i forbindelse med barsel samt egen og børns sygdom. Opgjort på hovedarbejdsfunktioner er sygefraværet for kvinder og mænd lavest for ledelsesarbejde på højt niveau og højest for operatør-, monterings- og transportarbejde. Brancheopdelt er sygefraværet højest inden for slagterier og lavest inden for IT-virksomhed. et er højest i Region Sjælland og lavest i Region Midtjylland. et er højest blandt de 20-29 årige med 3,4 pct., hvilket er 0,2 pct.-point mindre end i 2011. et er lavest for gruppen under 20 år med 2,1 pct. af den mulige arbejdstid. Gruppen under 20 år adskiller sig fra de øvrige aldersgrupper ved, at størstedelen har deltidsarbejde, og derfor er sandsynligheden for sygefravær for denne gruppe mindre. Det samlede fravær, hvor barselsfraværet indgår, var højest blandt de 30-39 årige. En medarbejder har i gennemsnit 6,9 dages sygefravær, og en sygefraværsperiode har en gennemsnitslængde på 3,6 dage. sdage for perioder af 1 dags varighed udgør 11,2 pct. af alle sygefraværsdage, og 47,8 pct. af perioderne er af 1 dags varighed. Erstatningsferie Fra 1. maj 2012 blev ferieloven ændret, så sygdom under ferie under visse betingelser udløser ret til erstatningsferie. Ændringen medfører isoleret set et lidt højere sygefravær, men effekten kan ikke udskilles for sig selv i de generelle resultater, og mere end opvejes af det generelle fald.
SIDE 3 Hovedarbejdsfunktion Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær PCT. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ledelsesarbejde 1,1 2,2 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 2,9 0,1 0,1 1,4 5,3 Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau Arbejde der forudsætter viden på mellemniveau Almindeligt kontorog kundeservicearbejde 1,6 2,7 0,2 0,3 0,0 0,0 0,6 3,3 0,1 0,1 2,4 6,4 2,1 3,2 0,1 0,3 0,0 0,0 0,3 2,4 0,1 0,1 2,7 6,1 3,2 4,0 0,1 0,2 0,2 0,1 0,4 2,1 0,3 0,2 4,2 6,6 Service- og salgsarbejde 2,6 4,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 2,8 0,0 0,1 2,9 7,0 Håndværkspræget arbejde 3,2 4,5 0,2 0,2 0,1 0,0 0,2 1,6 0,2 0,3 3,9 6,7 Operatør-, monteringsog transportarbejde 3,8 5,6 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 1,4 0,2 0,2 4,4 7,7 Andet manuelt arbejde 3,7 5,0 0,1 0,2 0,2 0,1 0,2 1,4 0,1 0,1 4,2 6,8
SIDE 4 Branche Branche i pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Syge- Syge- Syge fravær fravær fravær Fremstillingsvirksomhed 3,7 4,5 5,4 7,3 1,6 2,1 2,8 5,4 3,1 4,2 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,0 4,8 5,6 8,3 1,2 1,6 2,3 4,3 3,5 4,7 Slagterier 4,9 6,0 6,3 9,6 1,7 1,9 2,6 6,3 4,5 6,1 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,4 3,9 5,3 7,6 1,1 1,5 2,2 3,8 3,0 4,0 Tekstil- og beklædningsindustri 3,6 4,4 5,4 8,7 0,8 1,0 2,6 3,3 3,0 4,2 Træ- og papirindustri 3,3 4,1 4,2 5,6 1,7 2,0 2,3 4,1 3,0 3,9 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 3,5 3,7 4,5 6,1 1,8 2,6 2,9 6,2 2,4 4,2 Kemisk-, gummi- og plastindustri 3,2 3,8 4,7 5,8 1,7 2,5 3,2 6,2 2,9 4,3 Kemisk industri 3,4 4,1 4,6 5,4 2,0 2,6 3,5 6,0 2,9 4,2 Medicinalindustri 4,0 4,5 7,8 8,1 2,0 3,4 3,2 7,4 3,1 5,9 Plast og gummi industri 3,1 3,6 4,3 5,7 0,7 1,0 2,0 3,9 2,8 3,6 Sten-, ler- og glasindustri 3,9 4,5 4,7 6,3 1,6 1,9 2,4 4,5 3,2 3,9 Jern- og metalindustri 3,7 4,5 5,7 7,4 1,6 2,0 3,0 5,3 3,3 4,3 Maskin- og elektronikfremstilling 3,8 4,5 5,6 7,1 1,5 2,1 2,6 5,2 3,0 4,0 Elektronikfremstilling 3,9 4,6 5,4 6,6 1,6 2,3 2,6 5,6 2,8 4,0 Maskinfremstilling 3,8 4,5 5,8 7,6 1,5 1,9 2,6 4,9 3,1 4,0 Transportmiddelindustri 3,9 4,7 6,4 8,2 1,3 1,6 2,4 3,9 3,2 4,1 Anden fremstillingsvirksomhed 3,5 4,3 5,5 6,6 1,6 2,6 3,2 6,0 2,9 4,2 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 3,5 4,2 5,5 6,5 1,4 2,1 3,1 5,5 3,0 4,2 Forsyning 3,6 4,3 7,2 7,9 1,8 3,0 3,5 6,7 2,6 4,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,3 4,0 4,0 7,4 1,7 2,1 3,0 4,6 2,9 3,7 Bygge og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 3,3 3,9 4,0 7,7 1,6 2,0 2,9 4,7 2,9 3,6 Bygningsinstallation 3,5 4,2 3,8 5,0 1,9 2,2 3,2 4,2 3,1 3,7 Serviceprægede erhverv 3,5 4,1 4,2 6,0 2,2 2,8 3,9 7,4 3,2 4,7 Bilhandel og værksteder 3,1 3,8 3,8 5,8 1,9 2,5 3,3 5,7 2,7 3,6 Engroshandel 3,9 4,4 5,3 7,3 2,0 2,4 3,4 6,5 2,8 4,0 Engroshandel med fødevarer 4,1 4,7 5,8 7,4 2,1 2,6 3,2 6,5 3,1 4,6 Engroshandel med it 4,3 4,7 2,6 5,7 1,7 2,3 3,1 6,5 2,5 3,6 Øvrig engroshandel 3,3 3,9 6,4 8,7 2,1 2,6 3,8 6,5 2,8 3,9 Detailhandel 2,9 3,3 3,0 4,5 2,7 3,2 4,3 8,7 3,4 5,7 Detailhandel food 2,6 2,9 3,0 4,0 2,5 2,9 4,1 8,6 3,2 5,4 Detailhandel nonfood 3,7 4,2 3,1 5,1 3,1 3,6 4,5 8,9 3,8 6,2 Hotel- og restaurationsvirksomhed 3,6 3,9 3,1 5,1 2,3 2,8 3,6 8,2 3,3 4,9 Transportvirksomhed 3,8 4,6 5,7 7,9 2,6 3,3 4,4 6,6 3,7 4,9 Godstransport 4,1 4,9 6,0 8,5 2,0 2,8 4,0 6,3 3,9 5,1 Persontransport 3,2 3,6 4,7 5,4 3,3 3,6 5,7 8,0 3,7 4,4 Telekommunikation 2,4 2,8 3,5 3,8 3,0 3,7 4,2 6,3 3,3 4,5 Forretningsservice 2,8 3,3 4,3 5,8 1,8 2,6 3,5 7,1 2,7 4,3 It-virksomhed 0,3 0,6 0,6 0,7 1,8 2,3 3,3 5,4 2,3 3,2 Finansiel service mv. 3,4 3,8 2,8 5,2 1,7 2,2 3,5 7,7 2,9 4,5 Liberale erhverv 2,2 3,6 1,9 3,7 1,8 3,0 3,6 7,9 2,6 5,2 Ingeniørvirksomhed 2,3 2,9 3,6 5,0 1,9 2,7 3,5 7,0 2,4 3,9 Operationel service 2,8 3,1 5,4 6,6 1,4 1,6 3,4 4,9 3,5 4,1 Andre serviceprægede erhverv 2,8 3,3 3,7 5,8 2,5 2,9 4,0 6,3 3,3 4,8
SIDE 5 ets varighed Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Andel personer med fravær, pct. 59,3 53,2 57,5 52,1 65,1 57,5 57,5 Heraf andel personer med sygefravær, pct. 53,3 48,8 52,0 45,9 58,8 51,3 51,6 sdage pr. beskæftiget 7,9 10,5 8,4 4,4 7,8 5,7 6,9 Børns sygdom 0,3 0,3 0,3 0,3 0,5 0,4 0,3 Arbejdsulykker 0,4 0,3 0,4 0,0 0,0 0,0 0,2 Barsel mv. 0,5 3,0 1,0 0,8 6,2 2,9 2,0 Andet fravær 0,4 0,5 0,4 0,2 0,3 0,2 0,3 9,4 14,6 10,5 5,7 14,9 9,3 9,8 sdage pr. fraværsperiode 3,9 4,3 4,0 3,1 3,4 3,2 3,6 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 8,1 7,3 7,9 10,8 7,1 9,8 8,1 Barsel mv. 11,8 69,9 21,6 15,5 75,1 40,9 34,4 Andet fravær 0,9 0,9 0,9 0,9 0,8 0,9 0,9 3,5 4,4 3,7 3,2 5,1 4,0 3,9 Fordeling af sygefraværsdage, pct. 1 dag 8,8 8,5 8,7 14,2 13,8 14,0 11,2 2 dage 13,3 11,3 12,8 17,6 15,2 16,4 14,5 3 5 dage 25,4 19,5 24,0 22,6 17,9 20,4 22,3 2 uger 10,7 9,0 10,3 7,5 6,8 7,2 8,8 3 uger 5,7 5,0 5,5 4,4 3,9 4,2 4,9 4 uger 4,2 4,2 4,2 3,3 3,4 3,3 3,8 Over 4 uger 32,0 42,6 34,4 30,4 39,1 34,5 34,5 Fordeling af sygefraværsperioder, pct. 1 dag 41,5 49,0 43,7 49,4 52,9 51,2 47,8 2 dage 23,6 21,4 23,0 25,6 23,8 24,7 23,9 3 5 dage 25,0 19,8 23,5 18,7 16,3 17,5 20,2 2 uger 5,3 4,6 5,1 3,1 3,1 3,1 4,0 3 uger 1,6 1,5 1,6 0,9 1,1 1,0 1,3 4 uger 0,8 0,9 0,8 0,5 0,6 0,6 0,7 Over 4 uger 2,2 2,7 2,4 1,7 2,2 1,9 2,1 Arbejdsgiverbetalt andel af sygefravær Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Arbejdsgiverbetalt andel af sygefraværsdage, pct. Ved 14 dages grænse 71,8 63,0 69,9 73,5 66,5 70,2 70,0 Ved 15 dages grænse 73,1 64,4 71,1 74,6 67,7 71,3 71,2 Ved 21 dages grænse 77,3 68,9 75,4 78,1 71,9 75,2 75,3 Ved 30 dages grænse 82,0 74,5 80,3 82,3 77,2 79,9 80,1 Anm: Arbejdsgiverne har indtil 2. april 2007 skullet betale for de første 14 sygedage. Fra 2. april 2007 blev den arbejdsgiverbetalte periode sat op til 15 dage, og fra 1. juni 2008 blev den sat op til 21 dage, og fra 1. juni 2012 blev den sat op til 30 dage.
SIDE 6 Region Pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder REGION Region Hovedstaden 3,7 4,5 4,4 6,0 2,2 2,9 3,7 7,1 3,2 4,6 Region Sjælland 3,6 4,2 5,5 7,5 2,1 2,5 4,0 7,1 3,4 4,6 Region Syddanmark 3,5 4,2 4,8 6,7 1,8 2,3 3,4 6,2 3,1 4,3 Region Midtjylland 3,4 4,1 4,5 6,4 1,7 2,2 3,3 6,4 2,9 4,2 Region Nordjylland 3,4 4,1 5,0 7,1 1,9 2,4 3,2 6,4 3,1 4,4 Alder Pct. Mænd Kvinder Mænd Kvinder ALDER Under 20 år 2,4 2,6 1,7 1,8 1,8 1,9 2,4 2,6 2,1 2,3 20 29 år 3,5 4,1 3,9 7,5 2,4 3,0 4,0 9,7 3,4 5,6 30 39 år 3,6 4,8 5,7 10,5 1,9 3,3 3,9 11,2 3,2 6,2 40 49 år 3,4 4,0 5,3 6,0 1,8 2,2 3,1 4,0 2,9 3,5 50 59 år 3,8 4,3 5,1 5,6 2,0 2,1 3,5 3,7 3,3 3,6 60 år og derover 3,6 4,1 4,5 4,9 2,2 2,4 3,1 3,3 3,0 3,3
> DI H. C. Andersens Boulevard 18 1787 KØBENHAVN V TLF.: 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK Individuel statistik Statistikken udkommer elektronisk og ajourføres én gang årligt. Den elektroniske sstatistik kan hentes på DI's medlemsbeskyttede sider og er gratis for medlemmer. Den online baserede sstatistik NetStat bliver tilgængelig primo oktober 2013. Virksomheder, der deltager i statistikken kan få adgang til egne fraværstal via NetStat. Læs mere på personale.di.dk Metode sprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage. I sstatistik 2012 indgår ca. 380.000 medarbejdere på DA-området. Vikarbureauer er fra og med 2009 udeladt af statistikken, da vikarernes særlige ansættelsesvilkår medfører et generelt lavere fravær end for andre lønmodtagere. I grupper med en stor andel vikarer vil fraværet dermed blive kunstigt lavt. Ændringen har ingen betydning for de overordnede resultater. Redaktion Lise Thaarup og Lola Werner REDAKTION slut 8. oktober 2013 Produktion Line Groth Find sstatistik 2013: di.dk/shop/publikationer Eller læs mere: di.dk/personale/loen/statistik/ Personalestatistik/Fravaer Alle resultater for 2012 er sammenvejet på baggrund af antal helårsbeskæftigede i DA s StrukturStatistik 2012.