Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Relaterede dokumenter
Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det talte ord på samrådet gælder

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

Pædagogisk personale i grundskolen

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

3F s medlemmer og barsel

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Det Medicinske Fødselsregister 1996

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011

Sommerens gymnasiale studenter 2013

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Konjunktur og Arbejdsmarked

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

Pjece vedr. barselsorlov

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Statistiske informationer

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde Fravær pr ansat i Dagsværk

Social ulighed i levetiden

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Trivselsmåling på EUD, 2015

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk.

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Data for juni Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Faktaark: Kvinder i ledelse

landsoverenskomsten på kontor/lager mellem Dansk Erhverv og HK/Privat

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Trivsel og fravær i folkeskolen

København, oktober Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE.

/ Analyse. Arbejdsmarkedsrapport, august 2014

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Flytninger i barndommen

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Kilde: CSC Scandihealth

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

DATA FOR AUGUST 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

FORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016

Medlemmernes gennemsnitsløn fordelt på HK's private sektorer

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Skriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Lederjobbet Lederne April 2016

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C 2300 København S

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Ledigheden blandt a-kassemedlemmer

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Konjunktur og Arbejdsmarked

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2011

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Databrud i AKU fra 2016

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Folkeskolelever fra Frederiksberg

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Tak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Transkript:

24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede kan være afholdt i 2010 og 2011. Data viser følgende: Overordnet set er der 1.507 medlemmer, der blev fædre i 2010. Det svarer til 3,5 pct. af de mandlige medlemmer. 5.123 kvindelige medlemmer, svarende til 3,4 pct., fik barn i 2010. Der er fortsat en stor del af fædrene, der ikke afholder barsel, og andelen steg i 2010. Således var der 30 pct. af de medlemmer, der blev fædre i 2010, der ikke har holdt. På det overenskomstdækkede område var der tale om 21 pct., dvs. samme niveau som året før. På det private område uden overenskomst var det omkring 44 pct. af fædrene, der ikke holdt. Dette var en stigning på 10 pct. point i forhold til året før. De fædre, der benyttede sig af barselsen, holdt i gennemsnit 44 dages, 5 dage mere end fædrene fra 2009. Der er tydelige forskelle mellem den private og den offentlige sektor. I HK/Stat holdt fædrene hele 63 dage. Inden for HK HANDEL holdt fædrene 34 dage. Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. For kvindernes vedkommende var det godt 2 pct. af kvinderne, der ikke holdt. Andelen er lidt højere inden for det ikke-overenskomstdækkede område. Forskellene mellem sektor og geografi er generelt små. De kvindelige medlemmer holdt i gennemsnit 314 dage, hvilket er et fald på to dage i forhold til 2009. Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af mødrene 312 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. Opgjort pr. fødsel holder HK s kvindelige medlemmer ca. 10 gange så lang som fædrene. 1

Om data Datamaterialet i notatet stammer fra en samkørsel af HK s 195.630 heltids- og deltidsmedlemmer ved årsskiftet 2010/2011 samt oplysninger i dagpengeregisteret i Danmarks Statistik, der knytter sig til fødsler i 2010. HK s medlemsdata (køn, overenskomstforhold, alder, kontingentstatus og sektor) er opgjort den 31. december 2010. Oplysningerne om overenskomstmæssige forhold, sektor, kontingentstatus mv. kan adskille sig fra de forhold, der var gældende på fødselstidspunktet og i perioden for en. Medlemmet kan således have været omfattet af en anden overenskomst mv. på tidspunktet for afholdelse af en. Den samme usikkerhed knytter sig til oplysninger om status som heltids- eller deltidsmedlem samt sektorplacering. Tabel 1 viser andelen af mandlige og kvindelige medlemmer, der blev forældre i 2010. Alt i alt var der 6.630 heltids- og deltidsmedlemmer, der blev forældre i 2010. Fertilitetskvotienten, som udtrykker andelen af fødsler i forhold til antallet af medlemmer, udgjorde 3,4 pct. for hele medlemsgruppen, et fald på 0,1 pct. point i forhold til året før. Fertilitetskvotienten for mændene faldt (0,1 pct. point), mens tallet var uændret for kvinderne. Opgjort på køn og sektor var faldet i fertilitetskvotienten størst blandt mændene og kvinderne i HK/Privat (henholdsvis 0,4 og 0,3 pct. point). Tabel 1: Medlemmer, der fik børn i 2010, fordelt på køn og sektor Fædre I pct. af mænd Mødre I pct. af kvinder Fædre og mødre I pct. af medlemmer HK/Privat 744 3,6% 2.007 3,3% 2.751 3,4% HK HANDEL 470 4,2% 1.536 5,2% 2.006 4,9% HK/Stat 121 2,7% 550 2,8% 671 2,8% HK/Kommunal 172 2,5% 1.030 2,4% 1.202 2,4% I alt 1.507 3,5% 5.123 3,4% 6.630 3,4% Tabel 1 illustrerer også, at der er væsentlige forskelle mellem de enkelte sektorer. Fertiliteten er størst blandt HK HANDEL s medlemmer, hvor 4,9 pct. af medlemmerne blev forældre i 2010. Andelen af medlemmer, der blev forældre i 2010, er lavest i HK/Kommunal (2,4 pct.). Forskellene afspejler aldersprofilen i de to sektorer. Overenskomstdækning har en væsentlig betydning for medlemmernes afholdelse af barsels. Tabel 2 viser en opgørelse over andelen af medlemmer uden overenskomst og dermed klart definerede rettigheder til. Tabel 2: Medlemmer uden overenskomst Fædre (2010) uden OK Mænd uden OK Mødre (2010) uden ok Kvinder uden OK HK/Privat 44% 44% 49% 45% HK HANDEL 46% 51% 49% 50% HK/Stat 0% 0% 0% 0% HK/Kommunal 0% 0% 0% 0% I alt 34% 34% 34% 27% Mens andelen af fædre uden overenskomst i 2009 udgjorde 41 pct., svarer andelen af fædre uden overenskomst nu til andelen af mænd uden overenskomst. Det kan ikke udelukkes, at den økonomiske usikkerhed har spillet ind på denne udvikling. Blandt mødrene er medlemmer uden overenskomst dog fortsat overrepræsenteret. Fædrene fra 2010 Tabel 3 viser andelen af mandlige medlemmer, der blev fædre i 2010, der ikke holdt. Som det fremgår, var der 30 pct. af mandlige medlemmer, der ikke holdt. I forhold til 2009 er der tale om en stigning på 6 pct. point. 2

Inden for de overenskomstdækkede områder er der overordnet set tale om status quo. Andelen af fædre uden steg dog fra 15 pct. til 22 pct. i HK/Privat. I HK HANDEL var stigningen mindre drastisk. I den ikke-overenskomstdækkede del af den private sektor var der tale om en klar stigning i andelen af fædre, der ikke holdt. Blandt HK HANDELs medlemmer steg andelen fra 34 pct. til hele 49 pct.; i HK/Privat nåede andelen op på 40 pct. Tabel 3: Nye fædre 2010 fordelt på og overenskomst Overenskomst Sektor Uden Med I alt Andel uden 2010 Andel uden i 2009 Overenskomst HK/Privat 81 288 369 22% 15% HK HANDEL 53 158 211 25% 23% HK/Stat 17 104 121 14% 14% HK/Kommunal 28 144 172 16% 17% I alt 179 694 873 21% 21% Ikke-overenskomst HK/Privat 150 225 375 40% 34% HK HANDEL 126 133 259 49% 34% I alt 276 358 634 44% 34% Total 455 1052 1507 30% 24% Tabellen understreger, at gode overenskomstmæssige rammer er afgørende for, om mænd tager. På det overenskomstdækkede område er der således kun 21 pct. af medlemmerne, der ikke tager. Blandt de medlemmer, der ikke har overenskomst, er det 44 pct. af medlemmerne, der ikke tager. Stigningerne indikerer også, at fædrene i den private sektor i lyset af den økonomiske krise kan have følt sig presset til ikke at udnytte deres rettigheder. Figur 1 viser de samlede tal for sektorerne for fædre, der ikke holder, for perioden 2006 til 2010. Andelen af fædre, der ikke holder, er nu på sit højeste i 5 år. Figur 1. Andel af fædre uden, 2006-2010 Tabel 4 viser det gennemsnitlige antal sdage for de fædre, der holdt. I gennemsnit holdt fædrene 44 dages. I forhold til 2009 er der tale om en stigning på hele 5 dage. 3

Tabel 4: Nye fædre i 2010, der holdt, fordelt på sdage og overenskomst Sektor Antal dage Overenskomst HK/Privat 45 HK HANDEL 30 HK/Stat 63 HK/Kommunal 55 I alt 46 Ikke-overenskomst HK/Privat 40 HK HANDEL 38 I alt 39 Alle I alt 44 Igen er der en klar forskel mellem det overenskomstdækkede og det ikke-overenskomstdækkede område. Gennemsnittet for de to områder er henholdsvis 46 og 39 dage. Medlemmerne af HK/Stat holdt i gennemsnit den længste med 63 dage en stigning på 9 dage! i forhold til året før, mens medlemmerne i HK HANDEL i gennemsnit holdt den korteste med 30 dage og 38 dage for henholdsvis det overenskomstdækkede og det ikke-overenskomstdækkede område. 1 Også for HK/Privat s medlemmer er der tale om en markant forskel mellem det overenskomstdækkede område og det ikke-overenskomstdækkede område (henholdsvis 45 og 40 dage). Forskellene mellem sektorerne giver fortsat grundlag for at konkludere, at de overenskomstområder, der sikrer fædrene de mest gunstige rettigheder, hvad angår med løn, også resulterer i de længste sperioder. Inden for det statslige og det kommunale område har fædrene adgang til at holde to ugers fædre og op til 6-12 ugers forældre med fuld løn, jf. bilag A. På det private område er det typiske billede, at fædrene har ret til to ugers fædre og 4-7 ugers forældre med fuld eller delvis løn. Figur 2 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal suger for de fædre, der holdt, i perioden 2006-2010. Der kan konstateres fremgang i alle sektorer i perioden, hvor antallet af sdage samlet set er steget fra 32 til 44 dage. Figur 2: Gennemsnitlig længde af for de fædre, der holdt, 2006-2010 1 Det er første gang i de 6 år, HK har udarbejdet barselsstatistik, at den gennemsnitlige for fædre, der holder i HK HANDEL, er længst på det ikke-overenskomstdækkede område. Denne afvigelse fra de tidligere år skal muligvis ses i sammenhæng med, at andelen af fædre uden overenskomst, der ikke holdt, ligeledes er på det højeste niveau for alle årene. 4

Tabel 5 viser, at længden af barsel opgjort pr. fødsel var 31 dage i gennemsnit mod 29 dage i 2009. Tabel 5: Længden af barsel opgjort pr. fødsel i 2010 på sektor og overenskomst Mænd, 2010 Mænd, 2009 OK Ej OK I alt OK Ej OK I alt HK/Privat 35 24 30 36 21 29 HK HANDEL 22 20 21 24 19 21 HK/Stat 54 0 54 47 0 47 HK/Kommunal 46 0 46 44 0 44 I alt 37 22 31 34 20 29 Når tallet opgøres per fødsel, omfatter gennemsnittet både de fædre, der holdt, og de fædre, der ikke gjorde. Der er fremgang at spore i alle sektorer, bortset fra HK HANDEL. 5

Mødrene 2010 Tabel 6 viser, at det i gennemsnit var 2 pct. af mødrene, der ikke holdt. Andelen er lidt højere for det ikke-overenskomstdækkede område. Tallene er på niveau med de forudgående år. Tabel 6: Nye mødre 2010 fordelt på og overenskomst Overenskomst Sektor Uden Med I alt Andel uden Overenskomst HK/Privat 12 996 1.008 1% HK HANDEL 12 759 771 2% HK/Stat 6 544 550 1% HK/Kommunal 8 1.022 1.030 1% I alt 38 3.321 3.359 1% Ikke-overenskomst HK/Privat 30 969 999 3% HK HANDEL 29 736 765 4% I alt 59 1.705 1.764 3% Alle I alt 97 5.026 5.123 2% Mødre er forpligtet til at holde 2 ugers i umiddelbar forlængelse af fødslen. Den manglende registrering af kan dels skyldes, at arbejdsgiveren ikke har søgt refusion, dels at medlemmerne ikke på fødselstidspunktet indgik i arbejdsstyrken (medlemmet kan eksempelvis have været under uddannelse på fødselstidspunktet). Tabel 7 viser det gennemsnitlige antal sdage for de kvindelige medlemmer, der blev mødre i 2010. Tabel 7: Nye mødre 2010 fordelt på sdage og overenskomst Sektor Antal dage Overenskomst HK/Privat 316 HK HANDEL 312 HK/Stat 320 HK/Kommunal 319 I alt 317 Ikke-overenskomst HK/Privat 307 HK HANDEL 312 I alt 309 Alle I alt 314 I gennemsnit afholdt mødrene fra 2010 314 dage, hvilket er 2 dage færre end året før. Medlemmer omfattet af overenskomst holder i gennemsnit 8 dage mere end medlemmer uden overenskomst. Det bemærkes dog, at der ikke er nogen forskel for medlemmerne af HK HANDEL. Længst afholdes af medlemmerne i de offentlige sektorer. Tabel 8 viser, at længden af barsel opgjort pr. fødsel var 312 dage i gennemsnit, hvilket var to dage mere end året før. Tabel 8: Længden af barsel opgjort pr. fødsel på sektor og overenskomst Kvinder, 2010 Kvinder, 2009 OK Ej OK I alt OK Ej OK I alt HK/Privat 312 298 305 310 302 307 HK HANDEL 307 300 304 306 302 303 HK/Stat 317 0 317 314 0 314 HK/Kommunal 317 0 317 323 0 323 I alt 313 299 312 313 302 310 6

Figur 3 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sdage for mødrene i de respektive sektorer i perioden 2006-2010. Samlet set er der tale om en stigning på 3 dage i perioden. Figur 3: Gennemsnitlig længde af for de mødre, der holdt, 2006-2010 Barselsstatistikken på baggrund af fødslerne i 2010 indeholder både plusser og minusser i relation til ligestillingen. Andelen af mænd, der ikke holder barsels, steg i 2010 til hele 30 pct. Skredet er især sket i den private sektor, og værst står det til i den ikke-overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. Der er imidlertid også positive udviklingstræk at bemærke. Af de fædre, der holder, steg antallet af dage til i gennemsnit 44 dage. Afholdelsen og længden af er påvirket af de overenskomstmæssige forhold. Mest tydelig er effekten hos fædrene. Fædre, der har overenskomst, holder i gennemsnit i 46 dage, 7 dage mere end de medlemmer, der ikke er omfattet af overenskomst. * Der er ingen tvivl om, at klare rettigheder til fædrene er vejen frem for at give fædrene muligheder for at tage barsel og på sigt sikre en mere ligelig fordeling af en mellem forældrene. Der er noget at tage fat på. Orlov afholdt i forbindelse med fødslerne i 2010 blandt HK s medlemmer viser, at mødrene i gennemsnit holder 312 dage pr. fødsel, mens fædrene holdt 31 dage pr. fødsel. De store forskelle har uden tvivl en negativ betydning for kvinders mulighed for at opnå ligestilling på arbejdsmarkedet og ligeløn. 7