Udbygning af Helsingørmotorvejen. Isterød og Øverødvej



Relaterede dokumenter
VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september Se Side 2

INFORMATION PROJEKTERNE OMKRING VEJLE

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Udvidelse af Søby Havn INDKALDELSE TIL IDEER OG FORSLAG - DEBATOPLÆG

I af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

Udbygning af S-banen Hellerup-Holte

Notat. 20. februar Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Etape 2 Tunnel under Marselis Boulevard

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr

RUTE 18 HERNING - HOLSTEBRO

VVm- undersøgelse MOTORVEJ REGSTRUP - KALUNDBORG

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

E45 Skærup - Vejle Nord Borgermøde

I brev af 15. maj 2014 har du klaget over Kommunens brev af 25. april 2014 om fastlæggelse af status for B vej, 128A-130A, som privat fællesvej.

INSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ I PROJEKTERINGSFASERNE

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

Regulering af Storå i Holstebro.

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej Århus C Århus d. 8. juni 2012

6620 Funder - Hårup Motorvej ved Silkeborg

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Sagsnr Bilag 12. Vedr. VVM-proces mv. for Enghave Brygge. Dokumentnr

Aarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen

Ændring af forslag til Lokalplan Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål

Vejklassificering differentierede vejnet

Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten

Hillerødmotorvejens forlængelse

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse)

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Vejtrafikkens udvikling

Notat. De tre situationer er karakteriseret ved følgende faktiske forhold, som jeg har lagt til grund for min vurdering:

Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke bede kommunen genoptage sagen til fornyet behandling.

Vedrørende Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Arbejdsgruppe Skovgårde vest/nordvang. Besigtigelsesnotat 17. marts 2014

Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse

Vindmøller ved Nørre Økse Sø

Landzonetilladelse. Tilladelse til andet erhverv på ejendommen matr. nr. 13q m.fl., Jorløse By, Jorløse, beliggende Tissøvej 41, 4490 Jerslev.

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

VVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt

Linje 197. Ny bus i Rudersdal Kommune. Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby. Tlf

Forslag til Lokalplan 189 Forslag til ændring.

Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Krydsudformning Hobrovej ved Dallvej og Nibevej.

Direktionens strategiplan

BYBUS- OG RUTEBILTRAFIKKEN I ÅRHUS CITY

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

Vejledning til ledelsestilsyn

Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 3

Transkript:

Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Debatoplæg December 2006 Borgermøde Onsdag den 10. januar 2007 kl. 19.00 Mariehøj Centret, Blå indgang, Boldsalen Øverødvej 246 A i Holte

Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Helsingørmotorvejen udenfor myldretiden Der blev i november 2003 indgået en aftale mellem en række partier i Folketinget om forskellige investeringer på trafikområdet. Aftalen indebar blandt andet en aftale om at igangsætte udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for en udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej. På den baggrund gennemfører Vejdirektoratet nu i perioden frem til sommeren 2008 en VVM-undersøgelse for en udbygning af den pågældende strækning fra 4 til 6 spor. Undersøgelserne omfatter herudover udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for en eventuel udbygning af Helsingørmotorvejen med nødspor mellem Isterød og Kokkedal. VVM-undersøgelse Til belysning af de miljømæssige konsekvenser gennemføres en såkaldt VVMundersøgelse. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. De undersøgelser og vurderinger, der skal foretages i en VVM-undersøgelse, skal frembringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere projektets virkninger på miljøet og sammenligne alternative løsningsforslag. VVM-undersøgelsen skal desuden sikre, at vejprojektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne og ikke påvirker miljøet unødvendigt. Ideer og forslag fra borgere Vi vil gerne høre din mening som trafikant eller borger i området.

Derfor indledes VVM-undersøgelsen med en offentlig idé- og forslagsfase, hvor naboer, trafikanter og interesseorganisationer med flere opfordres til at komme med forslag og synspunkter, der kan indgå i det videre arbejde. Har du forslag til alternative udformninger der bør belyses i VVM-redegørelsen? særlige forhold i omgivelserne der bør belyses i VVM-redegørelsen (befolkning, dyreliv, planteliv, landskab, jord, vand, støj, luft mv.)? hvordan man kan undgå, nedbringe og om muligt neutralisere eventuelle genevirkninger på omgivelserne? eller andet, som du mener, er relevant for undersøgelsen, bedes forslag senest 1. februar 2007 sendt til: Vejdirektoratet Planlægningsafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K E-mail: vd@vd.dk Vejdirektoratet.dk Offentlighedsfasen gennemføres fra den 15. december 2006 til den 1. februar 2007. Borgermøde Vejdirektoratet vil afholde et borgermøde om projektet og VVM-undersøgelsen. Tid og sted fremgår af forsiden. Mødet vil også blive annonceret i de lokale blade. Kollektiv trafik ved Helsingørmotorvejen Det videre forløb Når VVM-undersøgelsen er afsluttet og konkrete projektforslag foreligger, gennemføres en ny offentlig høring. Denne forventes at finde sted i foråret 2008. Herefter indsendes resultatet af undersøgelsen til transport- og energiministeren med henblik på politisk drøftelse og stillingtagen. En gennemførelse af projektet forudsætter, at der vedtages en anlægslov om udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverød, og at der afsættes penge til projektet på de årlige finanslove. Herefter skal vejen detailprojekteres, og det skal afholdes møder med ejere og brugere af de ejendomme, der berøres af vejanlægget, og der skal foretages de nødvendige ekspropriationer. Der vil herefter normalt gå 2 år før entreprenøren kan gå i gang med anlægsarbejderne, som typisk vil tage 3 år. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås på Vejdirektoratet.dk eller ved henvendelse til projektleder Hans-Carl Nielsen i Vejdirektoratet på tlf. 3341 3652 eller e-mail vd@vd.dk 3

Baggrund Helsingørmotorvejen er anlagt i årene 1956-57 i henhold til lov nr. 168 af 11. april 1942 om udbygning af Hørsholmvejen til motorvej. Vejdirektoratet udarbejdede i 1993 planer for en udvidelse af Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Jægersborg og for Motorring 3 mellem Jægersborg og Jyllingevej. Udvidelsen af Helsingørmotorvejen mellem Klampenborgvej og Øverødvej blev indviet den 4. december 1997. Udvidelsen af Motorring 3 gennemføres i disse år. Helsingørmotorvejen er en af de fem radiale korridorer i hovedstadsområdet og er af betydning for den regionale trafik mellem København og Nordsjælland. Motorvejen er også en del af den vigtige internationale korridor E47/E55 mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Udbygningen af Helsingørmotorvejen til 6 spor fra Jægersborg til Øverødvej resulterede i en markant forbedring af de trafikale forhold på strækningen. På den 4-sporede strækning nord for Øverød konstateres imidlertid fortsat fremkommelighedsproblemer i myldretiden. Disse problemer vil kunne afhjælpes ved at fortsætte udbygningen til 6 spor fra Øverødvej til Isterød (Hørsholm C), hvor Isterødvejen (motortrafikvej) rute 19 - afgrenes til Hillerød. Strækningen er på ca. 6,8 km. Strækningen er en af Danmarks ældste motorveje og som sådan anlagt uden nødspor. I forbindelse med en eventuel udbygning vil der med fordel kunne etableres nødspor, ligesom det blev gjort ved udbygningen af strækningen Jægersborg-Øverød. Hvis man også etablerede nødspor på strækningen mellem Isterød og Kokkedal vil Helsingørmotorvejen således have nødspor på hele strækningen mellem Klampenborgvej og Helsingør. Trafik Årsdøgntrafikken i 2006 var på ca. 52.900 køretøjer syd for Isterød og 57.700 køretøjer nord for Øverødvej. Der har siden 1994 været en stigning i trafikken på 30 % ved Øverødvej. Stigningen skyldes især den almindelige trafikvækst og en særlig stigning i trafikken efter, at motorvejen blev udvidet til 6 spor mellem Klampenborgvej og Øverødvej. På hverdage kører der i gennemsnit 64.400 køretøjer nord for Øverødvej. Lastbilandelen er under 10 %. I perioden frem til 2015 forventes trafikken ifølge Vejdirektoratets prognoser at stige med 2,0 % pr. år på strækningen, som primært skyldes en forventning om fortsat økonomisk vækst i hovedstadsregionen. På en hverdagsmorgen i retning mod syd kører der typisk 3.200 køretøjer pr. time nord for Øverødvej. Om eftermiddagen kører der mod nord typisk 3.500 køretøjer. På projektstrækningen udarbejdes der skitseforslag for både vejstrækning og broer. Dette bruges til at belyse både de trafikale og miljømæssige konsekvenser af vejudbygningen.

5

Ko Isterød -Øverød Udbygning fra 4 spor uden nødspor til 6 spor med nødspor Tilslutningsanlæg 6

Kokkedal - Isterød Udbygning med nødspor rt 7

VVM-undersøgelsen Udbygningen På kortene side 6 og 7 er vist de 2 strækninger der vil blive undersøgt. Undersøgelseskorridoren afgrænses som udgangspunkt i forhold til følgende: Udbygning til 6 spor på strækningen fra frakørsel 9 ved Hørsholm C og Isterødvejen til syd for broen ved Egebækvej. Strækningen er på ca. 6,8 km. Etablering af nødspor på strækningen fra frakørsel 7 ved Kokkedal til frakørsel 9 ved Hørsholm C og Isterødvejen. Strækningen er på ca. 2,9 km. Udbygningsomfanget, herunder ændringer af tilslutningsanlæggene, vil blive nærmere vurderet i forbindelse med undersøgelsen. I VVM-undersøgelsen vil forskellige alternativer blive undersøgt som f.eks.: 0-alternativ, hvor man ikke foretager en udbygning 0+-alternativ med begrænset udbygning (forbedring af tilslutnings anlæg og brug af trafik ledelse mv.) Forbedringer for den kollektive trafik. Miljømæssige konsekvenser En udbygning af strækningen vil, uanset hvilken løsning der vælges, have miljømæssige konsekvenser. Det kan ikke undgås, at en udbygning af strækningen vil komme i konflikt med både miljø- og naturinteresser. Konsekvenserne kan også være positive, f.eks. hvis det lokale vejnet aflastes, kødannelser undgås og motorvejen i øvrigt bringes op til en miljø- og vejteknisk tidssvarende standard. De miljømæssige konsekvenser vil blive beskrevet i VVMredegørelsen. Både de direkte konsekvenser af en udbygget motorvej og den betydning den får for de omkringliggende arealer og det tilstødende vejnet vil blive beskrevet. Støj og luftforurening I forbindelse med VVM-undersøgelsen vil der ske en kortlægning af den eksisterende støjbelastning fra vejen. Ligeledes vil der blive redegjort for støjbelastningen efter udbygningen og i forbindelse med en fremskrivning af trafikken. Undersøgelsen vil indeholde en redegørelse for hvilke tiltag, der kan iværksættes for at afhjælpe støjgenerne. Dette kan være både anlægsmæssige forhold, støjskærme og valg af asfaltbelægning. Forholdene omkring den nuværende og fremtidige luftforurening fra vejtrafikken vil blive nærmere belyst i VVM-redegørelsen. Natur Det er et vigtigt element i undersøgelsen at kortlægge både de naturmæssige og æstetiske konsekvenser i forbindelse med udvidelsen. Trafiksikkerhed Der er i perioden 2001-2005 sket 21 personskadeulykker med 16 alvorligt og 21 lettere tilskadekomne på selve motorvejen. Der vil i forbindelse med udbygningsforslaget ske en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af løsningsforslagene. 8

9

Udbygningsmuligheder På siden overfor ses tværprofilet af den eksisterende strækning. Udbygningen vil nødvendiggøre, at der tilvejebringes yderligere arealer langs den nuværende motorvej. Der er principielt 2 muligheder for at udbygge strækningen: der gennemføres en udvidelse af vejen på begge sider, dvs. symmetrisk i forhold til vejens nuværende midterlinje. der gennemføres en udvidelse af vejen i enten den ene eller den anden side, dvs. asymmetrisk i forhold til vejens nuværende midterlinje. Broer og tunneler Der er på strækningen 7 broer og 4 tunneler. Én af broerne er del af tilslutningsanlægget ved frakørsel nr. 9 (Hørsholm C, Birkerød). Det skal vurderes i hvilket omfang broerne eller tunnelerne skal udeller ombygges. De veje der krydser motorvejen på strækningen er følgende: Stampevej (bro) Isterødvejen (bro) Frederiksborgvej (tunnel) Stien ved Brådebæk (tunnel) Hørsholm Kongevej (bro) Sandbjergvej (tunnel) Gøngehusvej (bro) Elleslettegårdsvej (bro) Gl. Holtevej (tunnel) Øverødvej (bro) Egebækvej (bro) Anlægsarbejdet Det kan ikke undgås, at der vil opstå en del gener i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejdet. Støjskærm 10

Nuværende tværsnit 2 spor 2 spor Tværsnit ved symmetrisk udbygning Nødspor 3 spor 3 spor Nødspor Tværsnit ved asymmetrisk udbygning mod øst Nødspor 3 spor 3 spor Nødspor Tværsnit ved asymmetrisk udbygning mod vest Nødspor 3 spor 3 spor Nødspor 11

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon: 3341 3333 vd@vd.dk Telefax: 3315 6335 Vejdirektoratet.dk Udgiver: Vejdirektoratet Tekst: Hans-Carl Nielsen Foto: Vejdirektoratet Layout: Arletty Suenson Oplag: 3000 Tryk: Lassen Offset 12