Løsningsforslag 7. januar 2011

Relaterede dokumenter
Løsningsforslag MatB Jan 2011

Løsningsforslag Mat B 10. februar 2012

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra august 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

MATEMATIK B-NIVEAU STX081-MAB

Løsning MatB - januar 2013

Løsningsforslag MatB Juni 2014

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag Mat B August 2012

Tekst Notation og layout Redegørelse og dokumentation Figurer Konklusion

Løsningsforslag MatB Juni 2012

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)

Vejledende besvarelse

Løsningsforslag 27. januar 2011

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Opgave Opgave 2 Andengradsligningen løses, idet. Opgave er en løsning til ligningen, da:

Matematikopgaver niveau C-B-A STX-HTX

11. Funktionsundersøgelse

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt STX143-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi

Matematik B. Studentereksamen

Teknologi & Kommunikation

Andengradspolynomier

Variabel- sammenhænge

Løsningsforslag MatB Juni 2013

Den bedste dåse, en optimeringsopgave

Opgavesæt 12 21/ Laura Pettrine Madsen Uden hjælpemidler. skitse af grafen for f(x).

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010

7 Funktioner. Hayati Balo, AAMS. Følgende fremstilling er baseret hovedsageligt på følgende bøger

Stx matematik B december Delprøven med hjælpemidler

VIA læreruddannelsen Silkeborg. WordMat kompendium

Finde invers funktion til en 2-gradsfunktion - ved parallelforskydning. John V Petersen

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

Ligninger... 1 Funktioner & modeller... 3 Regression... 6 Sjove opgaver... 7

Ligninger med reelle løsninger

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A Vejledende opgaver 5 timers prøven

FACITLISTE TIL KAPITEL 3 ØVELSER ØVELSE 1. a) Voksende. b) Voksende. c) Konstant. d) Aftagende ØVELSE 2. a) f aftagende i f voksende i

Differentiation af Logaritmer

Afstand fra et punkt til en linje

Funktioner af flere variable

Inverse funktioner. John V Petersen

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H

Differentialregning. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Polynomier et introforløb til TII

Tal, funktioner og grænseværdi

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Matematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.

Differentialregning 1.lektion. 2x MA September 2012

Trigonometri. for 8. klasse. Geert Cederkvist

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

Kom i gang-opgaver til differentialregning

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAB

Den svingende streng

Løsning til aflevering - uge 12

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/A

Lektion 6 Logaritmefunktioner

Grundlæggende Opgaver

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F Underskrift:

Differentialregning ( 16-22)

Opg. 1. Cylinder. Opg. 1 spm. a løses i hånden. Cylinderens radius er 10 cm og keglen er 20 cm høj. Paraboloidens profil kan beskrives med ligningen

Differentialregning 2

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Differentialligninger. Ib Michelsen

GL. MATEMATIK B-NIVEAU

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Hjemmeopgavesæt

Vejledende Matematik B

Studentereksamen i Matematik B 2012

a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres to lister med data fra opgaven År d 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 :

Arealer under grafer

_af_folkeskolens_proever.pdf

TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer.

Læringsmål på 3 niveauer: Eleverne arbejder med at opstille og løse 2.gradsligninger (ax 2 +bx+c=0).

VEKTOR I RUMMET PROJEKT 1. Jacob Weng & Jeppe Boese. Matematik A & Programmering C. Avedøre-værket. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4. Fag.

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra januar 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

MatematikB 2011 Supplerende stof Trigonometri og trekanter

Differential- regning

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

RUMGEOMETRI-programmet D3GEO til TI-82 og TI-83

Eksamensspørgsmål til matematik B på HF Den juni eller 23 kursister. 1. Polynomier. 2. Polynomier.

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel)

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august kl

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2015

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Transkript:

Løsningsforslag 7. januar 2011 May 9, 2012 Opgave 1 (5%) Funktionen f er givet ved forskriften f(x) = ln(x 2) + x 2. a) Bestem definitionsmængden for f. b) Beregn f (x). a) Definitionsmængden Logaritmen er kun defineret for positive værdier: x 2 > 0 x > 2 Dmf =]2, [ b) Beregning af differentalkvotienten f (x) f(x) = ln(x 2) + x 2 f(x) = ln(u) + x 2 u = x 2 = u = 1 Vi bruger følgende regel for differentiation: y = ln(u) = y = u f (x) = 1 x 2 + 2 x 1 u = 1 x 2

Opgave 2 (5%) Funktionerne f og g er givet ved forskrifterne: f(x) = 3x 2 2x + 1 og g(x) = x 4 a) Bestem en forskrift for (f g)(x) = f(g(x)). b) Differentier (f g)(x) = f(g(x)) a) For at bestemme den sammensætte funktion (f g) med bevarede definitionsmængder,skal vi først undersøge om betingelsen om Dmf = Dmg. Dmf = Dmg = R Dvs. at vi kan både lave (g f) og (f g) uden at miste definitionsmængdernes grænser. Men lad os også undersøge om V mg Dmf fordi vi skal konstruere (f g). Da betingelsen er opfyldt kan vi lave (g f) på følgende måde: (f g) = 3(x 4) 2 2(x 4) + 1 (f g) = 3x 2 26x + 57 og Dm(f g) = R b) Vi differentierer den sammensat funktion: (f g) = 3x 2 26x + 57 (f g) = 6x 26 2

Opgave 3 (5%) Løs ligningen ln(2x 1) ln(x) = 0 Vi starter med at finde ligningens grundmægde: 2x 1 > 0 x > 1 2 G =] 1 2, [ ln(2x 1) = ln(x) e ln(2x 1) = e ln(x) 2x 1 = x x = 1, L = {1} Opgave 4 (5 %) Følgende punkter er givet A( 1, 1) og B(1, 3) a) Bestem en ligning for den rette linje, som går gennem punkterne A og B. b) Beregn koordinaterne til linjens skæringspunkt med x-aksen. a) Vi starter med at finde hældningen af linjen da to punkter er kendt. α = y x = y 2 y 1 x 2 x 1 = 3 + 1 1 + 1 = 4 2 = 2 3

Vi kan nu bruge et af punkterne sammen med hældningen for at finde linjes ligning. y y 1 = α(x x 1 ) y + 1 = 2(x + 1) y = 2x + 1 b) Koordinaterne til linjes skæring med x-aksen findes ved at sætte y = 0 Dvs. koordinaterne bliver 0 = 2x + 1 2x = 1 x = 1 2 (x, y) = ( 1 2, 0) Opgave 5 (5%) Funktionen f er givet ved forskriften f(x) = x 2 + x 2 Bestem koordinaterne til funktionens skæringspunkter med koordinatakserne. Skæringspunkterne til koordinatakslerne findes ved at indsætte y = 0 og x = 0 Vi finder førs skæring med x-aksen ved at sætte y = 0 i funktionens forskrift. f(x) = x 2 + x 2 x 2 + x 2 = 0 Det er jo en andengradsligningen som skal løses ved at beregne diskriminanten. D = B 2 4AC 4

D = 1 4(1)( 2) = 9 Da D > 0 er der to skæringspunkter med x-aksen. x = B ± D 2 x 1 = 1 + 3 2 = 1 og x 2 = 1 3 2 = 2 Skæring med x-aksen som koordinater bliver: (x 1, 0) = (1, 0) og (x 2, 0) = ( 2, 0) Skæring med y-aksen kan ses direkte af forskriften nemlig y = 2 når x = 0 (0, 2) Opgave 6 (25%) Om trekant ABC oplyses, at A = 62, b = 3, 2, c = 5, 1. a) Bestem siden a samt vinklerne B og C b) Bestem arealet af trekant ABC Om en anden trekant DEF oplyses, at D = 39,E = 82 og f = 4, 2. c) Bestem siderne d og e. 5

a) Vi skitserer trekanten a 2 = b 2 + c 2 2bc cos(a) a 2 = 3, 2 2 + 5, 1 2 2 (3.2) (5, 1) cos(762) a 2 = 20, 9264 a = 4, 6 cosb = a2 + c 2 b 2 2 a c = 4, 572 + 5, 1 2 3.2 2 2 4, 57 5, 1 = 0, 7863 B = cos 1 (0, 7863) = 38, 15 C = 180 62 38, 15 = 79, 85 b) Arealet af trekanten findes 6

T = 1 2 b c sina = 1 2 3, 2 5, 1 sin62 = 7, 205 c) Trekant DEF skitseres først F = 180 82 39 = 59 Siderne d og e beregnes ved hjælp af sinusrelation. d sind = e sine = f sinf d = f sind sinf f sinf e = f sine sinf 4, 2 sin39 = = 3, 08 sin59 4, 2 sin82 = = 4, 85 sin59 Opgave 7 (25%) Lad funktionen f være givet ved ved f(x) = 2x 3 + 3x 2 12x + 6. a) Bestem definitionsmægden for f og bestem f (x). b) Bestem monotoniforholdene for f. c) Bestem koordinaterne til f s lokale ekstremumspunkter. d) Bestem koordinaterne til eventuelle skæringspunkter mellem grafen for f og den rette linje givet ved forskriften: 6x + 27 12 = 0. e) Bestem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet (0, f(0)). 7

a) Definitionsmængden Dmf og f (x) bestemmes Dmf = R f(x) = 2x 3 + 3x 2 12x + 6 f (x) = 6x 2 + 6x 12 b) Monotoniforholdet undersøges Vi sætter først f (x) = 0 6x 2 + 6x 12 = 0 D = B 2 4AC = 324 Fortegnslinjen tegnes x 1 = 1 og x 2 = 2 f(x)er voksende i intervallet ], 2[ ]1, [ f(x) er aftagende i intervallet ] 2, 1[ 8

Dette kan kontrolleres ved at skitsere f(x) c) Koordinaterne til ekstremumspunkter kan ses af figuren men kan også bestemmes på følgende måde. f( 2) = 2( 2) 3 + 3( 2) 2 12( 2) + 6 = 26 Koordinaterne bliver: f(1) = 2(1) 3 + 3(1) 2 12 + 6 = 1 lok. max = ( 2, 26) og lok. min = (1, 1) d) Koordinaterne til evt. skøringspunkter mellem grafen for f og den rette linje 6x + 2y 12 = 0 Vi sætter funktionen lig med ligningen og løser for x. Men vi skal først isolere y i liniens ligning: 6x + 2y 12 = 0 y = 3x + 6 2x 3 + 3x 2 12x + 6 = 3x + 6 9

2x 3 + 3x 2 9x = 0 x(2x 2 + 3x 9) = 0 Nulreglen bruges. x = 0 2x 2 + 3x 9 = 0 D = B 2 4 A C = 9 4 2 ( 9) = 81 x 1 = 3 x 2 = 3 2 Skæringspunkterne bliver: x = 0 f(0) = 2(0) + 3(0) 12(0) + 6 = 6 x = 3 f( 3) = 15 x = 3 2 f(3 2 ) = 3 2 (0, 6),( 3, 15)og ( 3 2, 3 2 ) e) En ligning for tangenten til grafen for f i punktet (0, f(0)). (0, f(0)) = (0, 6) Hældningen af tangenten findes ved at differentiere f(x) f (x) = 6x 2 + 6x 12 Hældningen i punkt x = 0 findes f (0) = 12 Nu kan vi lave linjes ligning da vi har et punkt og en hældning. y y 1 = α(x x 1 ) y 6 = 12(x 0) Tangentens ligning bliver y = 12x + 6 10

Opgave 8 (10%) Tabellen viser antallet af fisk i en lille jysk å i sommerperioden i hvert af årene 1991 til 1994. År 1991 1992 1993 1994 x 0 1 2 3 f(x) 25 72 133 201 Der oplyses, at sammenhængen mellem antallet af fisk og antallet af år der er gået siden første måling, kan beskrives ved en funktion af typen f(x) = ax + b. a) Bestem tallene a og b. b) Bestem hvor mange fisk der kan antages at være i den lille jyse å i år 2012. a) Bestemmelse af a og b. Vi bruger GeoGebra s regneark til at at indsætte tallene og vælge Fit- Line[ ] kommandoen. Vi får følgende forskrift. Man kan aflæse a = 58.9 b = 19.4 y = 58.9x + 19.4 For at se hvor godt denne model passer til tallene undesøger vi korrelationskoefficient R ved hjælp af kommandoen CorrelationCoefficient[ ]. Denne giver 0.9968 som er meget tæt på 1. Det betyder at vælget af modellen er ok. GeoGebra skitsering fremgår i figuren nedenunder. 11

b) Antallet af fisk i år 2010 bestemmes. År 2010 svarer til x = 19 i tabellen. denne skal indsættes i forskriften. f(19) = 58.9 19 + 19.4 = 1138.5 Opgave 9a(15%) To funktioner f og g er givet ved f(x) = x 2 + 1 og g(x) = x + 3. a) Skitser graferne for de to funktioner i sammen koordinatsystem og skraver det område M som afgærenses af de to grafer. b) Bestem arealet af området M. a) Vi skitserer de to funktioner vha. GeoGebra 12

b) Arealet M beregnes Først beregnes skæringspunkterne af f(x) og g(x) ved at sætte disse to lige med hinanden: x 2 + 1 = x + 3 x 2 x 2 = 0 Vi løser denne andengradsligning vha. lommeregner: som giver: solve(x 2 x 2 = 0, x) x = 1 x = 2 Arealet M beregnes ved at integrere: M = 2 (g(x) f(x)) dx 1 M = 2 1 (x + 3 x2 1) dx M = [ 1 2 x2 + 3x 1 3 x3 x] 2 1 = 4, 5 13

Opgave 9b (15%) Funktionen f er givet ved f(x) = x 2 + 4 og Dmf = [0, [ a) Angiv en forskrift for den inverse/omvendte funktion f 1 b) Undersøg om linjen y = 2x + 3er en tangent til grafen for f. a) Værdimængden af f(x) findes ved at skitsere funktionen a) Vi bestemmer den inverse funktion ved at bytte om på x og y. y = x 2 + 4 x = y 2 + 4 Vi tager kun den positive løsning. y = ± x 4 y = x 4 14

Som ses gælder følgende for inverse funktioner: Dmf 1 = V mf =]4, [ V mf 1 = Dmf =]0, [ Vi skitserer både den originale og den inverse funktion: b) Om linjen y = 2x + 3 er en tangent til f(x) Vi finder først røringspunktets koordinater ved at sætte linjen lig med funktionen: x 2 + 4 = 2x + 3 x 2 2x + 1 = 0 solve(x 2 2x + 1 = 0, x) giver x = 1 Hvis funktionens hældning i punkt x = 1 er lig 2 så er linjen en tangent til funktionen, da tangentlinjens hældning er 2. y = 2x y = 2 1 = 2 15

Dette kan også ses af figuren nedenunder. 16