Aktuelle seminarer 2013/2014
Invitation til aktuelle seminarer hos Rønne & Lundgren Efter sidste års succes med en samlet række af kontraktseminarer har Rønne & Lundgren besluttet at gentage en samlet række af 5 seminarer med udgangspunkt i kontrakter og derudover udvide med endnu en seminarrække. Rønne & Lundgren byder derfor hen over efteråret 2013 og foråret 2014 velkommen til en række på 6 aktuelle seminarer. Denne seminarrække tager udgangspunkt i aktuelle emner og trends inden for en række forskellige områder. En del af seminarerne sigter på at give en opdatering på nyheder og tendenser inden for et større område, mens andre sigter på at give et mere dybdegående indblik i specifikke områder. Der er mulighed for at følge kurserne enkeltvis eller som et samlet forløb. Kurserne indgår som en del af Rønne & Lundgrens interne videreuddannelsesforløb for advokater og advokatfuldmægtige, og udbydes herudover til medlemmer af Danske Virksomhedsjurister og særligt indbudte. Der forudsættes ikke specialistviden inden for de enkelte emner. Undervisningen varetages af en række eksperter fra Rønne & Lundgren, der sammen med udvalgte gæsteundervisere vil give deltagerne et juridisk og kommercielt overblik, blandt andet ved at inddrage cases. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs, ligesom der vil være god mulighed for at netværke i pauserne og ved en let anretning efter hvert kursus. Rønne & Lundgren ser frem til et godt og spændende forløb. Med venlig hilsen Rønne & Lundgren
Kursusrække 1. Ansættelsesretlige forhold tirsdag den 29. oktober 2013 2. OPI - Offentlig-privat innovation og juristen i innovationsmiljøet tirsdag den 5. november 2013 3. Sociale medier - hvordan implementeres strategien i virksomheden tirsdag den 7. januar 2014 4. Persondata persondatalovgivningens krav og udfordringer til private virksomheder nu og i fremtiden tirsdag den 25. marts 2014 5. Forhandling og indgåelse af erhvervslejekontrakter tirsdag den 6. maj 2014 6. Entreprenørens konkurs og følgerne heraf samt forældelse i entrepriseforhold tirsdag den 3. juni 2014 Tilmelding Mail Events@rl.dk Du bedes oplyse, hvorvidt du ønsker at deltage i den samlede kursusrække eller i enkeltstående kurser. Der vil være registrering og kaffe en halv time før kursusstart. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rønne & Lundgens markedsføringskoordinator Mette Falk Christensen på mfc@rl.dk eller telefon 3525 2984.
Ansættelsesretlige forhold Tirsdag den 29. oktober 2013, kl. 14.30 17.15 (3 lektioner). Undervisere: Signe Renée West Advokat, Rønne & Lundgren Anne-Mette Ravn Adm. direktør, Hartmanns Dette kursus afholdes i samarbejde mellem Rønne & Lundgren og Hartmanns, der er et af Danmarks største rekrutterings- og outplacement bureauer. Kurset indeholder en beskrivelse af de grundlæggende ansættelsesretlige regler med særlig fokus på trends på arbejdsmarkedet i dag samt den HRmæssige håndtering af både enkelte og større afskedigelsesprocesser, herunder formålet med outplacement (newplacement) processer.
OPI - Offentlig-privat innovation og juristen i innovationsmiljøet Tirsdag den 5. november 2013, kl. 14.30 17.15 (3 lektioner). Undervisere: Søren Hilbert - Advokat, Rønne & Lundgren Rikke Bastholm Clausen Direktør og indehaver, Innoba Et OPI-samarbejde er et innovationssamarbejde med offentlige og private deltagere. Formålet med sådanne samarbejder er at udvikle nye løsninger, som kan anvendes af de offentlige deltagere - eksempelvis hjælpemidler til hjemmeplejen eller til hospitaler - men som samtidig har kommerciel interesse for de private deltagere, som efterfølgende kan sælge produkter og andre ydelser, der implementerer løsningen. På kurset gennemgås de vigtigste karakteristika ved sådanne innovationssamarbejder med fokus på dels de særlige procesledelsesteknikker, der kan anvendes for at understøtte innovationsprocessen, og dels anvendelsen af de OPI-modeller, der sikrer, at samarbejdet og den efterfølgende udnyttelse af løsningerne er afstemt med blandt andet udbudsreglerne, statsstøttereglerne og det offentligretlige hjemmelsgrundlag, samt at de relevante rettighedsspørgsmål er afklaret.
Sociale medier hvordan implementeres strategien i virksomheden Tirsdag den 7. januar 2014, kl. 14.30 17.15 (3 lektioner). Undervisere: Signe Renée West Advokat, Rønne & Lundgren Christian Bjerrum tidligere direktør i Ogilvy & Mather Advertising Sociale medier spiller en stor rolle i de fleste virksomheder i dag. Sociale medier er tilgængelige for alle og kan anvendes af virksomheder til at udgive informationer til både det store og lille publikum. Samtidig anvendes de sociale medier i øget grad af kunder og samarbejdspartnere til at finde informationer om virksomheden. Anvendelsen af sociale medier kræver speciel årvågenhed. Mange virksomheder anvender i dag store ressourcer på at udvikle deres profiler på de sociale medier. En optimal udnyttelse af de sociale medier kræver dog særlig fokus ikke kun på strategien, men også på implementeringen heraf og virksomhedens ansattes brug af de sociale medier. Virksomhedens ansatte kan spille en helt særlig rolle i virksomhedens succesfulde brug af de sociale medier. Derudover skaber de ansattes individuelle brug af de sociale medier i øget grad konflikt i forholdet mellem virksomheden og den ansatte. Dette kursus tager udgangspunkt i, at de fleste virksomheder i dag er opmærksomme på værdien af de sociale medier og vil fokusere på, hvordan virksomheden opnår optimal udnyttelse ved en succesfuld implementering. Derudover giver kurset et overblik over reglerne for de ansattes brug af de sociale medier og giver retningslinjer for, hvordan virksomheden skal eller kan vejlede sine medarbejdere i ansvarlig brug af de sociale medier, der mindsker risikoen for konflikt mellem virksomheden og den ansatte.
Persondata persondatalovgivningens krav og udfordringer til private virksomheder nu og i fremtiden Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 9.00 11.45 (3 lektioner). Undervisere: Michael Gorm Madsen Advokat, Rønne & Lundgren Catrine Søndergaard Byrne Advokat, Rønne & Lundgren Mængden af persondata, der behandles i virksomheder vokser. Big Data er over os. Persondatalovgivningen stiller en række krav til og giver udfordringer for stort set alle virksomheder, og særligt for de virksomheder, som ønsker at tjene penge på informationsstrømmen. Reglerne for behandling af persondata har ikke haft stor fokus hos private virksomheder, selvom persondataloven gennem snart tyve år har sat en stram ramme for lovlig håndtering af persondata. Det skyldes ikke mindst fraværet af sanktioner for manglende overholdelse. Det vil et forslag til en ny EUforordning nu ændre på med forslag om bødeniveauer på op til 2% af virksomhedens globale omsætning. På kurset vil kursusdeltagerne blive indført i de grundlæggende regler og principper, som gælder for håndtering af persondata i private virksomheder. Herefter vil vi med baggrund i aktuelle problemstillinger give vores bud på de 5 vigtigste overvejelser, som enhver privat virksomhed allerede nu bør gøre sig for at overholde reglerne, og som bør implementeres inden bøderne for overtrædelse som forventet stiger markant. Kurset vil også indeholde en introduktion til forslaget til ny EU-forordning, der inden for få år vil regulere håndteringen af persondata i hele EU. Send gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner til os, som (anonymt) vil blive behandlet på kurset. Spørgsmål kan sendes til advokatfuldmægtig Maja Horne Krarup på mhk@rl.dk.
Forhandling og indgåelse af erhvervslejekontrakter Tirsdag den 6. maj 2014, kl. 9.00 11.45 (3 lektioner). Undervisere: Niels Gram-Hanssen - Advokat, Rønne & Lundgren Thomas Stampe Advokat, Rønne & Lundgren Jeppe Wedel Nielsen - Advokat, Rønne & Lundgren Lars Frederiksen Direktør, Cura Management A/S Erhvervslejeretten er et yderst kompliceret retsområde med mange faldgruber, som kan have vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser for parterne i kontraktforholdet. Dette kursus har til formål at give kursusdeltagerne et generelt overblik over de problemstillinger, som udlejer og lejer bør være særligt opmærksomme på i forbindelse med forhandlingen og indgåelsen af en erhvervslejekontrakt. Herudover fokuserer kurset på de konsekvenser, som de aftalte lejevilkår har for den konkrete ejendoms markedsværdi og omsættelighed. Kurset vil bl.a. fokusere på Lejens fastsættelse og sammensætning Arealfastsættelse Adgang til markedslejeregulering Genforhandlingsadgang Fremleje- og afståelsesret Forbrugs- og driftsregnskaber Opsigelsesadgange Istandsættelsesudgifter ved fraflytning Lejekontraktens kommercielle vilkår
Entreprenørens konkurs og følgerne heraf samt forældelse i entrepriseforhold Tirsdag den 3. juni 2014, kl. 14.30 17.15 (3 lektioner). Undervisere: Niels W. Kjærgaard Advokat, Rønne & Lundgren Henrik Ott-Ebbesen - Advokat, Rønne & Lundgren På kurset vil de væsentligste problemstillinger ved en entreprenørs konkurs blive gennemgået, herunder henholdsvis bygherrens og underentreprenørens stilling over for entreprenørens konkursbo ophævelse og staderapport det økonomiske opgør kald under henholdsvis betalings- og arbejdsgarantier På kurset vil endvidere blive gennemgået praktiske emner vedrørende forældelse i entrepriseforhold, herunder bygherrens krav mod entreprenøren (hovedentreprenørens krav mod underentreprenøren) mellem erhvervsdrivende når bygherren er forbruger når slutbrugeren (men ikke bygherren) er forbruger Herudover vil forældelse af entreprenørens krav på betaling kort blive behandlet.
Interne undervisere Signe Renée West, Advokat, Rønne & Lundgren Søren Hilbert, Advokat, Rønne & Lundgren Michael Gorm Madsen, Advokat, Rønne & Lundgren Catrine Søndergaard Byrne, Advokat, Rønne & Lundgren Thomas Stampe, Advokat, Rønne & Lundgren Niels Gram-Hanssen, Advokat, Rønne & Lundgren Jeppe Wedel Nielsen, Advokat, Rønne & Lundgren Niels W. Kjærgaard, Advokat, Rønne & Lundgren Henrik Ott-Ebbesen, Advokat, Rønne & Lundgren Eksterne undervisere Anne-Mette Ravn, Adm. direktør, Hartmanns Rikke Bastholm Clausen, Direktør og indehaver, Innoba Christian Bjerrum, tidligere direktør i Ogilvy & Mather Advertising Lars Frederiksen, Direktør, Cura Management A/S
Praktisk information Kurserne afholdes hos: Rønne & Lundgren, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup, telefon 3525 2535. Kursuslektioner: Kursusbevis: Servering: Deltagelse: Tilmelding: Parkering: 3 lektioner af hver 45 minutters varighed pr. kursus, i alt 18 lektioner, som opfylder krav til efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Der udstedes kursusbevis til deltagerne. I pauserne serveres kaffe, kildevand mv. Umiddelbart efter kurset serveres sandwich. Deltagelse er gratis. Tilmelding til events@rl.dk. Parkering kan ske i afmærkede P-pladser foran og langs bygningen Tuborg Havnevej 19. Alternativt kan der parkeres i vores parkeringskælder med nedkørsel ud for Tuborg Havnevej 14 i afmærkede gæste P-pladser. Parkeringsbevis, som skal placeres i forruden, udleveres af vores receptionister.
Rønne & Lundgren Advokatfirma Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel. +45 3525 2535 Fax +45 3525 2536 Email info@rl.dk Hjemmeside www.ronnelundgren.dk