Udviklingshæmmede og sociale medier

Udviklingshæmmede og sociale medier (Mentally challenged people and their use of social media) UCSJ Nykøbing Falster Bachelor eksamen Januar 2015 Vejleder: Fritz Jensen Anslag: 59141 1

2

Indholdsfortegnelse: Indledning (Fælles)...5 Problemformulering...6 Emneafgrænsning (Fælles)...6 Metode (Fælles)...7 Digital trivsel...7 MNF...7 Hjernen...7 Udviklingshæmmede og seksualitet...8 Honneth og krænkelsesbegreber...8 Krænkere/krænkelser...8 JanusCentret...8 Underretningspligt...8 Domsanbragte udviklingshæmmede...9 Livskvalitet...9 Teori og begrebsafklaring...9 Digital trivsel (Jacob)...9 Teknologi og handicap (Rasmus)...10 MNF (Fælles)...11 Hjernen (Jacob)...11 Belønningssystem (Jacob)...13 Udviklingshæmmede og seksualitet (Rasmus)...13 Honneth og krænkelsesbegreber (Jacob)...14 Krænkere/krænkelser (Rasmus)...15 JanusCentret (Rasmus)...17 Underretningspligt (Fælles)...18 Domsanbragte udviklingshæmmede (Rasmus)...19 Lovgrundlag (Rasmus)...19 3

Målgruppe (Rasmus)...20 Livskvalitet (Rasmus)...20 Empirisk undersøgelsesmetode (Jacob)...20 Definition...21 Former...21 Fordele og ulemper...21 Videnskabsteori...21 Empiri (Rasmus)...22 Analyse...23 Digital trivsel (Jacob)...23 MNF (Rasmus)...24 Hjernen (Jacob)...24 Udviklingshæmmede og seksualitet (Rasmus)...25 Honneth og krænkelsesbegreber (Jacob)...26 Krænkere/krænkelser (Rasmus)...27 Konklusion (Fælles)...29 Perspektivering (Fælles)...30 Litteraturliste...31 Bilag...34 Bilag 1 Interviews: specialskolen og Kofoedsminde...34 Bilag 2 Relevant lovgivning ( 81, 82, 137 g, samt 153)...41 Bilag 3 WHO's definition af seksualitet...43 Bilag 4 Uddrag fra samtaleskema (Kofoedsminde)...44 4

Indledning: Vi har valgt at beskæftige os med borgergruppen mennesker med nedsat funktionsevne (MNF), og disses brug af forskellige slags af sociale medier. Dette har vi valgt, da brugen af sociale medier kan være med til at skabe et større socialt netværk for den enkelte borger og dermed styrke dennes sociale kompetencer. Desværre kan brugen af de sociale medier også føre borgerne i den modsatte retning, og imod en krænkende adfærd, samt krænkelser i al almindelighed, da de ofte ikke er bevidste om mulige konsekvenser i forbindelse med brugen af sociale medier. Vores interesse for netop dette område udspringer fra vores sidste praktik hvor vi har været på Marie Grubbe Skolen og Kofoedsminde. Vi har i vores daglige arbejde stiftet bekendtskab med elever og deres brug af de sociale medier samt beboere på Kofoedsminde der er anbragte på grund af overgreb og krænkelser af andre mennesker. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Derfor har vi taget kontakt til 2 seksualvejledere, hvor den ene er tilknyttet en afdeling af Kofoedsminde, samt en seksualvejleder som arbejder på en specialskole, som grundet ledelsesmæssige årsager har indvilget i at deltage anonymt, og derfor i opgaven står nævnt som seksualvejleder på en specialskole. Dette for at finde ud af hvordan de arbejder med seksualitet i deres daglige arbejde med MNF. Begge seksualvejledere fungerer samtidig som pædagoger på pågældende steder. Vi synes det er spændende at se på, hvordan man arbejder med seksualitet og om der er stor forskel på arbejdet, i forhold til det enten er domsanbragte eller elever på en specialskole. Fællesnævneren er at der begge steder arbejdes med mennesker med nedsat funktionsevne. For at vi kan få en forståelse og indsigt af/i MNF s handlinger når der tales om seksuelle krænkelser og krænkelser i al almindelighed, ser vi hjernen som et vigtigt område der bliver belyst, da det er meget komplekst. Det er endvidere også vigtigt i forhold til den borgergruppe vi arbejder med, da der på dette område fokuseres på andre metoder og tilgange i det daglige arbejde. Vi vil også kigge nærmere hvordan krænkelser der er opstået gennem de sociale medier kunne være undgået ved tidligere indgriben og den rette forebyggelse. I forhold til dette vil vi kigge nærmere på det allerede eksisterende projekt Janus fra Socialministeriet, og inddrage dette i vores projekt. Ydermere vil vi her også inddrage artikler fra tidsskriftet Teknologi & Handicap, der ligeledes hører 5

under Socialstyrelsen. Fokus i vores bachelorprojekt, vil derfor ligge på de sociale medier, seksualitet, hjernen, krænkelser, samt hvilke tiltag der skal til for at forebygge, at MNF udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere. På baggrund af dette, mener vi, at der også ligger et ansvar hos os pædagoger, i form af, at skabe et stabilt miljø med henblik på en anerkendende tilgang, der også kan være med til at understøtte mennesker med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Samtidigt har vi som pædagoger derfor også et ansvar for at borgerne får en øget forståelse af de sociale medier, de mulige konsekvenser deri og digital dannelse i hele taget. Derfor vil vi inddrage Center for Digital Dannelse (CDD), da de jævnligt opdaterer deres litteratur med det nyeste på området vedrørende sociale medier. Vi kan ved at anvende CDD og deres forskning, få indsigt i nogle metoder og værktøj til hvordan MNF får lettere ved at opnå digital dannelse. Dette skal naturligvis ske i samspil med en mediekompetent pædagog, som kan støtte borgerne i at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden for at sikre en god oplevelse, ved både at være positiv og kritisk overfor andre brugere. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Problemformulering: Med udgangspunkt i borgergruppen mennesker med nedsat funktionsevne vil vi undersøge, hvad årsagen kan være til, at de sociale medier kan fungerer som en arena hvor seksuelle krænkelser jævnligt finder sted? Og hvordan kan vi som pædagoger forebygge at mennesker med nedsat funktionsevne i deres færden på de sociale medier, udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere? Emneafgrænsning: Vi har i forhold til afsnittet vedrørende seksualitet, valgt at fokusere på udviklingshæmmede, og måden hvorpå denne borgergruppes manglende kropsforståelse, barnlige adfærd, samt seksuelle modning har indvirkning deres seksualitet. Når det er sagt, er vi bevidste om at alle har en seksualitet, dette får vi af vide gennem WHO s definition af seksualitet (Bilag 3). Vi har beskrevet hjernens generelle funktioner ud fra en fabriksmodel, hvor Lurias model (de 3 blokke), 2 hjernehalvdele og belønningssystem også indgår. Vi har kun valgt at nævne nogle få transmitterstoffer, men er bevidste om der er mange flere som har indvirkning på hvordan hjernen 6

fungere. Da vores opgave handler om krænkelse(r), vælger vi kun at anvende de krænkelsesformer Honneth nævner som værende det modsatte af det gode liv. Vi er klar over at hver krænkelsesform udspringer af de sfærebegreber som Honneth bruger til netop at beskrive hvad der skal til for at opnå det gode liv. Metode: I vores opgave anvender vi flere forskellige benævnelser for den borgergruppe (MNF) som vi har i fokus. Det er følgende benævnelser: Børn, unge, elever, mennesker med nedsat funktionsevne, udviklingshæmmede, beboere, samt domsanbragte. Grunden til dette er at de områder vi bevæger os ind over, bruger forskellige termer når det gælder klassificeringen af denne borgergruppe. Her henviser vi bl.a. til Serviceloven (Serviceloven, samt bilag 2), ICF (se afsnit MNF s. 11) og Region Sjællands servicedeklaration fra 2014 (se afsnit Domsanbragte udviklingshæmmede s. 19), hvori de forskellige termer står beskrevet. Vi har til udarbejdelsen af denne opgave derfor valgt at medtage de følgende emner der står beskrevet herunder: Digital trivsel: I forhold til at børn og unge med tiden bliver digitaliseret, og de mange forskellige medier bliver dagligdag, så ser vi den antologi Per Straarup Søndergaard har udgivet omkring digital trivsel blandt børn og unge, som et godt forebyggende stykke værktøj. Antologien indeholder 7 bidrag fra forskere og fagfolk, der til dagligt arbejder med børn og unges digitales trivsel, hvor vi har valgt at inddrage unges sociale mediekultur, forældresamarbejde og den digitalpædagogiske udfordring. MNF: Vi har under dette medtaget sundhedsstyrelsen ICF-vejledning, da vi mener det er vigtigt med en fælles forståelse og definition af mennesker med nedsat funktionsevne. Hjernen: For at få et indblik i hvordan hjernen fungerer og dens funktioner, anvender vi Susanne Freltofte og 7

Viggo Petersen's bog: Hjerner på begynderstadiet. Da den giver en god beskrivelse af hjernens forskellige funktioner og forarbejdninger i henholdsvis højre og venstre hjernehalvdel. Vi har under samme emne også inddraget hjernens belønningssystem ud fra Kjeld Fredens bog: Mennesket i hjernen. Her beskriver vi kort belønningssystemet og dets transmitterstoffer. Udviklingshæmmede og seksualitet: Som en start har vi inddraget WHO's definition af seksualitet, for at give en generel ide om dette følsomme emne. Derefter har vi brugt Jørgen Buttenschøn og hans arbejde i forhold til de mange undersøgelser som vedrører seksualitet, samt det han beskriver om omsorgspersoner. Honneth og krænkelsesbegreber: I afsnittet omhandlende Honneth, går vi ind og stiller skarpt på de 3 krænkelsesformer der er modsætningen til de 3 sfærebegreber der skal gennemleves for at opnå det som Honneth giver betegnelsen: Det gode liv. Inddragelsen af krænkelsesformerne ser vi som en essentiel del af det fokusområde vi har valgt at belyse i opgaven. Krænkere/krænkelser: Ligesom afsnittet der omhandler hjernen, ser vi det som en vigtig ting, at få et indblik i hvad der defineres som værende krænkende adfærd, eller hvad det vil sige at få ordet krænker sat på sig. Vi har derfor valgt at anvende Gram og Groth for at kunne sætter os mere ind i de individer, som det forebyggende pædagogiske arbejde omhandler. JanusCentret: I forhold til vores afsnit der omhandler krænkere, har vi valgt at inddrage projekt Janus som er et tilbud til unge potentielle krænkere, der skal forebygge at de vokser op og bliver krænkere som voksne. Underretningspligt: Vi har i forhold til vores afsnit vedrørende underretningspligt, valgt at inddrage 3 paragraffer fra serviceloven. Det er henholdsvis 81-82, hvor vi beskriver omsorgssvigt, og omsorgspersonernes 8

omsorgspligt deri. I den tredje, 153, handler det om fagpersoners såkaldte skærpede underretningspligt. Derudover beskriver vi kort hvordan alle borgere i samfundet har det der kaldes for generel underretningspligt. Domsanbragte udviklingshæmmede: I afsnittet vi har valgt at kalde domsanbragte, har kigget på Region Sjællands servicedeklaration anno 2014, der er gældende i forhold domsanbragte udviklingshæmmede på Kofoedsminde. Dette har vi valgt at medtage da vi har lavet interview med en seksualvejleder på Kofoedsminde. Livskvalitet: Afsnittet omkring livskvalitet er skrevet ud fra Bjarne Lenau Henriksens bog Livskvalitet - en udfordring. Vi har valgt at lave dette afsnit da vi mener at livskvalitet for den enkelte borger bør være målet i ethvert pædagogisk arbejde. Teori og begrebsafklaring: Digital trivsel: De sociale medier har gennem de seneste mange år bredt sig mere og mere, og er i dag blevet en fast bestanddel af vores hverdag. Det er ikke længere kun noget man forbinder med arbejdet og uddannelse, men også som noget personligt, og derfor også noget man som individ kan gemme sig bagved. Dog anvender størstedelen af alle brugere af de sociale medier, disse steder som en måde at holde/skabe kontakt, til personer man i forvejen har kendskab til. De sociale medier ses også som et sted hvor man kan skabe nye netværk/venner ved at have fælles interesser. Det fremgår videre i M. C. Larsens afsnit i Søndergaards antologi om digital trivsel (Søndergaard, 2013, s.53), at Facebook forsat er det mest anvendte sociale medie, i hvert fald blandt danske unge (Danmark: over 3 mio. brugere pr. 23/1/2013 - (Nettendenser). Men virkeligheden er at de unge langsomt søger andre former for sociale medier, for at være frie for de voksne, mest af alt fra forældre (Larsen, 2013). I vores færden på de sociale medier, har vi som individer mange gange evnen til lidt at glemme hvor mange andre der helt ubesværet kan følge med i hvad man foretager sig, og hvordan vi har det rent fysisk/psykisk. Da det er vidt forskelligt hvornår/hvordan børn og unge bliver introduceret til brugen af medier, vil grænsen mellem det private og skoleaktiviteter være svær at fastsætte. Derfor 9

vil der uden tvivl også opstå problemer i forhold til forældre og skolernes måde at håndtere disse tekniske opgaver på. Det er vigtigt at der er et godt samarbejde forældrene og skolen imellem, da det er et fælles ansvar at vi yder den rets fulde støtte, og opstiller rammer der er til at forstå for børn og unge, i forhold til deres mediebrug. Men selvom det er et fælles ansvar, så sker det at ( opdragelsen af børnene, videregivelse af etiske og moralske værdier og respekt for sig selv og hinanden er alt sammen vigtige emner (...) (s. 93 i Jakobsen, Lange, Pihl og Sørensen, 2013) man mødes af forældre som er handlingslammet i forhold til mediebrug og derfor har svært ved at vejlede deres børn (Jakobsen, Lange, Pihl og Sørensen, 2013). Det er i dag næsten umuligt at undgå medierelaterede konflikter på en skole, da der som tidligere nævnt vil være utallige måder hvorpå introduktionen af sociale medier har fundet sted. En opsætning af grænser og faste regler er i denne forbindelse vigtig, samt at man som de ansvarlige også har styr på sine egne handlinger. Her henvises til at man som lærer, pædagog o.lign. f.eks. ikke skal gå og tale i tlf. eller sende en sms foran de individer der stadig er i starten af sin digitale opdragelse. Det nævnes dog også, at barnet/den unge bør inddrages i dialog omkring hvordan sociale medier bruges, samt at have respekt og viden vedrørende mulige konsekvenser (Lund, 2013). Teknologi og handicap: Vi har i forhold til Teknologi og Handicap, som er et tidsskrift, gennemgået det interview der er lavet med den engelske IKT-rådgiver Carol Allen. Interviewet handler gennemgående om brugen af sociale medier, og de muligheder der ligger i at øge livskvaliteten hos MNF. De spørger derfor indtil hvordan hendes erfaring er i forhold til MNF, og brugen af sociale medier. Til det forklare hun, at MNF ofte er socialt isolerede, da familien kan have tendens til at være for overbeskyttende. Hun forklare videre at fysiske forhindringer og brugen af en støtte, også har en indvirkning på det sociale liv de har. Men som en sidste vigtig ting, kommer hun ind på de omsorgspersoner der skal arbejde med MNF. De har som Allen udtrykker det, nemlig pligt til at sætte sig ind i brugen af sociale medier, for netop at kunne guide og vejlede (Teknologi og Handicap). 10

MNF: For at definere den borgergruppe vi arbejde med i projektet, vil i følgende afsnit belyse dette. Selve betegnelsen for MNF er et bredt felt, men en fælles ting for MNF er, at de alle i højere eller mindre grad er afhængige af daglig støtte. Derfor må begrebet MNF dække over en person med fysisk, psykisk, intellektuel og social funktionsnedsættelse der i hverdagen har brug for støtte, for at kunne fungere på lige fod som andre borgere i samfundet. Vi har derfor valgt at medtage sundhedsstyrelsens ICF-vejledning i denne definition af MNF, for at vise de fælles klassifikationer der nu skulle anvendes af de forskellige professioner på tværs af de mange sektorer, mere bestemt kan man sige at: ICF er et internationalt accepteret arbejdsredskab. Formålet med ICF er at tilbyde et fælles, standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstande. Funktionsevnenedstættelse er en overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning. Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem en person (med en given helbredstilstand) og personens kontekstuelle faktorer (omgivelsesesfaktorer og personlige faktorer) (ICF) Det kan dog efter vores mening diskuteres om hvorvidt den er blevet implementeret tilstrækkeligt, da der som vi beskriver i metodeafsnittet, stadig anvendes mange forskellige definitioner af MNF. Hjernen: Freltofte og Petersen har valgt at sammenligne hjernens 3 blok funktioner, med måden hvorpå en fabrik (hjernen) først får råvarer, så forarbejdes de og til sidst afleveres til lageret, hvor det alt efter om det er højre eller venstre hjernehalvdel lageret befinder sig, så skaber en forståelse og genkendelighed hos individet. De råvarer der nævnes, skal forestille at være vores oplevelser og input vi får i løbet af hverdagen. Den måde hvorpå de så forarbejdes på, sker ved en allerede kendt fremgangsmåde, i stedet for at bruge tid på udviklingen af en ny. Dette bliver dog nødvendigt hvis den pågældende fremgangsmåde ikke går i spil med de mange oplevelser/input vi får. 11

Hos blok 1, kaldet portneren, består arbejdet i sortering og grovbearbejdning af de oplevelser/input. Portneren skal derudover sørge for arousal (vågenhedsgrad), altså sørge for at fabrikken og de mange nervecellerne i blok 2 og 3 bliver synkroniseret med hinanden. Dette skal til for at optimere deres mulighed for at kunne samarbejde og finde de fremgangsmåder der virker mest effektiv. Blok 1 har udover disse funktioner, også nogle ganske primitive opgaver. De kan forklares som værende de opgaver der skal udføres, når helt basale behov skal dækkes. Her er det de behov der har med fabrikkens arbejdsmiljø (trivsel) at gøre, altså at øge opmærksomheden på forsyningen af f.eks. mad, fjernelse affald eller hvordan indeklimaet fungerer. Blok 2 eller produktionen som den også kaldes, har dette navn fordi det er her de indkomne oplevelser bearbejdes, sammensættes til et produkt (perception), altså en opfattelse og fortolkning af det vi har sanset, og den indre virkelighed af den ydre verden. For at forklare dette nærmere går vi kort væk fra vores fabrikssnak, for at se på Lurias model, hvor blok 2 inddeles i 3 forskellige produktionsområder. Det starter i første område (primære) med at der modtages oplevelser, her vil antallet af inputs i de forskellige oplevelser være afhængig af hvordan de er blevet registreret (hvilke sanser der er brugt). Derefter vil det andet område (sekundære) sortere de modtagende inputs, så det vi har oplevet kan sendes videre til det tredje og sidste område (tertiære) som en sammensat perception. Her sker der nemlig en samlingsproces af de forskellige bearbejdede inputs, som resultere i et færdiggjort arbejde der består af dannelsen af den indre virkelighed af den ydre verden. Ligesom på en rigtig fabrik, bliver flere led gennem en produktion orienteret om hvordan det står til med det der produceres. Men stadig med blok 3 og det der kaldes direktøren som den styrende del, og den som beslutter om det producerede (det vi har sanset) fra blok 2 kan anvendes. Dette gør, at blok 3 til tider går ind og ændrer lidt i produktionens planer. Derfor sendes det vi har sanset gennem oplevelser/input tilbage til portneren, hvor en ny sortering og grovbearbejdning af de nye impulser startes. Grunden til dette, er at der i blok 3 kan genskabes tidligere produktioner, der gør direktøren i stand til at afbryde en produktion hvis der i tidligere har opstået problemer. Man kan derfor af dette udlede at direktøren tydeligvis lærer af sine fejl og tidligt i en proces opdager mulige konsekvenser hvis der fortsættes. I fabrikkens udvikling spiller direktøren en vigtig rolle, da en 12

fabrik uden, ikke vil stoppe produktionen i tide og derfor bliver ramt af følgevirkninger (Freltofte, og Petersen, 1995). Belønningssystem: Som så mange forskellige ting i livet, er der 2 sider af samme sag. Det samme er tilfældet med hjernens belønningssystem, altså hjernens egen måde at fortælle om det vi ser, føler eller gør er frastødende eller tiltrækkende i sådan en grad, at vi stimuleres gennem de stoffer der udskilles fra hjernens belønningssystem. Vores belønningssystem er en central del af den adfærd vi hver især udviser og omfatter et meget komplekst kredsløb. Helt grundlæggende handler det om at vi som individer opnår tilfredsstillelse af vores behov, enten om det er mad, drikke eller af fysisk karakter. Når et behov er blevet dækket, vil det VTA (ventrale tegmentale område) udskille dopamin gennem de nervebaner der kaldes nucleus accumbens, med den effekt, at der frigøres endorfin, som påvirker individets velvære positivt og give ydermere ønsket om at skulle gentage pågældende handlinger for igen at opnå samme følelse. Disse 2 kaldes også for transmitterstoffer. Belønningssystemet forgrener sig endnu mere, fra hypothalamus og mod hjernestammen, hvor MFB (medial forebrain bundle) er placeret som en tyk nervebane. Ligesom de behov der tidligere er nævnt, vil MFB have en tendens til at forhøje sin aktivitet indtil det pågældende behov er blevet tilfredsstillet. Derfor vil der ligesom i tilfældet med VTA også skabes et behov for at gentagelse og en form for afhængighed (Mellerup og Wörtwein, 2007). Udviklingshæmmede og seksualitet: For helt grundlæggende at kunne definere hvad seksualitet er, har vi inddraget WHO s definition af begrebet, som beskrives på følgende måde: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. (...) Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret ( Report of a consultation and research findings for WHO af T. Langfeldt and M. Porter) - (Socialpædagogen - WHO) 13

Ligesom alle andre mennesker, er udviklingshæmmede forskellige, når det gælder adfærd, temperament og følelser. På samme måde som normalt fungerende har de også ret til at få deres basale behov dækket, det gælder også seksualitet. Jørgen Buttenschøn skriver at alle undersøgelser viser at hvis ikke der er nogen udefrakommende faktorer der spiller ind som f.eks. medicin, stoffer eller lignende, så kan man hos alle mennesker finde seksuelle reaktioner. Som Buttenschøn skriver er det ikke alle udviklingshæmmede der er seksuelt fejludviklede, men en overvejende stor del holder, gennem puberteten, fast i deres barnlige adfærd og forståelse, selvom at deres krop udvikles på samme måde som deres jævnaldrende. Dette kan skyldes den udviklingshæmmedes intelligens og manglende forståelse for seksuel modning, hvilket ofte kommer fra omsorgspersonernes egen manglende forståelse/vilje til at hjælpe den udviklingshæmmede med at forstå deres seksuelle modning (Buttenschøn, 2001). Honneth og krænkelsesbegreber: Da vi i denne opgave beskæftiger os med anerkendelse i forhold til det pædagogiske arbejde, ser vi det som en væsentlig ting at inddrage anerkendelsesbegrebet. På denne baggrund, vil vi anvende Axel Honneth og hvad han fremsætter som værende essentielt for anerkendelse. Anerkendelse skal ifølge Honneth nemlig erfares gennem tre sfære, for at opnå det gode liv, og her er nøglebegreberne til de 3 sfære selvtillid, selvagtelse, samt selvværdsættelse. Honneth ser derudover anerkendelse af individet som en grundlæggende ting for at undgå konflikter, udvikling af identitet og deltage i samfundet. Individer kan kun blive medlemmer af samfundet ved at de via oplevelse af gensidig anerkendelse, kan udvikle en bevidsthed om, hvorledes rettigheder og pligter er gensidigt forbundne. (Honneth, 2006, s. 10) Der er i forhold til hvad Honneth beskriver, ikke kunne en positiv udgave af sfærebegreberne, men også det modsatte, der af Honneth betegnes som krænkelser. Disse vil vi i de følgende afsnit kommer ind på. Anerkendes individet ikke, vil det risikerer at miste det positive forhold til sig selv, som er en af 14

forudsætningerne for dets udvikling. Hvis individet mister sit positive forhold, vil det i følge Honneth ikke opnå det der betegnes som det gode liv, men vil i stedet mødes af de tilsvarende krænkelser. Derfor giver det god mening at det modsatte, altså manglende anerkendelse, derfor hindrer det gode liv og individets identitetsdannelse (Honneth, 2003). Herunder ses netop hvad de 3 krænkelser dækker over. I privatsfæren kan fysisk mishandling, voldtægt og tortur ses som eksempler på krænkelser, som påfører skade på den fysiske integritet og den helt grundlæggende selvtillid, samt at man som individ også føler social skam overfor omverdenen. I den retslige sfæres kan det skade eller være ødelæggende for individets selvagtelse, hvis den ansvarlighed man som rettighedsbærer har bliver ignoreret. Krænkelserne kan være alt fra bedrageri, til diskrimination af hele grupper i et retssystem/samfund. Den universelle rettighed vil derfor ikke gælde for individet, og derved får det ikke den nødvendige selvagtelse. I den solidariske sfære er krænkelserne repræsenteret ved de tilfælde, hvor en eller flere personer bliver udstillet på en sådan måde, at deres færdigheder og evner ikke længere anerkendes som værende noget værd. Krænkelserne skader individets eller gruppens selvværdsættelse, altså følelsen af at være betydningsfuld, ved at bidrager til fællesskabet. Et eksempel kunne her være alt lige fra ikke at blive hilst på, til mobning og vold (Honneth, 2006). Krænkere/krænkelser: Inden man begyndte at forske på/i området om krænkere for alvor, i 70-80 erne, var der lighedstegn mellem krænkere og en pervers mand, der ikke kunne styre sine seksuelle lyster, men personen, blev ikke kaldt krænker, men derimod børnelokker. I forbindelse med forskningen kiggede man kun på mændene og først i 90 erne kom de første sager med kvindelige krænkere, det vil sige mange år efter at man var begyndt at finde ud af hvilken slags mennesker, krænkere er. Da man begyndte at forske i begrebet og dermed lytte til børnene, fandt man ud af at man havde haft et forkert billede at det der skete, personerne der krænkede var nemlig oftest personer børnene kendte fra deres nærmiljø eller familien. og ikke det vi vil kalde en børnelokker. 15

Generelt er begrebet krænker, fuld af misforståelser og stereotype myter, som f.eks.: Krænkere er sexgale personer fyldt op af et umætteligt og et perverst begær, Krænkere er socialt åbne og livsglade mænd der bliver ofre for provokerende og hævngerrige kvinder og Krænkere er seksuelt frustrerede personer som reagere over for trykket af et ikke tilgodeset seksuelt behov. (Gram, 2000). Disse myter om stereotyperne bruges ofte til at fralægge sig et ansvar og generalisere ting som vi egentlig ikke forstår. Hvis man skulle gå ud fra disse forestillinger, om hvad en krænker er, ville krænkeren være styret af et seksuelt behov og en del af skylden for overgrebet ville være ofrets. Disse stereotype forestillinger, kan ikke forklare begrebet, som i virkeligheden er mere komplekst. Ideen om at krænkelser bunder i en seksuel frustration, har betydet at mange mænd er blevet kastreret, både medicinsk men også rent bogstaveligt. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, da krænkeren har fundet andre metoder til at begå overgreb end med deres kønsorganer. De efterfølgende krænkelser har så været mere voldelige og hyppigere end før, så på den måde det modsatte af behandling eller en forebyggelse. Nicholas Groth og et hold af behandlere, var de første der der lavede omfattende undersøgelser af personer der var dømt for overgreb, de undersøgte og diagnosticerede over 2000 voldsmænd og kom med en ny forståelse af de motiver der ligger bag de seksuelle overgreb. Groth mener at de seksuelle krænkelser skal ses som en pseudoseksuel handling, som har til formål at komme af med aggressioner og dermed få en oplevelse af kontrol og magt. Det vil sige at selve overgrebet ikke er på grund af seksuelle behov men derimod magt og vrede vist gennem seksualitet. Groth siger også at det at være krænker ikke er en diagnose som kan stå alene, men skal ses som et tidligt indlært adfærdsmønster, eller en tidlig udviklet personligheds forstyrrelser, det kan være på grund af svigt, seksuelle overgreb i barndommen eller børnemishandling. Selve krænkelsen bliver derfor en form for gengældelses handling fra krænkerens side, en slags kompensation for den vrede krænkeren føler på grund af det der er sket i barndommen. For de fleste krænkeres vedkommende, føler de ikke at deres handling giver lindring, så derfor bliver handlingen en oftest gentaget for at opnå den ønskede virkning. 16

Groth har lavet 7 punkter som karakteriserer de krænkere der indgik i undersøgelsen: 1. Krænkeren lider af en brist på dømmekraft, ser ikke effekten af sin handling. 2. Krænkerens tolkning af virkeligheden er skæv da han projicerer sine egne træk over på andre. 3. Krænkeren mangler evnen til at føle med andre, Empati, og har ingen andre referencerammer end sig selv. 4. Krænkeren er ikke introspektiv og har derfor ingen selvindsigt. 5. Krænkerens kontakt med sine egne behov og følelser er mangelfuld, ser sig selv som kontrolleret af sine følelser i stedet for at opleve at han selv kontrollere sine følelser. 6. Krænkeren savner selvtillid og tror ikke at andre kan lide ham, han afviser andre og bliver derfor selv afvist. 66% af krænkerne finder vi under diagnosen tidlig personlighedsforstyrrelse. (Gram, 2000) JanusCentret: Tilbuddet er lavet af Socialministeriet og er et tilbud der behandler unge seksuelle krænkere. Målet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved at gribe ind så tidligt som muligt overfor børn og unge som er seksuelt grænseoverskridende. Arbejdet foregår holistisk, det vil sige at samarbejdet foregår med børn, deres forældre, pædagoger på døgninstitutioner, opholdssteder, familieplejere og sagsbehandlere. Projekt Janus begyndte som et 3-årigt projekt i 2003 som en del af regeringens handlingsplan om at forebygge seksuelt misbrug af børn, efter de 3 år blev det evalueret og forlænget og i 2014-2016 er der tildelt satspuljer. Tilbuddet indeholder: - Udredning af barnets eller den unges vanskeligheder og resurser - Psykologisk behandling af barnet og den unge både individuelt og i gruppe - Samarbejde og koordinering med øvrige professionelle - Rådgivning og supervision af professionelle - Supervision af socialpædagogisk indsats 17

- Kurser og uddannelse af professionelle - Udvikling af behandlingsmetoder, vidensindsamling og formidling (JanusCentret) Nå børn eller unge skal henvises til JanusCentret, foregår det i samarbejde med de sociale myndigheder hvor JanusCentret afdækker barnets eller den unges ressourcer og vanskeligheder i samarbejde med socialforvaltningen, andre professionelle eller primær omsorgspersoner. Når udredningen er foretaget, bliver behovet for hjælp vurderet og er barnet eller den unge egnet, starter behandlingen på JanusCentret op, hvis ikke det er tilfældet, bliver der rådgivet om andre indsatsmuligheder (JanusCentret2). Underretningspligt: Helt grundlæggende har vi i forhold til Servicelovens 153 (bilag 2) som fagpersoner alle, om enten det er pædagoger, lærer, osv. det der kaldes for en skærpet underretningspligt. Almindelige borgere i landet har det der kaldes for generel underretningspligt. I forhold til dem, skal alle offentligt ansatte fagpersoner tage kontakt og underrette kommunen, hvis de har oplevelser eller får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode, at unge der er under 18 år har behov for en særlig form for støtte. Det egentlige formålet med den skærpede underretningspligt er, at det giver mulighed for at tage fat om den unges problemer så tidligt som muligt, så man med den rette hjælp er med til at forebygge problemer på et senere tidspunkt. Man er som fagperson derfor pålagt den skærpede underretningspligt, fordi man befinder sig i en særlig position når det handler om at være opmærksom på mulig omsorgssvigt, hvilket betyder at der skal reageres alene på baggrund af formodninger om den unge har behov for særligt støtte. Når det drejer sig om personer, der er over 18 år, bevæger man sig ud i en gråzone, hvor det ikke er ligeså tydeligt, hvad man skal gøre. Man har dog altid pligt til at være opmærksom på andres mistrivsel, livsvilkår og derfor også mulige konsekvenser i forhold til brugen af sociale medier. Grænsen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt kan være svær at skelne fra hinanden. Selvom det grundlæggende er den pågældende kommunens ansvar, at der kan skelnes mellem disse 2 begreber, er det i sidste ende stadigvæk os som pædagoger, der skal håndtere konkrete problemer og 18

konflikter som måtte opstå i hverdagen. Men ser vi på Servicelovens 81-82 (bilag 2), står der blandt andet at pædagogen gennem behandling, omsorg og pleje skal yde hjælp, til personer med nedsat psykisk funktionsevne. Dvs. at vi som pædagoger har en særlig pligt til at undgå omsorgssvigt over for MNF. Denne omsorgspligt er gældende uanset om det pågældende individ giver samtykke eller ej, dog er der den regel, at det ikke giver ret til at anvende magt. I forhold til magtanvendelse, kan man holder dette op imod den grundlovssikrede ret, som alle mennesker har, da det give en ret til at leve et liv med selv- og medbestemmelse og på egne præmisser. Derfor kan man nå langt hvis man vha. anerkendende tilgange, omsorg og pleje tager udgangspunkt i det enkelte individs ønsker og behov. Det er derfor også vigtigt at arbejde med motivationspædagogik og være åben i sin tilgang, inden der skal foretages en indgriben i selvbestemmelsesretten. Domsanbragte udviklingshæmmede: I det nedenstående afsnit har vi set på Region Sjællands servicedeklaration anno 2014, der er gældende i forhold domsanbragte udviklingshæmmede på Kofoedsminde. Lovgrundlag: ( ) Når en person er omfattet af straffelovens 16, stk. 1, andet punktum eller 16, stk. 2 og vurderes udviklingshæmmet samt: får en foranstaltningsdom til sikret afdeling efter straffelovens 68/68a, eller varetægtsfængsles i surrogat efter retsplejelovens 765 kan/skal personen anbringes på en af Kofoedsmindes sikrede afdelinger. Anbringelsen kræver en dom, en kendelse eller en domsændring fra retsmyndighedernes side. En person kan ikke anbringes på Kofoedsminde uden en dom eller kendelse afsagt af retsmyndighederne. I henhold til bekendtgørelse nr. 716 af 19.6. 2013 17 stk. 2, jf. servicelovens 108 stk. 6, skal personen herudover visiteres af kommunen, da Kofoedsminde er en social boform. (Servicedeklaration - Region Sjælland) 19

Målgruppe: Domfældte voksne udviklingshæmmede der har begået personfarlig kriminalitet. Udviklingshæmmede der på grund af personfarlig kriminalitet skal anbringes i varetægtssurrogat, eller som af retten anbringes i surrogat til mentalobservation, i begge tilfælde på sikret afdeling Domfældte udviklingshæmmede, der retssikkerheds- og behandlingsmæssigt ikke kan placeres andre steder, og som har dom til sikret afdeling De fleste af beboerne er selvhjulpne og klarer selv hverdagens gøremål, med socialpædagogisk støtte og vejledning (Servicedeklaration - Region Sjælland). Livskvalitet: Begrebet livskvalitet forstås ofte som, at have et godt liv, at det enkelte menneske føler at livet er værd at leve. Det er kun det enkelte menneske der kan afgøre om livet er værdifuldt. Men andres adfærd kan have indvirkning på om ens liv har værdi. Bjarne Lenau Henriksen, siger at livskvalitet skal ses som en proces, altså noget der hele tiden er i udvikling og ikke en permanent tilstand. Livskvalitet er individuel og derfor er det det enkelte menneskes opfattelse af hvad der er godt der afgøre ens livskvalitet. Så det der er livskvalitet for en er ikke nødvendigvis det samme for andre. Henriksen bruger et eksempel med at hvis man som seende mister synet vil man mene at det er en væsentlig forringelse af ens livskvalitet, men en person der er blind, kan have lige så høj eller højere livskvalitet end en seende. Derfor siger Henriksen at man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem de betingelser og forudsætninger der kan være for at mennesker kan opleve livskvalitet og selve livskvalitet (Henriksen, 2007). Empirisk undersøgelsesmetode: Vi har som vores empiriske undersøgelsesmetode, valgt at gå ud fra en kvalitativ undersøgelsesmetode (Kruuse, 2011). Den overordnede grund til dette, er at vi ikke ønsker at låse os fast på et enkelt resultat, som netop kendetegner de kvantitative undersøgelsesmetode (spørgeskemaundersøgelser). Vi har derfor valgt at gøre brug af 2 interviews, et fra specialeskolen og et fra Kofoedsminde/Steffensmindevej. Der i begge tilfælde tale om semistrukturerede interviews. 20