Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden



Relaterede dokumenter
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Praktisk hjælp til indkøb

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Information om afløsning i eget hjem

Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr P Dato:

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Værdighedspolitik for ældre i Ballerup Kommune

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Hvad kræves der af omsorgspersonalets kompetencer nu og i fremtiden? Den professionelle demensindsats kalder på nye kompetencer

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Rehabilitering på ældreområdet

Social og sundhedsudvalget

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Et værdigt liv med demens

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?

Udkast til værdighedspolitik

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Centrale initiativer. Henriette Zeeberg, Kontorchef, Socialstyrelsen. KABS konference: Stofmisbrug Styr på misbrugsbehandlingen?

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Daghusene. Daghus Morsø og Daghus Thisted er socialpsykiatriske behandlings og træningstilbud efter 104 i serviceloven.

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Referat Forskningsmøde med deltagelse af centerleder ved Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering, ph.d. Dorte Gilså Hansen

Værdighedspolitik Langeland Kommune

Status i Halsnæs Kommune i forhold til Ældrekommissionens anbefalinger

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Kvalitetsstandard Tryghedskald Godkendt i byrådet d. xxx. 1 of 5

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Hvidovregade tilsyn 16.november 2015 Afgørelse: Godkendt Samlet vurdering

Københavns Kommunes ældrepolitik

Ledige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Genoptræning og vedligeholdende træning

KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL:

Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Kvalitetsstandard for aflastning

Vejledning til ledelsestilsyn

Randers Kommune. Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden

Kvalitetsstandard for træningsområdet. august 2011

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Mad og måltider på plejecenter

3. november Notat vedr. kommunale akutfunktioner

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Genoptræning og vedligeholdende træning

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Ældrepolitik. Aktivitet. Kost Forebyggelse. Tryghed Aflastning Demens Bolig Fritvalg. Faaborg-Midtfyn Kommune

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ kr PL

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Glostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id /dok.id

Når livsvilkår ændres og nye behov opstår

ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand

Transkript:

Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre

Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen besluttede i 2007 at iværksætte et initiativ der skulle styrke kvaliteten af madservice til ældre. Formålet med projektet har været at: Udvikle og afprøve en række redskaber og metoder som kommunerne kunne bruge til at styrke kvaliteten af deres madservice Mariagerfjord, Århus, Kerteminde, Roskilde og Københavns kommune har deltaget I projektet som blev afsluttet marts 2011

Kvalitet Kulinarisk kvalitet Tværfagligt samarbejde og kommunikation Måltidssituation Råvarer kvalitet Ernærings-indsats Måltidets sociale og fysiske rammer

at skabe måltider Måltidets sociale betydninger Måltidet består af: Tilberedte fødevarer (råvarer) I en bestemt sammensætning (ret), Indføjet i en social sammenhæng (rammer). Måltidet er en social sammenhæng, som forener de mennesker, der mødes i et fællesskab om spisning og samtale. Råvarer Ret Rammer

Hvad får den ældre ud af øget eller rette vægt? Gevinster ved øget eller rette vægt: Bevare livskvaliteten Øge funktionsevnen Bevare kræfterne Undgå og forebygge sygdomme Undgå eller nedsætte behov for hjælp

Rehabilitering i den danske lovgivning Formål 1. Serviceloven Stk. 1. Formålet med denne lov er 1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer 2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte 3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Praktisk hjælp og personlig pleje Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1. personlig hjælp og pleje, 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3. madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Behovet for hjælp i tal Køn Alder Befolkning i antal Personer der modtager hjemmehjælp % der modtager hjemmehjælp Personer der bor på plejehjem % der bor på plejehjem Personer der ikke modtager hjælp % der ikke modtager hjælp Antal gennemførte forebyggende hjemmebesøg % der modtager forebyggende hjemmebesøg. 5.534.738 176.917 38.715 5.319.106 121.452 2,3 Ialt 75-79 år 159.640 26.349 17 4.223 2 129.068 81 48.146 37 Mænd 75-79 år 70.678 8.206 12 1.699 2 60.774 86 20.259 33 Kvinder 75-79 år 88.962 18.144 20 2.525 3 68.294 77 27.887 41 Ialt 80-84 år 117.547 36.025 31 7.062 6 74.459 63 37.520 50 Mænd 80-84 år 47.218 10.266 22 2.195 4 34.757 74 14.958 43 Kvinder 80-84 år 70.329 25.759 37 4.867 7 39.702 56 22.562 57 Ialt 85-89 år 73.344 34.906 48 9.340 12 29.098 40 22.769 78 Mænd 85-89 år 24.393 8.919 37 2.372 9 13.102 54 8.460 65 Kvinder 85-89 år 48.951 25.987 53 6.968 14 15.996 33 14.309 89 Ialt Mænd Kvinder 90 år og over 90 år og over 90 år og over 36.619 22.987 63 11.581 31 2.051 6 8.951. 9.149 5.236 57 2.097 23 1.816 20 2.837. 27.470 17.751 64 9.484 35 235 1 6.114.

Forebygge og rehabilitere Målgruppe Behovsvurdering Indsats Resultat Ældre med alders-varende funktionsevne Selvhjulpne ældre ingen indsats Ældre der er i risiko for at miste funktionsevne Ældre med faldende funktionsevne opsporing Vurdering Forebyggelse behov Vurdering af Rehabiliteringsbehov Forebyggende indsats Rehabiliteringsindsats Vedligeholdende hjælp efter servicelov S Selvhjulpne ældre Løbende Forebyggende indsats Delvis selvhjulpne Ældre mindre behov for ydelser i hjemmeplejen Skrøbelig ældre i hjemmeplejen stort plejebehov Skrøbelige ældre med dårlig funktionsevne Skrøbelig ældre på plejecentre

Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet

Formål med initiativet Satspuljekredsen i folketinget har afsat 20 mio. kr. over de næste tre år til at kvalificere, dokumentere og udbrede en hverdagsrehabiliteringsmetode i kommunerne på baggrund af aktuelt bedste viden.. Formålet med indsatsen er understøtte kommunernes arbejde med at forebygge, genoptræne og hverdagsrehabilitere på ældreområdet for derigennem at bevirke, at ældre borgere i højere grad bliver selvhjulpne og dermed får et mindre behov for kompenserende hjælp, større tilfredshed, selvstændighed og øget livskvalitet.

Rehabiliteringsindsatsen F A S E 1 1. Undersøgelse af udenlandske erfaringer 2. Kortlægning af evidens 3. Kortlægning af kommunale erfaringer 4. Kortlægning af målgruppen 2 0 1 2 F A S E 2 5. Udarbejdelse af håndbog og udvælgelse af metoder, anbefalinger og redskaber 6. Tilpasning af model i to kommuner der skal afprøve modellen 7. Formidling af rehabiliteringsmodel til landet kommuner 2 0 1 3 F A S E 3 8. Afprøvning af model i to kommuner og effektevaluering 9. Processtøtte til implementering tilbydes alle kommuner 11. Opsamling og formidling af erfaringer og evaluering 10. Kompetenceudvikling af nøglepersoner i rehabilitering tilbydes alle kommuner 2 0 1 4-1 6

Funktionsevne som udgangspunkt Fokus på forebyggelse, genvindelse eller vedligeholdelse af funktionsevnen fysisk, psykisk Socialt - hele livet. Vigtig at se sammenhængen mellem ex. appetit, ensomhed, muskelstyrke og mestringsevne

Initiativer der skal understøtte kosten betydning for funktionsevnen Rehabiliteringsindsatsen Kosthandlingsplan Implementere god mad - godt liv Cost-effectivness studie af ernæringsindsats Opstille mål i Ernæringsvurderingen

De fleste tror, at man må opgive de fleste af sine aktiviteter, når man bliver gammel. Man kan også blive gammel af at opgive sine tidligere aktiviteter. Gunnel og Kjell Swärd