Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Filosofi Dansk titel: Naturen som sundhedsfremmende? Engelsk titel: Nature as Restoration? Navn: Berit Hvid Årskortnummer: 20086835 Vejleder: Sune Frølund Eksamenstermin: Sommer 2012 Eksamensform: Skriftligt speciale Omfangskrav fra studieordningen: 192.000 240.000 anslag Antal anslag i dette speciale: 203.640 anslag Afleveringsdato: 7 september 2012.
Indholdsfortegnelse side Abstract 1. Indledning 1 2. Problemformulering 5 3. Metodeovervejelser 5 4. Naturpædagogik i dag 6 4.1 Richard Louv s Nature Principle 8 4.2 Moderne naturpædagogik og urban-gardening 12 5. Filosofiske naturpædagogiske positioner 13 5.1 Jean-Jacques Rousseau om læring og naturtilstand 13 5.2 Gernot Böhme om natur som selverfaring og natur som atmosfære og Æstetik 18 5.3 Hermann Schmitz om Leibsraum, kropsfølelse, subjekt/objekt dikotomi og atmosfærens rumlige karakter 27 5.4 Martin Seel om naturen som det æstetiske rum, tilsynekomst og personlig eksistentiel frihed 30 5.5 Donna J. Haraway om cyborgen og naturen som konstruktion 35 6. Sammenlignelige positioner om det derude.. 39 6.1 Haveterapi og stress i Danmark 39 6.2 Behandling af data spørgeskemaer 43 7. Så er der rundkreds 50 7.1 Sammenfattende diskussion 50 7.2 En ny naturpædagogik? 67 8. Få metodekritiske tanker 72 9. Konklusion 73 10.1 Perspektivering 76
Abstract This thesis is an examination of the issue of whether nature has the potential to be health facilitating and restorative. Firstly, based on a theoretical approach, the thesis contains an account as well as a critique of the views on nature and man held by Jean-Jacques Rousseau, Gernot Böhme, Hermann Schmitz, Martin Seel and Donna J. Haraway. In addition, modern nature educators and their positions and principles have been included, as an illustration can be mentioned the publications by Richard Louv, the recommandations of National Health Trust movement, and the concepts of urban farming. Secondly, nature as pedagogy is investigated in a comparative framework where the choice has been to focus on horticultural therapy for primary school teachers suffering for stress, these subjects have filled in questionnaires comprising questions on their experiences of the effect of those parameters which are included in garden therapy and have provided us with their thoughts and opinions on the various parameters and their significance in relation to their recovery. The thesis falls in three main sections: the critical theoretical account of the philosophical basis of school of nature philosophers, the assessment of the questionnaires from the users of the therapeutic garden and a systematic summarizing discussion which is directed towards the overall aim of the thesis which is to clarify whether nature be said possess restorative properties and if so, what are the specific healing elements to be considered in this respect. The professional contribution from this thesis has been achieved partly in the form of a critical theoretical foundation of philosophy of nature and partly through the qualitative questionnaire survey from the therapeutic garden. These two elements have both been used as contributions towards the providing insight into the issue of whether nature is health enhancing or restorative. Both the philosophical conceptions of nature and humanity and the questionnaires are assessed on the basis of three factors: the subject`s ability of perception, bodily awareness and reflection in harmony with nature. These factors have been selected because I judge them to be supporting elements in the individual formation of experience and identity creation, and consequently also as a formative element in morality construction in the relation of the subject to the external world. The thesis is rounded off by a proposal for a new educational approach to nature as a therapeutic element.
The philosophical account is primarily focused on Böhme, Schmitz and Seel who all see atmosphere as well the subject s ability of perception and emotion as pivotal. Their conception of nature is inclusive and a necessity for the construction of the subject in that its essence is its own existence in a simultaneous unity with the external nature. Through Betroffenheit (affectedness) the subject has possibilities for connecting with nature and an atmosphere can be revealed or created. Leibsraum is achieved when the emotions of the subject can be perceived to be aesthetic as the ability to be sensitive and to open up to oneself can bring us into contact with nature through a union in which subject and nature become one soul. The empirical data from the therapeutic garden with nature as an educational comparative framework reveal the thoughts and conditions of the stress afflicted subjects and their opinions of nature as a form of therapy. From the questionnaires a total of twelve issues have been extracted. These are: nature as element, mindfulness, physical exercises, use of senses, personal interviews with therapist, the relationship with other stress affected subjects, the experience of care from the team, a break from everyday life, the food, the weather, the subjective experience of the body, and a change of learning locus. This thesis presents a conclusion in two parts in that the theoretical philosophical section is closest to being able to conclude that nature is health enhancing and restorative if it is accepted that physical and mental health means that the subject possesses the ability of perception, bodily awareness and reflection. The conclusion from the data from the therapeutical garden is that nature as an element in isolation cannot be restorative or facilitating. In contrast, the empirical data demonstrate that sessions with a psychotherapist, mindfulness, and getting a break from everyday concerns, the experience of caring concern and experiencing a sense of community, a change of learning locus, and a focus on the subjective experience in therapeutic space called nature are restorative and facilitating to health. The proposal which this thesis presents as a new educational approach to nature is proposed as a change in the current approach to therapeutic and learning contexts with a view to better rehabilitation. I argue that the subject s memory, pace and emotions are to be incorporated with body and perception. The new educational nature argues that the themes of perception and nature belong together just as perception and body as well as perception and emotion belong together. This knowledge can and should be exploited with at view to creating a
new contemporary educational nature for the benefit of the individual subject and its understanding of self.
1. Indledning I sin digtsamling Under Uvejret fra 1934 skriver den danske lyriker Otto Gelsted i Sommer øen en ironisk kommentar til naturen; Jeg kommer igen til min Sommerø Til Naturen, det billige skidt Og Aspen suser mig i møde Og Blitfuglen fløjter: blit, blit! (Gelsted 1934). 1 Citatet Naturen, det billige skidt blev oftest som udtalelse tillagt arkitekten og lysmesteren Poul Henningsen, når han beskrev sine egne evner for at genskabe naturens lys gennem sine PH-lamper; han mente at kunne gøre det bedre end naturen selv. Ifølge professor i samtidsteologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet skal naturen ikke kontrolleres, men i stedet sanses som det den er: uperfekt. Han siger, at de skabninger der har sensibilitet, er mere værd end dem der ikke har det; et menneske er eksempelvis ifølge Gregersen mere værd end en sten; Det mimetiske i at forholde sig til det, der ikke er os, udvider vores menneskelighed. 2 Siden hen har vores forhold til naturen udviklet sig og fået en langt mere ophøjet position, hvor naturen er kommet på mode blandt andet indenfor gastronomi, hvor trenden trækker os tilbage til nyt, nordisk køkken med gamle danske råvarer og indenfor sundhedslære, hvor naturen er vores allesammens nye gymnastiksal og folkeskolens nye klasseværelse. Ligeledes har det længe været kendt at grønt (som i skov, strand og haver) samt blåt (som i vand) er godt for helbredet og betyder kortere rehabilitering. 3 Når livet vokser mig over hovedet og jeg trænger til en pause skal jeg UD ud i naturen. I mit soveværelse skal jeg lade op, finde søvnens hvile, rekreere, føle velvære, føle nydelse og i det hele taget slappe af fysisk såvel som psykisk. Rummet indeholder kun min seng og et mikroskopisk natbord til mobilen (jeg har teenagere, der færdes ude om aftenen). Tre nøgne, hvide vægge som 1 Fra wikipedia.org søg på Otto Gelsted. 2 Fra information.dk søg på poul Henningsen naturen det billige skidt. Citatet og Niels Henriks Gregersens holdning er fra artiklen Tigeren er nødvendig af Karen Syberg 9 marts 2004 fra artikelserien natursyn i Information.dk. 3 Fra artiklen What is the best dose of nature and green excercise for improving mental health? af Barton, J og Pretty, J. 2010 fra stressforeningen.dk. I artiklen er øget selvværd og humør brugt som indikatorer på mental sundhed. Studiet (multi study anlysis) konkluderer, at de fysiske omgivelser har stor betydning for menneskers mentale velbefindende. 1
giver ro og enkelhed, så jeg ikke vildledes eller abstraheres til at tænke på hverdagens krav. På den fjerde væg en fotostat af naturen. Dansk bøgeskov med forsigtig morgensol og kik til uendeligheden. Naturen er min lise på 3 x 4 meter væg. Men hvad er der med den natur? Og hvorfor har vi som mennesker brug for den? Røster ville fremføre, at vi har brug for naturen som det store stille det andet noget som ikke er os selv. En natur som omfavner alt i os og som er en stor modernatur, et moderskød, hvor vi kan finde ro og trøst. Når verden presser sig på med sine krav, kan jeg trække mig tilbage til en slags oprindelig livsform, hvor jeg kan bevare min tro på at naturen er landlig, harmonisk, uforfalsket og simpel. I den optik bliver naturen et tilflugtssted eller et refugium. På den måde kan vi erkende naturens orden ved at lytte til vores indre følelse af samvittighed og se indad. Naturen får så karakter af at være fornuftig og ufejlbarlig og et sted hvor vi kan hente svar. Kulturen bliver dens modsætning som lokker os med alskens laster. Ved at aktivere samvittigheden og følge den indre stemme, bliver vi lykkelige i naturen (Arler 1997). I 1854 skrev filosoffen Henry David Thoreau om naturen ved skovsøen Walden Pond i Massachusetts og specielt om menneskets forhold til omverdenen. Han levede som forsøg to år i skoven. Allerede dengang var formålet at undersøge forholdet mellem menneske og natur; Jeg flyttede ud i skovene fordi jeg gerne ville leve bevidst, befatte mig udelukkende med livets grundlæggende kendsgerninger og se om jeg ikke kunne lære hvad det havde at lære mig, så jeg ikke når min død nærmede sig skulle opdage at jeg ikke havde levet (Thoreau 1972, s. 94), For Thoreau blev naturen eksistentiel: den nødvendige og vigtige ingrediens i livet, et sted hvor vi både kan rekreere og lære nyt. Han ville opdage, om naturen havde noget at give til ham så han mærkede følelsen af at være i live. For mere end hundrede år siden blev naturen allerede betragtet som noget godt og essentielt for mennesket og som noget vi i livet har brug for (Thoreau 1972). Via industrialisering og teknologi sker der en udvikling hvor mennesket langsomt kommer længere væk fra naturen. I denne slipstrøm mere end 150 år senere skriver journalist og forfatter Richard Louv, at vi som mennesker nu lider af Nature Deficit Disorder og at vi er kommet så langt væk fra naturen som muligt. I vores jagt på større, bedre, højere har vi glemt det oprindelige liv. Eneste mulige løsning er ifølge Louv at trække stikket ud og vende tilbage til naturen, for kun dér kan vi trække vejret frit og vende tilbage til vores oprindelige selv. Han lancerer The Nature Principle og hybrid-hjernen som skal få os tilbage til de (naturlige) rødder ved at vi opholder os i naturen og 2
dyrker havebrug. Hybrid-hjernen er en sammensmeltning af natur/rum/viden og teknologisk viden som eksempelvis it-kundskaber; på dette bør vi ifølge Louv fundere al uddannelse. Louv fokuserer på, at naturen skal hjælpe os til at bedre turde tage risici og opsøge farer, fordi vi på den måde udvikler os naturligt ved at få kontrol over os selv og være kreative. Især drenge med opmærksomhedsforstyrrelser skulle ifølge forskerne kunne få reduceret deres symptomer ved at opholde sig i naturen uden opsyn. I naturen kan man få sine sanser stimuleret langt bedre end ved teknologi, da teknologi ifølge Louv dræner mennesket imens naturen oplader det (Louv 2011). Skal vi alle da bare helbredes via naturen, så vi igen kan blive hele og velfungerende? Ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020. 4 I givet fald er det en overvejelse værd, om naturen med hensyn til dette kan gøre en forskel for mennesket. Der kan ofte tales om stress, når kravene fra omgivelserne overstiger subjektets ressourcer. Samtidig skal der skelnes mellem på den ene side hensigtsmæssige stress-reaktioner, som er kroppens naturlige måde at klare ekstra udfordringer på og uhensigtsmæssige langvarige stressreaktioner på den anden side, som er farlige for både krop og psyke, hvis de bliver permanente. I Danmark har 430.000 mennesker hver dag symptomer på stress og 1400 mennesker dør hvert år som følge af arbejdsrelateret stress. 5 I en terapihave er naturen igen på spil. Forskning fra Sverige viser, at især mennesker der er syge med depression og stress får det bedre af at opholde sig i en terapihave. 6 Ifølge Karen Wistoft, lektor i sundhedspædagogik ved DPU, udvikler børn sig kreativt, følelsesmæssigt og kognitivt hvis de gennem deres barndom har været i tæt kontakt med naturen. Dette skulle munde ud i mentalt sunde børn, der er søgende, opsøgende og udvikler en glæde ved at undersøge. Ifølge en gallup undersøgelse fra 2009 opholder børn af i dag sig halvt så meget i naturen som deres bedsteforældre gjorde. 7 Dette understøtter Louvs tanker om udviklingen af nature deficit disorder; vi er kommet længere og længere væk fra naturen og har derved måske mistet naturen som værdi som os. I Danmark er der kun beskrevet et enkelt randomiseret studie af effekten af stressbehandling. Københavns stressforskningscenter forsker lige nu i et forsøg der skal kortlægge hvilken type stressbehandling der virker bedst. Med 280 deltagere alle sygemeldte med stress samt tilknytning 4 Fra SI-folkesundhed.dk 5 Fra stressforeningen.dk 6 Fra stressforeningen.dk 7 Karen Wistoft i programmet Eksistens, P116/1 2012. 3
til arbejdsmarkedet vil de med Copenhagen stress treatment project (CopeStress) tilbyde fire forskellige slags behandling af stress. I projektet indgår gruppe-, psyko-, krops-, individuel- og mindfullnessterapi, men dog ingen natur. 8 Terapihaven Nacadia i Hørsholm bedriver også haveterapi, men har endnu ikke offentliggjort noget forskning om deres tiltag. Dog starter de i 2012 et forskningsprojekt om effekten af Nacadias haveterapi sammenlignet med andre former for stressterapi. Under dette projekt Nacadia effect study (NEST) bliver haven som natur evalueret. 9 Naturens effekt på mennesker synes at mangle specifik forskning, selvom vi dog ved at terapihaver kan hele stressramte. Naturen kan øjensynligt skabe ro, forkorte rehabilitering og give os et frirum. I naturen kan man komme til sig selv, men kan naturen så også helbrede et menneske der er sygt? Med overskriften Naturen kan hele et stresset menneske tales der for, at naturen har sundhedsfremmende karakter 10. I denne haveterapi der refereres til i artiklen indgår der - sammen med ophold i naturen fysiske øvelser, samtale og mindfullness. Deres bedste reference er, at de stressramte tilkendegiver at det virker at komme i haven og at de får det bedre bagefter. Men kan vi vide med sikkerhed at det er naturen der helbreder og kun den? Denne tekst har sat sig for at se filosofisk på naturen som helbredende kraft og undersøge de parametre der indgår i en terapihave, for om muligt at kunne stadfæste hvilke elementer der rent faktisk virker helende på et mennesker der er sygemeldt med stress, og endeligt at se på om naturen via dette kan berige mennesket til at anskue sig selv på en anden, anderledes og givende måde. Dette speciale redegør for, om vi kan vide om det er naturen eller de omgivende tiltag der gør forskellen i helbredelsen af et sygt menneske. 8 Fra bispebjerghospital.dk følg stien forskning psykisk arbejdsmiljø CopeStress. 9 Fra Nacadia.dk 10 Fra artiklen Naturen kan hele et stresset menneske af Helle Lauritsen, 8 feb. 2012 fra folkeskolen.dk og DLF. 4
2. Problemformulering Er naturen sundhedsfremmende? - Ud fra et naturfilosofisk synspunkt med en kobling mellem teori og virkelighed, undersøger specialet om naturen kan helbrede et sygt menneske. Der redegøres for filosofiske positioner om naturen på læring, atmosfære, æstetik, anti-natur og natur som åndelig dimension, hvor både natursynet og menneskesynet vurderes. Samtidig undersøges der via et kvalitativt spørgeskema, hvilken betydning seks forskellige parametre har for mennesker sygemeldt med stress. Specialet undersøger med naturfilosofien, om vi som mennesker kan forstå os selv på en anden eller anderledes måde end blot ved at installere naturen i vores liv som mere end noget kønt at se på og specialet undersøger om naturen som selvstændigt element er sundhedsfremmende og helbredende som i betydningen at gå fra at være syg til at være rask. Som afslutning præsenterer jeg mit eget bud på en ny naturpædagogik. 3. Metodeovervejelser Specialet er et litteraturstudie med vægt på den teoretiske vidensindsamling. Der indgår som supplement et kvalitativt spørgeskema i specialet. Emnet naturen og behandlingen af problemformuleringen tager udgangspunkt i en eksistentialfænomenologisk tankegang, hvor menneskets væren i verden er nøgleordet. Verden der omgiver os her naturen ses på som et grundvilkår for menneskets eksistens; at naturen er en inkorporeret del af os. At vi som mennesker både skal leve i og med naturen, afføder en del forskellige tilgange til natur- og menneskesynet. Disse positioner trækkes frem, med det formål at opnå en anden og ny forståelse af naturen en ny naturopfattelse -, om muligt at naturen kan være sundhedsfremmende og helbredende. Med dette speciale leder jeg efter en anderledes og mere berigende tilgang til naturen end blot en køn udsigt. Den teoretiskfilosofiske undersøgelse af 5
litteraturen samt empirien fra spørgeskemaerne udgør specialets faglige naturfilosofiske bidrag til en yderligere forståelse af konstellationen menneske/natur. Specialet er bygget op omkring fire hovedafsnit. Indledende siger jeg kort noget om udgangspunktet for specialets rationale. Derefter følger et afsnit om naturpædagogik i dag. Hovedvægten er lagt på næste naturfilosofiske afsnit, hvor jeg redegør for fem filosoffers positioner på naturen; at naturen kan opfattes som læring, som atmosfære, som æstetik, som en anti-natur eller som et åndeligt værens-rum, hvor både natur- og menneskesynet søges afdækket. Dernæst følger et afsnit, hvor jeg sammenligner andre tilgange til naturen; her haveterapi. Specialet sluttes af med en sammenfattende diskussion, og endelig giver jeg selv mit bud på en naturpædagogik. Specialet afsluttes med en konklusion. Abstract findes forrest i specialet. 4. Naturpædagogik i dag Natur kan opfattes som værende det modsatte af kultur, hvor naturen er det derude, som altid har været der og kulturen og bl.a. teknologien er det, der er skabt af mennesker. Naturen kan også opfattes som f.eks. noget ukendt der er større end mig, noget andet end mig og som noget der ikke giver mig svar. Så hvad betyder naturen for mennesket? Ved at stille dette spørgsmål, kan naturen have stor eksistentiel relevans for den enkelte. Omvendt kan naturen være en del af en socialkonstruktivistisk tankegang, hvor alt omkring os opfattes som socialt. For socialkonstruktivisterne er naturen ikke-eksisterende men social. Hvis naturen anerkendes, er den ikke skabt af mennesker. Naturen kan altså opfattes fra både subjektets og objektets position. Vi definerer ofte naturen ud fra det forhold vi som mennesker har til den: vi kan ønske at være naturmennesker som en del af vores egen selviscenesættelse eller vi tager den naturopfattelse til os, hvor naturen er stor og vild og uberørt, så vi selv kan føle os mindre end det store Andet og trygge og derved have en modsætning til vores egen identitet. Kaplan & Kaplan formulerer det således: The more primitive setting, the more people can experience solitude, tranquility, self-reliance and closeness to nature (Kaplan & Kaplan 1989: 118) og The distant, pristine, and seemingly endless 6
tracts of land with rock outcroppings, virgin forests, and perhaps some cool, clear streams are, in fact, for some people the only settings that can be called natural (Kaplan & Kaplan 1989: 119). 11 Natur kan helt enkelt også bare være råstof for produktion til landbruget. Vigtigt er det dog, at vi taler om naturopfattelser og ikke kun et natursyn. Førstnævnte giver plads til at mennesket reflekterer over hvad det er der møder os; sidstnævnte kan lægge en distance til den der betragter. Her leder jeg efter naturopfattelser, der kan bringe subjektet i kontakt med det derude der omgiver os. Allerede i 1620 proklamerede Francis Bacon at naturen ikke er rigtig natur, før mennesket forholder sig til den, dvs. bearbejder naturen og blotlægger naturens muligheder (Larsen 1996). Måske dette også gælder i 2012? Vi har øjensynligt forskellige natursyn afhængig af, om tilgangen til naturen for os er som landmand, æstetiker eller naturvidenskabelig forsker. Landmanden vil typisk have en pragmatisk tilgang og æstetikeren er optaget af, om naturen kan være en del af den menneskelige lykke ved at blive formet og designet eller ved at forblive uberørt og uforstyrret. Den naturvidenskabelige tilgang kan næsten have præg af at være åndelig; at vi skal acceptere den biologiske natur og ikke rette åer ud og fylde vandhuller op efter menneskets forgodtbefindende. Det individuelle natursyn og tilgangen til det kan således skabe vanskeligheder i menneskets selvforståelse. Den absolut kortsigtede nyttefunktion som Hvor må jeg tænde min grill? og Er vandet rent nok til at jeg kan bade i det? gælder for de fleste. Fælles for de fleste er vel nok, at naturen er givet en værdi og at naturen er noget der tillægges betydning 12. Spørgsmålet er så hvilken betydning? I det følgende redegør jeg for forskellige syn på og opfattelser af naturen, med henblik på en mulig værdiafklaring af selvsamme. 11 Kaplan & Kaplan refererer til ROS (Recreation Opportunity Spectrum) som undersøger og identificerer niveauer af naturen som den fremstår. 12 Fra rapporten Biodiversitet 2020. 7
4.1 Richard Louv (1949 - ) om Nature Principle, Hybrid-Mind, Vitamin N og Nature Deficit Disorder Tidligere omtalte Richard Louv er som en af mange ude i det ærinde at koble menneske og natur. Han fremfører, at kontakten med naturen og den aktivitet det er at tilbringe tid i naturen, kan øge både den fysiske og den mentale sundhed. Alle såvel voksne som børn lider af det han kalder natur-deficit-disorder; at vi skulle have en lidelse, der gør at vi ikke er i kontakt med naturen. Ifølge Louv ikke en diagnose, men snarere en tilstand; the growing gap between children and nature (Louv 2011:3) nu tænker han videre og vil også have inkluderet voksne mennesker, hvor hans tese er, at vi kan opnå store fordele ved at være i forbindelse med naturen. Fordelene skulle være en evne til mere kreativitet, blive bedre til at opsøge faremomenter i ens liv og evne til at blive bedre til at turde tage risici. Louv taler om, at vi skal øve os i at generere menneske-energi i naturen via f.eks at tilbringe flere timer i dagslys samt være i direkte kontakt med naturen vis f.eks dyrkning af grøntsager, pasning af blomster osv. Han finder sit grundlag hos Martin Luther King, og siger, at mennesket ikke kun ønsker at overleve, men også ønsker at skabe nyt, for kun på den måde kan vi føle os i live. At skabe nyt er i Louv`s optik ensbetydende med at ændre ens syn på naturen. Han siger, at løsningen for mennesket og muligheden for at blive fri for nature deficit disorder, er at finde naturen i dagligdagen. Det kan f.eks være ved at oprette by-haver eller oprette steder i nærmiljøet hvor folk kan udfolde sig fysisk i naturen. Det kan også være en gåtur i det område jeg bor i, hvor jeg erfarer naturen omkring ved at sanse og udsøge naturoplevelser. Han stiller natur overfor teknologi og siger, at førstnævnte oplader mennesket og sidstnævnte (især computere) dræner mennesket for energi. Han siger, at teknologiudviklingen ikke kun er positiv, men efterlader os med et behov; As our lives grow more technological, media-dominated, and abstract, our hunger for a more authentic sense of personal and community identity will grow (Louv 2011: 121). Ifølge Louv stimulerer naturen vores op til 30 sanser, hvor de vigtigste er f.eks rum/retningssans, taktilsans og lugtesans. Mennesket skal tilbage til naturen og denne vendentilbage skal angribes fra flere fronter; To reverse the trends that disconnect human beings from nature, actions must be grounded in science, but also rooted in deeper earth (Louv 2011: 267). Menneske og natur skal ifølge Louv være en enhed som to faktorer der er uadskillelige dette kan ske, hvis vi oplever vores egenomsorg og vores kærlighed til os selv som en del af naturen og hvis vi som mennesker tror på, at vi har en grundlæggende ret til naturens goder. Louv siger, at denne enhed skal være en forbindelse; ( ) reconnecting to nature is one key to growing a larger 8
environmental movement. That reconnecting is visceral and immediately useful to many people`s lives (Louv 2011: 284) og samtidig vil mennesket via forbindelse til naturen (f.eks via restituerende by-haver i nærmiljøet) opnå den nødvendige sociale kapital; The real gift here is human/nature social capital (Louv 2011: 159). Ifølge Louv identificerer vi os selv ved at indgå i fællesskaber og personlige forhold som eksempelvis ( ) relationship with family, religion, ethnicity, community, town, state, nation (Louv 2011: 104). Samtidig siger han, at den naturlige natur der omgiver os, forbinder subjektet til dets egentlige, autentiske selv. På den ene side leder vi efter vores identitet i de mennesker vi omgiver os med og på den anden side får vi kun den bedste og mest oprindelige udgave af os selv, hvis vi forbinder os med naturen; ( ) the natural world connects people to their authentic selves (Louv 2011: 112). Hans argumentation synes altfavnende, hvorfor jeg får svært ved at erklære mig uenig. Men hvad betyder mest for subjektet, forholdet til andre eller forholdet til naturen? Louv svarer ikke på dette. Hybrid-hjernen (HybridMind) er Louvs løsning på et givent samfunds (i hans optik primært amerikanske forhold) generelle uddannelsesproblemer. Han går vidt i sin definition af, hvad natur er og siger at et liv uden natur ikke kan være et humant liv. Naturen og kun den og ikke teknologien kan gøre mennesket i stand til at være opmærksom, evne at tænke klart, være produktive og kreative; The more high-tech we become, the more nature we need (Louv 2011: 24). Naturlige omgivelser skulle skærpe vores sanser og derfor gøre os skarpe i vores intelligens og i vores evne til at forholde os til omverdenen. Naturen kan som det eneste sted, aktivere alle vores sanser på en gang, hvorfor vi skulle kunne lære optimalt. Han anklager uddannelsessystemet for at være en simpel overførsel af information, hvor læring ikke finder sted. Det er velkendt at hjernen er plastisk og at læring kan finde sted på mange af dens niveauer; han spekulerer videre i dette og siger, at der ved kontakt med og ophold i naturen kan skabes nye neuroner nye cerebrale forbindelser i hjernen; dette er dog ikke underbygget videnskabeligt. Hans reference er Kaplan & Kaplan, og han trækker frem, at deres arbejder foreslår ( ) that nature simultaneously calms and focuses the mind ( ), allowing the mind to detect patterns that it would otherwise miss (Louv 2011: 28). Disse mønstre kan være nye cerebrale forbindelser. Louv dokumenterer dog ikke sit argument med eksempelvis videnskabelig hjerneforskning, men en med en fortsat reference til Kaplan & Kaplan; ( ) a more natural environment seems to stimulate our ability to pay attention, think clearly, and be more creative ( ) (Louv 2011: 27). Han siger at ny forskning foreslår at menneskers forbindelse til naturen med en samtidig aktivering af sanserne kan forøge intelligensen, men uden 9
henvisning til hvilket studie der er tale om. Louv anfører dog, at med hjernens plasticitet og skabelsen af nye neuroner med Louvs ord: nature neurons giver det mening at tale om, at ophold i naturlige omgivelser giver mennesket nye cerebrale forbindelser (Louv 2011: 34). Dog foreligger der et amerikansk studie, der ser på kroppens biologiske tidsfornemmelse (det indre ur) overfor mekanisk, teknologisk tid (aftaler, deadlines). Som eksempel nævnes jetlag. Studiet 13 påviser at tid tilbragt i naturen bl.a kan styrke højre hemisfære og nedsætte irritation, rastløshed, depression, søvnløshed, muskelspændinger og hovedpine; ( ) people with less access to nature show relatively poor attention or cognitive function, poor management of major life issues, poor impulse control (Louv 2011: 64). Med hybrid-hjernen vil han kombinere naturlige og virtuelle erfaringer. Vi skal fra barnsben være fortrolige med naturen, kunne finde vej og finde glæde ved at opholde os sove, spise, elske (livet) udendørs. Samtidig kan vi ikke modsætte os udviklingen og må også finde plads til internettet i vores liv. Vi skal så at sige finde den vej, hvor der er plads til begge dele og hvor vores hjerner rummer begge tilgange. Louvs formål er at igangsætte en omfattende bevægelse, hvor mennesket skal tilbage til naturen, fordi that reconnection is visceral and immidiately useful to many people`s lives (Louv 2011: 284). Hans indsatsområder er individet og oprettelsen af by-haver. Han efterspørger at hvert enkelt individ søger at finde naturen i sig selv. For Louv betyder det, at tilbringe (mere) tid i naturen, få øje på naturfænomener man ikke tidligere har lagt mærke til og give sig selv sanseerfaringer, man tidligere har overset f.eks fuglefløjt, nattens mørke, duften af havgus eller landskabets tilstand efter regn. Disse sanseoplevelser skulle kunne inkorporeres i ens krop og give varige positive men, som både fysisk, psykisk og emotionelt vil afsætte sig spor i individet; en optagelse i krop og sjæl af et såkaldt vitamin N (som i N for natur, dvs. metaforisk). Med by-haver (suburban gardens) kan alle komme i gang med at tilbringe tid i naturen. Hans forslag er mangeartede; alt fra at dyrke grøntsager til eget bord til at oprette en sommerfuglehave. Derudover kan der plantes vækster der kan bestøve hinanden og dyrkes insekter der fremskynder den naturlige fauna. Alle mennesker på alle niveauer kan gå i gang med stort såvel som småt indenfor kunsten at holde have og via dette komme tættere på naturen og opnå de ifølge Louv ønskede fordele (Louv 2011). Hans natursyn er efter min mening ufuldstændigt og ikke dækkende nok til at få en samlet forståelse af naturen. Der er et gap imellem, at han taler om deeper earth som noget vi skal efterstæbe og 13 Louv refererer til studiet Healthy Parks, Healthy People fra Deakin University, School and Health and Social Development, Melbourne, Australia (Louv 2011. 34). 10
samtidig foreslå suburban gardening, som langt fra er naturlig, uberørt natur, men snarere tilrettelagt og afgrænset, iscenesat og designet natur. Omvendt kan man sige at by-haver selvfølgelig eller måske er bedre end rå beton uden grønne planter. Jeg opfatter hans menneskesyn som værende noget progressivt, da det er ud fra parolen alle skal deltage for ellers lider jeg i parentes bemærket af nature deficit disorder. Hvis et menneske eksempelvis bare bruger naturen til at cykle på arbejde og gå tur med hunden, kan livet vel være godt nok som det? ikke alle mennesker elsker at få jord under neglene. Et eksempel: Han nævner at i Danmark cykler en trejdedel af indbyggerne på arbejde via grønne stier og at dette er et eksempel til efterfølgelse (Louv 2011: 207). Hvad gør de andre totrejdedele? De tager bilen. Han glemmer, at Københavns store problem og varme politiske kartoffel i efteråret 2011 var en betalingsring, der skulle få bilerne ud af midtbyen, hvilket vel også skal med i vurderingen af om København er grøn eller ej. Hans menneskesyn er primært amerikansk udfra parolen just do it (Louv 2011: 172), og som sådan mangelfuldt. Han påpeger at mennesket tilknytning til naturen både har en individuel og en pragmatisk side. Hans individ er et subjekt der på amerikansk vis kan hvad man vil og som konstitueres af sig selv og med sig selv, hvor både erkendelse og sanselige erfaringer er placeret i subjektet selv. Men hvorfra kan han vide at subjektet dannes udfra dette? Eller handicappede som ikke selv kan bevæge sig ud i naturen, er de så en slags ikke-mennesker, blot med endnu en diagnose; nature deficit disorder? Hvad nu hvis subjektet dannes via sin socialitet som hos Mead? Eller via sin identifikation som hos Freud? Eller via sit begær som hos Kojéve? Dette er kun nogle få andre eksempler; senere i hovedafsnittet vil der være flere og andre betragtninger på dette. Louv er ikke præcis nok på sit menneskesyn, hvilket ville være en fordel for hans ærinde; at få mig med på hans tankegang. Jeg er med ham, for så vidt angår betragtningen at vi som mennesker tager naturen ind via vores sansning og at vi må ud i det derude for at mærke følelsen; han svarer på noget, men efter min mening ikke på nok. Han præsenterer mange henvisninger uden tunge videnskabelige beviser. Mange studier stadfæster fakta, som i forvejen er åbenlyse; eksempelvis at en gåtur kan opfriske hoved og tankegang og at det er påvirket af, at når den fysiske motorik aktiveres, afslappes de intercerebrale neuroner og der frigives flere transmitterstoffer f.eks serotonin, hvorfor hjernen afslappes og det der før af ideer og tanker synes at være kørt fast eller gået i hårdknude, løsner op for at personen igen kan tænke frit, konstruktivt og for det i situationen brugbart. Spørgsmålet er, om dette kan henregnes under almindelig tilgængelig viden og almindelig sund fornuft, og at vi derfor ikke har brug for vitamin N, hybrid-hjernen og at lide af nature deficit disorder. 11
4.2 Moderne Naturpædagogik og urban-gardening Britiske National Trust har iværksat en undersøgelse, hvor de skal finde ud af hvad der skal til for at børn kan genfinde kontakten med naturen. Udgangspunktet må jo derfor være, at børn har tabt kontakten med naturen; undersøgelser viser, at børn af i dag tilbringer halvt så meget tid i naturen som deres bedsteforældre. 14 Via deres kampagne har National Trust fundet ud af, at et ud af tre børn aldrig har klatret i træer; i Danmark har en ud af ti børn aldrig prøvet at bade i havet. Selvom tallene ikke synes at være alarmerende, er der nu iværksat tiltag for at få specielt børn ud og bruge naturen. Til det formål uddannes der naturvejledere, som appellerer til børn og deres fantasi. Nu er en naturvejleder ikke kun en voksen der ved noget om planter, dyr og områder, men er nu en insektjæger, en hulebygger og en træmand. Disse synonymer har til formål at blive børnenes forbilleder, nøjagtig som superheltene fra deres computerspil er det. Her lider ingen af nature deficit disorder, dog har National Trust lavet en to-do-liste med halvtreds ting dit barn skal have gjort inden det bliver 11.75 år. 15 en slags tjek-liste på om dit barn har et ordentligt og naturligt forhold til naturen. Eksemplerne fra listen er mangeartede, fra at spise et æble du selv har plukket, se solen stå op, overnatte ude i naturen og til at fange en sommerfugl. 16 Natursynet, som det præsenteres af tiltagene fra National Trust, er pragmatisk. Naturen betragtes som en brugsgenstand, hvor menneskets (primært børns) behov kan tilfredsstilles. Formålet er at indhente viden og følelsesmæssige oplevelser i naturen. Der kunne argumenteres for, at naturen blot udnyttes, da denne eksempelvis skal indeholde store træer (fordi klatring er sundt for børns motorik), mange insekt-arter (fordi børn har brug for den viden for at forstå evolutionen) og ikkeforurenede have (fordi badning i havet gavner svømmefærdigheder og rum/retningssans); listen synes uendelig. Et natursyn som formentligt er i den bedste intention, hvor ansvarlighed og evne til at passe på naturen også indgår. Ikke desto mindre mener jeg at det afføder et menneskesyn, hvor vi kan være natur-forbrugere i en brug-og-smid-væk kultur. Vil naturen reelt interessere mig, hvis jeg har fået det fra den som jeg har brug for? Jeg er i tvivl om dette natursyn har plads til at naturen er som den er; uberørt, uudforsket og sig selv så at sige. 14 Karen Wistoft i programmet Eksistens på P1 16/1 2012. 15 Se 50things.org.uk 16 Fra artiklen Børn skal lære at lege udendørs af Bjarne Nørum. Fra Kristeligt Dagblad den 5 maj 2012. 12
En anden tilgang til naturen, som nu også ses i Danmark, er urban-gardening. Det kan defineres som en udløber af Louv`s natur princip, hvor haver anlægges i byen. Det er en grøn bevægelse, som hylder dyrkning af pryd- og nyttehaver, grønne tage og frilandsgartneri i urbane omgivelser. Formålet er at bruge det forhåndenværende (en altankasse, et stykke jord, et tag) og så samt høste egne grøntsager og frugter; en slags fra jord til bord bevægelse. 17 Som hos National Trust er formålet en brugsværdi, hvor vi skal lære at dyrke naturen og leve af høsten, idet vi så derude kan få en tilknytning og et forhold til naturen, som vi pr. definition øjensynligt mangler og har brug for, så vi kan føle os som hele mennesker der er en del af fødekæden. Igen kunne der anføres at natur blot endnu er en ting i rækken i vores brug-og-smid-væk-kultur. Budskabet ser ud til at være klart: naturen er til for mennesket skyld; vi spiser den. Omvendt kan man sige, at naturen i denne funktion gør det den er bedst til: den giver mennesket det den har. Vi kan så og høste fra naturen om og om igen, blot vi ikke udpiner jorden men behandler den ansvarligt og omsorgsfuldt så langt giver synspunktet mening. 5. Filosofiske naturpædagogiske positioner 5.1 Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) om læring Rousseau havde sin samtid i 1800-tallets oplysningstid, hvor de opdragende tendenser var præget af en autoritær pædagogisk udvikling, hvor mennesket skulle introduceres til kulturens orden. Rousseau gik imod denne tankegang, og ville i stedet med sine pædagogiske ideer understøtte menneskets naturlige udvikling. Mennesket er bedst i sin naturtilstand, hvor det har rum og mulighed for at tænke frit. Ifølge Rousseau var mennesket ødelagt af civilisation og samfund; et samfund med et politisk system der gjorde os ufrie. For at samfundet skulle kunne fungere optimalt, skulle mennesket underkaste sin egen vilje til fællesviljen; Der er stor forskel mellem alles vilje og fællesviljen; den sidste tager kun fællesinteressen i betragtning, mens den anden vedrører privatinteressen og er kun en sum af enkeltviljer: men fjern fra selv samme viljer det, der er for 17 Se bl.a bogen Spis din have af Signe Wenneberg som omhandler urban-gardening. 13
meget, og det, der er for lidt, og som indbyrdes ødelægger hinanden, og tilbage som summen af forskellene vil der være fællesviljen (Rousseau 2007: 36). Mennesket skulle leve et liv tæt på naturen, hvor følelsens værdi og det naturliges værdi blev vægtet højt. I sit opdragelses-skrift Emile udlægger han den frie opdragelse, som er en negativ opdragelse; ikke at forstå som en laissez faire-tilgang, hvor reglen er, at der ingen regler er, men med gartner-metaforen: barnet skal opdrages som en plante der skal vokse. Ifølge Rousseau bliver et barn opdraget af natur, ting og mennesker; hvoraf naturen var hans foretrukne, fordi den er noget der er udenfor mennesket noget der ikke er os. Rousseau er ude i et stort anlagt projekt og det første af sin slags af den art, hvor han vil finde en livsførelse hvor det naturlige menneske er i en samfundstilstand (Rousseau 2008). Hvad er natur da for Rousseau? Rousseau ville tage naturens orden ind i den kulturelle bevidsthed. Ikke forstået på den måde, at mennesket skulle vende tilbage til tidligere tiders naturlige tilstand ene i naturen men snarere et menneske som en del af fællesskabet og fællesviljen. Jeg tror ikke, at Rousseau havde tænkt at Emilie s opdragelse skulle være asocial, men snarere, at den primært skulle være påvirket af den naturlige tilstand og tingenes opdragelse. Mennesket skulle være til stede som tålt lærer på grund af det uansvarlige i at lade et barn være alene. Naturen afhænger ikke af os som mennesker, og måske derfor giver Rousseau den særlig opmærksomhed. Derudover mener jeg, at Rousseau primært taler om menneskets egen natur og ikke den ydre natur der findes uden for døren. Viljen er en del af menneskets natur og Rousseau taler således for, at det naturlige må være det der er til alles bedste; altså fællesviljen. Ifølge Thøgersen kan Rousseaus menneskelige natur ifølge Høffding inddeles i tre fremstillinger: en teologisk, en naturhistorisk og en psykologisk (Thøgersen 2011: 60ff). Jeg mener, at kunne tale for at der både findes en historisk og en psykologisk forståelse af hans natursyn. Historisk på den måde, at naturen er noget primitivt, grundlæggende og forhistorisk, som kan tilskrives menneskets oprindelse før kulturen gav sig til kende. Den psykologiske vinkel handler om menneskets psyke, hvor naturen der henvises til er menneskets indre natur og hvad det måtte have af dispositioner og genetiske anlæg; at der så at sige bag ved enhver personlighed ligger en grundlæggende menneskelig natur (Høffding 1912). Her vælger jeg dog den teologiske tilgang, da jeg finder den tydeligst hos Rousseau. Naturen er for Rousseau altings store moder, hvor alle svar kan findes. Det ultimative for mennesket er så, at være så tæt på og i så intens kontakt med naturen, at livet bliver muligt at leve. Vi må ifølge Rousseau ikke lave om på guds værk og ej heller kritisere naturen, dette ville være en helligbrøde. Vi må således leve med vores lidenskaber, da de er en del af os (Rousseau 2008: 125). For Rousseau er naturen ikke kun en biologisk natur, men selve grundlaget for 14
menneskets læring; Der gives en eneste bog som ligger åben for alles øjne, nemlig naturens bog (Rousseau 2008: 203). Vi kan altså råde bod på vores biologiske mangler ved at lære. Mennesket kan ifølge Rousseau både lære færdigheder og udvikle specielle evner og evnen til at lære beholder vi hele livet igennem. Efter min mening er hans natursyn klart og giver mening fordi det er konsistent; i den forstand at naturtilstanden er det vi bør stræbe efter og tvivl henlægges til den store moder natur som er gud; Det ville være det samme som at kritisere naturen og at lave om på Guds værk ( )Hvad Gud vil at et menneske skal gøre, det befaler han ikke gennem et menneske; han siger det selv, han indskriver det i menneskets hjerte (Rousseau 2008: 125). Hans pædagogik er den negative opdragelse og er som princip uden mulighed for fejlfortolkning idet de fleste er enige i, at opdragelsen skal være tre-delt, at dannelse ikke vindes klassisk via læsning af litteratur men via menneskets naturlige tilstand og at barnets evner og personlighed skal plejes som en plante. Derimod synes der at være utallige fortolkninger af, hvad Rousseau med sin teori kunne have ment. Spørgsmålet er om hans pædagogik er sufficient? Kan hans principper komme til kort? Er det muligt med Rousseaus pædagogik at bevare menneskets naturlige frihed? Ifølge Rousseau fastlægges hans menneskesyn af en ligevægt mellem begær og evne (Thøgersen 2011). Han skelner mellem det nødvendige -, det unødvendige -, vide- og det erotiske begær og han deler følelsen op mellem menneskets evne til at være selvkærlig og egenkærlig. Førstnævnte selvkærlighed er det mennesket bør efterstræbe, så vi kan elske os selv og værne om det menneske vi er; en slags personligt selvværd. Egenkærligheden er det egoistiske, ønsket om at besidde og eje ting som vi bør kæmpe imod, eksempelvis skal udladninger af begær der ikke er nødvendige for selvopretholdelsen undgås; en næsten asketisk tankegang som mål for livet. Selvkærlighed er menneskets grundlæggende lidenskab som ligger forankret i vores naturlige fundament, hvor Rousseau benævner denne selvkærlighed som en befaling fra naturen (Thøgersen 2011: 62). Dette behov for at elske sig selv, skal findes i en balance mellem subjektets selvstændighed og dets ansvarlighed over for andre og overfor sig selv. Subjektet skal møde verdens krav med størst mulig grad af selvopretholdelse; ikke lade sig friste af unødvendige begær eksempelvis er sex til for reproduktion - og holde sig på god fod med sine medmennesker eksempelvis behøver jeg ikke at eje en større bil end min nabo. Selvkærlighed som jo kun har øje for en selv, er tilfredsstillet når ens virkelige fornødenheder er dækket. Men egenkærligheden som anstiller sammenligninger, er aldrig tilfreds og vil ikke kunne være det, fordi denne følelse ved at foretrække en selv for andre 15