Forord Forord til Gyserslottet Det er med stor glæde, at af Gyserslottet i Mørkeskoven nu er i handelen. I de 3 år der er gået, siden Gyserslottet i Mørkeskoven så dagens lys, har materialet selvfølgelig udviklet sig løbende. En del af denne udvikling skyldes børnenes input og gode ideer disse har været en uvurderlig inspirationskilde, og har ført os steder hen, som bestemt ikke altid var planlagte på forhånd. Et år forsvandt ildfluen på mærkelig vis, men børnene mente blot, at den var rejst en tur rundt i Danmark. Det var startskuddet til et længere projekt om Danmark, hvor udgangspunktet blev de postkort, klassen modtog fra forskellige steder i landet. Også andre brugere af materialet har været til stor inspiration. Det har været sjovt at møde børnehaveklasseledere og lærere, der har brugt materialet og videreudviklet det på deres egen måde. Jeg er blevet præsenteret for et kæmpe gyserslot i krydsfiner, der kunne åbnes med værelser til bogstavvæsenerne og festsal indeni. Jeg har hørt om børnehaveklassen fra Slangerup, der sammen med børnene drog ud i verden for at finde pilfingers skat og fandt den. En klasse valgte at fortsætte hvor Gyserslottet slap med en storyline, hvor de opfandt deres egne væsener bl.a. den luskede lommetyv, og som opbyggede et helt univers i genbrugsmaterialer med slot, kirkegård m.m. meget uhyggeligt. Jeg har været inviteret til taterforestilling og selv opsat Gyserslottet med masser af sang, rap og dans. Her fik drengene lov til at give den gas som deres yndlingsvæsen: vampyrer, flagermus og især den frygtindgydende øksemorder har været populære roller. Udover de mange positive tilbagemeldinger bl.a. at her kommer drengene på banen har det været en kæmpe gevinst at høre, hvordan mit materiale har tjent som inspiration for både børn og voksne. Det var netop tanken med Gyserslottet i Mørkeskoven at det skulle være et åbent og inspirerende materiale, der hele tiden kunne udvikle sig. Med i denne er medtaget nogle af de nye ideer til spil, der er kommet til undervejs. Børnene har været aktive spiludviklere også selvom de nogle gange har fået lavet spil med så meget kviksand og andre dødelige farer, at spillene ikke har kunnet gennemføres. En af de helt store gevinster ved denne måde at arbejde på, har selvfølgelig været at opleve, at børnene faktisk lærer bogstavernes navn, form og lyd at de faglige mål bliver nået og at denne læring sidder fast. Det har også været helt centralt, at børnene har kunnet bruge denne læring til at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder. De mange muligheder for legeskrivning, som materialet lægger op til, har fyret godt op under den opdagende skrivning og har været med til at skabe en farbar og sjov genvej til læsningen og hvem siger, at det ikke må være gyseligt at lære at læse og skrive. 1
Forord Her i medfølger en CD, hvor historierne er indtalt. Denne CD kan bruges som den er, eller historierne kan brændes over enkeltvis, så der til hvert bogstav er en CD. Man kan evt. lade børnene lave covers til de nye CD er eller printe dem ud fra forlagets hjemmeside: www adlandia. dk. På denne måde kan man frigive CD erne en ad gangen, så de kan indgå i MIG-SELV-TIDEN: en gruppe på 4-8 børn kan vælge at lytte til CD. Man kan også tilgodese de børn, der har brug for at høre historierne flere gange på denne måde. Lad dem fx benytte CD-afspiller med høretelefoner. Rigtig god fornøjelse med Gyserslottet Ina von Barm Kurser om læringsstile og Gyserslottet Se www.sisakademi.com samt sidste sektion i mappen. 2
Nye bogstavideer Amøbeavis Lav en avis som den armløse amøbe kan læse i. Børnene kan fx hjemme finde 1-2 ord, der begynder med a. Ordene skal tegnes, klippes ud og limes på A3 karton, så det ligner en avisside. Skriv ordene og lim dem på sammen med tegningerne. Arbejdet med at lave en avis er medvirkende til at give børnene genrekendskab: Hvad indeholder en avis? Artikler og annoncer er god anledning til at lade børnene legeskrive. Tag evt. et avishoved fra en eksisterende avis eller lad klassen navngive amøbens avis. (VT) Drømmebog Man kan også vælge, at lade børnene selv skrive om deres drømme. Det er igen en god anledning til at legeskrive, og måske er der nogle af børnene, der har lyst til at læse deres drømmefortællinger (eller mareridt) op. Drømmene kan samles i klassens egen drømmebog. (VT) S-historie Saml en masse s-ting i en pose. Start med at tage en ting op og begynd på en historie, hvor tingen indgår: Der var engang en sørøver.. Tag en ny ting op og spørg om der er et barn der vil fortælle videre. Fortsæt til der ikke er flere ting i posen. Historien kan evt. optages eller nedskrives og kan blive til klassens eget eventyr eller stor/lille bog om s-ting med børnenes egne illustrationer. Senere kan samme historie spilles som bordteater (se evt artikel i SKOLESTART nr 3 2006). (VAKT) Byt og find Kortene fra Vendespil for vilde vampyrer kan benyttes. Alle børn skal have et kort (de skal passe sammen parvis). På BYT går børnene rundt mellem hinanden og bytter kort (billedsiden ned). På FIND vendes kortene, så børnene kan se billedet/bogstavet, og de skal nu finde den makker, der har det kort, der passer til deres eget. Makkerne stiller sig to og to, indtil alle har fundet sammen. Herefter byttes og findes igen. Kan varieres så makkerpar er bogstavvæsen og bogstav (som ovenfor), store og små bogstaver A skal finde a, B finde b o.s.v., forlyd og tegning k skal finde sammen med billede af kat, ord og billede fx hus + tegning af hus. (VKA) 69
Nye bogstavideer Stopdans med bogstaver Læg bogtavcirklerne i alfabetisk rækkefølge. Sæt noget musik på. Første gang musikken stopper, skal børnene stille sig ved deres eget forbogstav. Næste gang fx ved det bogstav de slutter med. Andre ideer: det andet bogstav i ens navn, det bogstav mor/far starter med, det bogstav ens vej starter med, yndlingsdyrets bogstav, et land, en frugt m.fl. Lad børnene komme med egne ideer. Inviter de børn, der synes det er svært, til at komme og få hjælp mens musikken spiller, så de ved hvor de skal stå. Indimellem kan man lade børnene kort fortælle, hvorfor de står som de gør fx: Jeg står på e, fordi mit yndlingsdyr er en elefant. (VAK). Fluesmæk på gulv Denne leg kan indgå, når de første 3-4 bogstaver er blevet introduceret. Bogstaverne skrives på karton ca. 2 stk på et A4-ark sæt evt. billeder af bogstavvæsener på. Hver spiller skal have en fluesmækker. Den voksne er opråber og siger ord med de bogstaver, der figurerer på pladen. Den, der først slår på den rigtige forlyd, vinder et point fx et mælkelåg i en bestemt farve. Der bør max spilles med 8 bogstaver, og de bogstaver der er med i spillet kan hele tiden ændres. Senere kan man lade børnene råbe ord op. Dette spil er også velegnet, når det gælder om at skelne mellem bogstaverne b, p, d. (VKA) Gyserslottet som teater Historierne om Gyserslottet lægger i høj grad op til, at der laves rigtige teaterstykker. Fremgangsmåden her er op til den enkelte underviser. Vi har brugt en fremgangsmåde, hvor ca 10 børn lavede Gyserslot-teater, der indgik i en større sammenhæng. Børnene valgte selv den rolle, de ville spille, og på den baggrund lavede vi manuskriptet sammen med eleverne. Kostumerne var primært børnenes eget tøj samt nogle masker og rekvisitter i karton. Til lydsiden kan anbefales Janne Aagårds Tid til musik Bogstavboogie i instrumentalversion. Den er nem at sætte tekst til, så det passer til de væsener, der er med i stykket. (KAV) 70
Nye bogstavideer Tegneserier m.m. Lad børnene lave tegneserier på 3-6 billeder om bogstavvæsenerne. Lav dem evt. som overheads og lad børnene læse op for hinanden. I stedet for tegneserier kan børnene også lave små bøger, hvor nogle af hovedpersonerne kommer fra Gyserslottet. (VAT) Postkassen Når de fleste af bogstavvæsenerne er flyttet ind, kan Gyserslottet forsynes med en postkasse. Den kan købes som sangskjuler eller laves af rødt karton. Postkassen lægger op til at snakke om genren: et brev hvad skal et brev indeholde? Her er der igen en god mulighed for at legeskrive/ børnestave, og det er nemt for børnene, idet de har en kendt modtager. Dette brevskriveri kan blive meget omfattende, især hvis man vælger at lade bogstavvæsenerne svare børnene, men giver samtidig anledning til en god dialog på skrift. Mine elever har også lavet gækkebreve til Gyserslottets beboere, sendt dem tegnede kæledyr m.m. (TA) 71
Nye bogstavideer Kryds og bolle Inddel et passende stykke papir i 9 lige store felter 3 x 3. Skiv et bogstav i hvert felt evt. de 9 første indflyttere i slottet. Spilles som almindelig kryds og bolle, men før man lægger sin brik, skal man sige navnet på bogstavet i feltet. Variation: sig bogstavets lyd i stedet eller et ord med bogstavet. I stedet for bogstaver kan der være bogstavvæsener i felterne: sig det bogstav væsenet repræsenterer. Som spillebrikker kan bruges 2 x 3 mælkelåg. (VTA) 4 på stribe Inddel et stykke A3 papir i felter ca. 5 x 5 cm. I hvert felt anbringes et bogstav/bogstavvæsen/billede. Kan spilles af 2-3 spillere der hver har sin farve mælkelåg. Før man må lægge sit låg, skal man sige navnet på bogstavet i feltet (eller det bogstav billedet/væsenet starter med). Vinder er den, der først har 4 på stribe lodret, vandret eller diagonalt. (VAT) Slangespil Kan introduceres når man fx har været halvdelen af bogstavvæsenerne igennem. Lav spillet selv eller brug kopiarket. Tegn cirkler eller en gang på et stykke A4-papir (brug evt. mælkelåg som skabelon). I nogle af felterne tegnes en hånd, i andre de bogstaver, man har valgt at bruge. Lav kort ved siden af, der passer til bogstaverne på pladen med bogstavvæsener. 2-4 spillere der slår med terning på skift. Rammer man en hånd, trækker man et kort. Kortet bestemmer, hvilket bogstav på spillepladen, man skal rykke fem eller tilbage til. Det samme spil kan laves som gulvspil på badeforhæng. Variation (når alle bogstavvæsener er flyttet ind): Spillepladen kan bestå af cirkler med hele alfabetet i alfabetisk rækkefølge. I denne version rykker man frem på 2, 3, 4 og 5. Slår man 1 eller 6, trækker man et kort med et bogstavvæsen (eller et andet billede) og rykker frem/tilbage til det bogstav, der svarer til billedet. Børnene kan sagtens selv være med til at lave både kort og spilleplade og forelå nye regler (eller farer). (VAKT) 72
Nye bogstavideer Åbne bogstavopgaver I stedet for de traditionelle bogstavopgaver, hvor børnene typisk skal farvelægge de ting på et A4-ark, der starter med et givet bogstav, får børnene til hvert bogstav et blankt stykke papir. Her skal de alene, med makker eller i grupper tegne ting med et bestemt bogstav. Denne type opgave er meget mere åben, og der kommer nogle andre ord på banen end i de voksenstillede/lukkede opgaver. Nogle børn vil have glæde af at bruge forskellige alfabetbøger. (VTA) Skriveunderlag Når man har været alle historierne igennem, kan man lave et skriveunderlag i A3, som børnene kan bruge i både børnehaveklassen og 1. klasse som en god støtte til skrivningen. Lav et fortrykt ark vha. de sort/hvide bogstavvæsener og de bogstaver der hører til. Lad børnene selv farve figurer og bogstaver, lim arkene på karton og laminer dem. (VT) Andre bøger Der er rig mulighed for at lave klassens egne bøger i forbindelse med arbejdet med Gyserslottet. Dette er nævnt flere steder i ovenstående. Andre ideer til bøger kan være: Lade børnene tegne og skrive deres bud på slutningen af historien om Gyserslottet i Mørkeskoven. Lav en bog om den dag i skoven, hvor børnene ledte efter slottet og måske fandt tegn. Fotos og tekst. Her kan man lade børnene selv sætte tekst til fotos. Lav en kort læsetekst til hvert bogstav, som børnene får med hjem. Giv dem en lille lektie for: tegn til din historie og skriv ord med dit væsens bogstav. Tag fotos af børnene mens de siger bogstavernes lyd og viser håndfonem. Lav en bog med billeder af fonem og væsen. Hold en gyserfest. Lav bog med foto, tegninger og tekst. Lav små powerpoint-serier om Gyserslottet, der printes ud og laves til bøger. (TVA) 73
Kopiark: Slangespil de første 10 bogstaver 74
Litteraturliste Litteraturliste Britta Johanson: Mal med børn med glæde. Getrax 2001 Britta Johanson, Lisbeth Lauridsen: Børnekunst. Kroghs Forlag 2003 Elin Aggerboe, Mariane Schmidt, Alice Østergaard: Læringsprofiler. Et testmateriale Elin Aggerboe, Mariane Schmidt: Kom godt i gang med Læringsstile. Dafolo 2003 Janne Aagaard: Tid til musik 1 og 2. Malling Beck. Lena Bostrøm: Fra undervisning til læring. Læringsstile i praksis, Dafolo 2000 Lena Boström: At lære på den bedste måde, SIS Akademi 2004 Lotte Kærså: Her bor jeg. Quality Music Publishing i samarbejde med Buch s Forlag 2003 Peter Andersen og Michael Schelde: Hvordan lærer dit barn? En forældreguide om de mange intelligenser, Dafolo 2005 Rita Dunn: Artikelsamling om læringsstile, Dafolo 2003 Susanne Aabrandt: Forældreguide om læringsstile, Dafolo 2005 Susanne Aabrandt: Kom godt i gang med de mange intelligenser, Dafolo 2002 Svend Erik Schmidt: Børns læringsstil. Teori og praksis, Dafolo 2001 Svend Erik Schmidt og Susanne Aabrandt: De mange intelligenser i praksis, Dafolo 2003 Thomas Armstrong: Mange intelligenser i klasseværelset, Adlandia 1998 Thomas Armstrong: Klog på mange måder, Adlandia 2002 Thomas Armstrong: Læsning & Skrivning med mange intelligenser, Adlandia og Dafolo 2004 Alle materialer forhandles (eller kan skaffes) hos : Kontakt: forlag@adlandia.dk Website: www.adlandia.dk 150
Bøger og materialer vedr. læringsstile Bestilling foretages nemmest og sikrest ved at sende en mail til forlag@adlandia.dk (se Relevante informationer... på bagsiden) Nærmere beskrivelse og større fotos af bøger og materialer findes på: www.adlandia.dk (klik på læringsstile i menuen) Se også materialer om mange intelligenser. De angivne priser i denne folder er ekskl. forsendelse og moms Lille Mosevej 8 3050 Humlebæk Tlf: 4916 0182 Fax: 4916 0183 Mail: forlag@adlandia.dk
Læringsstilsmaterialer til undervisningen Foto Titel Pris ex. moms Gyserslottet i Mørkeskoven Til bogstavindlæring i indskolingen. juni 2008 (Adlandia) af Ina von Barm Kopimappe, oplæsningsbog, stor lamineret plakat samt audio-cd Ekstra plakat Ekstra oplæsningsbog Ekstra audio-cd "Vulkaner Den indre glød" af Lisbeth Steen Mortensen Kopimappe med 1 materiale-cd og 1 audio-cd. Dette er et certificeret læringsstilsmateriale til brug i natur/teknik eller geografi. 1.250 kr. XXXX 160 kr. XXXX 176 kr. XXXX 132 kr. XXXX 1.350 kr. XXXX "H. C. Andersen Svaneungen" af Alice Østergaard og Mariane Schmidt Kopimappe med 1 materiale-cd og 1 audio-cd. Materialet henvender sig til slutningen af mellemtrinnet og ældste trin. 1.250 kr. XXXX 6 læringsstilplakater i A3-størrelse: "Identificér din læringsstil" Til brug i de mindre klasser. 190 kr. XXXX "8 forsk. læringsstilsplakater" Sæt i A4-størrelse Sæt i størrelsen 50 x 70 cm SAMPAK: 5 A4 sæt + 1 stort sæt + 5 sæt postkort à 8 postkort 125 kr. XXXX 350 kr. XXXX 798 kr. XXXX 1 ulamineret plakat 5 ulaminerede plakater 10 ulaminerede plakater 1 lamineret plakat 5 laminerede plakater 10 laminerede plakater 50 postkort 100 postkort 90 kr. XXXX 400 kr. XXXX 690 kr. XXXX 150 kr. XXXX 700 kr. XXXX 1.290 kr. XXXX 150 kr. XXXX 270 kr. XXXX
Bøger og DVDer om læringsstile Foto Titel Pris ex. moms "Læringsstile i praksis - flere lærer mere" 2 Film på DVD (i alt 50 min.) 400 kr. Produceret af Marianne Rasmussen "Børns læringsstil - teori og praksis" af Svend Erik Schmidt I bogen præsenterer Svend Erik Schmidt den amerikanske teori om de 21 forskellige elementers betydning for børns læring i en lettilgængelig dansk version. Bogen forklarer begreber som elevens læringsstil, klassens gruppeprofil og lærerens undervisningsstil. I bogen skabes der en kobling mellem teorien om de mange intelligenser og børns læringsstil. "Fra undervisning til læring - Læringsstile i praksis" af Lena Boström Fra undervisning til læring -- Læringsstile i praksis beskriver teorien bag læringsstile. Desuden giver den praktiske eksempler på, hvorledes man konkret kan arbejde med læringsstile i skolen. Eksemplerne stammer fra svenske skoler. I Sverige har mani adskillige år arbejdet med læringsstile. 142,40 kr. 198,40 kr. "Artikelsamling om læringsstile" af Rita Dunn Dr. Rita Dunn har siden af begyndelsen af 1960'erne forsket i praktisk undervisning med udgangspunkt i det enkelte barns sanse- og erkendelsesmæssige styrkesider. I denne artikelsamling udgives for første gang på dansk en række af Rita Dunns artikler om læringsstile. Artikelsamlingen indeholder bl.a.: introduktion til læringsstile, artikler om læseundervisning, undervisningsstil, fleksible læringsmiljøer, eks. på konkrete materialer + gode råd om, hvordan man selv fremstiller dem. "Forældreguide om læringsstile" af Susanne Aabrandt. Tegninger: Susanne T P Dal. Dette hæfte handler om, hvorledes teorien om læringsstile kan bruges på en praktisk og anvendelig måde for forældre i forhold til deres børn. Forældreguiden kan med fordel bruges som oplæg til forældremøder, skole-hjem-samtaler etc. "Hvad enhver lærer og skoleleder bør vide om god læseundervisning" af Dr. Marie Carbo Dr. Marie Carbo har skabt og udviklet konceptet om læsestile, der kort fortalt er læringsstilen i relation til læsning. Dr. Marie Carbo har gennem mere end 25 år udviklet et læseprogram, der viser, hvorledes læseundervisning også den, der fungerer godt i forvejen kan forbedres ved at målrette læsemetoder og strategier til den enkelte elevs optimale måde at lære på. 176 kr. 43,20 kr. 236 kr.
Relevante informationer ved bestilling: Til: Vedr. forlag@adlandia.dk Bestilling Følgende materialer bestilles Antal Antal Antal Antal Antal Titel Titel Titel Titel Titel Navn Email Institution Adresse Postnr. og By Evt. anden ATT-person Institutionens telefon EAN-nummer Lille Mosevej 8 3050 Humlebæk Tlf: 4916 0182 Fax: 4916 0183 Mail: forlag@adlandia.dk