Breve til alle medlemmer om ændrede rettigheder



Relaterede dokumenter
Ny lov ændrer dine rettigheder (april 2010)

3B s repræsentantskabsmøde 2011

Repræsentantskabsmøde den 14. juni 2010

Referat organisationsbestyrelsesmøde

Dagsorden organisationsbestyrelsesmøde

Domea Aabybro Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, mandag den 22. april 2013 kl , på Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro.

Bestyrelsesmøde onsdag den 24. juni 2015 kl Elmelyparken 1D, Solrød.

KLAR TIL NÆSTE SKRIDT?

Referat organisationsbestyrelsesmøde

DAGSORDEN. til bestyrelsesmøde i BOLIGSELSKABET SJÆLLAND kl på Parkvej 83, 4140 Borup

Referat af organisationsbestyrelsesmødet

Referat. Den 7. maj 2014

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

AKTIV I BEBOERDEMOKRATIET. en startguide til beboerdemokrater i Lejerbo

DVB FYN LANGELAND Ekstraordinær Generalforsamling

Din bolig - dit hjem

Her udlejer vi boliger. Fællesventelisten Brumleby

Målsætningsprogram for Herlev Boligselskab

Bestyrelsesprotokol nr OTG

Velkomst ved formanden og optælling af fremmødte repræsentantskabs medlemmer. Der deltog 41 repræsentantskabsmedlemmer.

REFERAT FRA AFDELINGSMØDE

Brøndbyernes Andels Boligforening Afdeling 3

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Referat af organisationsbestyrelsesmøde

Boligforeningen i København Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Organisationsbestyrelsesmøde

Sådan fungerer afdelingsmødet

Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

3. O Præsentation af undersøgelsen Danmarks Bedste Boligselskab og tilfredshedsanalysen blandt beboervalgte.

Bestyrelsesmøde tirsdag den 21. april 2015 kl Deltagere:

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

Referat til organisationsbestyrelsesmøde

Dagsorden til organisationsbestyrelsesmødet mandag den 18. januar 2016 kl på Oscar Brunsvej 11 i det nye mødelokale

Organisationsbestyrelsens beretning for Brøndbyernes Andelsboligforening for 2010/2011.

Afdeling Hou. Referat fra afdelingsmødet den 26. august 2014, kl. 17,00. I mødet deltog: 15 incl. afdelingsbestyrelsen.

Svendborg Boligselskab af 16. januar 1945

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32

Hilsen fra redaktionen

Referat fra bestyrelsesmøde mandag den 13. juni 2016, kl , på kontoret Damhusvej 5, 5750 Ringe.

Valg af dirigent... 2 Godkendelse af årsberetning... 2 Godkendelse af årsregnskab... 2 Godkendelse af revisionsberetning... 2

Ny bestyrelse klar til vigtig epoke med reformarbejde

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Brøndbyernes Andels Boligforening Afdeling 3

Boligselskabet Futura Fredericia 99

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Referat organisationsbestyrelsesmøde

Til nye medlemmer af afdelingsbestyrelsen

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl , Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Hovedbestyrelsesmøde 9. januar 2018

God selskabsskik følg eller forklar

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

Strategi 2015 Af Villy Sørensen, formand for 3B

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Hømarken. Det vil jeg også i år.

Referat. Emne : Bestyrelsesmøde Deltagere : Bestyrelsen Tid : Torsdag den 7. september 2017 kl Sted : SPICE kulturcafé Udsendt : 31.

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

703 FUNKTIONÆRERNES BOLIGSELSKAB I LYNGBY/TAARBÆK KOMMUNE. Bestyrelsesmødet den 9. marts 2016 kl i bestyrelseslokalet Lyngvej 52, kld., Lyngby.

Boligforeningen i København Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Afdelingsbestyrelsesmøde

Referat organisationsbestyrelsesmøde

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I HØJBO DEN Søren bød indledningsvis velkommen og speciel velkommen til nyt hovedbestyrelsesmedlem

Revideret dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Heidi Jensen, formand Anne Cathrine Sørensen, næstformand Anna Hynding

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

Side. Øvrige deltagere: Fra Domea, Kundechef Frank Hansen. Der var afbud fra Anni Thomsen Nanna Møller Kristensen

Referat organisationsbestyrelsesmøde

Afdeling 12 - Katrineholmsalle

Kolstrup Boligforening Referat af ordinær generalforsamling Torsdag den 08. maj 2014

Boligselskabet Trollebo Referat ordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 8. juni 2011 kl i Figenparkens selskabslokaler Figenvej 18

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED HR S HUS REPRÆSENTERET VED EGEMAR & CLAUSEN DEN 6. DECEMBER 2011

Referat af bestyrelsesmøde af 15. november 2017 blev godkendt og underskrevet.

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 22. august 2013, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 36

Forslag, der ønskes behandlet på mødet, sendes til det lokale servicecenter: og skal være servicecenteret i hænde senest 14 dage før mødet afholdes.

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015

Referat af bestyrelsesmøde af 9. august 2017 blev godkendt og underskrevet.

Beslutningsreferat af: Referat nr. 4. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d kl

Retningslinje nr. 10 til afdelingsbestyrelserne

Dagsorden for organisationsbestyrelsesmøde

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 1. marts 2012 Kl , i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe.

Afdeling 65. Hou. Referat fra afdelingsmødet den 25. august 2015, kl. 17,00. I mødet deltog: 13 incl. afdelingsbestyrelsen.

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I HØJBO DEN

DALBO a.m.b.a. Referat fra det ordinære repræsentantskabsmøde den 31. maj 2018, som blev afholdt i fælleshuset, Birkeparken 24, 6230 Rødekro.

DALBO a.m.b.a. Referat fra det ordinære repræsentantskabsmøde den 30. maj 2016, på Folkehjem i Aabenraa.

3B s repræsentantskabsmøde 2009

Referat af bestyrelsesmøde den 30. august 2018

Organisationsbestyrelsesmøde den 2. februar 2015, kl KAB, Studiestræde 38, mødelokale 3, 3. sal, 1552 København V

Evaluering af besigtigelsesturen lørdag den 11. oktober 2014 skal vi gentage arrangementet (altså bare andre afdelinger)?

Ordinært afdelingsmøde vedrørende budget 2018 i AKB Lundtoftegade. Tirsdag den 19. september 2017, kl

Afd.75 - Havnen Notat fra byggeudvalgsmøde den 24. januar 2012, med materialevalg ved aptering, blev gennemgået af ART.

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 16. april 2012, kl. 16,30.

3B s repræsentantskabsmøde 2010

KTH startede mødet med, at byde de 2 fremmødte fra afd. 17 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde i boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden tirsdag den 24. maj 2011

Dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Kaare G. Graversen, Formand Helga Arildskov, Næstformand Lynge Andersen Lone Haue Bentsen

Transkript:

kanal3b Nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / April 2010 til alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere Breve til alle medlemmer om ændrede rettigheder af Solvejg von Barm, kundechef sbr@3b.dk 36.500. Så mange breve har 3B sendt ud om den nye udlejningsbekendtgørelse. Og det er så kun til de medlemmer, vi har adresse på. Alle andre bliver informeret via annoncer i aviserne her sidst i april. Det er ikke altid let, når der kommer ny lovgivning. Men denne gang har alle almene boligforeninger haft ekstra travlt med at efterkomme de krav, der ligger i den nye udlejningsbekendtgørelse, som er led i styringsreformen. Den nye lovgivning betyder nemlig, at medlemsnummeret ikke længere giver anciennitet på ventelisterne. Medlemsbevis intet værd Nye medlemmer af Boligforeningen 3B vil ikke få et medlemskort. De har nemlig ikke noget at bruge det til. Fremover skal man ikke betale medlemsandel, før man skriver sig på venteliste. Tværtimod er man automatisk medlem, når man skriver sig på ventelisten. Og først når man lejer sin bolig, betaler man et medlemsindskud sammen med det almindelige indskud til boligen. Forvirret? Det har vi også været. Men med de sidste vejledninger fra BL og svar fra ministeriet er vi sikre. Almindelige venteliste vigtig Hvis du ønsker at bevare din anciennitet, skal du skrive dig på den almindelige venteliste og betale det årlige ajourføringsgebyr. Og du kan kun stå på oprykningsventelisten, hvis du også står på den almindelige venteliste og dermed betaler to årlige gebyrer. Får samtidig login Alle skal svare på brevet, hvis de vil beholde ancienniteten. Men kun dem på oprykningsventeliste er tvunget til at bruge svarskemaet. Alle andre kan bruge vores online-service til at fortælle, om de ønsker at blive skrevet på ventelisten. Da vi nu skulle skrive til alle alligevel, benyttede vi anledningen til at oplyse det brugernavn og password, man skal bruge til selvbetjeningen. Håbet er, at langt flere fremover»vil klare sig selv«via nettet. Call-center klar Der vil komme en masse spørgsmål, selv om vi har forsøgt at forklare den lidt indviklede lovgivning på en enkel måde. Derfor har vi oprettet et call-center på telefon 70 23 76 66, som har åbent hver dag mellem kl. 10 og 14. Spørgsmål og svar på 3b.dk Vi har også lagt en masse spørgsmål og svar på www.3b.dk, og vi vil anbefale, at man forsøger at finde svar her, før man ringer til call-centeret. For selv om vi har fire linjer ind, har vi trods alt sendt 36.500 breve ud, så der bliver garanteret ventetid. Adressevask gav pote Selv om vi skrev ud til vores medlemmer i forbindelse med fusionen, valgte vi at få vores adresser»vasket«, så vi fik opdateringer om de ændringer, der er sket de sidste fem år. Der var således 6.873, som havde fået ny adresse, og 3.455 hvor adressen ikke matchede med vores oplysninger. 278 er døde uden, at vi har fået det at vide og så er der to, som simpelthen er forsvundet. Annoncer i landsdækkende aviser På trods af kvalitetssikringen kan der stadig være medlemmer, vi ikke har de rigtige oplysninger på. Derfor annoncerer vi her sidst i april i flere landsdækkende aviser og håber på den måde at nå de sidste med den vigtige information. 3B s repræsentantskabsmøde 2009 Stiller du op til bestyrelsen? På repræsentantskabsmødet den 14. juni 2010 er formand, 1. næstformand og 5 bestyrelsesmedlemmer på valg. Alle, der ønsker at stille op, har mulighed for at blive præsenteret i en folder, der sendes ud til repræsentantskabet sammen med den endelige dagsorden. 24. juni 2009 kl. 18 Imperial Hotel - Vester Farimagsgade 9-1606 København V 1 Stiller du derfor op til bestyrelsen, og vil du præsenteres i folderen, skal du senest 1. juni 2010 sende navn og telefonnummer til 3B, Anette Hertz, som så kontakter dig. Skriv gerne, hvornår på dagen det passer dig bedst at blive ringet op. Og for god ordens skyld: Det er naturligvis også muligt at stille op på selve repræsentantskabsmødet.

Nyt fra bestyrelsen af Anette Hertz, kommunikationschef ahz@3b.dk Bestyrelsen har holdt to ordinære møder den 4. og 23. marts og et heldagsseminar den 13. marts siden sidste udgave af Kanal 3B. Mødet den 4. marts 2010 På mødet den 4. marts 2010 orienterede forretningsudvalget kort om sit møde med afdelingsbestyrelsen i Hørgården om magelæg. Forretningsudvalget arbejder videre med sagen og kommer med en egentlig indstilling til bestyrelsen på mødet den 23. marts. Næste punkt på dagsordenen var styringsreformen, hvor bestyrelsen bekræftede, at man fortsat ønsker at opkræve medlemsindskud, selv om det kan være svært at få øje på fordelene ved fortsat at være en forening. Om nyt domicil blev gennemgået tre muligheder, nemlig at blive i Kronprinsessegade 14 (K14) og leje supplerende lokaler, sælge K14 og leje nyt kontor og at sælge K14 og købe nyt kontor. Bestyrelsen besluttede, at K14 sælges med henblik på at købe eller leje andet domicil. Den besluttede samtidig, at det kan ske nu, og at bestyrelsen vil tage stilling til eventuelle købstilbud. Køb af grund i Herlev Bestyrelsen har tidligere godkendt at undersøge muligheden for at købe en grund på Gl. Klausdalsbrovej og her bygge ca. 55 boliger efter AlmenBolig+ konceptet. På mødet den 4. marts godkendte bestyrelsen grundkøbet og samtidig at sætte penge af til at undersøge for forurening og udarbejde Skema A. Fælleskonferencen 2010 Fælleskonferencen holdes på LO-skolen i dagene 5. - 7. november 2010. Temaet er det boligsociale, og omdrejningspunktet bliver igen den fiktive afdeling Carlsgården, som deltagerne arbejdede med på sidste konference. Deltagelse forudsætter dog ikke, at man kender Carlsgården fra sidste år. Udlejningssituationen Set i forhold til 2009 er udlejningssituationen forbedret, men der er fortsat problemer i Dyvekevænget og med ungdomsboligerne i Egedalsvænge. Brohuset har to ledige boliger, og indtil der er bygget en stabil venteliste op her, vil der fortsat være periodevise problemer med udlejningen. Kredsvalgmøder - BL Kredsvalgmøderne i BL, hvor der vælges til kredsenes repræsentantskaber og bestyrelser, ligger alle i april. Valgene er for to år og giver også adgang til BL s repræsentantskab. Desuden er formand og næstformand for kredsene automatisk medlem af BL s bestyrelse. 3B stiller følgende op til de kommende kredsvalgmøder: Villy Sørensen, 1. kredsrepræsentant Steffen Morild, 1. kredsrepræsentant Robert Nielsen, 1. kreds suppleant Bent Frederiksen, næstformand 1. kreds Iris Gausbo, 9. kredsrepræsentant Bestyrelsen opfordrede derudover Egedalsvænge til at finde en kandidat til 2. kreds. Strategidrøftelser, In3B og X3B Formanden orienterede herefter om strategidrøftelserne i forretningsudvalget, og der blev givet en kort status på arbejdet med intranet (In3B) for medarbejderne og ekstranet (X3B) for bestyrelsen og afdelingsbestyrelserne, som forventes taget i brug sidst i maj. Mødet den 23. marts 2010 Magelæg mellem Hørgården og Københavns Kommune var igen på dagsordenen på mødet den 23. marts. 3B er interesseret i at sikre, at»firkanten«mellem Hørgården 1 og 2 og vores nye AlmenBolig+ bebyggelse på Trekantgrunden ikke bliver bebygget. Samtidig har 3B en klar interesse i at samarbejde med Københavns Kommune om udviklingen af Sundholm Syd for at sikre den bedste løsning for parkeringsarealerne langs med Hørgården 2. Det giver også mulighed for, at 3B kan være byg- og driftsherre på en ny Almen- Bolig+ bebyggelse på den del af Sundholm Syd, der ligger nærmest Hørgården 2 og Hørgården 3. Hørgården 2 har stemt nej til magelægget. I stedet indgås derfor magelæg mellem Københavns Kommune og Hørgården 3. Omkostninger til indretning og anlæg af arealet afholdes af dispositionsfonden, mens omkostninger til den løbende drift deles forholdsmæssigt mellem afdelingerne i området. Bestyrelsen bevilgede 60.000 kr. til et skitseprojekt. Fra dispositionsfonden bevilgede bestyrelsen 100.000 kr. til et projektforslag til en samlet ny belægnings-, belysningsog parkeringsløsning på Hørgården 2 s arealer. Bestyrelsen godkendte at blive bygog driftsherre på ny AlmenBolig+ bebyggelse på Sundholm Syd og bevilgede 125.000 kr. fra dispositionsfonden til skitseforslag til skema A ansøgning. Derudover bevilgede bestyrelsen Hørgården 1 og 2 erstatning for de udgifter, afdelingerne havde i forbindelse med sløjfning af haverne. Erstatningen bevilges fra dispositionsfonden. Styringsdialog og dokumentationspakke Afdelingsbestyrelserne inddrages i besvarelsen af de dele af data til dokumenationspakken, der er subjektive vurderinger. Der udarbejdes derfor et spørgeskema, som afdelingsbestyrelserne kan behandle på budgetformøderne (se eventuelt side 4). Vedtægter skal revideres Bestyrelsen har nedsat et udvalg, der arbejder på at revidere 3B s vedtægter, så de opfylder den nye lovgivning. 2

Bestyrelsen fik en kort orientering om arbejdet. Regnskab 2009 til orientering Bestyrelsen gennemgik et udkast til 3B s regnskab. Revisionen har endnu ikke afsluttet revisionen af foreningens regnskab, men alle væsentlige poster er gennemgået, og der forventes ikke større ændringer. Det endelige regnskab behandles på bestyrelsesmøde den 11. maj. Gennemsigtighed, valg og takster Administrationen havde til mødet udarbejdet en skitse til katalog over de ydelser, der er omfattet af administrationsbidraget samt katalog over tillægsydelser med prisliste. Ydelser, som alle beboere eller afdelinger varigt modtager på en ensartet måde, er omfattet af administrationsbidraget, mens andre ydelser er belagt med en pris. Administrationen har endnu ikke opgjort de forventede indtægter for 2011 ved de forskellige tillægsydelser, men når indtægtsbudgetterne foreligger, vil indtægten for tillægsydelser, som hidtil er leveret som en del af administrationsbidraget, blive brugt til at reducere administrationsbidraget. Derfor bliver den gennemsnitlige administrationsudgift pr. lejemål hverken dyrere eller billigere af den foretagne fordeling, og ved fastlæggelsen af budgettet for 2011 kan administrationsbidraget og administrationsudgiften pr. lejemål således holdes upåvirket af spørgsmålet om tillægsydelser. Bestyrelsen godkendte principperne, og administrationen arbejder videre med oplægget, som vil blive diskuteret på foreningsmødet. Det endelige forslag vil blive fremlagt på repræsentantskabsmødet i november. Beretning Bestyrelsen behandlede 1. udkast til beretning, og FU vil i samarbejde med administrationen arbejde videre med oplæg til milepæle for det kommende år. Sager om trækningsret Bestyrelsen bevilgede egen trækningsret på i alt 600.000 kr. til Vestergården 1 s projekt med kollektiv individuel køkkenudskiftning. I alt har 20 beboere vist interesse, men der er i projektet plads til op til 40 køkkener. Højstensgård fik bevilget egen trækningsret til tagrenovering på i alt 5,7 mio. kr. med den begrundelse, at der indgår opretning og forbedringer i projektet. Skema A På anbefaling af byggeudvalget godkendte bestyrelsen at give tilbud på 51 boliger på Birkedommervej opført efter AlmenBolig+ konceptet. Bestyrelsen gav desuden forretningsudvalget mandat til at give tilbud på Telemarksgade. Bestyrelsesseminar den 13. marts På seminaret den 13. marts behandlede bestyrelsen to overordnede temaer, nemlig fordeling af kompetence og strategi. Efter en gennemgang af den formelle fordeling af kompetence diskuterede bestyrelsen i grupper en case, der handlede om en fiktiv afdelings indkøbspolitik, samt en case, der handlede om ansættelse af nye medarbejdere i driften. Næste tema var drøftelse af, hvilken strategi 3B skal følge på kort og på lang sigt. Bestyrelsen drøftede således, om 3B skal vokse, hvordan ny teknologi kan udnyttes, den politiske struktur, presse og branding samt bestyrelsens arbejdsform. Drøftelserne gav anledning til overvejelse om nye fora, fx delt op efter område. Bestyrelsen vil arbejde videre med idéerne på de kommende møder. Bestyrelsen arbejder videre med strategidrøftelserne. Nye politikker Bestyrelsen vedtog politik for kurser for medlemmer af afdelingsbestyrelserne samt kommunikationspolitik. Begge politikker kan ses på www.3b.dk.

Styringsreformen spørgeskema og offentligt referat af Anette Hertz, kommunikationschef - ahz@3b.dk Spørgeskema til dokumentationspakke Som led i den nye styringsreform skal 3B lave en årlig redegørelse til kommunen med en række nøgletal samt vurderinger af den aktuelle status i de enkelte boligafdelinger. Til det har vi brug for afdelingsbestyrelsernes hjælp. I kender bedre end nogen forholdene i netop jeres afdeling. Administrationen har udarbejdet et spørgeskema, som afdelingsbestyrelsen i fællesskab bedes udfylde forud for de kommende budgetformøder. Skemaet afleveres til lokalinspektøren, som efter budgetformødet sørger for at give det videre til administrationen. Nogle af svarene bruger administrationen så til en boligsocial kortlægning, og den samlede kortlægning vil være tilgængelig for afdelingen senere på året. Offentlige referater Som led i styringsreformen skal alle referater fremover være offentligt tilgængelige, men det er ikke præciseret hvordan. Referaterne fra 3B s repræsentantskabsmøder ligger dog allerede offentligt tilgængelige på 3b.dk under Beboerdemokrati. Referaterne fra organisationsbestyrelsen lægger 3B fremover samme sted. Med hensyn til referaterne fra boligafdelingerne vil det være oplagt at lægge dem på afdelingens egen hjemmeside. Men nogle afdelinger hænger i stedet referaterne op i opgangene, andre igen sætter dem i en mappe på ejendomskontoret. Ingen personfølsomme oplysninger! Ligegyldigt hvordan referaterne offentliggøres, skal man dog huske, at personfølsomme oplysninger IKKE må offentliggøres. Derfor må fx klagesager ikke omtales i referatet, ligesom oplysninger om medarbejderne heller ikke hører hjemme i referatet. Hammerfed OBS fra Folehaven Af Anette Hertz, kommunikationschef ahz@3b.dk Et lille telt og en grøn græsplæne. Det var, hvad der skulle bruges, da et OBS-indslag om de nye regler for medlemmer af boligforeninger skulle optages.»det hammer, hammer fedt«.»medvind på cykelstierne«. De fleste ved allerede nu, at det Jacob Haugaard, der står bag. Og netop Jacob Haugaard blev udset til at fortælle borgerne i Danmark, at man ikke længere kan beholde ancienniteten ved blot at være medlem, men at man nu også skal stå på venteliste og betale et årligt gebyr. BL informerer Optagelsen af indslaget til Oplysning til Borgerne om Samfundet bedre kendt som OBS foregik i Folehaven den 23. marts 2010. Her servicerede lokalinspektør Peter Kare filmholdet, men ikke mindst Jacob Haugaard. Det er BL Boligselskabernes Landsforening der står bag indslaget, som også vil kunne ses på deres og på 3B s hjemmeside. Jacob Haugaard fortæller om de nye regler for medlemmer af boligforeninger. Jacob Haugaard er i øvrigt den eneste ikke-minister, der har sit portræt hængende på Christiansborg. Foto: Stefan Kai Nielsen Du kan læse BL informerer på www.bl.dk under Publikationer 1110 Udlejningsreglerne. Ny udtalelse fra Indenrigsog Socialministeriet om ventelistegebyrer m.v. 1210 Indbydelse til NBO s fornyelsespris 2010 1310 Løntabeller for Inspektører, HK ere og AC ere 1410 Foreløbig løsning på problemer med digital tinglysning 1510 Orientering fra Socialministeriet om nøgletal 1610 Udlejningsreglerne nyt om de særlige overgangsregler for boligforeningerne 1710 Ungdomsboligbidrag i 2009 og 2010 1810 Hvem skal betale multimedieskat? 1910 Lønstatistik 2009 2010 Overenskomst for ejendomsfunktionærer 2010

Nu starter byggeriet på Trekantgrunden af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder cgh@3b.dk AlmenBolig+ De 53 AlmenBolig+ boliger opføres som lavenergibyggeri. De vil derfor have en lav udgift til varme. Boligerne er desuden beregnet til familier, der selv vil yde en indsats til at få tingene til at fungere i hverdagen, og huslejen bliver ca. 6.650 kr. ekslusive forbrug for et 105 m 2 rækkehus. I oktober 2009 underskrev Københavns Kommune og KAB partnerskabsaftalen på de første AlmenBolig+ boliger, som 3B er bygherre på. Nu går byggeriet i gang. Daværende overborgmester Ritt Bjerregaard, borgmester Klaus Bondam og borgmester Mikkel Warming bød i oktober hindanden tillykke med aftalen om etableringen af de nye bebyggelser på Trekantgrunden på Amager. så vi efter den lange vinter kan starte op med selve byggeriet. Entreprenøren er Jönsson A/S, som vil stå for opførelsen af begge bebyggelser. Bebygelsen opføres som præfabrikeret, lette træbyggerier. Omlægning af kloak Men inden selve byggeriet går i gang, skal der først omlægges en stor kloakledning, som Københavns Energi har på grunden, og der skal foretages en oprensning af forurening. Kloakarbejdet forventes at gå i gang ved udgangen af april eller starten af maj. Derefter går selve byggeriet i gang. De to bebyggelser forventes færdige henover sommeren 2011. Byggeriets spæde start Projektet omhandler etableringen af 53 AlmenBolig+ rækkehuse og 75 plejeboliger. Siden da er der blevet arbejdet hårdt på at få de to projekter færdige og i udbud. Der er nu fundet en entreprenør, X3B 3B s ekstranet for afdelingsbestyrelser 3B s nye ekstranet, X3B, er i fuld gang, og det bliver forhåbentlig lanceret sidst i maj. Sig allerede til nu, hvis du og din afdelingsbestyrelse gerne vil på det kommende ekstranet. / ahz 5

Grønt er godt for øjnene Af Anette Hertz, kommunikationschef ahz@3b.dk At grønt er godt for øjnene det mente andemor i H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling:»rap! rap!«sagde hun, og saa rappede de sig alt hvad de kunde, og saae til alle Sider under de grønne Blade, og Moderen lod dem see saa meget de vilde, for det Grønne er godt for Øinene.«At grønt er godt for øjnene mener også Ionee Skovgaard fra 3B s byggeafdeling. Hun har sat sig for at sætte fokus på, hvordan arbejdet med udearealer kan ændre boligafdelingers image. - Der er himmelvid forskel på, om du som beboer kommer hjem og bliver mødt af rækker af cykelstativer på sort asfalt på vej hen til din opgangsdør eller om du bliver budt velkommen af store skræppeblade i bede, der skærmer for de lange rækker af cykler på den ene side og grønne buske, der skærmer for affaldscontaineren i den anden side. Om husmuren står nøgen eller om der vokser grønne planter eller endda blomster i det smalle bed, fortæller Ionee Skovgaard. Ionee Skovgaard, landskabsarkitekt i 3B For dyrt at passe Friarealerne får slet ikke den opmærksomhed, de fortjener. Det er langt fra tilfredsstillende, når dårligt image i så høj grad er knyttet til udearealerne. De skal i stedet have fokus og bringes i samspil med afdelingens omgivelser og den omgivende bydel. Et af argumenterne for at foretrække asfalt eller for den sags skyld græs er, at det er billigere at vedligeholde. At ejendomsfunktionærerne ikke skal bruge tid på nusse rundt med en hækkesaks og passe de grønne bede. Men sådan behøver det ikke være, mener Ionee Skovgaard: - Hvis man på forhånd i fx et renoveringsprojekt har tænkt pasningen af friarealerne ind, kan det sagtens vise sig, at de faktisk kræver mindre pleje, fortæller Ionee Skovgaard. Og det er netop det bevidste valg, en del af projektet»imageskabende udearealer«går ud på. Projektet er todelt og første fase omfatter planlægnings- og gennemførelsesfasen, mens anden fase handler om overlevering i garantiåret og de følgende år. Projektet gennemføres i AlmenNet-regi (www.almennet.dk). Friarealet indrammer»stedets liv«formålet med projektet er at styrke og udvikle samarbejdet mellem de involverede parter i renovering af friarealer, så beboerne får de bedste uderum. I 3B s byggeprogram står, at»bygningerne og bebyggelsesplanen skal fremme social aktivitet og fællesskab og være den helhed, der sammen med beplantningen indrammer»stedets liv«. Kombinationen af bygninger, bebyggelsesplan, beplantning, belægning og farver skal skabe den ro og orden, der giver rum til forskellighed. På samme vis lægger byggeprogrammet op til, at nære friarealer bruges til aktiviteter. Det kan ske ved at skabe oplevelser og samspil mellem bygninger og det grønne samt ved at skabe læ, lys og luft. For at leve op til den smukke målsætning, skal der afdækkes og fjernes nogle af de barrierer, der er for at få flere grønne og velfungerende udearealer i eksisterende boligafdelinger: Formidling, uddannelse og kommunikation i alle faser af renoveringen samt udvikling af en strategi, som sikrer optimal videndeling, er hele projektets omdrejningspunkt. - Landskabsarkitekt, beboere og dermed afdelingsbestyrelser samt driftspersonale har hvert sit speciale. De har ikke altid fokus samme sted og min drøm er at udvikle et værktøj, der kan hjælpe projektdeltagerne med at få stillet de rigtige spørgsmål og dermed få de rigtige svar på det rigtige tidspunkt. Det er, hvad jeg mundret kalder»projektet granskes i formsprog og materialevalg«i min projektbeskrivelse. Målet er, at både proces og produkt bliver»en god historie«og at den grimme ælling bliver til en smuk svane. Skal vokse sig smukkere En ting er, at vi får sat fokus på, hvad landskabsarkitektens tanker i praksis betyder for den daglige vedligehold. At vi sikrer, at landskabsarkitekten forstår de vilkår, driftens personale arbejder under og forstår, hvad det var, beboerne havde i tankerne, og tager højde for de erfaringer, beboerne har gjort. At alle parter får værktøjer til at se ud over, hvad»vi plejer«at gøre. Når alt det er på plads, skal de flotte nye udearealer også være flotte i årene fremover. Og det er ikke en selvfølge, mener Ionee Skovgaard: - Udearealer og beplantning er ikke»færdige«, når de nyrenoverede arealer overtages af boligforeningen. Træer skal vokse til, busketter og plantebede kræver særlig pleje. Ofte har vi set, hvordan manglende fokus på pasning og vedligeholdelse resulterer i slidte og misligholdte udearealer, der slet ikke afspejler de idéer, der oprindeligt lå bag. Derfor handler anden del af projektet om ved workshops, kurser og mentorordning at sikre, at driften har den kompetence og tid samt materiel, der skal til at pleje udearealerne efter hensigten, så de store investeringer ikke forfalder, men rent faktisk bliver smukkere med årene, understreger Ionee Skovgaard.

Bibliotek og byttehjørne i Lønstrupgård Af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder cgh@3b.dk I Lønstrupgård har nogle beboere stået for at oprette et bibliotek og et byttehjørne, der både er med til at passe på miljøet og samler beboerne. Mandag den 1. marts 2010 åbnede byttehjørnet og biblioteket i Lønstrupgård. Det skete på behørig vis med kaffe og kage kl. 18-20. Begge initiativer er drevet af beboere og er en fordel for både miljøet og fællesskabet i afdelingen. Lån eller byt en bog Skipper Widstrup har fået biblioteket op at stå og har selv bidraget med en stor samling bøger. Andre beboere har i tiden op til åbningen af biblioteket været forbi med flere bøger. Selv på åbningsaftenen kom beboere med bøger til biblioteket en kom endda med tre store papkasser med bøger. Tanken er, at beboerne kan komme forbi og låne en eller flere bøger kvit og frit, og mange har allerede sagt, de synes, det er en rigtig god idé. - Vi har omkring 4.000 bøger, både nye og gamle, som beboerne kan låne. Her er der ikke noget med at blive skrevet op. Og hvis man har lånt fx 10 bøger, som man gerne vil bytte med 10 af ens egne bøger, så kan man også det, fortæller Skipper Widstrup. Hyggehjørne og bogsnak Allerede kl. 18.10 trådte de første besøgende til biblioteket ind ad døren, og hurtigt gik snakken om forfattere og bøger og alt muligt andet interessant. Kort efter havde den første beboer fundet et par børnebøger, hun gerne ville låne og læse højt for sit barnebarn. I et hjørne står to magelige lænestole på hver side af en gammel standerlampe. Stolene har Skipper fundet i storskraldet, og lampen er doneret af plejehjemmet ved Lønstrupgård. Ved den ene væg står et skrivebord, som er doneret af en beboer, og reolerne, der er fyldt med bøger, har de fået af det nye kulturhus. På væggene hænger omkring 100 fotografier af forskellige forfattere med navn, så beboerne kan få ansigt på forfatterne til de bøger, de læser. - Tanken er, at beboerne kan komme herned og låne bøger, men det skal også være et hyggehjørne, hvor man kan sidde og læse eller snakke om bøger og forfattere. På sigt kan det være, vi laver en litteraturklub, fortæller Skipper Widstrup, inden han engageret starter en længere samtale med en beboer om nogle af bøgerne. Godt for miljøet I den anden del af Lønstrupgård kan beboerne aflevere legetøj, nips, lamper, stole, mindre borde eller andre ting, som andre kan få glæde af. Lønstrupgårds beboere kan kvit og frit hente ting til eget forbrug i Byttehjørnet. Byttehjørnet er et eksempel på direkte genbrug, da man undgår at smide ting ud, som andre kan have glæde af. Beboerne kan spare penge, da de undgår at købe nyt. Mængden af dagrenovation bliver desuden mindre, og det kan betyde et mindre dagrenovationsgebyr for afdelingen, samtidig med at beboerne er med til at passe på miljøet. På samme måde er biblioteket med til at gavne miljøet. Supermarkeder sælger i dag billige bøger, og flere køber derfor bøger, som bliver smidt ud, når de er læst. Et fælles bibliotek skåner miljøet, da bøgerne bliver læst flere gange, inden de bliver til affald. Bytte bytte ting og sager Af Freddy Christiansen, medlem af afdelingsbestyrelsen i Lønstrupgård Mandag den 1. marts åbnede Byttehjørnet i Lønstrupgård i Vanløse med en lille reception med vin, sodavand og snacks. Byttehjørnet har været længe undervejs, men med økonomisk støtte og opbakning fra Københavns Kommune lykkedes det at få startet projektet. Københavns Kommune leverede streamers og andet PRmateriale samt en lille økonomisk håndsrækning. Byttehjørnet havde åbnet for indlevering af ting og sager to gange forud for selve åbningen, og der kom rigtig mange ting ind, så det var et veludstyret lokale, der kunne byde de første mange»kunder«velkommen. Idéen med byttehjørnet er, at man tager noget med og tager, hvad man synes, man kan bruge hos sig selv. Der er derfor ingen penge parterne imellem men rent bytteri. Byttehjørnet holder åbent hver onsdag mellem kl. 18 og 20 og drives af en række frivillige beboere, der for de flestes vedkommende meldte sig på selve åbningsdagen. Allerede de første gange, der havde været åbent, har der været mange besøgende, og flere effekter er kommet til. Nu håber afdelingsbestyrelsen bare, at lokalet ikke alt for hurtigt vil vise sig at være for lille! 7

Bestil et besøg af Max100 karavanen Af Anette Hvidberg Velk, energi- og miljøkonsulent ahv@3b.dk tiv, hvor beboerne får besøg af Max100, der lærer dem om vandbesparelser. Det er bl.a. muligt at gennemføre en forhindringsbane, hvor beboerne lærer at se, om et toilet løber, at aflæse vandmålere, at fylde vaskemaski- Sæt fokus på beboernes vandforbrug. Bestil et gratis besøg af Københavns nen ordentlig op, at sætte en perlator i Energis Max100 karavane næste gang, vandhanerne osv. Beboerne kan dyste I har budgetafdelingsmøde eller sommerfest (gælder kun afdelinger i Køben- forhindringsbanen, og der kan eventuelt om, hvem der hurtigst kan gennemføre havns Kommune). gives en præmie til den bedste. Max100 karavanen er et sjovt initia- Det er også muligt at få Københavns Finn fyldte 50 med stil og højt hurra Fredag den 12. februar holdt økonomichef Finn Palama Larsen reception i anledning af sin 50 års fødselsdag. - Tak for, at I alle er kommet i dag. Og tak for din tale, Finn nårh nej, du hedder jo Bent. Jeg bliver ofte kaldt Bent, og jeg hørt, at du indimellem bliver kaldt Finn, indledte Finn sin takketale og fortsatte med at fundere over sin nye alder: - Ja, 50 år det er ikke til at fatte. Så kommer økonomimanden jo op i mig, og så er spørgsmålet, om 50 år er afskrivning eller værdiforøgelse. Nogle siger, at alder giver tålmodighed måske ikke lige for mig, mente Finn Finn afsluttede sin tale med at takke alle for samarbejdet i 3B og et»3b længe leve«! / cgh Kanal 3B Kanal 3B udgives af Boligforeningen 3B / Kronprinsessegade 14 / 1306 København K Telefon 70 20 76 00 / 3b@3b.dk / www.3b.dk Redaktion Bent Frederiksen, ansv. / Villy Sørensen / Steffen Morild / Robert Nielsen / Anette Hertz / Camilla Gregers-Høegh. Layout Mette Egemose Hansen Sendes til alle afdelingsbestyrelses medlemmer i 3B, alle ansatte samt samarbejds partnere Oplag 800 - eget tryk / Næste nummer er maj 2010 NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg / Deadline er den 18. maj 2010 8 Energi til at give mere dybdegående information om fx tilskudsordning til udskiftning af toiletter og vandmålere samt etablering af faskiner. Læs mere om Max100 karavanen og Københavns Energis vandsparekampagne på www. KE-max100.dk. Bestil et besøg af karavanen hos vandsparerådgiver Charlotte Storm via e-mail chas@ke.dk eller på telefon 27 95 41 33. Kalender Repræsentantskabsmøde 14. juni og 25. november 2010 Bestyrelsesmøder 11. maj, 9. juni, 24. juni, 10.-11. september, 14. oktober, 25. november, Forretningsudvalg 31. maj, 24. august, 1. september, 20. september, 5. oktober, 10. november, 7. december Fælleskonference 5.-7. november 2010 Kurser 16. august 2010 - Fremlæg på afdelingsmødet sådan! Nyt om personalet Goddag til: Mette Høgel, Byg Mikkel Lundby-Hansen, Økonomi Gitte Frost, Kundeservice Brian Raahauge, Energi- og miljø Ole Skjellerup, Kokkedal på vej Jesper Dahl Hansen, Højstensgård Hans Christian Schalde Petersen, Folehaven Farvel til: Lars Mann Pedersen, Højstensgård Niels Balling, Partnerskabet Jørgen Rene Frank, Apostelgården Leon Riis Sørensen, Folehaven Finn Hansson, Hørgården