PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nr. Søby - Heden Sogne Nr. 4 - Sept. - Nov. 2009

PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: ankj@km.dk Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Organist: Per Hyttel Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 Kontaktperson: Dorthe Helsinghoff Hedebovej 10, Heden Tlf. 22 73 50 49 Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: nshkirker@mail.dk Mandag er fridag Kirkesanger: Kristina Hædelius-Strikkertsen Vikar er: Mai Drost Nielsen Kirkeværge: Erik Ellebæk Hedebovej 6, Heden 5750 Ringe Tlf. 40 37 16 65 Kasserer: Mogens Riber Skolegyden 9, Nr. Søby Tlf. 64 41 50 32 Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pyntningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og til arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Alex s Taxa kører ring tlf. 62 66 12 02. Redaktionen: May-Britt Alstrøm, Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Carsten Burmeister, Steen Christensen og Anders Kjærsig. 2

LEDER Vejret har været en god blanding af sol, skyer og regn. I den forstand har det været en rigtig dansk sommer. Hverken hedebølge eller konstant jævn regn. Og den rigtige danske sommer med blandingsvejr er nok det, vi har det bedst med. Bliver det for varm, brokker vi os, og det gør vi også, hvis det regner. Grillen er brugt hyppigt i år. Cykler man gennem Nr. Søby ved spisetid, kan man lugte grillkul ved hvert gadehjørne. Det er en herlig duft, der kun fremkalder gode minder. Og så er der ikke noget bedre end grillmad, lavet i det fri og spist samme sted og med venner man kan li. Man spiser også med en anden hastighed, når der foregår i det fri. Vi tager os tid til måltidet og taler sammen. Træerne bugner af frugt i år. Både nødebuske og æbletræer er tunge af frugt. Det må være kombinationen af regn og sol. Og er der meget frugt, kommer der også mange insekter. Og er der mange insekter kommer der også mus. Der er fødekædens logik. I skrivende stund har jeg fået seks små killinger. Katten fødte dem i fodenden af sengen. Det er vitterligt livsbekræftende at se en sådan fødsel. Her bliver man klar over, hvor ukueligt livet er. Og heldigvis. Med disse ord ønsker jeg alle et godt efterår. Anders Kjærsig 3

DANMARK - LÆNGE LEVE Skal man finde ud af, hvad det danske er, så skal man gå til Højskolesangbogen. Her er alle de sange, som priser den danske nation, samlet. Gamle og nye sange, som hver på sin måde giver udtryk for den danske selvforståelse. Engang var en nationalsang en lovprisning og en hymne til fædrelandet. Det var en slags kærlighedserklæring en forelskelse. Det er det ikke mere. I dag er en nationalsang et stykke poetisk litteratur, som beskriver den danske natur. Ord som nation og dannebrog er så godt som fraværende, og det er utænkeligt at bruge begreber som fædreland og modersmål. Dette bliver man klar over ved at sammenligne nogle af de nye nationale sange med de gamle. Både Oehlenschläger og Grundtvig kunne tage munden fuld og med store ord hylde det danske land. De beskriver også naturen men ikke uden, at den hæftets på en udtalt national følelse. Det er Danmarks guldalder både hvad angår kunst og sprog: Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger, som virke, hvad han kan! Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå. Det er Oehlenschläger. Grundtvig skriver det således: Kærlighed til fædrelandet er den sande odelsret, kærlighed og intet andet elsker op en helteæt, kærlighed in pagt med ånden den får altid overhånden. I 1850 skriver H.C. Andersen I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme. Samme år sætter Rung melodi til versene. Det er året efter grundlovens indførelse. Danmark er nu blevet en nation, og der er vel ikke en sang mere rammende en Andersens. I den nuværende højskolesangbog har den fået tre forskellige melodier. Det er interessant at se, hvorledes disse melodier forandrer sig i takt med moderniseringen og afviklingen af nationen. Hos Rung får den ikke for lidt. Melodien er pompøs og storla- 4

dent. I slutningen af hvert vers gentages strofen: Dig elsker jeg. Det gør den ikke i de to andre nodebilleder. Man er ikke i tvivl om hensigten: Danmark er ikke blot et stykke natur men en forelskelse og dermed en kærlighedserklæring. I dag ville det være svært at synge Andersens sang på Rungs melodi. Det er vel kun Dansk Folkeparti, Tidehverv og andre nationale grupper, der kan det. Den er ganske simpel alt for patetisk, og man bliver lang i spyttet og nærmer sig det nostalgiske og resignerende. I 1926 kommer Schierbecks melodi. Det er den, de fleste kender. Her er nodebillede reduceret, og vi har fået en skrabet version, som passer til mellemkrigstiden. Det bombastiske er borte og det gentagende jeg elsker dig er væk. Den har stadig en reminiscens fra Rung, men den er til at synge, uden man bliver nostalgisk. I 1995 kommer så den sidste melodi. Den er skrevet af Sebastian. Her er alt prompt og pragt borte, melodien er enkel, og man mærker popens minimalistiske tonebillede. Et tonebillede som kunne bruges til stort set en hvilken som helst sang. Det nationalistiske bliver på den måde nedtonet og melodien får et internationalt snit. Vi synger den uden de store lovprisninger og uden det patetiske skær, som er over Rung. På denne måde bliver en 160 årig gammel sang nutidig. Blot ved at skifte nodebillede har sproget og stemningen ændret karakter. Den er blevet postmoderne og er som sådan i tråd med de øvrige nye nationale sange, der er i Højskolesangbogen. Til gengæld er de nye sange skrevet i et sprog, som ikke lovpriser men skildrer Danmark. Ikke mindst dets natur. De fastholder det nationale men i lyset af det internationale. Lokalitet bliver nu set i relation til globalitet, og glæden ved Danmark og det danske er ikke længere bevidstheden om grænser men derimod vores sans for at være grænsespringende, at vi er åbne for det fremmede og anderledes. Lad os se på et par stykker. Fra rocken og popen er der to nationale sange i Højskolesangbogen: Shu-bi-duas: Storken er en dejlig flyver fra 1978. Her kan man stadig mærke det nationale. 5

Der er ikke en kritik af vores nationale lukkethed og de priser Danmark som både dejlig og yndig. Otte år sener kommer Gnags med Lige meget hvem du er. Her forvandles storken og storkereden, et dansk nationalsymbol, og der åbnes for diversitet. Der står i omkvædet: Jeg kravler op i en stang til det hjul de engang kaldte storkereden og råber: Længe leve mangfoldigheden. Hermed er vi fremme ved nutiden. Også selv om det er femogtyve år siden. Nu er ord som multikulturel, multietnicitet, multireligiøs, global, diversitet og mangfoldighed kodeord. Danmark er ikke længere en nation, man lovpriser som unik, selvstændig og beskyttet af grænser. Nu skal vi være grænsespringende, tolerante og åbne. I 1990 vinder den århusianske sangskriver og øko-trubadur Søren Eppler Grænseforeningens konkurrence om en ny dansk sang. Den hedder Stenen slår smut. Den har en enkel melodi. Lidt lige som Sebastians genkomponering af Andersens nationalsang. Sangen er på syv vers. Gennem sangen sker der en transformation. Den starter med det danske og nationale og ender med det globale og internationale. Moralen i sangen er, at vi som land og folk ikke må lukke os men bør være åbne over for farver og forskelligheder. Det beskrives med et billede af en larve, som bliver til en sommerfugt. I begyndelsen er sommerfuglen en hvid kokon. Både farve og lukkethed repræsenterer det nationale. Men gennem sangen forvandles kokonen til en farverig sommerfugl, der flyver ud over grænser. Farverne og det fri vingefang repræsenterer det åbne og mangfoldige: Danmark, i dag når jeg ser på dig vågner mit hjerte igen fuldt som kokonen, der åbner sig helt ud i verdenen siger larven farvel springer ud af sig selv og bliver en anden. Den samme forvandling finder vi også i redaktør og sangskriver Beatrice Vibes: En stribe grønt fra 2004. Hun taler om en ny berigelse i tiden. Nemlig, at vi som 6

danske skal være vores nationale bevidsthed klar ved at være åbne for fremmede og ved at tage imod mennesker med andre kulturelle evner og mønstre. Og der kunne nævnes flere nye sange med samme trivielle budskab. Om ikke andet: Forvandlingen er en realitet. I hvert tilfælde i sangene her. Men det er også en realitet i selve højskolesangbogen og dermed på højskolerne. Det er jo disse sange, som er kanoniserede og dermed anvendes og synges af alle de, som frekventerer de danske højskoler. Det er også derfor at flere af kernesangene er oversat til engelsk. Højskolerne er ikke længere frie danske højskoler, men er i stedet blevet internationale og orienteret mod etnisk diversitet. Og vil 7 man være åben, er man nød til at tale et sprog, som folk kan forstå. Derfor bliver det på engelsk. Jeg har selv prøvet at synge Benny Andersens Se, hvilken morgenstund! på engels. Look, real daylight soon. Det er en mærkelig oplevelse. Det er som om stemme og stemning ikke passer. Det samme gælder for Grundtvigs: Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. På engelsk: A plain and active, joyful life on earth. Nu kan kineserne også synge Grundtvig, og dem har der været mange af på de danske højskoler. Men det må unægtelig være mærkeligt for en kineser at synge om et jævnt og muntert liv. Har man været i Beijing, så er det ikke det første, man tænker på. Det er ikke jævnt men et ujævnt og stræbsomt liv på jord. Og endelig: Hvorfor har man ikke oversat Der er et yndigt land til arabisk. Så kunne muslimerne også være med. Det bliver nok næste gang, vi får en ny udgave af højskolesangbogen. Danmark længe leve! Anders Kjærsig

EN LEGENDE OM ØNSKER En gammel legende fortæller om en mand, der havde gjort et eller andet, som Gud ville belønne ham for - og det kom til at ske efter det klassiske mønster. En engel blev sendt ned til ham for at give ham tre ønsker og med pålæg om, at de både blev fremsat og opfyldt! Manden tænkte sig så længe om, at englen for at hjælpe ham i gang - men også at prøve ham - spurgte: Nu da du har denne chance, ønsker du da ikke, at al ufred og krig på jorden må ophøre for altid?? Nej, svarede manden, efter at have tænkt sig grundigt om, for da ville jeg gribe forstyrrende ind i andre menneskers livsforløb og hindre dem i at udvikles gennem deres egne erfaringer. Men, spurgte englen videre, ønsker du da så ikke, at alle mennesker må have lige meget af verdens goder, så at ingen må være for rig og ingen for fattig? "Nej, svarede han, hvis alle forskelle udjævnedes med ét, ville der ikke være brug for den enkeltes personlige indsats. - Jeg kan således slet ikke ønske noget for andre, fordi alt er nedlagt i dem selv. Alle de kræfter, der skal hjælpe dem fremad, eksisterer allerede i dem og har mulighed for at udvikles på naturlig måde efter Skaberens love og Hans vilje. Englen nikkede - ganske tilfreds: Det betyder altså, at du ikke kan ønske noget for andre? Et næppe synligt nik bekræftede englens konstatering. Men, sagde englen, du skal bruge dine ønsker - det har jeg ordre til at sørge for - så nu må du ønske noget for dig selv! - Ønsker du dig penge? Nej, hvad skulle jeg dog med en sum penge, når jeg ved, at den eneste måde, hvorpå jeg med virkelig glæde kan skaffe mig det fornødne, er at ved at udføre et arbejde. Alt, hvad der er ud over det fornødne, volder jo kun besvær! Og manden tilføjede - nu uden nogen tøven: Nej, ikke noget som helst ønsker jeg mig anderledes - for alt er efter Guds vilje. - Men når jeg nu skal udtrykke et 8

ønske, må det være, at jeg altid kan se dette som en sandhed. Men englen insisterede: Du har endnu to ønsker, og du skal bruge dem! Da svarede manden: Så ønsker jeg mig, at jeg altid - til min sidste stund på jorden - må bevare evnen til at kunne begejstres! Mit tredje og sidste ønske skal så være, at jeg - indtil mit sidste åndedræt på jorden - af hele mit sind og hele mit hjerte må kunne gå varmt og inderligt og ind for det, jeg således begejstres for! Carsten Burmeister NR. SØBY FONDEN Vi havde i sidste nummer af Sognet en længere artikel om Nr. Søby Fondens oprindelse og historik. Vi har i fondens bestyrelse diskuteret, hvor tidssvarende fonden er. Både hvad angår økonomi og målformulering. Efter skolen er lukket, virker den ikke længere tidssvarende. Derfor har vi besluttet at indkalde til en offentlig debat. Her kan vi vende og dreje fondens fremtid - hvad den skal bidrage til og i hvilken omfang. Dagsordenen er følgende: Debatmøde i Nr. Søbyfonden torsdag d. 17. september 2009 kl. 19.00 i konfirmandlokalet. 9 DAGSORDEN: 1. Sognepræst Anders Kjærsig redegør for fondens mulige fremtid: Fondens historik Fondens målformulering i forhold til nutid Redegørelse for muligheder for Fonden: - Fonden forbliver som den er, eller - Man ændrer fundatsens formulering, så den passer til nutiden, eller - Opløsning af Fonden 2. Diskussion om de tre muligheder

HUNDE FOR GUDS NÅDE! Vi er alle hunde for Guds nåde. Sådan kan man starte prædikenen, og så er temaet slået an. Ikke mindst med kvinden som forbillede. Hendes tror er stor, fordi hun ikke blot bliver kaldt en tæve, en hund, en køter, men selv sammenligner sig med dette utålmodige dyr. Hunde lever nemlig af de smugler, som menneskene giver dem. De skaffer ikke sig selv føde, men får det hele foræret specielt hvis de er gode til at plage og det er hunde som regel. Hvem har ikke set en stor tyk køter stå der med savl ud af munden for blot at få en lille bid af det, der er på bordet. Og den bliver som regel siddende og er svær at få til at lystrer og høre efter før, den får sin vilje. Den melankolske, satiriske og kvindehadende forfatter Gustav Wied skriver et sted: Børn, kvinder og hunde er lykkelige men vi mennesker er det ikke. Det er satire, men det er ikke sandt. Vi er alle ulykkelige og med mellemrum lykkelige men den, der plager, har en fordel frem for den melankolske, satiriske og selvhøjtidelige, og det er, at han vil have noget, koste hvad det vil. Der er noget, man søger, et eller andet, man mangler, noget man er utilfreds med og vil gøre modstand i mod. Sådan skal vi forstå kvinden i fortællingen. En gammel præst fra Vestjylland, Agner Frandsen, skrev om kvinden: Fattig du gjorde dig med flid men du holdt sgu aldrig op med at plage og bede din lille skid. Og det er ganske rigtig. Ulempen ved at være rig er, at man ikke længere behøver at plage og bede og være utilfreds med tingenes tilstand. Der er med andre ord noget dynamisk over kvindens væsen, hun falder ikke sådan uden videre til patten og godtager ikke, at tingene blot er, som de plejer at være. Det kunne vi lære meget af i en verden, hvor finanskrisen nærmest ligner et overskudfænomen. Som en dreng sagde til mig for nylig: Hvis vi nu er ved at være fattige, kan vi så sammenligne os 10

med dem i Sudan? Godt spørgsmål min dreng, du har forstået mere end Stein Bagger og hele slænget af korrupte pengemagere. Vi kan ikke købe os til alt. Til gengæld kan vi med rigdom fravriste os glæden ved ikke at turde plage, bede og ønske. Og det er der faktisk meget liv i: at plage og ønske. Har man ikke lyst til at ændre tingenes tilstand, er man så levende? Valgmenighedspræsten Helge Elbek skrev for mange år siden en prædikensamling med den rammende titel: Troens Glemsel. Overskriften var han nået frem til ved at læse teksten til anden søndag i fasten (Matt. 15, 21-28). Kvinden har nemlig ikke glemt troen og har ikke blot gjort den til en pæn og afpoleret del af hendes ellers polerede liv hvis hendes liv nu havde artet sig sådan: at være poleret. Det har vi andre til gengæld. Vi har gjort troen til en vare, en slags indkøbsliste, der kan sammenlignes med de indkøbslister, vi har med, når vi frekventerer Bilka og andre varehuse: Her skal man have smør, brød og ost garneret med lidt tro og en smule muzak. Som rockmusikeren Johnny Madsen skriver: Livsanskuelser købes i Fakta. Bliver vi lykkelige af det? Og er det tro? Vi griber selv tingene på hylderne, uanset om det er åndelige eller materielle varer. Men de brødkrummer, der ligger på bordet, og som hunden ikke kan give sige selv, dem kender vi ikke og vil ikke vide af. Heller ikke i overført betydning. Havde vi kvindens tro, så var det polerede erstattet med oprør og opgør. Søren Krarups far, Vilhelm Krarup, har skrevet en genial prædiken over denne tekst. Ikke mindst over kvindens tro specielt med henblik på hendes ukuelige plageri. Han sammenligner troen med det, Løgstrup senere kalder: Vilje til opgør og oprør. Hermed er troen ikke blot inderlighed men udadvendthed, en slags retten sig ud mod verdenen i viljen til at ville forandre den. Man er med andre ord ikke tilfreds med tingenes tilstand, og troen er således den drivkraft, som får kvinden til at gå i rette ikke blot med mennesker og samfund men med Gud 11

selv. Man kunne jo spørge: Er troen det samme som kamp? Det samme som vi finder i den gammeltestamentlige beretning om Jakob, der i en drøm slås med Gud selv og griber fat i ham for at fravriste ham velsignelsen? Det er ikke utænkeligt. Tro som opgør med Gud - eller tro som en slags opbyggelig vantro. For en del år siden skrev den kontroversielle og nu afdøde teologiske professor Johannes Sløk en bog, der lige netop havde titlen: Herre giv mig mere vantro. Det er selvfølgeligt et paradoks, men i lyset af kvindens tro er det ikke helt ved siden af. Sløk var også en rebel, en oprører ligesom den gamle Krarup; ligesom Ebbe Kløvedal Reich var det, og Ole Grünbaum og Hans Hauge er det. Og ikke mindst som Grundtvig var det: Tro som opgør og oprør. Tro som bønnen til Gud om at ændre tingenes tilstand. Kvinden havde en syg datter og ønskede kun, hun skulle blive rask. Derfor forsatte hun med at plage og bede indtil det sidste. Hun kæmpede med Gud for at fravriste ham ikke blot velsignelsen men hans barmhjertighed og nåde. Hjælp mig, skreg hun, hjælp mig og helbred min datter. Så konkret var bønnen og så voldsomt og udadvendt og grænsespringende var hendes tro. Disciplene blev træt af hendes plageri, det blev de nærmeste, vennerne og de bekendte også. Selv Jesus blev træt af plageriet, så træt, at han nødvendigvis måtte gøre hende til et forbillede på tro. Først var der Abraham. Han blev et forbillede på tro, fordi han i lydighed til Gud var i stand til at slå sin eneste søn ihjel, den dreng han elskede højest, for at vise Gud, at han troede på hans ord. Kvinden i fortællingen gør det modsatte: Hun prøver Jesus og dermed Gud for at frelse sin datter. Hun er en omvendt Abraham og bliver således i en kristen sammenhæng troens forbillede. Ikke ved at være lydig men ved at være ulydig, ved at plage, kæmpe og slås. Det kendte Grundtvig alt til. Han sloges også - både med tiden, kulturen, samfundet og kirken. 12

Kvindelil! din tro er stor, ske dig, som du ville! I det rige nådes ord sprudler livets kilde. Gerne det ved hunde små sig som kvinden ligner, når kun smugler det kan få af, hvad Gud velsigner. Han blev sågar lyst i band og afskediget og nægtet adgang til et kirkeligt embede. Men ikke desto mindre holdt han ud. Derfor skrev han salmen om kvindens tro: Lad os derfor gøre som kvinden: Lad os alle blive køtere af Guds nåde. Hellere en utilfreds hund end et tilfreds og selvfedt menneske. Anders Kjærsig BESKÆRING AF LINDETRÆER Til vinter bliver vi desværre nødt til at beskære lindetræerne ved kapel-kirkegård-graverhus i Nr. Søby. Der er med tiden blevet så mange udgåede og rådne grene i trækronerne, at det er blevet farligt at færdes under træerne. Hver gang det blæser, falder der både store og små grene ned, og selv en lille gren kan slå hårdt, fordi den falder så mange meter. Da der dagligt færdes mange personer under træerne, og jævnligt holder biler, er der en stor risiko for, at nogen kommer til skade, eller der sker skade på biler. I maj måned i år, faldt der en stor gren ned over graverhuset. Det resulterede i flere ødelagte tagsten. Der er åbenbart den svaghed ved gamle lindetræer, at grene går ud i toppen. Derfor ser man mange steder, at lindetræer er blevet stynet. 13

AKTIVITETSKALENDER 01.09. Konfirmander starter d. 1. september kl. 8.15. 20.09. Høstgudstjeneste kl. 10.00 i Heden kirke. 27.09. Høstgudstjeneste kl. 10.00 i Nr. Søby kirke. Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet på et rundstykke og en kop kaffe i konfirmandlokalerne. Alle er velkomne. 01.11. Alle helgens gudstjenesten er samlet om aftenen i Heden. Her medvirker Munkekoret kl. 19.00. PROGRAM FOR HUMLEHAVEN Gudstjenester: Onsdag 30. september kl. 14.00 Onsdag 28. oktober kl. 14.00 Onsdag 25. november kl. 14.00 Thue Petersen Anders Kjærsig Thue Petersen Onsdagsklub - mindre arrangementer: Onsdag 9. september kl. 14.00 Musik med Johannes Onsdag 7. oktober kl. 14.00 Banko Onsdag 11. november kl. 14.00 Johannes spiller Onsdag 2. december kl. 14.00 Banko Humlehavens Venner større arrangementer Torsdag 17. september kl. 09.00 Nisseværkstedet starter Fredag 18. september kl. 14.00 Lizzie og Kirsten underholder med sang og fællessang Fredag 2. oktober kl. 14.00 Damernes Butik Fredag 23. oktober kl. 14.00 Thue Petersen taler om Mit arbejde som præst Lørdag 7. november kl. 14.00 Arne Ploug underholder med fynske historier og sang Lørdag 21. november kl. 10.00 Julestue 14

HEDEN HYGGEKLUB 17.09. Lille Udflugt går til Ferritslev, hvor vi skal besøge Herdis og Jørgen Hanghøj, se deres knivfabrik og drikke kaffe. På vej hjem gør vi ophold ved naturområdet ved grusgravene i Tarup-Davinde. Samkørsel fra Heden Forsamlingshus kl. 14.00. Tilmelding senest en uge før til bestyrelsen. 01.10. Lektor Torben Smith, Ringe vil fortælle og vise lysbilleder om Kina på vej til industrisamfund. 15.10. Drengene fra Nyskov kommer og underholder med sang, musik og historier. 29.10. Hvornår var det nu, det var? 12.11. Dyrlæge Arne Knold, Årslev vil fortælle og vise lysbilleder fra sit liv som dyrlæge i en landpraksis og Odense Zoo. 26.11. Forhenværende leder af Stige Friskole Holger Mejlbjerg vil tale om Klaus Berntsen, lærer, minister og fynbo. 10.12. Julemøde ifølge traditionen. Alle møder starter kl.14.30 i Heden Forsamlingshus. Kaffen koster 25 kr. Alle er velkommen. På Hyggeklubbens vegne/hans Jakobsen tlf. 62661196. KIRKELIGE HANDLINGER Nr. Søby Barnedåb: 21.06 Lærke Blokmand Nygaard Rasmussen 28.06 Ellen Stenner Nielsen Vielser: 16.05 Eva Hyttel Cramer og Per Hyttel 23.05 Jeanette Lykke Jørgensen og Niels Lykke Jørgensen 15 23.05 Camilla Gry Møllegaard- Kjærulff og Rune Møllegaard-Kjærulff Bisættelser og begravelser: 06.06 Mona Louise Jensen Heden Barnedåb: 07.06 Linnea Wallat Lillelund 02.08 Stephanie Rauer Andersen

Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev Gudstjenesteliste Dato: Nr. Søby Heden Søndag Tekstrække 30.08. 10.00 09.00 12.s.e.trin Mar. 7,31-37 06.09. ingen 10.00 13.s.e.trin Luk. 10,23-37 13.09. 10.00 09.00 14.s.e.trin Luk. 17,11-19 20.09. 09.00 10.00 Høst. 15.s.e.trin Matt. 6,24-34 27.09. 10.00 Høst. 09.00 16.s.e.trin Luk. 7,11-17 K.K. 04.10. 09.00 10.00 17.s.e.trin Luk. 14,1-11 11.10. 11.15 T.P. ingen 18.s.e.trin Matt. 22,34-46 18.10. 11.15 T.P. ingen 19.s.e.trin Mark. 2,1-12 25.10. ingen 16.00 S.H. 20.s.e.trin Matt. 22,1-14 01.11 ingen 19.00 S.H. Alle helgen Matt. 5,1-12 Munke* 08.11. 09.00 10.00 22.s.e.trin Matt. 18,21-35 15.11. 10.00 K.K. 09.00 23.s.e.trin Matt. 22,15-22 22.11. 09.00 10.00 sids.s.i.kirke Matt. 25,31-46 29.11. 14.00 ingen 1.s.i advent Luk. 4,16-30 advent, kor** 06.12 ingen 14.00 2.s.i advent Matt. 25,1-13 advent, kor*** K.K.: Kirkekaffe i konfirmandstuen - T.P.: Thue Petersen S.H.: Sigrid Hougaard - Munke: Munkekoret medvirker kor: Nr. Søbykoret medvirker - *: En forfriskning i våbenhuset **: Arrangement i konfirmandstuen - ***: Arrangement i forsamlingshuset Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 30. okt. 2009.