Byanalyse 2009. Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder

Byanalyse 2009 Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes analyse

Byanalyse 2009 Byerne og deres arbejdskraftoplande Denne analyse af job- og uddannelsesmuligheder i 29 byer i Region Syddanmark er en del af en samlet analyse af de større, syddanske byers potentialer for bosætning. Adgangen til beskæftigelse og uddannelse er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling. Jo flere arbejdspladser, der ligger forholdsvis tæt på en by eller et byområde, jo bedre forudsætninger er der for byens udvikling. Den økonomiske krise vil sandsynligvis øge betydningen af at bo i et område med adgang til mange arbejdspladser inden for kort pendlingstid. Betydningen forstærkes yderligere af de aktuelle drøftelser om fremtidens skattesystem, hvor bl.a. befordringsfradrag og kørselsafgifter er i spil. Arbejdet spiller en central rolle i de fleste danskeres liv, og mulighederne for at få et job har ofte stor betydning for, hvor man vælger at bosætte sig. Villigheden til at pendle til og fra arbejde er større i dag, end den var for 10 år siden, og man behøver ikke længere at bo og arbejde i den samme by. Omvendt foretrækker de fleste at have mindre end én times rejsetid til og fra arbejde. 27 % i regionen pendler over en kommunegrænse og der pendles i gennemsnit 19 km til arbejde mod 18 km i 1997. Der pendles længst blandt højtuddannede. Set i det lys er det en stor fordel for en by at have sine egne arbejdspladser, og derudover kunne tilbyde adgang til et stort arbejdsmarkedsopland og flere uddannelsesmuligheder. Er jobmulighederne tilgængelige indenfor en acceptabel transporttid, kan byen både holde på sine indbyggere, selvom de finder et nyt arbejde, og den kan lettere tiltrække tilflyttere fra andre dele af landet. Andre kvaliteter som byliv og -miljø, serviceudbud m.v. spiller også en rolle i forhold til bosætning som beskrevet i andre af Byanalyse 2009 s delrapporter, men for en stor del af befolkningen er adgangen til arbejdspladser et afgørende element, når vi vælger, hvor vi vil bo. Det generelle billede Langt hen ad vejen ligger de fleste arbejdspladser i de største byer med Odense i front, men det er samtidig kendetegnende, at de byer, som har flest arbejdspladser pr. indbygger, alle er mindre og mellemstore byer. Der er dog flere parametre end blot bystørrelsen, som er afgørende for, hvor mange arbejdspladser, en by kan tilbyde, og her spiller arbejdsmarkedsoplandet ind. Den geografiske beliggenhed betyder, at nogle byer er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de er beliggende nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer, og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme. Når man ser på tilgængeligheden til arbejdspladser inden for et tidsinterval på 1/2 time fra de enkelte byer, tegner der sig et broget billede. Her er byer i alle størrelser repræsenteret i top 10 både i forhold til kollektiv trafik og adgang i bil. Der tegner sig desuden et billede af en række arbejdsmar- Udviklingen i pendlingsmønstret illustrerer et stærkere samspil mellem de største vækstcentre i Danmark. Kilde: Landsplanredegørelse 2006 Pendling 1982 Pendling 1992 Pendling 2002 Fig. 1.2.2 Figur der viser udviklingen i den danske pendling, som illustrerer, at der har udviklet sig et stærkere samspil mellem de største vækstcentre i Danmark. Den Fynske 2 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r landsdel ligger centralt i forhold hertil, og understreger potentialerne i at realisere visionen om en sammenhængende vækstregion.

Byanalyse 2009 kedsoplande inden for regionen, hvoraf et eller flere kan nås fra hovedparten af byerne inden for en times kørsel. Omfanget af arbejdspladser, der kan nåes med kollektiv transport er generelt betydelig mindre end i bil. Folk uden adgang til bil har markant dårligere adgang til arbejdspladserne i regionen, end folk med bil. Undersøgelsen viser, at tog og bus kun når ud til en trediedel af de arbejdspladser, der kan nåes i bil på under 1 time. Marstal, Nyborg og Odense har den højeste andel arbejdspladser tilgængelig med kollektiv transport. I disse byer udgør antallet af tilgængelige arbejdspladser med kollektiv transport mindst 60 % af tilgængelige arbejdspladser med bil. Mønsterbrydere Omfanget af arbejdspladser lokalt i byerne følger typisk bystørrelsen, men med enkelte undtagelser. Nordborg, Billund og Munkebo skiller sig særligt positivt ud med relativt mange arbejdspladser i forhold til bystørrelsen. Derimod er der kun en meget svag tendens til, at bystørrelse og arbejdspladspotentiale inden for en hel eller en halv times pendling følges ad, og flere byer skiller sig ud. F.eks. har Haderslev og Vejen samt byerne i Trekantområdet Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart alle et større arbejdspladspotentiale end Odense, hvis den maksimale pendlingstid sættes til 1 time. I forhold til bystørrelsen er arbejdspladspotentialet inden for én times kørsel særligt stort i Bogense og Grindsted. Beskæftigelse og uddannelse I Region Syddanmark er der samlet set en større andel, der arbejder inden for primære (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) og sekundære (industri og håndværk) erhverv, mens der sammenlignet med landsgennemsnittet er færre, der beskæftiger sig med offentlig og privat service, som udgør 70% af arbejdspladserne. Hvad angår uddannelsesniveauet finder man flere i regionen med en erhvervsuddannelse og færre med en gymnasieuddannelse og en længere videregående uddannelse end i Danmark som helhed. Kilde: Notat om unge, Region Syddanmark og Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2008 Hvad angår uddannelsestilbud skiller Sønderborg sig særligt ud ved at tilbyde en god bredde af uddannelser. Sønderborg tilbyder alle uddannelsestyper: Ungdomsuddannelse og de tre videregående uddannelser - kort, mellem og lang videregående uddannelse. Hvad angår bredden indenfor den enkelte uddannelsestype skiller Odense sig dog tydeligt ud ved at tilbyde 18 ud af 19 specifikke uddannelsesretninger fordelt på de 4 uddannelsestyper. Også Marstal kan karakteriseres som mønsterbryder. Ud over ungdomsuddannelser tilbyder Marstal, modsat de øvrige mindre byer, også korte og mellemlange videregående uddannelser. Munkebo. Lindøvæftet med mere end 2.000 ansatte står overfor lukning, når det sidste skib leveres i 2012. Overordnede konklusioner på analysen Jobs Antallet af lokale arbejdspladser følger bystørrelsen Tilgængeligheden med bil er markant bedre end med kollektiv trafik, men varierer meget fra by til by Tilgængelighed inden for en halv time Kun svag tendens til, at bystørrelse og antallet af tilgængelige arbejdspladser følges ad Tilgængelighed indenfor 1 time Ingen sammenhæng mellem bystørrelse og antallet af tilgængelige arbejdspladser Uddannelse Grovmasket struktur Uddannelsestyper følger bystørrelse Bredden af udbuddet afhænger ikke alene af bystørrelse D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 3

Byanalyse 2009 Arbejdspladsernes beliggenhed Arbejdspladser på byniveau På byniveau hænger antallet af arbejdspladser i de fleste tilfælde snævert sammen med bystørrelsen og byernes beliggenhed, men lader sig også påvirke af andre faktorer som byens historiske betydning, planlægning og særlige lokale forhold. I Figur 1 ses antallet af lokale arbejdspladser i hver enkelt by. Desuden viser figuren antallet af arbejdspladser pr. indbygger i den erhvervsaktive alder (25-64 år) i byen. Odense topper listen med dobbelt så mange lokale arbejdspladser som Esbjerg på 2. pladsen. Seks byer har mere end én arbejdsplads pr. indbygger (25-64 år), og særligt Billund, Nordborg og Munkebo udmærker sig ved at have mellem 1,6 og 2,0 arbejdspladser pr. indbygger (25-64 år), men også Ringe, Vejen og Tønder har relativt mange arbejdspladser. Her er i alle tilfælde tale om mindre og mellemstore byer. Store virksomheder i mindre byer skaber mønsterbrydere. De øvrige byer har mindre end en arbejdsplads pr. person (25-64 år), og særligt lavt ligger Bramming, Bogense, Marstal og Rødekro med ca. 1/2 arbejdsplads pr. indbygger (25-64 år). Arbejdspladser på kommuneniveau For de fleste mennesker er det ikke afgørende, hvor mange arbejdspladser, der er tilgængelige i selve byen, men hvor mange og hvilke arbejdspladser, der er tilgængelige indenfor en overskuelig rejsetid. Mange mennesker vælger at pendle til en anden by for at arbejde, og det er derfor yderst relevant at undersøge de arbejdspladser, der er tilgængelige fra hver by. Hvad angår tilgængelige arbejdspladser på kommuneniveau er der stor variation i antallet af arbejdspladser. De store bykommuner Esbjerg, Vejle, Kolding og Odense tilbyder også flest arbejdspladser. I alle fire kommuner udgør antallet af arbejdspladser minimum 35% af kommunens befolkningstal, og det samme er tilfældet i Billund, Kerteminde, Fredericia og Sønderborg kommuner. Billund Kommune har regionens højeste arbejdspladsandel på 47% af det samlede befolkningstal i kommunen. Antallet af arbejdspladser er opgjort som fuldtidsstillingerne (se bilag 2). Figur 1: Antal arbejdspladser i hver by. Selv en enkelt virksomhed kan have stor betydning, hvilket Munkebo illustrerer, med Lindøværftets forventede lukning i 2012. 75.000 Antal arbejdspladser Arbejdspladser pr person (25-64 år). 2,5 60.000 2,0 45.000 1,5 30.000 1,0 15.000 < 0,5 0 0,0 Marstal Bogense Rudkøbing Kerteminde Bramming Rødekro Assens Faaborg Vojens Ringe Ribe Grindsted Munkebo Tønder Vejen Varde Nyborg Middelfart Billund Nordborg Haderslev Aabenraa Sønderborg Svendborg Fredericia Vejle Kolding Esbjerg Odense 4 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

Byanalyse 2009 Danisco i Grindsted Figur 2: Antal arbejdspladser i regionens kommuner. På kommuneniveau afspejler antallet af arbejdspladser byernes størrelse. De større bykommuner Esbjerg, Vejle, Kolding og Odense har også flest arbejdspladser. 12.376 36.604 14.461 19.225 6.299 13.118 42.413 9.281 11.389 34.856 514 66.893 7.982 10.082 15.336 13.822 15.878 12.286 20.030 28.090 3.253 1.480 Delrappor t: Job- og uddannelsesmuligheder 5

Byanalyse 2009 Tilgængelighed til arbejdspladser Arbejdspladser og pendlingsoplande Ikke overraskende ligger arbejdspladserne i høj grad placeret i og omkring byerne med størst koncentrationer omkring de større byer. Den største koncentration målt på antal arbejdspladser pr. km 2 finder man i Esbjerg, Odense og Vejle. Figur 3 viser den geografiske fordeling af regionens arbejdspladser. De fem største byer i regionen Odense, Esbjerg, Kolding, Vejle og Fredericia har både den største tæthed og den største geografiske spredning af arbejdspladser. Der er også tydeligt, at der i Trekantområdet er god tilgængelighed til flere byer - og flere jobmuligheder. Det er ikke kun regionens egne arbejdspladser, der er tilgængelige indenfor kortere tid. Fra flere af regionens byer, er der samtidig god adgang til arbejdspladser i naboregionerne. Den sydlige del af det østjyske bybånd rummer mange arbejdspladser og mod øst giver Storebæltsbroen adgang til en del af det sjællandske arbejdsmarked for en del af de fynske byer. Mod syd er der adgang til de tyske arbejdspladser, omend det må antages, at grænsen stadig udgør en barriere for arbejdspladssøgningen her. På grund af dataforskelle indgår arbejdspladser i Tyskland ikke i analysen. Det betyder, at jobmulighederne for byer, der har under en times rejsetid til den tyske grænse er undervurderet. På Figur 4 ses et eksempel på arbejdsmarkedsoplande for Svendborg. Arbejdspladser i det mørkegrå område kan nås i bil på under 30 minutter, og arbejdspladser i det lysegrå område kan nås på under 60 minutter. Kollektiv trafik dækker det mørkegrønne område inden for 30 minutter, og det lysegrønne område inden for 60 minutter. Figur 3: Arbejdspladskoncentration i regionen. Antal arbejdspladser pr kvadratkilometer 1 to 25 25 to 50 50 to 150 150 to 500 Over 500 6 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

Byanalyse 2009 For Svendborg ses at pendlingsoplandet for bil er stort. Inden for en time dækker Svendborgs opland såvel Fyn som noget af Vestsjælland og en marginal del af Jylland. Med kollektiv trafik er pendlingsoplandet markant mindre og mere fragmenteret. Det dækker kun en del af Fyn herunder Ringe, Faaborg og noget af Odense og Langeland. Indsnævres den acceptable rejsetid til en halv time, er det kun borgere fra Ringe, der kan nå til Svendborg. Fra de øvrige større byer er transporttiden større. Ved at kombinere informationerne fra Figur 3 og 4 kan der opnås et tal for, hvor mange arbejdspladser, der er tilgængelige indenfor de to tidsintervaller. Resultaterne ses på de følgende sider. Metodikken er nærmere beskrevet i bilag 1, og pendlingsoplande for alle 29 byer findes i bilag 2. Figur 4: Pendlingskort. Eksemplet viser pendlingsoplande til Svendborg afhængig af rejsetid og transportform. Kort om metodik Til denne delrapport er der foretaget en analyse af tilgængeligheden til arbejdspladser fra de 29 byer. Metoden er kort fortalt, at der omkring hver by bestemmes et pendlingsopland på 1/2 og 1 time, som kombineres med dataudtræk på antallet af arbejdspladser i de fastlagte pendlingsoplande. Arbejdspladserne er registreret via udtræk fra CVR-registret, mens tilgængelighed er kortlagt ved netværksanalyser af vejnettet (for bilismen) og dels opslag på rejseplanen.dk (for den kollektive trafik). Data for arbejdspladser og tilgængelighed (pendlingsoplande) er efterfølgende sammenholdt i en GIS-analyse. I analysen er anvendt antal årsværk for hver enkelt virksomhed i CVR-registret. Der er dermed ikke tale om antal stillinger, men nærmere antal fuldtidsstillinger, der er tilgængelige. Metoden bag er nærmere beskrivelse i Bilag 1. D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 7

Byanalyse 2009 Marstal - der må tænkes innovativt. Her finder man fx. verdens største solcelleanlæg, der står for 30% af øens fjernvarmeproduktion. Anlægspriserne til el-produktion med solceller er voldsomt faldende og baner måske vej for et gennembrud på området - med deraf følgende arbejdspladser. Indbyggertal Bil 1/2 time Bil Hel time By Vejle 49.653 167.365 587.129 Odense 160.128 159.810 332.456 Kolding 56.255 145.311 510.705 Middelfart 14.424 134.443 402.285 Fredericia 39.436 127.751 483.198 Ringe 5.372 120.541 239.490 Nyborg 16.297 119.132 263.188 Munkebo 4.750 97.945 225.427 Kerteminde 5.940 93.466 195.138 Bogense 3.593 89.907 266.917 Vejen 8.865 87.549 343.794 Haderslev 21.217 83.682 332.516 Svendborg 34.583 74.378 182.527 Vojens 6.863 68.563 228.360 Esbjerg 72.674 63.395 214.272 Bramming 7.042 60.523 216.470 Ribe 8.017 56.760 214.712 Varde 12.889 54.460 168.076 Aabenraa 16.099 54.135 187.310 Billund 6.016 51.403 309.777 Sønderborg 26.137 46.600 95.871 Rødekro 5.830 43.958 188.292 Faaborg 7.066 35.319 164.214 Grindsted 9.533 30.765 286.256 Nordborg 6.814 28.806 65.042 Assens 6.086 27.271 238.988 Rudkøbing 4.110 19.037 118.095 Tønder 7.702 12.999 79.221 Marstal 2.188 1.480 1.480 Tabel 1: Tilgængelige arbejdspladser i bil inden for en halv og en hel times rejsetid. Arbejdspladstilgængelighed med bil I Tabel 1 ses det tilgængelige antal arbejdspladser fra byerne inden for en halv times og hel times rejsetid. Som det fremgår, er der betydelig variation i hvor mange arbejdspladser, der tilgængelige fra by til by. Potentialet afhænger især af byens beliggenhed i forhold andre byer og infrastrukturen i området. for en halv times bilkørsel udgør en blandet skare med store byer som Vejle, Odense, Kolding, Middelfart og Fredericia øverst. Disse byer har stort set alle hinandens arbejdspladser inden for deres respektive oplande, og de er med til at trække hinanden op og danne et stærkt netværk. Blandt de øvrige i top 10 finder man, foruden Nyborg, også mindre byer som Ringe, Munkebo, Kerteminde og Bogense, der alle profiterer af at kunne nå Odenses mange lokale arbejdspladser. De 10 byer, der har det største arbejdsmarkedsopland inden 8 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

Byanalyse 2009 Tilgængelige arbejdspladser indenfor 1 time Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Bogense Munkebo Kerteminde Odense Nyborg Ribe Assens Vojens Haderslev Ringe Mange (267-587.000 arbejdspladser) Rødekro Aabenraa Nordborg Faaborg Svendborg Middel (188-263.000 arbejdspladser) Tønder Sønderborg Rudkøbing Få (1-187.000 arbejdspladser) Marstal Synergien stiger med transportiden Inden for en times kørsel i bil slår synergierne imellem byerne for alvor igennem, idet Odense, som har flest lokale arbejdspladser, kun har det 7. største arbejdsmarkedsopland inden for en time i bil. Trekantområdets byer fastholder en førerposition, men også mindre og mellemstore byer som Vejen (5. største), Billund (8. største), Grindsted (9. største) og Bogense (10. største), der for de flestes vedkommende har adgang til et ret lille arbejdsmarkedsopland inden for en halv time, får med en times transporttid adgang til områder i regionen, der rummer mange arbejdspladser. Da det tyske arbejdsmarked ikke indgår i analysen, er arbejdsmarkedsoplandet især for Tønder underestimeret. Fordoblet tid - tredoblet antal arbejdspladser Gennemsnitligt har byerne adgang til tre gange så mange arbejdspladser indenfor en hel times kørsel som en halv. De fleste byer ligger omkring eller lidt under dette gennemsnit. For en del af byerne skyldes det, at de grundet deres placering ikke får et udvidet arbejdspladsopland i alle retninger med transporttid på en time for eksempel p.g.a. placering tæt på grænsen eller Storebælt, eller på en ø eller halvø. Marstal har uden sammenligning det laveste antal tilgængelige arbejdspladser. Færgeruterne fra Ærø tager alle mere end en time, og det er dermed kun arbejdspladserne på øen, der er tilgængelige inden for en time. Tilgængeligheden fra Marstal tåler derfor dårligt sammenligning med de andre byer. Tønder, Rudkøbing og Nordborg har ligeledes et begrænset arbejdsmarkedsopland både ved en halv og en hel times kørsel. Arbejdspladstilgængelighed med kollektiv trafik Tilgængelighed til arbejdspladsen med kollektiv trafik er en betingelse for mange mennesker, og er tillige en måde at mindske trængsel og miljøbelastning fra trafikken på. Som det fremgår af tabel 3, er der stor forskel på, hvor mange arbejdspladser, der kan nås med kollektiv trafik fra den enkelte by. D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 9

Byanalyse 2009 Tilgængelige arbejdspladser indenfor 1 time med kollektiv transport Varde Esbjerg Bramming Ribe Over middel (84-204.000 arbejdspladser) Middel Tønder (46-79.000 arbejdspladser) Under middel (1-46.000 arbejdspladser) Grindsted Billund Vejen Vojens Haderslev Rødekro Aabenraa Tilstedeværelsen af et kollektivt trafikudbud af en vis standard og omfang i den enkelte by suppleret med relativt direkte ruter til større arbejdsmarkedscentre i byens opland er afgørende for, hvor mange arbejdspladser, der er tilgængelige med kollektiv trafik. Er der tale om mere indirekte ruter eller ruter med mange stop, kan der ikke nås langt indenfor de fastsatte tidsrum. Byens eget udbud af arbejdspladser bliver derved afgørende. Problemstillingen afspejler sig tydeligst i arbejdspladstilgængeligheden inden for en halv time med kollektiv transport, hvor Odense som den eneste by har adgang til over 100.000 arbejdspladser, og hvor bystørrelsen generelt betyder meget. Mellemstore byer som Bramming (8. største opland) og Varde (9. største opland), udmærker sig dog med adgang til mange arbejdspladser uden for byerne. I dette tilfælde må det hovedsageligt tilskrives begge byers nærhed til Esbjerg. Ser man på antallet af tilgængelige arbejdspladser inden for en time med kollektiv trafik, er der adgang til over 100.000 arbejdspladser fra 7 byer, hvoraf den sidste, Vejen, skiller sig ud i kraft af sin størrelse. Her spiller gode forbindelser til bl.a. Kolding ind. Med en times bus- og togtransport kan byer som Munkebo, Ringe og Kerteminde desuden få kontakt til Odense, og dermed alle nå op på en tilgængelighed til ca. 85.000 arbejdspladser. Det er væsentligt flere, end der kan nås fra større byer som Haderslev, Svendborg og Sønderborg. Vejle Kolding Fredericia Middelfart Nordborg Assens Sønderborg Bogense Munkebo Faaborg Odense Marstal Ringe Kerteminde Nyborg Svendborg Rudkøbing Bilen versus den kollektive trafik Markant færre arbejdspladser tilgængelige med kollektiv trafik Som figur 5 og 6 viser, er tilgængeligheden med kollektiv trafik markant dårligere end med bil. Hvad der kan nåes af arbejdspladser indenfor en halv time med bil, svarer samlet set til det antal arbejdspladser, der kan nåes på en time med kollektiv trafik. Indenfor en halv time er antallet af tilgængelige arbejdspladser i Bogense, Ringe, Kerteminde, Munkebo og Ribe endda under 15 % med kollektiv trafik Tabel 2: Tilgængelige arbejdspladser med kollektiv trafik indenfor en halv og en hel times rejsetid. Indbyggertal Kollektiv trafik Kollektiv trafik By 1/2 time Hel time Odense 160.128 101.099 204.492 Fredericia 39.436 63.831 198.955 Vejle 49.653 54.030 224.511 Kolding 56.255 51.080 162.761 Esbjerg 72.674 41.049 79.224 Nyborg 16.297 36.719 157.082 Middelfart 14.424 31.671 148.088 Bramming 7.042 31.176 79.092 Varde 12.889 26.368 51.395 Haderslev 21.217 18.508 65.253 Vojens 6.863 18.398 73.052 Svendborg 34.583 17.839 53.128 Vejen 8.865 17.023 102.447 Aabenraa 16.099 13.266 43.537 Munkebo 4.750 13.260 85.058 Rødekro 5.830 13.136 48.780 Kerteminde 5.940 12.935 84.493 Sønderborg 26.137 12.276 34.919 Grindsted 9.533 11.946 39.359 Rudkøbing 4.110 11.333 24.255 Billund 6.016 11.226 46.239 Ringe 5.372 10.834 84.880 Nordborg 6.814 8.025 21.576 Ribe 8.017 7.112 45.912 Faaborg 7.066 6.950 59.977 Assens 6.086 6.314 27.195 Tønder 7.702 4.506 18.445 Bogense 3.593 3.742 54.868 Marstal 2.188 1.170 1.452 10 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

Byanalyse 2009 100.000 75.000 50.000 25.000 0 Aabenraa Vojens Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Rødekro Rudkøbing Ringe Ribe Odense Nyborg Nordborg Munkebo Middelfart Marstal Kolding Kerteminde Haderslev Grindsted Faaborg Fredericia Esbjerg Bramming Bogense Billund Assens Tilgængelig med både bil og kollektiv trafik Kun tilgængelig med bil Kun tilgængelig med kollektiv trafik Figur 5: Antal tilgængelige arbejdspladser indenfor en halv times kørsel, efter transportform 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Aabenraa Vojens Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Rødekro Rudkøbing Ringe Ribe Odense Nyborg Nordborg Munkebo Middelfart Marstal Kolding Kerteminde Haderslev Grindsted Faaborg Fredericia Esbjerg Bramming Bogense Billund Assens Tilgængelig med både bil og kollektiv trafik Kun tilgængelig med bil Kun tilgængelig med kollektiv trafik Figur 6: Antal tilgængelige arbejdspladser indenfor en times kørsel, efter transportform versus bil. Marstal (79%), Esbjerg (65%), Odense (63%) og Rudkøbing (60%) har relativt bedst tilgængelighed med kollektiv trafik. Inden for en halv time med kollektiv trafik kan nå mindst 60 % af de arbejdspladser, der er tilgængelige inden for samme tidsinterval i bil. Sammenlignes tilgængelige arbejdspladser indenfor en time gentages billedet. Svendborg, Munkebo, Kerteminde og Ringe har en tilgængelighed på under 20%, mens det kun fra Marstal, Nyborg og Vejen er muligt at nå over halvdelen af det antal arbejdspladser, der indenfor samme tidsrum kan nås i bil. Nogle få arbejdspladser nås kun med kollektiv trafik Nogle få byer har enkelte arbejdspladser inden for deres arbejdsmarkedsopland, som kun kan nås med kollektiv trafik inden for den forudsatte rejsetid. For en halv times rejsetid er det tilfældet for nogle arbejdspladser i Odense, Nyborg, Vejle, Middelfart og Vojens, mens det for hel times pendling kun gør sig gældende i Nyborg. I disse tilfælde er der formodentlig tale om meget stationsnære virksomheder, som betjenes af en effektiv, kollektiv trafik. Mens bilisterne i gennemsnit får adgang til 3 gange så mange arbejdspladser, når transporttiden øges fra en halv til en hel time, oplever de rejsende med den kollektive trafik, at tilgængeligheden øges med en faktor 4.4. Dette tal dækker over store lokale forskelle, lige fra Marstal, hvor tilgængeligheden kun øges marginalt, til Bogense, der øger antallet af tilgængelige arbejdspladser 14,6 gange, når der bruges en hel i stedet for en halv times transport. Fraregnes disse to yderpunkter, øges antallet af tilgængelige arbejdspladser med kollektiv trafik 4.1 gange, når rejsetiden sættes op fra en halv til en hel time. D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 11

Byanalyse 2009 Bogenses voldsomme stigning skyldes, at der med en times rejsetid bliver adgang til Odense og Middelfarts arbejdspladser, som i forhold til Bogense bys godt 900 arbejdspladser fylder meget. For de øvrige nord- og midtfynske byer tegner der sig en lignende tendens - dog i noget mindre målestok. I det jyske er det særligt Ribe (6,5 gange så mange arbejdspladser) og Vejen (6 gange så mange), der gør sig bemærkede som højdespringere. Dækningen med den kollektive trafik er baseret på opslag i rejseplanen kl 8:00 på en ugedag. Derfor vil der måske i nogen tilfælde kunne nås andre områder, end dem, der benyttes i analysen som vist i Bilag 2. Uddybende information om metoden kan findes i Bilag 1. Branchefordeling Hver by tilbyder i princippet en unik blanding af potentielle arbejdspladser, selv om alle brancher er repræsenteret i oplandet for alle 29 byer. Brancheinddelingen er foretaget i overensstemmelse med Danmarks Statistiks standardgrupperinger, hvorfra der er anvendt 10-grupperingen. Denne inddeler arbejdspladserne i 10 hovedbrancher. Figur 7 viser fordelingen af arbejdspladser på hovedbrancherne i det nære opland, der er tilgængelig inden for en halv time. Gennemsnittet for samtlige arbejdspladser i de 29 byer i regionen er vist yderst til højre. Figur 8 viser tilsvarende branchefordelingen i det store arbejdspladsopland (1 time). Der er i det følgende fokuseret på arbejdspladserne i det nære opland for brancher der er tilgængelige indenfor en halv time. Det ses af figur 7, at Region Syddanmark domineres af tre store brancher, som til sammen udgør mere end 75% af arbejdspladserne (det samme gør sig gældende for de store arbejdspladsoplande jf. figur 8). Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed beskæftiger 24% af arbejdsstyrken. Grindsted og Nordborg skiller sig ud ved - relativt set - at tilbyde en særlig stor andel af disse arbejdspladser, men også Sønderborg ligger over gennemsnittet for de 29 byer. Figur 7: Arbejdspladsernes procentvise fordeling på brancher tilgængelige indenfor en halv time. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uoplyst aktivitet Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Regionsgennemsnit Vejen Tønder Vojens Vejle Varde Sønderborg Svendborg Rødekro Rudkøbing Ringe Ribe Odense Nyborg Nordborg Munkebo Middelfart Marstal Kolding Kerteminde Haderslev Grindsted Fredericia Faaborg Esbjerg Bramming Bogense Billund Assens Aabenraa 12 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

Byanalyse 2009 Den anden store branche er offentlig administration, undervisning og sundhed, der udgør ca. 32% af byernes arbejdspladser. Byer som Rudkøbing, Marstal, Bogense, Faaborg, Kerteminde, Svendborg, Odense, Ringe og Nyborg har en tilgængelighed til denne type arbejdspladser, der relativt ligger væsentligt over gennemsnittet. Den tredje dominerende branche er handel og transport, som udgør ca. 22% af samtlige arbejdspladser. Disse arbejdspladser er der særlig god tilgængelighed til fra byer som Haderslev, Aabenraa, Fredericia, Kolding, Rødekro og Vejen, mens byer som Billund, Marstal, Middelfart, Vejle og Vojens også ligger over det regionale bygennemsnittet. Med undtagelse af Billund og Marstal er der i alle tilfælde tale om byer og områder, der ligger tæt ved motorvejsnettet og som for de flestes vedkommende tillige har adgang til jernbane. Billund og Marstal har hver især særlige forudsætninger, bl.a. i kraft af lufthavnen og kraft af søfartsrelaterede arbejds pladser. For de øvrige branchers vedkommende er der tale om relativt få arbejdspladser, og dermed store procentvise udsving. Byggeri og anlæg står for knap 7,5% af regionens arbejdspladser, og der er særligt mange af disse, som er tilgængelige fra Assens. Derudover er udsvingene marginale. En branche som information og kommunikation, der gennemsnitligt udgør under 2% af arbejdspladserne, er der særligt god adgang til fra det nordøst-fynske område med Ringe, Kerteminde, Nyborg, Odense, Bogense og Munkebo som de eneste byer, der ligger over regionsgennemsnittet. Her er der tale om få virksomheder, der er koncentreret inden for et lille, geografisk område. Arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri udgør lidt over 2% af arbejdsstyrken, og der er særligt god tilgængelighed til denne branche fra Tønder, Faaborg og Assens. Som det ses af figur 8, er der ikke markant forskel på branchefordelingerne, når rejsetiden øges til en time. Der er dog en lille tendens til, at de lokale forskelle udlignes, når oplandet bliver større. Figur 8: Arbejdspladsernes procentvise fordeling på brancher tilgængelige indenfor 1 time. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Uoplyst aktivitet Kultur, fritid og anden service Offentlig administration, undervisning og sundhed Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Information og kommunikation Handel og transport mv. Bygge og anlæg Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Regionsgennemsnit Vojens Vejle Vejen Varde Tønder Sønderborg Svendborg Rødekro Rudkøbing Ringe Ribe Odense Nyborg Nordborg Munkebo Middelfart Marstal Kolding Kerteminde Haderslev Grindsted Fredericia Faaborg Esbjerg Bramming Bogense Billund Assens Aabenraa D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 13

Byanalyse 2009 Uddannelse Muligheden for at tage en uddannelse kan være en vigtig faktor i forhold til at tiltrække og fastholde de unge i byerne - og i regionen - og dermed forhindre, at mange flytter væk i 16-25 års alderen. Udfordringen skal ses i et større perspektiv, hvor tiltrækning eller fastholdelse af de unge også giver mulighed for at fastholde disse personer senere i deres livsforløb. Det er særligt interessant i lyset af den store andel af unge, der flytter til andre byer, hvor særligt København og i mindre grad Århus er de store attraktorer. Derudover kan tilstedeværelsen af unge også medvirke til at give mere liv i byen. Uddannelsestilbuddene er inddelt i fire kategorier. For hver kategori er det angivet, hvorvidt uddannelsestilbuddet findes i byen. Der er ikke taget stilling til, om der er flere af samme type uddannelsestilbud, eller hvilken natur de mere præcist har. Ungdomsuddannelser dækker over gymnasium, hhx, htx og hf. Højskoler er ikke medtaget i opgørelsen. Uddannelsestilbuddene fordeler sig i sagens natur ujævnt over regionen, og er mest fremtrædende i de større byer. Især de lange videregående uddannelser findes kun få ste- Figur 9: Byernes uddannelsesmuligheder. 3 3 3 5 3 Varde Esbjerg 1 4 Bramming Ribe Grindsted Billund 3 Vejen 3 2 5 2 1 5 4 Vejle Kolding 1 5 Fredericia Middelfart 3 Bogense Odense 5 5 5 3 Munkebo Kerteminde Nyborg 3 Vojens Haderslev 3 4 Assens 2 1 Ringe 4 4 Tønder Rødekro 2 5 Aabenraa Faaborg Nordborg 2 1 5 3 Sønderborg 1 2 1 2 1 5 Marstal Svendborg Rudkøbing Lange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) Mellemlange videregående uddannelsestilbud (5 retninger) 5 5 5 4 Korte videregående uddannelsestilbud (4 retninger) Ungdoms- eller erhvervsuddannelser (5 retninger) 14 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

Byanalyse 2009 der, nemlig i Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg, som også er de eneste byer med alle fire uddannelsestilbud. alle 5 uddannelsesretninger indenfor ungdomsuddannelser. Otte byer tilbyder slet ikke ungdomsuddannelser. Herefter følger Vejle og Marstal, der har både korte og mellemlange uddannelser samt ungdomsuddannelser. Fredericia, Haderslev, Aabenraa og Svendborg har ud over ungdomsuddannelser også mellemlange videregående uddannelser. I forhold til byernes størrelse er udbuddet af uddannelsestyper bemærkelsesværdigt stort i Sønderborg og ikke mindst i Marstal. I Billund, Vojens, Rødekro, Nordborg, Rudkøbing, Bogense, Munkebo og Kerteminde er der ingen uddannelsestilbud. Vojens er den største by i regionen uden uddannelsestilbud. I de resterende byer findes ungdomsuddannelser. Hvad angår korte videregående uddannelser er det værd at bemærke, at Vejle er alene om at tilbyde alle fire ud dannelssesretninger. Kun seks byer tilbyder korte, videregående uddannelser, og set i lyset af, at det er byanalysens mindste by, er det overraskende, at Marstal er at finde blandt de seks. For lange og mellemlange uddannelser begynder bystørrelsen at være bestemmende for bredden af udbuddet. De tre største byer har også det største udbud med Odense som klar topscorer. Udover Marstal er Aabenraa (2) og Haderslev (3) de mindste byer, der tilbyder mellemlange uddannelser. Bredden af udbuddet Ses der nærmere på bredden af uddannelsesudbuddet viser der sig et mere nuanceret billede. Ni byer tilbyder hele paletten af ungdomsuddannelser, og her skiller Grindsted sig ud. Byen er kun regionens 13. største, men den har alligevel Geografisk er uddannelsestilbuddene på Fyn kraftigt koncentreret omkring Odense - med undtagelse af ungdomsuddannelser. I Jylland er især de videregående uddannelsestilbud tydeligt koncentreret i Østjylland og i Esberg. Figur 10: Uddannelsesinstitutioner i de 29 byer i regionen fordelt på fire uddannelsestyper: Lang videregående uddannelse (LVU), mellem videregående uddannelse (MVU), Kort videregående uddannelse (KVU) samt Ungdomsuddannelse (UUD). Kilde: Undervisningsministeriet - uddannelsesguiden.dk Uddannelsestype Odense Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Svendborg Sønderborg Haderslev Nyborg Aabenraa Middelfart Varde Grindsted Vejen Ribe Tønder Faaborg Bramming Vojens Nordborg Assens Billund Kerteminde Rødekro Munkebo Ringe Rudkøbing Bogense Marstal LVU Samfund x x x LVU Humaniora x x LVU Naturvidenskab og teknik x x x LVU Sundhed x x LVU Musik og kreativt x x x MVU Kreativt/kunstnerisk x x x MVU Pædagog og lærer x x x x x MVU Samfund og økonomi x x MVU Teknik x x x x x x x MVU Social og sundhed x x x KVU IT og design x x x x x KVU Handel og økonomi x x x x x KVU Sundhed x KVU Teknik x x x x x UUD Erhvervsuddannelser x x x x x x x x x x x x x x x UUD Højere teknisk eksamen (htx) x x x x x x x x x x x UUD Højere handelseksamen (hhx) x x x x x x x x x x x x x x x x UUD Alment gymnasium (stx) x x x x x x x x x x x x x x x x x x UUD Højere forberedelseseksamen (hf) x x x x x x x x x x x x x x x x x D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 15

Bilag 1: Metodebeskrivelse Denne delrapport fokuserer primært på tilgængeligheden til arbejdspladser fra de 29 byer, der indgår i byanalysen. Den kvantitative tilgang giver et konkret billede af arbejdspladspotentialet i hvert enkelt by, og udgør et direkte sammenligningsgrundlag byerne imellem. Selvom analysen leverer et helt specifikt antal arbejdspladser, er der tale om en tilnærmelse - tallet er kun nøjagtigt for såvidt kildematerialet er det. Analysen består af to hovedelementer: Antal arbejdspladser, og tilgængelighed i de respektive oplande. Ved at kombinere disse ved hjælp af GIS-analyser, kan der sættes tal på arbejdspladspotentialet i et givent geografisk område. Arbejdspladser Antallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlag af dataudtræk fra CVR-registret (det Centrale VirksomhedsRegister). Der er anvendt CVR-data fra første kvartal 2008, for ikke at vise et unaturligt negativt øjebliksbillede. Det væsentligste formål med delanalysen har dog været at måle forskellen i niveauerne mellem oplandene, snarere end de konkrete tal i sig selv. CVR-registret er baseret på indmeldinger fra de enkelte virksomheder for en række oplysninger, herunder antal medarbejdere. Dette giver anledning til en fejlkilde i forhold til, om det rigtige antal medarbejdere er registreret. Ud over deciderede fejlregistreringer kan det for eksempel ske, at virksomheder med stor udskiftning i medarbejderstaben ikke får registreret rigtigt. Der kan desuden forekomme fejl i forbindelse med, at medarbejderne i realiteten arbejder et andet sted end den adresse, de er registret på som medarbejdere. I denne analyse er der benyttet oplysningen antal årsværk for virksomhederne. Dette er gjort dels for at sikre overenstemmelse med Region Syddanmarks andre analyser på området, og dels for at give et billede af det samlede antal tilgængelige fuldtidsstillinger. Arbejdspladserne er inddelt i brancher ifølge Danmarks Statistiks standardgrupperinger - 10-grupperingen. Denne er valgt med henblik på at bibeholde overblikket. Den detaljerede inddeling fremgår af Danmarks Statistiks Dansk Branchekode 2007. Det bemærkes, at denne inddeling er baseret på virksomhedens branchekode, og ikke den enkelte stilling. Det er således ikke muligt at udlede noget om fx omfanget af den kreative klasse jf. Richard Floridas teorier om den kreative klasse som omdrejningspunkt for virksomheders konkurrenceevne. Arbejdskraftoplande Med udgangspunkt i de 29 byer er der udarbejdet en kortlægning af, hvor stort et opland, som kan nås indenfor en halv og en hel times transport hhv. i bil og med kollektiv transport. Hvad angår bil er det tilgængelige opland fastlagt ud fra en analyse af vejnettet. For den kollektive trafik er oplandet fastlagt ud fra opslag i rejseplanen. Arbejdskraftopland med bil Det tilgængelige opland (tidszonen) for hver by er fastlagt ud fra en GIS baseret netværksanalyse af vejnettet ud fra forudsætninger om vejtyper og gennemsnitshastigheder på disse. Udgangspunktet er en rejsetid på hhv. 1/2 og en hel time fra i princippet den ydre byafgrænsning. Processen er dog forsimplet ved at vælge et centerpunkt i byen. For de mindre byer vurderes dette at give et rimeligt retvisende billede også for den ydre afgrænsning af byen, men for de største byer bliver bypolygonerne så store, at der er tillagt et antal minutter for at afspejle tidszonen fra den ydre byafgrænsning. Tillægget for Odense er sat til 10 min. mens det for øvrige byer over 20.000 indbyggere er sat til 5 min. Det bemærkes, at det ikke har været muligt at beregne arbejdskraftoplande over den dansk-tyske landegrænse. Det betyder, at det beregnede opland for en række byers vedkommende er mindre end det reelle opland. Arbejdskraftopland med kollektiv trafik Det tilgængelige opland for hver by er fastlagt ved en detailanalyse af tilgængeligheden med kollektiv trafik fra udvalgte punkter i alle de relevante byer. Der er udvalgt ét udgangspunkt i hver by, analogt med metodikken for bilrejse-oplandene. For kollektiv trafik analysen er der er i alle tilfælde valgt konkrete stoppesteder/ stationer. De i alt 29 målpunkter er valgt, så de i hver by repræsenterer et af de hyppigst benyttede stoppesteder/ stationer, hvilket primært vil være en station eller en stor busterminal. Søgeområdet - dvs. det område, hvorfra rejsetiden til de 29 punkter beregnes - omfatter alle stoppesteder med Rejseplan-data i hele Region Syddanmarks område. Analyseteknik Ved hjælp af et program, udviklet af COWI kan man, med udgangspunkt i samtlige stoppesteder/stationer i et større 16 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

område, aflæse rejsetiden på et frit valgt tidspunkt til et givet målpunkt (repræsenteret af et stoppested). Analysen foretages ved at lade en dedikeret PC sende en løbende strøm af henvendelser til Rejseplanen, idet programmet ved hver henvendelse kobler et af de 29 målpunkter med et bestemt stoppested i det samlede søgeområde. I Region Syddanmarks område omfatter Rejseplanens stoppestedsregister principielt alle faste stoppesteder, dvs. inklusive stop på bybusser og åbne lokalruter. Der kan ikke genereres rejsetider til vinkeområder eller for efterspørgselsstyrede servicetilbud (fx tilkaldetaxi- og Sydtur-ordningerne). Uddannelsessteder Region Syddanmark har foretaget et udtræk af uddannelsestilbudene i de 29 byer fra Undervisningsministeriets hjemmeside Uddannelsesguiden (www.ug.dk). Uddannelserne er overordnet fordelt på fire uddannelsestyper: Lang videregående uddannelse (LVU), mellem videregående uddannelse (MVU), Kort videregående uddannelse (KVU) samt Ungdomsuddannelse (UUD). Til brug for den foreliggende analyse er det valgt at beregne rejsetiden til målpunkterne med et ønsket ankomsttidspunkt kl. ca. 8.00 på en hverdagsmorgen (torsdag d. 2. juli 2009), idet programmet finder korteste rejsetid blandt de tre ankomster, der ligger tættest det ønskede tidspunkt. Der accepteres vilkårligt mange skift undervejs, og ventetiden i forbindelse med skiftene indgår i rejsetidsberegningen. Et særligt problem udgøres af Fanø-færgen, hvis sejlplan pt. ikke indgår i Rejseplanen. Derfor er der ingen data for stoppesteder på Fanø. Opslagstidpunktet udgør en mulig fejlkilde, idet der for nogle busruters vedkommende køres efter sommerkøreplan, som reducerer visse ruter. Præsentation Rejsetiderne er klassificeret og farvekodet i to tidsintervaller. For at kunne vise farvekoderne er der oprettet et fiktivt nærområde med op til 1 km s radius omkring stoppestederne - afhængig af restrejsetiden. Dette nærområde er oprettet ud fra tidsforbruget til selve rejsen, som beregnet ved opslag på rejseplanen. Det vil sige, at den tiloverblevne tid indenfor det fastsatte tidsinterval (en halv eller en hel time) antages at være tilgængelig for gang. For eksempel gælder det for en rejse inden for en halv time, at hvis opslag på rejseplanen.dk har angivet en rejsetid på 17 minutter fra udgangspunktet i byen til en given station, resulterer det i 13 minutters tiloversbleven tid. Dette omsættes så til en gangafstand, der afbilder nærområdet, ud fra en sammenhæng på 100 m pr. minut med 1 km gang som den maksimale afstand. En gangafstand på 1 km svarer til en rejsetid på 10 min. Hvis der er mindre tilovers bleven tid end 10 min, bliver nærområdet tilsvarende mindre. For at sikre sammenlignelighed mellem de to transportformer, er der for den kollektive trafik benyttet samme tillægstider som for biloplandene - det vil sige 10 min for Odense og fem for de øvrige større byer. D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 17

Bilag 2: Oplandskort Kort for de 29 byers rejseoplande for bil og kollektiv trafik. 18 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 19

20 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 21

22 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 23

24 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 25

26 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 27

28 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 29

30 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 31

32 D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r

D e l r a p p o r t : J o b - o g u d d a n n e l s e s m u l i g h e d e r 33

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk