Pierre Bourdieu Gitte Sommer Harrits, Ph.d., Lektor Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet gitte@ps.au.dk INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Dagens oplæg 1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi 2. Kapital 3. Det sociale rum 4. Fordelingen af livsstile 5. Feltanalysen 6. Habitus 7. Symbolsk magt og social reproduktion 8. Opsummering og afslutning 2
Liv og værk Født 1930 i Pyrenæerne i Frankrig Død 2002 1954: Uddannet i filosofi 1964: Professor i sociologi 1981: College de France Vigtige værker: 1970: Reproduction in Education,Society and Culture 1980: Logic of Practice 1984: Distinction. A Social Critique of the judgement of taste 1984: Homo Academicus 1989: State Nobility 1993: The Weight of the World 1998: Masculine Domination Annick Prieur & Carsten Sestoft, Pierre Bourdieu. En Introduktion, København: Hans Reitzels Forlag
1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi Det sociologiske greb: Undersøgelserne bygger på en forestilling om, at det allermest personlige i realiteten er det mest upersonlige og at mange af de mest intime og personlige konflikter, folk oplever, er affødt af objektive, interne modsigelser og tvangsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, i boligsektoren, i skolen og helt generelt i de mekanismer, der formidler den sociale arv. (Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 183)
1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi (II) Det er [den] dobbelte sandhed på et objektivt og et subjektivt plan, der er den egentlige sandhed om den sociale verden. (Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 236) Metodisk: Epistemologiske brud Objektiverende analyse (relationerne, positionerne) Subjektiverende analyse (praktikkerne, positioneringerne)
1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi III Det sociale rum Praksis Felter Illusio, doxa Kapital Symbolsk kapital Positioner /Klasse Dispositioner (Livsstil) HABITUS Strukturelt niveau Symbolsk niveau 6
2. Kapital Capital is accumulated labour (in its materialized form or its incorporated embodied form), which, when appropriated on a private, i.e. exclusive, basis by agents or groups of agents, enables them to appropriate social energy in the form of reified living labour [ ] Capital, which in its objectified or embodied forms, takes time to accumulate [ ] is a force inscribed in the objectivity of things, so that everything is not equally possible or impossible. (Bourdieu, The forms of capital, in John G. Richardson, Handbook of Theory and Reserach for the Sociology of Education, 1986, 241-242)
2. Kapital (II) Akkumuleret arbejde Magt / Ressourcer der kan akkumuleres Og bruges senere (kapacitet til handlig) Social-fysisk energi
2. Kapitalformer og kapitaltyper Uendeligt mange Typiske kapitalformer Objektiveret Institutionaliseret Kropsliggjort Typiske kapitaltyper Økonomisk kapital Kulturel kapital Social kapital
2. Mere præcist Kapitalformer er altid relationelle (mere/mindre end) Kapitalformer skal anerkendes af andre (efterspørgsel) Kapitalformer udvikles historisk DERFOR: reale effekter af symbolske forandringer
2. Mere præcist: Økonomisk kapital It is important to observe [ ] that the precapitalist economy does not provide the conditions necessary for an indirect, impersonal domination secured quasi-automatically by the logic of the labour-market. In fact, wealth can function as as capital only in relationship with a specifically economic field, presupposing a set of specialized agents with specific interests and modes of thought. (Bourdieu, Logic of practice, p. 123)
2. Mere præcist: Kulturel kapital By detaching cutural resources from persons, literacy enables a society to move beyond anthropological limits particularly those of individual memory and liberates it from the constraints implied by mnemotechnic devices such as poetry, the conservation technique par exellence of nonliterate societies; it makes it possible to accumulate the culture previously conserved in the incorporated state and, by the same token, to perform the prinmitive accumulation of cultural capital, the total or partial monopolizing of the society s symbolic resources in religion,philosophy, art and science. (Bourdieu, Logic of practice, p. 125)
3. Det sociale rum Analyseredskab Undersøge de grundlæggende dimensioner i fordelingen af ressourcer/positioner fordelingen af praktikker/positioneringer Empirisk påstand: kapitalvolumen kapitalsammensætning kapitalhistorie
Meget kapitel Kunstnere Læger Kulturel overklasse Professorer Overklassen Virksomhedsejere Økonomisk overklasse Direktører Off. Ledere Kulturel kapital Kulturel middelklasse Pædagoger Mediefolk Lærere Sygeplejersker Middelklassen Bankansatte Kontoransatte Små selvstændige Økonomisk middelklasse Håndværkere Økonomisk kapital Ufaglærte Studerende Underklassen Msk. på offentlige overførsler Ingen / lidt kapital Kilde: Gitte Sommer Harrits, Hvad betyder klasse, Politica, 2005
3. Klasser i det sociale rum Klasser = områder i det sociale rum Strukturelt klassebegreb Multidimensionelt klassebegreb Empirisk udledt klassebegreb Klasser på papiret
4. Fordelingen af livsstile
Meget kapitel Internationale Designermøbler Politiken nyheder Symfoniorkester Svend Åge Madsen Miles Davis Installationskunst Køber Fedtfattig økologisk mad Afstanden til nødvendighed Mange antikviteter Jyllandsposten Køber ind på internettet Eksklusivt hjem Børsen Kulturel kapital Drengene fra Angora Moderne hjem Deadline Jazzfestival Læser bøger Ikke rent og Almindeligt hjem Karneval pænt hjem Stravinsky Robinson Den stræberiske smag Hvem vil være millionær? Går til håndbold (AAB) Pengemagasinet Tamra Rosanes Læser ikke bøger Økonomisk kapital Genbrugsmøbler Bruger internettet til chat Læser ikke avis Smagen for nødvendighed Kan ikke lide Stravinsky Nyheder om kongefamilien Ekstrabladet Traditionel mad BT Figurativ kunst Kandis Ingen / lidt kapital Kilde: Prieur, Annick, Lennart Rosenlund & Jakob Skjött-Larsen (2008), Cultural capital today. A case study from Denmark, Poetics, Vol. 36, no. 1, s. 45-71.
5. Feltanalysen Meget kapital Det sociale rum som rummet af felter Felter og subfelter Det overordnede magtfelt: Kampen om det dominerende dominansprincip Kulturel pol / autonom pol Økonomisk pol / heteronom pol Lidt kapital
5. Feltanalysen Kraftfelt og kampfelt Positioner og positioneringer / Kapital og praksis Illusio og Doxa Praksis = [(habitus) (kapital)] + felt Mødet mellem Generel kapital og feltspecifik kapital Habitus og feltets doxa + illusio Felter mellem autonomi og homologi
Mange politiske ressourcer Følger med og diskuterer Følger med og diskuterer Deltager traditionelt / i personlige netværk Især vidensressourcer Især det lille demokrati og alternative former Passive / Iagttagere Muligt handlingspotentiale Især handleog netværksressourcer De passive / ekskluderede Deltager ikke, følger ikke med Få politiske ressourcer Kilde: Gitte Sommer Harrits, Hvad betyder klasse, Politica, 2005
6. Habitus: En metafor for handlingsteori Ordet disposition synes særligt egnet til at udtrykke det, der indbefattes i ordet habitus (defineret som et system af dispositioner): Det udtrykker nemlig først resultatet af en organiserende handling og har her en betydning, der ligger meget tæt på meningen i ord som for eksempel struktur; dernæst betegner det en måde at være på, en normaltilstand (især for kroppen) samt frem for alt en prædisposition, en tilbøjelighed eller en tendens. Bourdieu, Pierre (2005) (2000/1972). Udkast til en praksisteori, s. 336, note 39.
6. Habitus Habitus er struktureret kropsliggjorte handlemåder orienteringsmåder / kognitive skemaer æstetisk smag normative forestillinger/værdier Habitus er strukturerende habitus er princippet i vores praksis / vore handlinger det generative princip håndskriften På mikro-niveau sættes symbolske grænser der reproducerer og fastholder (eller forandrer) fordelinger af kapital
6. Grænsen nedad: Arbejdsetikken Jeg synes, at de (veninderne, red.) stod meget stille, og jeg har haft det der med, at jeg vil noget mere. (...) De accepterer der, hvor de er, og tænker hvis der er arbejde til mig i morgen, så er det fint nok, og er der ikke, så er det også fint nok, hvor jeg er den type, at det er meget vigtigt for mig, at jeg kan gå ud og så yde noget. (...) Jeg kan ikke være tilknyttet en fagforening i to-tre år og så sidde og regne ud, hvor mange timer jeg skal have og så have det godt med det. Det kan nogle af dem der. Hvor de sådan ligesom siger Jamen jeg kan have 200 timer mere, før de sender mig ud. Det kan jeg ikke acceptere; det er ikke det, der er meningen med det. (Linnea, Social- og Sundhedshjælper) Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s. 120-121
6. Grænsen opad: de rigtige prioriteter? Og der kan man godt mærke... nu kom de så op på campingpladsen og besøgte os i lørdags med tre teenagerbørn, der var simpelthen ved at: Avrd, sidder I bare heroppe i støvet, men det er jo så... er det klasseforskelle, er det interesseforskelle eller hvad er det? Det kan jeg ikke helt finde ud af, men de kom jo i hvert fald, fordi de havde lyst til at besøge os... men vi lever meget forskelligt i hverdagen - dem og os - fordi vi netop... jamen, det er deres prioriteter, ikke også? For eksempel vælger de at sige, at de bare skal væk fra matriklen, når de har fri, for ellers så vil han blive ædt op af arbejdet, og vi nyder at have en weekend hjemme, ik? (...) Men de gør det, og de skal ikke tænke på noget som helst, fordi han har det der job, hvor han nogen gange er ved at blive ædt op. Vi misunder ham ikke. Og vi har det fint nok, når vi er sammen (...), men i og med at vi lever så forskelligt så - altså vi gør jo stort set ikke de samme ting i hverdagen - så har vi heller ikke helt de samme ting at snakke om. Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s. 125
Politikopfattelse: Det abstrakte vs. det konkrete Jamen politik er det der sker, når der er nogen professionelle som udøver deres politiske observans, og som handler i forhold til det. Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i centraladministrationen Nogen gange når man ligger noget op til, så er det ikke altid at det er en håndsoprækning, hvor man kan sige Nå, men der var ti, der stemte for, ni imod, jamen så er det for, altså der er det bedste. Så kan man måske diskutere lidt og få synspunkterne op og så prøve at se, om man ik kan rykke nogen og lade være med at lave håndsoprækning, men i stedet for sige Jamen det må være de vigtigste argumenter de her Folkeskolelærer Ja jamen fx den der 50-øres Dankort der er der nu. Det er typisk. De prøver at love og så kan de ikke komme igennem, for der er ingen der vil stå ved det alligevel. Faglært håndværker, arbejder på fabrik
Politiske standarder vs. almene standarder Jeg synes, der er mange politikere, der gør en fejl ved at de opstiller sig selv som værende almindelige mennesker ved siden af at være politikere, fordi det mener jeg dybest set er fuldstændig irrelevant. Det er totalt uinteressant, fordi de er politikere, og de er professionelle mennesker, og de skal stille op som det. Og dybest set mener jeg, de bør vare sig meget for at stille op som andet, fordi de slører billedet. Hvad er det her for en, hvad er det her, er det en politiker som har en bestemt politisk observans, som jeg kan stemme på eller ej, eller er det et menneske, som jeg skal forholde mig personligt til, synes er godt eller ondt, har et pænt hus eller et grimt hus, altså det... På en eller anden måde så synes jeg det slører billedet utroligt meget Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i centraladministrationen Ja altså de skal have et stort menneskesyn, altså de skal være øhm... altså for mig behøver de ikke være enormt veltalende. Øh... altså sådan at de kan alle mulige sprog, og de kan udtale alle ting perfekt. Altså har de rigtige vendinger og sådan noget. Altså for mig er det mere med om de er menneskelige. Altså at de har et godt menneskesyn. At de har en stor forståelse og sådan noget. Altså den der, sådan meget øh, altså ligetil og nede på jorden. Pædagogmedhjælper
Politik som viden / Ideer Ja, jeg synes Helge Sander er en idiot. Jeg synes også Brian Mikkelsen er en idiot. Jeg synes de der, de der ministre, der ikke har forstand på deres resort-områder. [ ] Og det er jo inkompetence simpelthen, så det skriger, ik. Altså, lige som Kaj Ikast, eller på det der niveau. Der er idioterne tilsyneladende kommet langt i politik. Fordi de kender statsministeren eller hvad ved jeg. Lektor, Humaniora En jeg ikke bryder mig om, Dansk Folkeparti, altså.. Camre Int: Mogens Camre? Forfærdelig. Og hende der Dahlerup. Forfærdelig jamen det er jo Int: Hvad er det ved dem? Er det bare fordi Dumhed. Altså det simpelhen, altså det er dumhed. Det nogen, der ik gør sig umage, det nogen, der taler kun ud fra deres følelsers vold. Der ik noget refleksivt bag, der ik noget intellekt bag, altså der ik noget man kan sgu ik kun regere et land ud fra følelser. Altså hvem er vi bange for. Man må da os ha nogen idealer for, hvordan vi kan gøre det gode samfund [ ] Filmproducent
Politik som effektivt lederskab Og Anders Fogh, han er en fantastisk ledertype, og passer i den rolle, han er i. [ ] Nej men jeg kan godt li den resultatorienterethed, han arbejder med. Ekstremt resultatorienteret Det gider jeg ikke mere. Jeg har sådan set været der, men jeg gider ikke mere. Jeg har givet op over for det. Jeg gider ik, det gør jeg sgu ik. Jeg har været der meget, men der er jeg slet ikke længere. Jeg har givet op over for det. Nu må der nye kræfter til [ ] Men øh altså du kan tage alle elementer i en beslutningsproces. Man kan ikke blive enige om, hvad man vil, øh for det første. Og det er øh hvilke interesser, der er, øh og så er der mange, der er snævertsynede. Og når man så endelig beslutter sig for et eller andet, så er der ingenting, der bliver gennemført. Så sådan alle elementer ned vejen igennem, det Selvstændig konsulent
7. Symbolsk kapital og legitimering Symbolsk magt: Den (autonome) magt der ligger i at sætte kategorier, drage symbolske grænser osv. Men symbolsk magt trækker ofte på den strukturelle magt (Agenter konstruerer egen verden men med udgangspunkt i den verden de kender) Symbolsk kapital: Kapital der miskendes som kapital (og erkendes som ære ) Symbolic violence is that particular form of constraint that can only be implemented with the active complicity which does not mean that it is conscious and voluntary of those who submit to it [ ]. Pierre Bourdieu, The State Nobility, p. 4 Staten har monopol på den legitime udøvelse af fysisk og symbolsk vold
7. Doxa på det politiske felt 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Dagtilbudsloven (2007) Et princip kan defineres som en ramme, der giver mulighed for flere forskellige handlinger. Det må således ikke indeholde konkrete handlingsanvisninger, da det er dagtilbudslederens ansvar at træffe de konkrete daglige beslutninger i dagtilbuddet. Man kan sige, at dagtilbudsbestyrelsen skal beslutte hvad (retningen), mens dagtilbudslederen i samarbejde med personalet beslutter hvordan (metoden). (Århus Kommunes Pjece om bestyrelsesarbejde i dagtilbud)
7. Habitus og illusio på det politiske felt Førhen synes jeg altid at det var mig der skulle, for jeg vidste jo lige hvordan. Så jo, det kan du jo også høre, jeg har jo os rakt hånden op, når der har været brug for folk til ting og sager, ik, det har jeg været glad for. Det gør jeg jo stadig, nu fungerer jeg bare andre steder end i.. altså nu er det jo så inden for mit fagområde i virkeligheden, hvor jeg bruger de samme Overlæge Det er sådan noget øhm os sådan for nok lidt for mig øh indviklet synes jeg. Sådan altså på mange måder. Det ik sådan ligetil (Sygeplejerske) Altså for en almindelig udenforstående [ ] jamen jeg kan sagtens sidde og føle at jeg er faldet ned på en forkert planet ik os altså. (Arbejdsløs, visiteret til fleksjob)
7. Skolen og social reproduktion Den direkte betydning af arvet kapital Strategier for veksling af kapital (-> habitus) Feltets doxa det der tages for givet En bestemt kropslig praksis? Et bestemt forhold til tid og planlægning? En bevægelse fra det konkrete til det abstrakte? Feltets illusio at spille spillet At erkende/anerkende vigtigheden af skolens kapital At være optaget af læring?
7. Den symbolske magts autonomi? [ ] og jeg blev så dygtig til det så jeg blev sjakbajs for det her sjak. Og begyndte at kunne lære andre op og aftale om akkorder, fik noget, jamen hvad kalder man det, magt eller indflydelse på den led ik, hvor man var et bindeled mellem kammeraterne og virksomheden. Og det er nok den måde jeg sådan let kommer ind i klublivet os, selvom jeg egentligt synes at, at det var spændende, og deltog altid i generalforsamlingerne, for der hørte man lidt mere end det man sådan til daglig hører. Men de synes så os at jeg ku bruges åbenbart, fordi at jeg bliver så foreslået til bestyrelsen og kom ind og sidde. [ ] Det er har jo gjort mig betydeligt stærkere altså mig selv, at overskride de grænser, og os at mærke folk øh altså jeg ku bruges til noget ik og ku fortælle andre noget. Og de ku bruge mig 33
8. Opsummering Strukturer og praktikker Praktikkernes generelle økonomi Kapital har mange former Kapital er relationel, historisk og symbolsk Homologi mellem sociale rum og livsstile Homologi mellem sociale rum og felter Habitus som metafor for handlingsteorien Symbolsk legitimering og social reproduktion