VIDEN OG VIDENSBEGREBER

Transkript

1 VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

2 INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi og videnpolitik Viden er social Fire typer af viden Skift i videnproduktionen Tavs viden kontra evidens Hvilken viden giver forsknings- og udviklingsarbejde?

3 AL DEN SNAK OM VIDENSAMFUND EU skal være "the most dynamic and competitive knowledge-based economy in the world (Lissabonstrategien, 2000) For at Danmark kan blive et førende vidensamfund og fastholde sin position som et af verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, og alle skal have gode muligheder for og lyst til at lære nyt og tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer hele livet (Undervisningsministeriet 2007). This year, Denmark retains its leading position as the world s most advanced knowledge economy. With a 2008 KEI of 9.58, it ranked 1 st place as it did in (fra Verdensbankens vidensøkonomi indeks)

4 USA SOM VIDENØKONOMI I 1995 OG 2008 (RØD)

5 VIDENSØKONOMI OG VIDENSPOLITIK Vidensøkonomi Viden som produktionsfaktor Viden som salgbart produkt og service Drivkræfter: Ny teknologi og globalisering Videnspolitik Patent, ophavsret, royalty Kopiering som trussel og mulighed Kommercielle og ikke-kommercielle medier Offentlig politik for videnspredning (f.eks. i forskningen)

6 VIDENØKONOMI: TYPER AF ARBEJDE De væsentligste typer arbejde i dag: Rutine-produktionsfunktioner. Standardiserede procedurer og monotont arbejde. F.eks. traditionelt industriarbejde. Personlig service i direkte samspil med kunder og brugere. F.eks. frisører Symbolsk-analytisk service. Ikke-standardiserede procedurer, udvikling af særligt tilpassede ydelser. F.eks. konsulentarbejde i bred forstand. Problemidentifikation, problemløsning, mægling. Efter Robert Reich: The Work of Nations (1991)

7 VIDEN ER SOCIAL Videnssociologi De omstændigheder, hvorunder viden skabes, sætter sig altid spor Ingen viden er helt almen og værdineutral, men der er grader af almenhed Dimensioner i viden Formaliseringsgrad Institutionaliseringsgrad Grad af anvendelsesorientering Viden og læring Læring som proces, der bygger på, omdanner og formidler forskellige slags viden

8 BILLEDER AF VIDEN

9 FLERE BILLEDER AF VIDEN

10 FIRE TYPER VIDEN Begrundelsesviden: know why Faktaviden: know that Personkendskab: know who Praksiskompetence: know how

11 TYPER AF VIDEN I PROFESSIONEL PRAKSIS Formel, systematiseret Faktaviden Begrundelsesviden Uformel, erfaringspræget Praksiskompetence Personkendskab

12 VIDENSPROCEDURER Operationer i det professionelle videnssystem diagnose (som bringer informationer ind i det professionelle videnssystem) inferens (som tager diagnosens informationer og udpeger relevante handlinger og deres forudsatte resultater) behandling (som bringer instruktioner ud af det professionelle videnssystem) Efter Abbott

13 TAVS VIDEN KONTRA EVIDENS Forskellige modeller for, hvordan det professionelle videnssystem eksisterer og virker Tavs viden: Det professionelle vidensystem rummer en kompleks helhed af formelle og uformelle vidensformer, som samles og bearbejdes (ikke nødvendigvis bevidst) hos praktikere Evidens-tesen: Empirisk baseret viden om hvad der virker kan samles, kvalitetskontrolleres, organiseres og være styrende for praksis.

14 SKIFT I VIDENSPRODUKTION Udvikling mod modus 2-viden Mere åbne systemer for vidensproduktion; nedbrydning af etablerede kategorier, udbredelse af nye logikker Kontekstualisering af videnskaben; frem for almengjort, kontekstuafhængig viden skabes mere og mere viden i og til bestemte sammenhænge Ikke kun pålidelig, men også socialt robust viden; videnskaberne har ikke en uanfægtelig epistemologisk kerne Distribueret viden og mere sammensat faglig og videnskabelig ekspertise Efter Nowotny m.fl. Rethinking science

15 VIDENSDELING Både organisationer og personer tilbageholder viden. Grunde til dette: Tilfældighed: Man ved ikke, at den kan være vigtig for andre Forsvar: Man vil ikke afsløre, hvad man gør og ved af frygt for autoriteter Monopol: Man vil fastholde en særlig viden for at fastholde sin position Konkurrence: Man vil hemmeligholde ny viden, indtil man har udnyttet den kommercielt Deling af eksplicit, formaliseret læring Eksplicit viden lagres og gøres tilgængelig i forskellige medier. Der skal udvikles klassifikationssystemer og søgesystemer. Deling af tavs viden Deling af tavs viden må først og fremmest bygge på fælles deltagelse i aktiviteter.

16 HVILKEN VIDEN GIVER FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE? Det ved I nok bedst men et par bud: Ny formel, systematiseret viden (men hvor ny?) Kendskab til og træning i metoder til vidensproduktion Styrkelse og/eller fornyelse af praksiskompetencer Styrkelse og/eller fornyelse af personkendskab Balancen mellem mere og mindre formaliserede typer viden