Beretning Ordinær Generalforsamling mandag den 18. marts 2013 kl. 18.00 på Hotel Harmonien Haderslev
Bestyrelsens beretning 2013 Ny regering Danmark fik en ny socialdemokratisk ledet regering, men trods det er efterlønsreformen vedtaget, dagpengereformen er ikke blevet ændret,, og der er stigende ledighed i Danmark. SRF-regeringen har desværre vist sig at være ikke særlig god hverken for fagbevægelsen eller medlemmerne. Det var en katastrofe, at trepartsforhandlingerne røg i vasken. Dermed kom fagbevægelsen til at stå uden for indflydelse på den politik, der skal føres på arbejdsmarkedsområdet. Det helt store problem for den socialdemokratisk ledede regering er, at det er nærmest umuligt at føre socialdemokratisk politik som situationen i samfundet ser ud. Det skyldes både den økonomiske krise i Danmark og hele Europa, men også den sammensætning, vælgerne gav regeringen ved det seneste folketingsvalg. Regeringen er trådt til på det værst tænkelige tidspunkt og med et umuligt mandat. Socialdemokratiet og SF kan kun agere efter det mandat, vælgerne har givet dem. Politikerne er nødt til at lave nedskæringer men det er den brede befolkning, der rammes mest af nedskæringerne. I debatten om arbejdsløsheden popper der gang på gang den påstand op, at der er arbejdsgivere, som ikke kan få arbejdskraft. Det er værd at notere sig, at de arbejdsgivere der træder frem på TV og andre steder, ofte sidder i bestyrelserne for Liberal Alliance, Dansk Industri osv. Visse borgerlige politikere og arbejdsgivere ønsker sig et arbejdsmarked som i Tyskland med lavere lønninger. De glemmer bare at fortælle, at tyske virksomheder har mange andre udgifter end lønnen, som danske virksomheder ikke har, f.eks. til sygesikring af medarbejderne. Der er desuden meget længere opsigelsesvarsler, så det er dyrere for virksomhederne at skaffe sig af med medarbejdere. I Tyskland kan man højest få dagpenge i 1 år, ligesom de sociale ydelser er langt fra samme niveau som i Danmark. Vi kan se, at mange ufaglærte arbejdere i Tyskland i dag ikke kan leve af ét job det samme gælder i en række andre lande, mest kendt i USA, hvor the working poor de arbejdende fattige nu omfatter store grupper mennesker. Det er tilstande, vi bestemt ikke ønsker os herhjemme. Men som desværre kan blive en realitet i løbet af ganske få år, hvis den negative spiral fortsætter. Som 3F-fagforening må vi ryste på hovedet over påstande om, at arbejdskraften ikke vil flytte sig efter, hvor der er arbejde at få. Vores medlemmer er i uhørt grad mobile og fleksible. De arbejder på alle tider af døgnet og flytter sig gerne langt for at have et job. Vores medlemmer har altid været en gruppe, som flyttede sig meget både fagligt og geografisk. Vi har en 2
jobudskiftning på ca. 50%, så det er svært at finde mere fleksibel arbejdskraft end 3Fmedlemmer. Vi ved også, at job inden for 3F s områder langt overvejende bliver besat gennem mund-til-mund metoden eller gennem fagforeningen. Derfor er en stor del af de tilbud og kurser, vores ledige medlemmer bliver sat til, i bedste fald rent tidsspilde, i værste fald rent idioti. De eneste, der har tjent gode penge på hele den opståede aktiverings-industri, er de mange private aktører på området. For god ordens skyld vil vi dog lige tilføje, at som vi ser det, er det hele aktiveringssystemet, der er galt. Ikke den enkelte jobcentermedarbejder, som knokler med en på forhånd umulig opgave. De tidligere borgerlige regeringer skabte Jobcentrene og hele det aktiverings-cirkus, der desværre stadigvæk kører. Den nuværende SRF-regering står bag akutjob-ordningen, der blev skabt for at bøde på, at dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år. Selvom ordningen først er trådt i kraft pr. 1. januar 2013, har den i sidste del af 2012 betydet meget ekstraarbejde for os i afdelingen. Politikerne har stillet de ledige, som falder ud af dagpengesystemet, nogle forventninger i udsigt, som ingen kan indfri. Man har signaleret, at det kan lykkes at få job ad denne vej. Men virkeligheden viser, at det kan det ikke. Vi kan jo ikke stampe job op af jorden. Akutpakken er varm luft, situationen er alvorlig. Alene i 3F Vojens er det 180 medlemmer, der kan ende med at blive smidt ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013. Fleksjobreformen fra januar 2013 Fleksjobbere og førtidspensionister har også fået sparekniven ved årsskiftet 1. januar 2013. Et af grundelementerne i reformen er, at det ikke skal være muligt at få en førtidspension, når man er under 40 år. Der indføres samtidig såkaldte ressourceforløb, og kommunerne skal oprette rehabiliteringsteams. For fleksjobberne gælder det, at fra forslagets vedtagelse, bliver de aflønnet for effektive arbejdstimer på jobbet, i stedet for i dag, hvor man så at sige supplerer op til fuld tid. Fleksjobberne får løn for den tid, de arbejder. Før fik de løn, som var det en fuldtidsstilling, fordi de jo arbejder så mange timer, som de kan. Kommunen skal så supplere lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Det bliver muligt at lave fleksjob ned til ganske få timer om ugen, og at lade timetallet svinge fra uge til uge. Ændringerne i lønnen får ikke betydning for de medlemmer, der er i fleksjob i dag, 3
men ved jobskifte og muligvis også i tilfælde af virksomhedsoverdragelse, skifter man til den nye ordning. Det er dog et problem, at det ikke er beskrevet, hvordan man får flere, som er på ledighedsydelse, i arbejde og hvordan man sikrer, at virksomhederne tager et socialt ansvar og begynder at ansætte personer med nedsat arbejdsevne. De fleste fleksjobbere på den nye ordning vil komme til at gå ned i løn, så det er et stort problem, at man nu bryder med det princip, at personer på fleksjob med nedsat arbejdsevne ikke skal stilles ringere end deres kolleger. Det er beskrevet i regeringens oplæg, at alle over 40 år skal have et ressourceforløb, før de kan tilkendes førtidspension, med mindre det er veldokumenteret, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles igennem et ressourceforløb. Det er uvist, præcis hvor lang tid disse ressourceforløb kan vare, men det ser ud til, at det kan være alt mellem et og fem år. Personerne, der er i forløbet, skal som udgangspunkt leve af den samme ydelse, som de havde før forløbet, men der er også nævnt en minimum forsørgelse på 60 procent af dagpengesatsen, som ikke er formuereguleret. Lønudviklingen Finanskrisen kører nu på 4. år, og den ændring til det bedre, som politikerne havde forventet, ser ikke ud til at komme. Arbejdsløsheden og den skarpe konkurrence fra lovlig og ulovlig udenlandsk arbejdskraft har sat sit præg på lønudviklingen. På de private områder faldt lønstigningstakten fra 1,7 % ved udgangen af 2011 til 1,4% ved udgangen af 2012. For offentligt ansatte blev stigningen noget bedre (efter et 2011 med meget lave stigninger) - ansatte i Staten steg 2 %, ansatte i Kommunerne 2,5 % og ansatte i Regionerne 3,6 %. Imidlertid har disse stigninger indenfor de offentlige områder den kedelige bagside, at et stort antal af de lavestlønnede enten er blevet udliciteret eller afskediget. Når de laveste lønninger trækkes ud af beregningen, så vil gennemsnitslønnen jo stige. Inflationen i året blev omkring 2½ % - så igen har der været tale om et fald i værdien af reallønnen. Som det ser ud til på nuværende, skal vi ikke have for store forhåbninger til de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige og det private område, men selv om forhandlingerne går meget trægt, vil vi dog arbejde på en yderligere sikring af, at arbejdet udføres på lige vilkår, således at social dumping ikke er med til at trykke lønningerne på de danske arbejdspladser. Vi tror dog på, at det kan give lidt på visse områder, men ikke de store lønstigninger. Inddrevne midler 2012 4
Afdelingen har i 2012 behandlet mange faglige sager samt konkurser. Samtidig har der været rigtig mange sociale sager i 2012. Stigningen i de sociale sager skyldes, at der var mange sager fra 2011, der først blev afsluttet i 2012. De inddrevne midler fordeler sig på flere typer af sager: Kategori Beskrivelse Beløb i kr. Total 17.842.640 A. Faglige sager: Total 5.276.895 1. Løn sag 3.890.365 2. Afskedigelsessag 1.181.670 3. Manglende ansættelsesbevis 67.522 4. Bod tilgået afd. 15.000 5. Manglende pensionsbetaling 120.040 6. G-dage 2.298 B. Arbejdsmarkeds Total 700.000 Pensionssager 1. Dødsfaldsum 500.00 2. Udbetaling kritisk sygdom 200.000 C. Arbejdsulykker og Total 7.475.939 -sygdomme 1. Ask afgørelser 5.921.792 2. Civilt søgsmål 1.554.147 D. Juridiske sager Total 1.550.082 1. Feriesag 225.471 2. Sygedagpengesag 68.314 3. LG(under løn, pension mv.) 1.256.297 E. Forsikringssager Total 2.673.785 1. Gruppeliv 1.136.408 2. Fritidsulykke 757.677 3. Forsikringssag generelt 779.700 F. Øvrige sager Total 165.940 1. Sociale sager 105.912 2. Andre sager 60.027 Sagerne har ændret sig efter den udvikling, der har været på arbejdsmarkedet i 2012. Medlemmerne er blevet mere opmærksomme på, at der kan være en underbetaling eller manglende indbetaling til deres arbejdsmarkedspension. Der var desværre en stigende tendens til, at de ikke var opmærksomme på dette, dengang det gik stærkt på arbejdsmarkedet. Arbejdsskader og sociale sager Afdelingen har igen i år været inde og hjælpe medlemmer, som har været så uheldige at få en arbejdsskade. Sagerne har været inde over arbejdsskadestyrelsen for afgørelse af mén og erhvervsevneerstatning. I nogle sager har det været nødvendigt at sende sagen til Ankestyrelsen for at få skaden anerkendt eller for at få en større erstatning. 5
Det er dog ikke altid, at anstrengelserne fører til erstatning. Der også nogle af sagerne, hvor der er sket så store fejl i forbindelse med årsagen til skaden, så vi har rejst civilt søgsmål og krav om erstatning mod arbejdspladsen. Sagerne kan herved ende i retten, og heldigvis vinder vi de fleste sager. Men det er vigtigt, at vi har beviser i sagen, at der er vidner mv., og at sagen vurderes egnet. Der udbetalt erstatninger på i alt 7.475.939 kr. Sygedagpengesager Igen i år har afdelingen hjulpet mange medlemmer, som har været ramt af sygdom i længere tid. Medlemmerne har gjort brug af afdelingens hjælp til forlængelse af sygedagpenge, idet vi har anket sager, hvor medlemmer har fået lukket for ydelsen på forkert grundlag. I nogle af sagerne har medlemmet ganske enkelt ikke fået den rette hjælp fra Kommunen eller fra Andre Aktører, som Kommunen har uddelegeret opgaverne til. I mange tilfælde er det en stor økonomisk katastrofe for den enkelte eller for hele familien, da det kan være meget svært at få kontanthjælp, hvis man har værdier for over 10.000,00 kr. eller ægtefællen har arbejde. Retshjælpsordningen Retshjælpen omfatter rådgivning om henvendelser i stort set alle hverdagens problemer som skilsmisse, forældremyndighed, testamente, ejendomshandel, erstatning efter ulykker mv. Man kan dog ikke selv kontakte afdelingens advokat, det skal igennem afdelingen. Rådgivningen varetages af Buch & Baruah Haderslev. Efterløn Mange af vores medlemmer, benyttede sig af muligheden for at hæve deres efterlønsbidrag skattefrit inden d. 1. oktober 2012. Især mange af de unge meldte efterlønnen fra, men også en stor del af de ældre hævede deres efterlønsbidrag og frasagde sig dermed retten til efterløn. Årsagen er for mange den forringede efterløn, hvor man gradvist hæver alderskriteriet, kortere periode med efterløn samt større pensionsmodregning. I afdelingen har vi behandlet ca. 1200 sager omkring udbetaling af efterlønnen. Afdelingsbladet Indblik Der er udgivet 3 numre af afdelingsbladet Indblik, og vi har bestræbt os meget på, at en stor del af materialet er af oplysende karakter. Bladet har gennem de senere år gennemgået en løbende forandring, som gør, at det er blevet mere læsevenligt. På grund af besparelser i afdelingen udkommer Indblik fremover 2 gange årligt, men samtidig vil vi pr. mail udsende nyhedsbreve og sms er vil også blive brugt optimalt. Vi henviser desuden til afdelingens hjemmeside, som løbende bliver opdateret med nyheder og faktuelle oplysninger. Den danske model 6
Den Danske Model, med aftalesystemet i centrum, sikrer et effektivt og udviklende arbejdsmarked modsat de steder, hvor lovgivning sætter rammerne. Den Danske Model sikrer, at vi som lønmodtagere har ordnede løn- og arbejdsvilkår. Den sikrer de danske virksomheder gode og fleksible muligheder for at drive deres virksomhed, og den er med til at udvikle vores velfærdssamfund i en bæredygtig retning. Den danske model skaber rammerne om et arbejdsmarked, som fungerer effektivt, fleksibelt, og som gør os i stand til at tilpasse os hurtigt. Det har de senere års krisetid vist med tydelighed. Vejlegården Dommen fra Arbejdsretten slår fast med syvtommersøm, at vi som danske lønmodtagere har ret til at beskytte og forsvare vores overenskomster ved at etablere en konflikt, når De Kristelige forsøger at forringe vores vilkår. Vi har altså fuldt ud ret til at forsvare vores overenskomster og kræve ordentlige arbejdsvilkår - og det er en ret, vi har tænkt os fortsat at gøre brug af. Når vi går ind for den danske model, så går vi ind for at aftaleregulere arbejdsmarkedet frem for at lovgive. Det betyder, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv tager ansvar, og ikke overlader ansvaret til politikere. Vi tager ansvar ved at tegne overenskomster - i dette konkrete tilfælde en branchebaseret overenskomst. Med en sådan overenskomst i hånden kan man fastslå et minimumsniveau i branchen, og dermed sikre imod uhæmmet dumping af løn- og arbejdsvilkår. Mens De Kristelige har været travlt optaget af at afvikle den danske model, så har vi i mere end 100 år udviklet og moderniseret den. Og det er denne arbejdsretssag et lysende eksempel på. Arbejdsretten er nemlig en domstol med en dynamisk praksis, som gennem årene har sat grænser for konfliktretten, hvad angår kundeboykot og organisk affald. Og det var i disse to tilfælde, at Arbejdsretten fastslog, at 3F var gået for vidt. Derfor er dette også et eksempel på, at spillereglerne er blevet udviklet løbende. Så at klandre den danske model for at være oldnordisk er forkert. Den Danske Model fornyer sig i samme tempo som resten af samfundet. Vi skal altid huske på, at hvis alle står udenfor, så står alle alene. Og vi skal huske på, at det er Den Danske Model, som sikrer os lige løn- og arbejdsvilkår og fair konkurrencevilkår. Det er Den Danske Model, som skaber et bæredygtigt fundament under vores samfund. Medlemstallet Udviklingen med færre medlemmer er fortsat. Således har der i 2012 været en medlemstilbagegang på 431, hvoraf en stor del har forladt arbejdsmarkedet og er gået på pension. 7
Antallet af arbejdspladser indenfor 3Fs overenskomstområder bliver stadig mindre, og det er ikke lykkedes at tiltrække nye. Hårdest ramt er Industrigruppen med en tilbagegang på 296. Transportgruppen med er gået tilbage med 9, Bygge gruppen med 49,den Grønne gruppe med 16, den Offentlige gruppe med 22, og Privat Service med 36 medlemmer. Man kan vel sige, at vi er ramt af den store hammer i forbindelse med, at flere tusinde arbejdspladser er lukket indenfor vores medlemmers arbejdsområder. Derudover vil vi på det offentlige område miste mange arbejdspladser, fordi de offentlige institutioner flytter ud af Haderslev kommune. For at dæmme op for det, er det utrolig vigtigt, at der kommer gang i erhvervspolitikken, så der kan komme gang i udviklingen igen. Vi kan vel roligt sige, der ikke har været nogen udvikling af erhvervslivet og tilflytningen af nye virksomheder til Haderslev kommune. Vi kan kun hilse velkommen til den nye erhvervsorganisation, der skabt i kommunen og håbe de kan komme med gode resultater - det mangler vi. Hvis medlemstallet bliver ved med at falde, kan vi på sigt blive nødt til at se på hvad vi skal gøre i afdelingen omkring strukturen på det faglige område, og hvor mange grupper, vi skal have. Det kan betyde, at vi skal sammenlægge nogle overenskomstområder, for vi kan under igen omstændigheder bare lade stå til. Det håber jeg, I er enige med os i. Der skal lyde en stor ros til samtlige faglige sekretærer, for de har taget udfordringen op omkring det opsøgende arbejde. De har i 2012 besøgt 570 virksomheder og erhvervsskoler, og det har kun været muligt, fordi de har delt sig op i 2 teams og haft et godt samarbejde. Det kan godt være, vi har mistet mange medlemmer, men hvad var der sket, hvis ikke vi havde været så aktive - så kunne det have set meget værre ud. Uddannelse Tilskud til virksomheder, der vil ansætte lærlinge, er pr. 1. januar 2013 sat ned til kr. 33.000. Indtil 31. december 2012 var beløbet 70.000. Voksenlærlinge: Landsdækkende kampagne for voksenlærlinge som en del af regeringens ungeudspil 2012. Tilskud 30 kr. pr. time i 2 år (når voksenlærlingen er fyldt 30 år) Tilskud 30 kr. pr. time i 4 år (når voksenlærlingen er 25-29 år og kommer fra ledighed) Fra 1. januar 2013 dækkes skoleperioder med op til 4.410 kr. pr. uge. Som noget nyt kan man blive voksenlærling inden for alle brancher, når man kommer fra ledighed. Afdelingen har en del henvendelser fra medlemmer der gerne vil i voksenlære, men det er vanskeligt at finde voksenlærlingepladser. AMU 1. april 2012 er prisloftet for ledige blevet fjernet. 8
Erhvervsuddannelserne Der er en del unge, som starter på erhvervsuddannelserne, men desværre er der også mange, der falder fra. De sidste nye opgørelser viser, at der kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, men det kan vel ikke undre, når det er vanskeligt at få en lærerplads. LKV Regeringen har i samarbejde med Enhedslisten lavet en aftale om en styrket indsats for ordblinde samt læse-stave svage. LKV- som står for Læsning og kommunikation i virksomhederne - handler om, at virksomheder og medarbejdere orienteres om de muligheder, der er for at gøre en indsats for læse-stave svage. VUC, AOF, Jobinvest og 3F har indgået et samarbejde i Sønderjylland om at løfte opgaven ved at besøge en række virksomheder og orientere om de muligheder, der er. Der vil i øvrigt blive lavet et temamøde om emnet for de Tillidsvalgte. Den nye Organiseringsuddannelse Forbundet har lavet en ny uddannelse om organisering, som tager udgangspunkt i den faglige styrke på arbejdspladsen gennem sammenhold og fællesskab. Afdelingen arbejder på at gennemfører uddannelsen i afdelingen for tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og faglige aktive. Der vil blive orienteret om uddannelsen på vores hjemmeside, i Indblik, på afdelingens opslagstavle, i afdelingens uddannelsesudvalg og der vil blive uddelt pjecer om uddannelsen. A-kassen Vores forventninger til trepartsforhandlingerne (regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne) blev desværre ikke indfriet. Vi havde håbet på, at forhandlingerne skulle afstedkomme nye muligheder for genoptjening af dagpengeretten, herunder at uddannelse og aktivering evt. kunne bruges til optjening. Vi mener, at når man som ledig gør hvad man skal/må kan det ikke være rigtigt, at der ikke er mulighed for genoptjening af ret til en ny periode med dagpenge. Vi kunne også ønske at perioder med uddannelse ikke forbruger af dagpengeretten. Fakta om de forringede dagpengeregler De forringelser, der blev vedtaget i 2010 er fuldt ud implementeret i juli 2012. Ændringerne betyder, at dagpengeperioden er afkortet fra 4 til 2 år, samtidig med at arbejdskravet for at få en ny (nu toårig) dagpengeperiode blev fordoblet. I finanslovsaftalen for 2012 blev det aftalt at forlænge dagpengeperioden igen med op til et halvt år for alle forsikrede ledige, der opbrugte dagpengeretten i 2. halvår 2012. Den midlertidige forlængelse omfattede også de ledige, der er blevet ledige efter 1. juli 2010. At forlængelsesmuligheden kun var op til et halvt år skyldes, at summen af den hidtidige ledighed på dagpenge og forlængelse, ikke kan overstige 4 år. Det betyder, at alle, der mistede dagpengene inden udgangen af 2012, har fået dagpenge i 4 år. 9
Indfasningen af den forkortede dagpengeperiode slår derfor kraftigt igennem fra 1. januar 2013. Vi har rigtig mange medlemmer, som har mistet og vil miste deres dagpengeret. For det det første mangedobles antallet af ledige i farezonen, når man halverer dagpengeperioden, for det andet har man strammet dobbelt ved samtidig at fordoble genoptjeningskravet og for det tredje har forudsigelserne om, at ledige, der er ved at miste dagpengene, finder arbejde som følge af en såkaldt motivationseffekt, ikke holdt stik!!! Som følge af, at de ufaglærte arbejdspladser forsvinder, er det vigtigt at ledighedsperioden bliver brugt til uddannelse, ud fra arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov for arbejdskraft på sigt. Det bliver nævnt politisk, at der skal sættes gang i de offentlige investeringer, derfor skal det klarlægges, hvor de muligheder er i fremtiden. 3F har kortlagt fremtidige byggeprojekter/jobåbninger inden for byggebranchen. Akutpakke: a-kasserne og jobcentrene skal etablere et akutberedskab. A-kassen skal sende et brev til alle ledige i risikogruppen, hvori den ledige opfordres til at henvende sig til beredskabet for at få hjælp og vejledning til at komme i arbejde. I brevet oplistes en række af de muligheder, der er igangsat via akutpakken. De ledige, der er i risikogruppen, er personer som har under 31 uger tilbage af deres dagpengeret. Akutjob: En aftale mellem regeringen, regionerne, KL, DA af 24. oktober 2012 Parterne forpligter sig til at arbejde for at få oprettet 12.500 jobs (7.500 i private, 5.000 i offentlige virksomheder, heraf 3000 i kommunerne, 1200 i staten og 800 i regionerne) - i perioden 1. oktober 2012-30. juni 2013. Ordningen er for medlemmer af a-kasser, som har mistet dp-retten eller gør det inden for de kommende 3 måneder. Efter en periode kan arbejdsgiverne søge om udbetaling af præmie via a-kassen maks. 25.000 kr. Uddannelsesordning/kontanthjælp: Medlemmer, der falder ud af dagpengesystemet fra og med den 30. december 2012 til og med den 30. juni 2013, er omfattet af den nye uddannelsesordning. Ordningen giver ret til uddannelse med en særlig uddannelsesydelse i op til seks måneder. Den samlede periode med dagpenge og den særlige uddannelsesydelse kan dog højst være på i alt fire år. Ydelsen udbetales af kommunen, og den særlige ydelse udgør et månedligt beløb på 13.884 kr. til ledige, der har forsørgelsespligt over for børn, og 10.413 kr. for andre. Man kan tidligst få ydelsen, fra det tidspunkt man har henvendt sig til jobcentret om at deltage i ordningen. Efterløn Efterlønsreformen blev vedtaget i december 2011 og trådte i kraft januar 2012. Det betyder at efterlønsalderen er hævet, efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år og 10
den samlede efterlønsudbetaling bliver lavere. Selvom efterlønsordningen er blevet forringet flere gange siden den blev vedtaget 1979, er der stadig god grund til at tænke sig om inden man fravælger ordningen. Ændringerne af efterlønsordningen er fuldt indfaset i 2023, hvor man kan gå på efterløn som 64-årig og modtage efterløn i tre år. Efterlønsalderen forhøjes yderligere, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges - det blev aftalt i Velfærdsforliget i 2006. Seniorjob - overgangsregler I forbindelse med forhøjelsen af efterlønsalderen med virkning fra 1. januar 2012 fulgte alderen for ret til seniorjob med op. Det har betydet, at mange, der havde en forventning om at kunne få et seniorjob, mistede denne mulighed. I forbindelse med finanslovsaftalen har regeringen derfor sammen med Enhedslisten aftalt en særlig overgangsordning, som giver en bestemt aldersgruppe ret til seniorjob, selvom de pågældende ikke kan opfylde kravet om tidligst at have opbrugt deres dagpengeret fem år før den nye, forhøjede efterlønsalder. Hvem er omfattet? Født fra og med den 1. juli 1955 til og med 31. december 1957 og dagpengeperioden udløbet/udløber i perioden 1. januar 2012-30. juni 2013, og dagpengeperioden udløbet, efter medlemmet er fyldt 55 år. Uden arbejde! Krisen i Danmark har været mærkbar i a-kassen de sidste år, mange af vores medlemmer er uden arbejde. Vi havde 507 ledighedsberørte med udgangen af 2012. Ledighedstal 3F Vojens omregnet til fuldtidsledige i december måned de seneste 3 år. 3F Vojens 2010 2011 2012 Alle ledige (Bruttoledige) 479 431 402 Alle ledige (Bruttoledige i %) 12,4% 11,5% 11,8% Langtidsledige 204 180 159 Udbetaling af ydelser Opgørelse over udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn, VEU (efteruddannelse), uddannelsesydelse, aktiveringsydelse m.m. i 2012 - fremgår af nedenstående: Som man kan se, er det store tal vi opererer med (over 212 mio.). 11
Der er sket følgende udbetalinger i A-kassen i 2012. Udbetalingsart Brutto Antal medlemmer AKTIVERINGSYDELSE 530.099,00 26 AKTYDL. BEF 436.091,00 244 DAGPENGE 77.434.687,00 1061 EFTERLØN 69.875.889,00 492 EFTL-PRM 2.039.577,00 24 EFTL-TILB 55.890.891,00 1290 FERIEDAGP 4.623.131,00 746 VEU 1.524.115,00 397 VEU - BEFORDRING 165.145,00 246 FKOMPÅUD 19.700,00 2 KARENSYDL 30.537,00 3 UDDANNELSESYDELSE 399.102,00 38 I alt udbetalt 212.968.964,00 4569 Antal afholdte samtaler i afdelingen i 2012: Samtale art: Antal. Rådighedssamtale 1.904 CV-samtale 665 Vejledningssamtale/indplacering 384 I alt 2.953 Herudover er der afholdt samtaler ved ansøgning om feriedagpenge, VEU, efterløn og efter underretninger fra jobcentret, partshøring, jobplan osv. Partnerskabsaftale Vi har efter drøftelser med a-kasserne/lo og Aabenraa Kommune afbrudt partnerskabsaftale med Aabenraa kommune. 3F Aabenraa fortsætter selvfølgelig, men vi er stoppet, fordi det efter vores vurdering ikke var hensigtsmæssigt at videreføre aftalen set ud fra ressourceforbrug i afdelingen og antallet af ledige, der var berørt. Vi har mulighed for at genoptage aftalen, hvis der er nye forhold, der gør sig gældende. Dagpengesats Fra den 7. januar 2013 er den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede kr. 801,00 pr. dag/5 dage i ugen. For at opnå maksimale dagpenge som fuldtidsforsikret i 2013 skal timelønnen være i gennemsnit mindst kr. 130,75 i time i 37 timer ugentlig (eller overenskomstmæssig fuldtid). Satsreguleringsprocenten for 2013 er 1,6 pct. Nyt IT 12
2. april tager a-kassen et nyt it-system i brug. Systemet gør selvbetjening lettere, uanset om man er ledig, efterlønner eller andet. Tidligere skulle man som ledig bruge flere forskellige blanketter. Efter 2. april 2013 er de samlet i én blanket i www.mit.3f.dk. Samtidig oprettes der et nyt punkt Mit arkiv på www.mit.3f.dk. Det er en personlig postkasse, hvor man kan se alle kvitteringer og udfyldte blanketter, så man kan holde styr på sine papirer, så fremover sender vi ikke til e-boks. Man skal bruge NemID for at få adgang og der er mulighed for at få et minikursus (e-learning) på nettet. Vi er lovet at selvom it-systemet udskiftes, kan vores medlemmer stadig regne med at få deres dagpenge og efterløn til tiden. Svig uagtsomhed - tilbagebetaling! Som en konsekvens af etableringen af Indkomstregistret skal a-kasserne systematisk føre kontrol med, om vores medlemmer, der modtager dagpenge, efterløn og feriedagpenge uberettiget modtager ydelser. Dette sker i henhold til arbejdsløshedsloven. Kontrollen sker ved, at a-kassen skal sammenholde oplysningerne om arbejdstimer i Indkomstregisteret med medlemmets egne oplysninger om arbejde på ydelseskortene. Med faste intervaller (kvartalsvis) udtrækkes de medlemmer der skal kontrolleres. Også efter at Ferie konto har afskaffet feriebeviset, og man selv skal taste sin ferie på Feriekontos selvbetjening, skal A-kassen udføre systematisk kontrol med udbetalinger fra Ferie konto. Vi må desværre konstatere, at det er blevet en meget ressourcekrævende opgave, fordi der bare er alt for mange, som ikke har oplyst korrekt på blanketterne! det betyder partshøring, sagsfremstilling, tilbagebetaling, sanktion og måske politianmeldelse (alt efter beløbets størrelse) over 50 sager i 2012. Det er tidskrævende og en meget utaknemlig opgave, så den er vi gerne foruden! Kongres 2013 Nogle af de emner, der kommer på kongressen i 2013 er 3F i fremtiden. Hovedbestyrelsen størrelse. Tilpasning til kommunegrænser. Struktur i forbundet. Mangfoldighedsaftale. Arbejdsprogrammet. Afdelingernes størrelse. Medlemsservice. A-kassens fremtid. Ja det er blot lidt om, hvad der kommer på den kommende kongres. Fremtiden Kompetence løft til de ledige vil uden tvivl forbedre deres muligheder for beskæftigelse væsentligt. 13
Det er et indsats område som kommunerne bør prioritere væsentligt højere end de gør i dag. Et samspil mellem arbejdsgiver og Jobcenter vil være til gavn for medlemmer. Derudover vil kampen mod social dumpning være et af de store opgaver, på grund af den ulige konkurrence der er med til at true hele den måde, som det danske arbejdsmarked er indrettet på. Derudover er det vigtigt i fremtiden, at organiserings procent fastholdes og styrkes for at bevare Den Danske Model. Afslutning 2012 har været et utrolig travlt år med mange udfordringer, ja her tænkes på, at vi har fået en ny regering, som ikke kunne sætte en dagsorden og dermed skabte uro med ny lovgivning, som vi skal kunne svare på overfor frustrerede medlemmer. Telefonen ringer - ja det har den gjort 21. 227 gange i åbningstiden og 475 gange på vagttelefonen, og der er en strøm af 3F medlemmer, der skal betjenes - ca. 5299 har været i afdelingen til en eller anden sagsbehandling. Det er godt, at så mange medlemmer henvender sig så meget til kontoret og trækker på den viden og erfaring, som vi sidder inde med. Til slut vil bestyrelsen sige tak til afdelingens ansatte for den store arbejdsindsats, der er ydet i 2012, og til de Tillidsvalgte på arbejdspladserne, der har givet medlemmerne den bedst mulige rådgivning og ydelse. Med disse bemærkninger stiller bestyrelsen beretningen til debat og godkendelse. På bestyrelsen vegne Keld Pedersen 14