K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?



Relaterede dokumenter
Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Bilag 1 - Interview med Marie 20/ Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Bilag F - Caroline 00.00

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Bilag 4 Interview m. Gertrud

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Transskribering af interview med Aya

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder

Interview med drengene

Bilag 10. Interview med Arda

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Go On! 7. til 9. klasse

KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Resultat 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt, lille overvægt af piger.

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Interviewudskrift passion Erik Jespersen:

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Op i røven. Finn Janning

Interview med O, bilag 1

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

Victor, Sofia og alle de andre

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år

Hedegårdsskolen 2015

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Informant 3. Meningskondenseret og kategoriseret transskription I3.1. Obligatoriske aktiviteter/pligter

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

guide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Raketten - klar til folkeskolereformen

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade


Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Vi passer på hinanden

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

starten på rådgivningen

Er du mand for dit helbred?

Film (spilletid: 2 min.)

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Cases. Print de cases, som I skal arbejde med i klassen. Tal ordentligt

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk

Prædiken til pinsedag 2014 kl

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Hvordan kan forældrene

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Interview med Thomas B

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Det danske sundhedsvæsen

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3 Interview med Sofie O & Sophie

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Tekster: 3. mos , Gal , Luk

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Posterne på løbet til Agitationskampagnen:

Bilag 1. Interview til eliteatleter. Intro:

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Karina Abildgaard Jensen. 3. praktikperiode Esther Børnehave

Interview med frivillig fra URK

Resultater i antal og procent

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Variabel- sammenhænge

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Interview med Thomas.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Raketten - klar til folkeskolereformen

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

Transkript:

Bilag 1 A=Anders K=Kristian S=Simone Optagelsen starter efter Simone er kommet ind i lokalet, og Kristian er igang med at forklare hvad der skal ske. K: Interviewet er i forhold til vores andet semesters opgave S: Ja K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik? S: Jo K: Og i løbet af interviewet er der selvfølgelig en masse etiske regler, om at du selvfølgelig har lov til at gå når du vil, og hvis du ikke vil svare på et spørgsmål behøver du selvfølgelig heller ikke at gøre det, eller noget. Ikke at jeg tror det bliver en nødvendighed, men du har i hvert fald muligheden. S: Jo tak A: Jeps. Jeg tror bare vi starter så. Som første spørgsmål, vil vi gerne høre hvorfor du startede med at gå på gymnasiet? Ved du det? Hehe S: Ja, det var egentlig, sådan, at jeg ikke har vidst, sådan, hvad jeg ville efter, det ved jeg ikke, så tænkte jeg bare at det åbnede op for det meste. Så var det vel bare at gøre dét, så var jeg lidt mere på den sikre side, og så havde jeg lige tre år ekstra til at tænke over det. A og K: Ja. A: Gjorde du dig nogle andre uddannelsesmæssige overvejelser inden du startede? S: Altså om jeg overvejede andet? A: Om du overvejede andet, ja? S: Nej jeg overvejede bare HHX og STX og så noget, og så fandt jeg bare frem til at det skulle være STX. Så bare en gymnasiel... K: Og fordi det var den der gav flest muligheder? S: Ja, og så kendte jeg en der var HHX lærer også, og så sagde hun at hvis hun skulle vælge, ville hun vælge STX, fordi at HHX det var mere sådan, hårdt, i STX der havde man lidt mere af de der sådan, idræt og sådan nogle andre fag, istedet for at man bare sad hele tiden og havde timer. Så tænkte jeg bare: Så er det dét jeg gør. A: Jeps. Havde du nogle idéer om hvad du ville arbejde med inden du startede på gymnasiet?

S: Nej ikke rigtig. Der var jeg sådan egentlig rimelig på bar bund tror jeg. A: Ja. Hvad laver dine forældre forresten? Sådan, i korte træk. S: Min far er mekaniker, og min mor hun er selvstændig. A: Ja. Det var sådan lidt introduktion og lidt generelle spørgsmål. Så, hvordan var dine forventninger til dig selv, op til starten af din gymnasietid? Her tænker vi både sådan, socialt og det hele. Hvad... Tænkte du at du ville være engageret da du gik ind eller hvordan? S: Altså jeg ved ikke, det var jo også fordi, at jeg har jo gået på Greve Gymnasie, og altså, jeg flyttede jo... I 9. Klasse der gik jeg på efterskole, i Jylland. Og så inden der havde jeg boet oppe hos min mor, oppe i vestsjælland. Og så flyttede jeg sådan, som "helt ny" til Greve da jeg startede i 1.G. A: Ja. S: Så jeg tror jeg regnede med, sådan, noget socialt i hvert fald der lige skulle på plads. Og så ellers bare, fortsætte skolegangen som det sådan havde været, og bare gøre det så godt som muligt. A: Synes du at du levede op til de forventninger? Efterfølgende... S: Ja... A: Ja? S: Der har lige været nogle perioder hvor det har været sådan, værre, eller hvor man ikke har været sådan ordentligt tilfreds med det faglige, men det jo bare... at kæmpe videre. K: Ja, det er vel en del af gymnasiet, så at sige. S: Hehe ja. A: Vidste du hvad du gik indtil, inden du startede på gymnasiet? Altså, var du klar over hvad det ville handle om eller tænkte du bare at det ville blive en fortsættelse af skolen? Havde du gjort dig nogen større overvejelser om det? S: Altså det ved jeg ikke, man havde jo været sådan til brobygning og sådan noget ikk'? Det var jo sådan lidt det man havde, og så gik min søster i gymnasiet, så jeg vidste jo godt hvad det indebar, men ikke sådan videre tror jeg. A: Hvilke forestillinger har du så nu om din fremtid? S: Det ved jeg ikke... A: Hvad tror du den kommer til sådan at bringe i fremtiden? S: Jeg har tænkt at søge ind enten på KU eller på Metropol. Her til sommer... A: Ja. Har du nogle sådan umiddelbare udfordringer eller barrierer eller sådan, med videre uddannelse og jobmuligheder og sådan, er der noget der kan stå i vejen for det? S: Det ved jeg ikke, det handler jo bare om at få så højt et snit som overhovedet muligt, så man kan komme ind på, hvad man nu engang vil. Og så kan der jo være nogle fag som man, sådan, skal have

opgraderet. Men min studieretning er sådan rimeligt stor, så den... jeg tror den er der haha A: Okay, super. Godt... K: Så du har også haft i baghovedet, at man skal have et højt nok gennemsnit. Altså i løbet af gymnasiet har du tænkt det lidt? S: Meget! K: Ja okay. S: Det, og så hvad for nogen, altså, studieretninger. Sådan, med hvad for nogle fag de åbner op til. A: Ja... S: Fordi nu læser jeg bioteknologi, men biologi havde måske været lidt mere mig. Men den åbner så kun op til biologi, og det gør bioteknologi ikke, den åbner op til alt muligt andet. Så det er jo bare at kæmpe det ekstra, for lige at få det med. A: Er der noget som lige umiddelbart har haft indflydelse på dit uddannelsesvalg? Altså i din omgangskreds, eller... Nogen forestillinger om at det er godt at gå på gymnasiet? Eller sådan... S: Altså det har nok altid været det her... altså, sådan, der er ikke så mange i min familie som har været på gymnasiet. Så tror jeg altid man har tænkt, at den åbner op til sådan... altså, jeg har ikke gidet de der på teknisk skole, det har jeg altid tænkt var sådan lidt... lavere eller hvad man skal sige, så det var bare ligesom det. Da jeg søgte ind på gymnasiet, fordi vi har jo sådan et halvt år først, hvor vi er inddelt i sådan nogle grundforløbsklasser efter valgfag, om man har mediefag, musik eller billedkunst. Og der havde jeg bare valgt mediefag, resten kunne jeg jo ændre. Men da jeg søgte ind, der søgte jeg ind på engelsk, spansk. Og nu her har jeg jo bioteknologi og matematik. Så det er jo rimelig meget ikke det samme, men det tror jeg var fordi... Jeg har altid tænkt, jeg ikke kunne finde ud af matematik, og så kom jeg i den der klasse, og så snakkede jeg meget med en også, som var meget til sådan noget kemi og fysik og sådan noget, og så fandt jeg ud af at jeg egentlig godt kunne finde ud af matematik. Og så synes jeg bare det var sjovere istedet for de der... Det var lidt lettere når der bare var ét facit, tror jeg. A: Oplever du at du har fri mulighed for at vælge uddannelse? Altså sådan, at der ikke er nogen umiddelbare barriere for at vælge uddannelse, andet end din egen præstation? Eller er der noget som gør at, "det her kan jeg ikke gøre eller vælge"? S: Uhh, det ved jeg ikke. Altså ikke det jeg sådan har undersøgt, tror jeg. Så har det jo været at man ikke har haft fagene, eller sådan noget. Men ellers tror jeg ikke lige der er noget, sådan. K: Fair nok! Så det har også været helt din egen beslutning, så at sige? At gå på gymnasie. S: Ja, ja. A: Oplever du et pres, mht til karakterer og forventninger i forhold til hvordan du klarer dig generelt? Både dine egne, og dine forældres, er der et pres på din præstation, i gymnasiet? S: Ja, men det er nok mest fra en selv. Og så får vi at vide at vi går i en ret dygtig klasse, så der er jo også lidt pres fra de andre eller hvad man skal sige, fordi man gider jo heller ikke at være en af de dårlige. Men det er jo altid godt sådan... Altså da vi fik SRP tilbage, så fik jeg 10, og der var jeg næsten helt sådan... nå? Jeg vidste ikke helt om jeg skulle blive glad eller irriteret over det, fordi jeg

tror gennemsnittet i klassen var på 11,8 eller sådan noget. K: Ja okay... A: Hvad med dine forældre, har de store forventninger til dig? S: Nej, de er nok sådan lidt bedre til sige sådan, hvis jeg har fået 10 og jeg er irriteret over det, så siger de at det er godt. A: Mmh S: Så de har været gode. Men også, hvis det nu havde været så slemt, så havde de også sagt at jeg skulle tage mig sammen, men jeg tror bare at jeg har ligget sådan lige i midten, haha. A: Hvordan har du det med de faglige udfordringer? Er det svært at tage sig sammen til at få præsteret? S: Altså når man kommer ind i nogle af de der emner, hvor man bare synes at det er rigtig rigtig svært, så er motivationen til at få det lavet sværere at finde, i forhold til hvis det er noget man har let ved. Hvis det er nogen man har let ved så er det jo sjovt. Og så er der jo bare nogen perioder hvor man er mindre motiveret end andre. Fordi der er mere pres på, tror jeg. A: Er det presset der kan skabe mindre motivation, eller hvordan er det? S: Jeg vil sige, hvis der er rigtig meget at se til, både med lektier og afleveringer og sådan noget, så tror jeg bare at det kan virke uoverskueligt nogen gange, og så tænker man bare at "så lader jeg bare helt være". A: Så man kan godt blive sådan lidt ligeglad? S: Ja, nærmest. A: Ja. Det er måske sådan et lidt banalt spørgsmål, men er der en sammenhæng mellem dine uddannelsesmuligheder og din præstation? Vi har lidt været inde på det jo... S: Ja, det er jo det her med snittet og sådan noget ikk'? A: Ja, godt... Føler du at du opnår nok i skolen? S: Ja... A: Ja? S: Ja... Det er okay A: Det er tilpas? S: Ja, hehe A: Okay. Tror du at du måske har mulighed for at opnå mere? Har du en reel mulighed for det? S: Ja, jeg, kunne godt tænke mig at gøre mere end jeg gør.

K: Er det både fagligt og socialt, eller hvordan? S: Nej, det er nok mest fagligt, lige for tiden. A: Okay. Hvordan trives du i gymnasiet? Altså er det rart at gå på gymnasiet eller er det generende på nogen punkter eller noget? S: Altså jeg kan godt lide det. Men det er nok også bare det der med, at jeg godt kan lide at møde mange nye mennesker og sådan noget. Jeg kan godt lide sådan, at være sammen med nogen, jeg synes at det er kedeligt bare at sidde alene derhjemme. A: Ja... Kan du prøve at fortælle lidt om, bare sådan en almindelig skoledag. Gerne i detaljer, og du må fortælle lige præcis hvad du har lyst til. S: Skal jeg bare tage i dag så? A: Gør det. S: Altså jeg mødte kl 8, til idrætspsykologi. Og så havde vi noget gruppearbejde. Og så havde en fra min klasse fødselsdag, fandt jeg ud af under gruppearbejdet haha. Og så skulle vi fremlægge det der gruppearbejde. Vi var delt op i fire grupper, hvor det var to drengegrupper og to pigegrupper. Og så fik vi pause, og så sad vi nede ved vores bord, og så sidder man jo bare og snakker og slapper lidt af og sådan noget, inden man skal have næste time. Og så havde vi... 2 timers bioteknologi. Hvor vi gennemgik nogle lektier og sådan noget. Og så havde vi en fritime fordi vores ene biotek lærer var syg. Så gik vi hen i centeret, og fik lidt frokost og sådan noget, og så satte vi os ud i solen og bare slappede af, og sad og hyggede og snakkede og sådan noget. Så havde vi 2 timers religion, så har vi haft en times historie, og så... ja det ved jeg ikke, så var det vel det. A: Jaja, jamen det er fint. Oplever du irritation eller besvær i den daglige gang i gymnasiet? Er der nogen bestemte ting som kan generer dig i løbet af... S: Altså sådan socialt eller fagligt? A: Det er begge dele, det er hvad som helst der måtte ske, så længe du er der. S: Altså man kan sige, når man går i en klasse med 23 piger, så kan man godt blive irriteret vil jeg sige. Altså der er jo nogen gange hvor man bare er træt af nogle, og så har man bare brug for en lille pause fra hinanden, og så er det fint igen. Men det er jo ikke nogen konflikter eller problemer eller noget, man har bare brug for lidt luft for sig selv tror jeg. Fagligt, det ved jeg ikke, så kan man blive irriteret over at man ikke gør det godt nok tror jeg. Nogengange synes at man gør det lidt bedre måske end hvad man får at vide, eller gør det dårligere end hvad man ser af karakterer. A: Hvor ofte synes du at det her irritation eller besvær opstår, er det tit? S: Årh, det ved jeg ikke... Nej, og hvis det endelig er, så er det jo bare sådan nogle småting. Altså bare sådan noget... "Lad nu vær", og så er det bare videre jo. K: Så det er ikke noget vedvarende eller noget der går igen? S: Overhovedet ikke. A: Når du så skal til at vælge en videregående uddannelse, synes du så at det skaber et unødigt pres, både på præstationer nu og på hvad du skal arbejde med i fremtiden? Altså, bliver man presset af

den situation man står i, i 3.G? Når man skal vælge det man går videre til. S: Ja altså, når der er et snit man sådan ligesom... godt vil have, og man ikke rigtig, specielt nu her, jeg aner jo ikke hvordan mine eksamener kommer til at ende. Man ved jo ikke om det trækker det sindssygt langt ned eller om det bare kommer til at være nogenlunde stabilt, så det giver et ret stort pres, fordi man ikke ved om det er højt nok. A: Hvad med selve uddannelsesvalget? Altså det at du skal vælge, sådan, i virkeligheden er det jo resten af ens liv man vælger. S: Jah... Altså jeg har kigget på to, ikk'? A: Jo S: Og den ene, det er den på Københavns Universitet, og der skal man bare have et snit på over fire. Og der er alle optaget, så den tænker jeg at jeg i hvert fald kan komme ind på. A: Det er backup planen? S: Jamen jeg ved ikke helt... Fordi så er der den inde på Metropol. Og der er et snit på, hvad, otte komma et eller andet. Og det er mit snit også fint nok til nu her, det er også over, men så er man bare usikker på hvordan ens... altså de der skriftlige eksamener, hvordan de kommer til at gå. Og så ved jeg ikke helt om jeg vil have den der professionsbachelor, eller om jeg vil på universitetet. Men om ikke andet er der i hvert fald en af mulighederne jeg kan. A: I forhold til videre uddannelser, er der så for mange valgmuligheder? S: Jeg synes i hvert fald at der er rigtig, rigtig, rigtig mange at vælge imellem. Så det er måske sådan lidt bagsiden af medaljen ved at min studieretning åbner op til så meget, fordi der er sindssygt meget jeg kan vælge imellem. K: Ville du så hellere have lidt færre muligheder? S: Jeg tror bare, at det er det der med, at det den åbner op til, det er så bredt. Det er ikke sådan, noget specifikt sådan, det er jo ikke bare en retning, det er jo bare alle retninger der er åbnet op for, næsten. Det kan måske også være lidt frustrerende. Selvom at det er rart at man har muligheden. A: Har du på noget tidspunkt oplevet, at det her forventningspres, enten fra dig selv eller fra klassen som du snakkede om, eller forældrene, har det påvirket dig på nogen måde psykisk? Du var inde på noget med at motivationen kunne køre lidt ned en gang i mellem. Har det noget at gøre med forventningspres på nogen måde? S: Ja, fordi at hvis man ikke, altså, hvis man ikke synes at det er godt nok, i forhold til hvad man gerne vil have, så er det klart at så lægger det jo et større pres på en, fordi man gerne vil gøre det bedre. A: Ja... S: Tror jeg... hehe A: Ja... Som følge af de her snakke om uddannelsesvalg og forventningspres, vil du vurdere at det her pres på noget tidspunkt har været for hårdt? Unødigt hårdt, har det påvirket dig i en grad hvor

du tænker at "nu er det for meget"? S: Jeg vil sige, der var da tidspunkter sidste år, hvor jeg bare tænkte at det næsten ikke gik. Der var bare alt for meget at se til. Der skete bare alt for meget. Til at man nærmest kunne følge med synes jeg. A: Okay. Vil du beskrive det som et forløb hvor du havde det sådan, på den her måde? Altså, var det noget der påvirkede dig dagligt i en længere eller i en kortere periode eller... Var det langvarigt det her forløb? S: Det ved jeg ikke, et par måneder tror jeg. Sådan over vintermånederne. A: Og der har ikke været flere episoder som den? S: Så har der været sådan lidt, men ikke noget der har været lige så slemt. K: Så er det bare mange mindre udgaver? S: Det har der nok... Jeg har da tit fået at vide at jeg har for meget at se til. Men det tænker jeg jo bare ikke selv over. A: I hvilken sammenhæng opstod det? Kan du sætte fingeren på, hvad var det for nogle bestemte ting der gjorde det? S: Jeg tror bare at der skete rigtig mange ting, både i skolen, men også personligt. Alle de her afleveringer, hver uge, og så skete der en hel masse personlige ting også, hvor der var en fra min efterskole der døde af kræft og altså der var mange omkring mig der døde, tror jeg, hvilket også bare fik bæret til at flyde lidt over, tror jeg. A: Hvad gjorde du for at komme ud af det, altså for at komme på ret køl igen? Efter sådan en periode hvor man har manglet motivation? S: Jeg tror egentlig bare at jeg begyndte at træne en hel masse. A: Ja. Så det var noget fysisk der ligesom... S: Ja, for ligesom at få tankerne på noget andet. A: Ja. S: Bare... være i sin egen lille verden nærmest. A: Nu sagde du noget med at det var noget træning der hjalp dig igennem, gav den her episode sig så til udtryk sådan rent fysisk? Altså med at du var sådan, mere doven eller bare lidt slatten? S: Meget træt... Lidt ked af det tror jeg også, der skulle ikke så meget til før jeg bare... ja, det ved jeg ikke, det skrev mine lærere også, at de kunne mærke at jeg ikke havde været mig selv, jeg havde været mere sådan, indadvendt og træt. A: Ja, tror du at denne her situation ville kunne opstå igen, måske ikke på baggrund af de her personlige ting, men mere på baggrund af en eller anden stressende faktor? I skolen eller uddannelsesmæssigt, med de her valg vi har snakket om?

S: Altså hvis der kommer meget at se til igen og sådan noget? A: Ja, ja. S: Ja, altså det har da været på vej nu her. A: Ja. S: Jeg tror bare at man bliver lidt mere opmærksom på, at man så måske lige skal tage den lidt med ro. Jeg har da i hvert fald fået at vide flere gange, at jeg ikke skal have lige så mange bolde i luften. K: Så du føler måske nærmest også at det har hjulpet dig? Altså til at kunne modstå det i fremtiden eller at kunne behandle det bedre? S: Man bliver i hvert fald mere opmærksom på det, tror jeg. A: Har du nogensinde oplevet en periode hvor du vil betegne dig selv som værende stresset? S: Så har det i hvert fald været sidste år. A: Ja? S: Jeg har også fået at vide i år at jeg har været det, men det synes jeg jo ikke selv. A: Nej. K: Så du føler ikke selv at du sådan er stresset? S: Nej, jeg har nok gjort det sidste år, hvis du spurgte mig der. K: Men det er mest udefrakommende der kan sige: "Prøv at hør her simone, nu er du lidt stresset" eller hvordan? S: Ja, jeg har i hvert fald fået at vide flere gange i år at jeg skulle til at sove lidt mere, tage den lidt mere med ro og tage lidt mere tid til mig selv. A: Jeg har ikke umiddelbart mere. K: Næh, det har jeg heller ikke. Har du (henvender sig til Simone) noget du lige umiddelbart vil tilføje? S: Nej, det tror jeg ikke. Ikke lige sådan umiddelbart. A: Alright, så var det faktisk det. S: Det' iorden! A: Tak for hjælpen S: Det var så lidt.