Lektor, cand. pæd. Peter Rod
Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen og kvalitetsreform har begge borgeren i centrum og kontraktstyring som mantraer. Borgerne som konsumenter kan eksempelvis frit vælge, hvilken børnehave, skole, gymnasium, plejehjem eller hospital de ønsker at benytte. Ud fra indflydelsen som konsumenter på et frit (offentligt) marked New Public Management (NPM) Det særlige ved konsumering af offentlige serviceydelser er, at serviceydelsen konstrueres og forbruges i samme proces. Standardisering af oplevelse af en bestemt kvalitet er en utopi, idet serviceydelsen konstrueres i relationer mellem mennesker Det relationelle paradigme (DRP) (Bauman, Zygmunt (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Kbh.: Hans Reitzels Forlag) (Lerborg, Leon (2010): Styringsparadigmer i den offentlige sektor. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundets Forlag)
Daginstitutioner De pædagogiske faglige traditioner bygger på et psykodynamisk menneskesyn (Freud) et menneskesyn der hører moderniteten til. Globalitetens menneskesyn er konstruktionisme positiv psykologi (Knoop). Systemisk, anerkendende, nærvær, relationer, inkluderende, narrativ. Loven mod børnearbejdet og kvinderne på arbejdsmarked. Den traditionelle pædagogik: Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Fagbureaukrati: Autonomi lad os selv bestemme, hav tillid til vores kvalifikationer Både den pædagogiske professions selvforvaltningspædagogik lærer at organisere og passe sig selv (70 erne, Jan Kampmann) og den struktureret pædagogik - lærer bestemte ting, læreplaner (90 erne, Stig Brostrøm) er i opposition til den udefra kommende styring.. Fagbureaukratiet - Det professionelle styringsparadigme (Lerborg, Leon (2010): Styringsparadigmer i den offentlige sektor. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundets Forlag s. 62)
Forvaltning NPM er især rettet mod det professionelle paradigme ved at inddæmme de professionelles autonomi gennem styring af resultater og processer. Virksomhedsplaner, teste, screeninger Maskinbureaukratiet New Public Management NPM er og har været det dominerende styringsparadigme i staten siden starten af 1990 erne og er ved at sprede sig til den kommunale sektor opleves ofte som unødigt bureaukrati, mistillid til de ansatte, hæmmende for kvalitetsudvikling Fagbureaukratiet - Det professionelle styringsparadigme (Lerborg, Leon (2010): Styringsparadigmer i den offentlige sektor. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundets Forlag s. 84)
Gensidig tilpasning adhocrati - DRP Maskinbureaukratiet New Public Management Fagbureaukratiet - Det professionelle styringsparadigme (Klausen, Kurt Klaudi (2010): Strategisk ledelse de mange arenaer. Odense: Syddansk Universitetsforlag. S. 47)
Ledelse indad, på tværs, opad, udad og nedad Det er helt fundamentalt, at alle medarbejdere føler et ansvar for ledelse, herunder strategisk ledelse de har et strategisk interessefællesskab. Hver enkelt medarbejder har et ansvar for, at der bliver praktiseret. Interessefællesskab er et komplekst kommunikationssystem, hvorigennem der skabes et fælles ledelsessprog, og hvor opfattelser og strategiske beslutninger kan afprøves og forankres. Adhocratiet kan i modsætning til Fagbureaukratiet ikke bruge standardisering af de professionelles færdigheder fordi det ikke vil føre til værdifornyelse (innovation). Adhocratiet Det relationelle styringsparadigme
Strategisk ledelse i forpligtende fællesskaber 4 dimensioner, 8 arenaer, 24 handleområder Personale Værdier Vision fremtidsvisioner understøttet af fælles mål Økonomi Optimerer de økonomiske og menneskelige ressourcer trivsel på arbejdspladsen sammenhæng mellem værdier og handlinger partnerskaber og netværk Fremmer innovation og kreativitet Økonomisk HR- kompetencer ansvarlighed Har internationalt udsyn Følger den teknologiske udvikling ledelse ledelse læringsmiljøer en unik kultur Pædagogik Former pædagogikken Æstetik Bruger æstetik til at understøtte læreprocesser Pædagogisk ledelse Interessent ledelse Politik handler i forhold til politiske strategier Omverden Forstår interessenternes behov Fokuserer på læring, udvikling, rummelighed, trivsel og sundhed Skaber rammer om fælles oplevelser og samarbejde Afklarer sit ledelsesrum i forhold til bestyrelse frivillighed Fremmer udforskning og refleksion Sikrer sammenhæng mellem værdier, arkitektur og æstetik Civilsamfundet Frivillighed Faciliterer de politiske og lovmæssige målsætninger Skaber gode relationer til aftagerne (Rod, Peter, (2011): Ledelse i forpligtende fælleskaber) (Klausen, Kurt Klaudi (2010): Strategisk ledelse de mange arenaer. Odense: Syddansk Universitetsforlag.)
HR- ledelse Arenaerne personale og værdier (Rod, Peter, (2011): Ledelse i forpligtende fællesskaber)
Økonomisk ledelse Arenaerne vision og økonomi (Rod, Peter, (2011): Ledelse i forpligtende fælleskaber)
Interessent ledelse Arenaerne politik og marked (Rod, Peter, (2011): Ledelse i forpligtende fælleskaber)
Pædagogisk ledelse Arenaerne pædagogik og æstetik (Rod, Peter, (2011): Ledelse i forpligtende fællesskaber)