GeoSjælland 2016 Status og problemstillinger vedrørende geokodning af bygninger Indledning Dette notat er målrettet ledere og andre ikke GIS-faglige personer i kommunerne. Notatet indeholder en status for den landsdækkende geokodning af bygninger i Danmark og giver en kortfattet beskrivelse af nogle administrative forhold i tilknytning til bygningsgeokodning, som kommunerne bør være opmærksomme på. Endelig indeholder notatet en uddybning af forhold, som den enkelte kommune skal forholde sig til i relation til vedligeholdelse af bygningsgeokodningen: Indhold Status for bygningsgeokodning på landsplan Administrative overvejelser Vedligehold data, systemer og forankring Status for geokodning på landsplan MBBL (nu SKAT) har i løbet af 2014/15 taget initiativ til en landsdækkende geokodning. Derved har alle kommuner fået geokodet bygninger indenfor kommunen. I første omgang er der sket en maskinel sammenkobling af BBR oplysninger med bygningstemaet i Geodanmarks kortdata. Nogle kommuner har tidligere på eget initiativ gennemført en maskinel geokodning, som de efterfølgende har suppleret med en manuel gennemgang/sagsbehandling i forhold til arealafvigelser. De kommuner som har gjort dette, har fået mulighed for at anvende denne geokodning i stedet for den maskinelle geokodning, som MBBL har gennemført. Geokodet bygningsmateriale har været tilgængeligt i den nationale Geodanmark database siden 2. kvartal 2015. En geokodning repræsenterer primært en 1:1 relation mellem bygning i kort og tilsvarende registrering i BBR. Som udgangspunkt giver geokodning af en bygning ikke information om uoverensstemmelser mellem registrering og de faktiske forhold, men primært en relation eller identifikation. Der er stor forskel på, hvor stor en del af bygningerne, som kommunerne har fået geokodet oftest mellem 50-85 %. Dette afhænger bl.a. af datakvalitet og indsats ved en eventuel manuel efterbehandling af den maskinelle geokodning.
Forskellige niveauer af geokodningen i de enkelte kommuner Det er forskelligt, hvordan de enkelte kommuner har valgt at arbejde med geokodning af bygningerne i kommunen. Kommunernes geokodning kan opdeles i 4 typer: 1. Kommunen har alene maskinelt geokodede bygninger (fra MBBLs geokodning i 2014). 2. Kommunen har maskinelt geokodede bygninger, og har påbegyndt en manuel efterbehandling. 3. Kommunen har tidligere maskinelt geokodet bygningerne og efterfølgende gennemført manuel geokodning. Data er ikke efterfølgende vedligeholdt i forhold til BBR ændringer. Data skal således opdateres i forhold til de ændringer der er sket i BBR. 4. Kommunen har tidligere geokodet bygningerne og vedligeholder referencen løbende. Geokodningsdata tilgængelig via forskellige portaler Geokodede bygninger udstilles direkte fra Kortforsyningen.dk til forskellige digitale løsninger med bygningsinformation, f.eks. kort.bbr.dk, hvor bygningsinformationer fra BBR visualiseres på et kort/ortofoto: Eksempel på ejendom i www.kort.bbr.dk 2
Endvidere er der nu kommet kort med bygningsnummerering på BBR meddelelsen - eksempler, kan ses nedenfor: Eksempel på samme ejendom på kort i BBR meddelelsen Administrative overvejelser En række kommuner har efterlyst retningslinjer for, hvordan de skal håndtere de mange uoverensstemmelser, der konstateres i forbindelse med bygningsgeokodningen, mellem en bygnings areal i kortet i forhold til de samme bygnings registrerede areal i BBR. De relativt mange arealmæssige uoverensstemmelser betyder, at det vil tage lang tid for kommunen at sagsbehandle alle uoverensstemmelser, og nogle kommuner er derfor bekymrede for om eventuelle lovliggørelsessager bliver forældede inden kommunen kan nå at gennemføre den nødvendige sagsbehandling. En kommune har pligt til at reagere, hvis den bliver bekendt med forhold som ikke er lovlige (jf. BBR-bekendtgørelsens 23 og Byggelovens 16C, stk. 3). Det er samtidig klart, at kommunernes kapacitet til at behandle lovliggørelsessager ikke er ubegrænset, og det er derfor et relevant spørgsmål, hvordan kommunerne kan agere, så kommunens byggesagsbehandling ikke bliver overbelastet af lovliggørelsessager som følge af bygningsgeokodningen, og således at eventuelle lovliggørelsessager ikke bliver forældede. KL s vurdering Problemstillingen har været kendt i nogen tid. Allerede i efteråret 2014, henvendte geodatasamarbejdet GeoMidt sig til KL, for at høre deres vurdering af dette spørgsmål. Efter dialog mellem KL og det daværende MBBL, foreligger KL s svar i form af et notat af 11/11 2014 (jf. bilag 1.). I notatet giver KL/MBBL udtryk for, at det er tilstrækkeligt, at kommunen i en notatlinje i BBR gør et notat om, at der er konstateret en 3
uoverensstemmelse mellem de faktiske forhold og de lovlige forhold, og på denne måde, gøre opmærksom på dette i BBR-meddelelsen. Kommunen kan herefter igangsætte en egentlig sagsbehandling og en eventuel lovliggørelsesproces, når de fornødne ressourcer til dette er til stede. Ved telefonisk henvendelse den 10/11 2015 oplyser KL, at man ikke har sendt dette notat til alle landets kommuner, men at der i begyndelsen af 2016 vil blive udsendt et brev fra KL til alle kommunernes tekniske chefer (som følge af en henvendelse fra SKAT vedr. bygningsgeokodning), og at KL i dette brev også vil adressere den problemstilling som er omhandlet i notatet af 11/11 2014. Eksempler på fire kommuners håndtering af problemstillingen er beskrevet i bilag 2. Vedligehold data, systemer og forankring SKAT har stillet et gratis webbaseret værktøj, geokoderen.dk, til rådighed for kommunerne, med henblik på, fremadrettet at vedligeholde georeferencen af bygninger i BBR. I løsningen bliver data vedligeholdt direkte i den centrale Geodanmarkdatabase, som f.eks. leverer bygninger til de to kort i hhv. BBR-meddelelse og www.kort.bbr.dk En oversigt over sammenhængen mellem datakilder i vedligeholdelsesprocessen for bygningsgeokodning er vist i bilag 3. I oversigten ses også hvilke muligheder der er for at hente data ud til kommunens eget GIS. Organisatorisk forankring I de kommuner, som tidligere har gennemført geokodningsprojekter, har opgaven primært været forankret omkring GIS området - eller i nogle tilfælde, i et tæt samarbejde med byggesagsområdet, hvis arbejdet også har omfattet lovliggørelse og oprydning i BBR. På sigt bør kommunen afklare forankring og behov nye arbejdsgange i vedligeholdelsen af bygningsgeokodningen. I mange kommuner vil det formentlig være hensigtsmæssigt, at geokodning grundlæggende integreres i sagsbehandlingen og bliver en del af arbejdsgangene hos BBR- og byggesagsmedarbejderne. Der er en del overvejelser tilknyttet proceduren omkring vedligehold nogle af disse er listet i bilag 4. Afhængig af den nuværende forankring, kan dette betyde at arbejdsopgaven flyttes fra GIS-medarbejderens bord. I stedet kan GIS-medarbejderen i øget omfang, formidle data til analyser og understøtte at data skaber værdi i digitale arbejdsgange og beslutningsprocesser. Rapporten BBR BYGNINGSGEOKODNING eksempler på anvendelser viser en række eksempler på, hvordan geokodede bygninger indgår som data i forskellige former for geografiske analyser. 4
GeoSjælland 2016 Bilag 2 Eksempler på 4 kommuners håndtering af uoverensstemmelser mellem kort og BBR I fravær af en konkret juridisk udmelding fra KL til kommunerne om, hvordan de skal forholde sig til bygningsgeokodningens betydning for eventuel forældelse af krav om lovliggørelse, har kommunerne fundet forskellige praktisk/administrative løsninger på problemet: Kommune A : Kommunen betragter ikke en uoverensstemmelse ved den maskinelle bygningsgeokodning (sammenligning af bygningsarealer i kortet med arealer registreret i BBR) som tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der foreligger et problem, som kommunen har pligt til reagere på over for grundejeren. (Uoverensstemmelsen kan f.eks. skyldes en banal tastefejl i BBR, eller en fejlagtig registrering af f.eks. en brændestabel som en bygning i kortet, som kommunen naturligvis ikke skal kræve at grundejeren gør rede for, red). Det er først ved en eventuel efterfølgende manuel kontrol af uoverensstemmelsen, at kommunen kan blive opmærksom på et ulovligt forhold, som kommunen har pligt til at reagere på over for grundejeren inden for en rinelig tid. Dvs. spørgsmålet om forældelse som følge af passivitet fra kommunens side, først kan blive aktuelt, hvis det går for lang tid fra den manuelle kontrol til kommunen reagerer på ulovlige forhold over for grundejeren. Kommunen har således en god styring af mængden af lovliggørelsessager som følge af bygningsgeokodningen, ved at tilpasse omfanget af de manuelle kontroller til kapaciteten i byggesagsbehandlingen. Kommune B: Kommunen mener ikke at reglerne vedrørende kommunens handlepligt er særlig klart beskrevet i BBR lovgivningen. Kommunen skal reagere, hvis den bliver opmærksom på ulovlige forhold, men kommunen kan selv tilrettelægge, hvordan den vil reagere. Gennemførelse af Bygningsgeokodning har i denne kommune resulteret i en liste med ca. 3500 lovliggørelsessager (byggesager). Oprindelig blev der ansat 3 byggesagsbehandlere til at behandle disse sager, men på grund af ændring i kommunens byggesags gebyrer bortfaldt det økonomiske grundlag for deres ansættelse. Der er således stadig mange sager på listen over ubehandlede lovliggørelsessager som følge af bygningsgeokodningen. I dag gennemføres behandling af disse sager parallelt med den daglige sagsbehandling af indkomne byggeansøgninger, i det omfang kapaciteten i kommunens byggesagsafdeling tillader dette. Kommunen mener ikke at der er en bestemt tidsfrist for behandling af lovliggørelsessagerne, og mener at kommunen med den beskrevne praksis opfylder 1
GeoSjælland 2016 kommunens pligt til at reagere iht. BBR loven. Kommunen har ikke oplevet at grundejere har hævdet, at lovliggørelsessager var blevet forældede. Kommune C: Efter den maskinelle bygningsgeokodning, har kommunen haft nogle studerende til at arbejde videre med den del af bygningsgeokodningen, som ikke kunne gennemføres automatisk. Det er kommunens opfattelse, at der ikke er konstateret mange uoverensstemmelser mellem BBR og kortet, og det der har været har mest vedrøret udhuse, skure og lignende. En styregruppe for kommunens bygningsgeokodnings projektet besluttede tidligt i projektet, at de medarbejdere som arbejdede med bygningsgeokodningen alene skulle forsøge at finde det bedst mulige match mellem bygningsarealer i kortet og i BBR, og at man i forbindelse med dette arbejde ikke skulle forholde sig til, om de pågældende bygninger var lovliget opført. Kommunen er opmærksom på problemstillingen omkring forældelse af lovliggørelsessager, men med den tilgang man har valgt i kommunen, er det kun i meget få tilfælde, at man har konstateret så store uoverensstemmelser mellem BBR og Kortet, at man har valgt at forfølge uoverensstemmelsen som en lovliggørelsessag. Kommune D: Kommunen har valgt at betragte geokodningen som en rent teknisk sammenstilling af data. Den maskinelle sammenstilling er blevet suppleret med forespørgsler ud fra forskellige kriterier, og for en mindre dels vedkommende, af en manuel efterbehandling. Formålet har alene været at opnå den bedst mulige én til én match mellem en bygning i kortet og i BBR. Det har ikke været projektets formål at finde fejl i BBR eller ulovligt opførte bygninger. Derfor har den manuelle efterbehandling ikke omfattet en byggefaglig vurdering af uoverensstemmelser mellem kort og registreringer i BBR, eller for den sags skyld, opretning eller notering i BBR. I praksis er der anvendt meget begrænset tid pr. bygning, og arbejdet er udført af projektansatte langtidsledige og GIS- medarbejdere uden bygningsfaglig kompetence til at vurdere en bygningers lovlighed eller årsag til eventuelle uoverensstemmelser mellem kort og BBR. Arealer og andre BBR-registreringer er alene brugt til at anvise den bedst mulige match mellem registrering i kort og BBR. Uoverensstemmelser er ikke blevet undersøgt nærmere end nødvendigt for projektets formål. 2
Download Webservice topo_geo (WMS/WFS) Webservice FOT2007 og FOT2007_nohistory (WMS/WFS) Ajourføringsservice BuldingDwelling snitflade (oioxml) Report Builder i BBR-Kommune Geodanmark download (gml) OIS snitflade Bilag 3: Sammenhæng mellem datakilder i bygningsgeokodningen samt muligheder for at få data ud til eget GIS pr. marts 2016 BYGNING og BYGNINGSADSKILLELSE Geodanmarkdatabasen FOT2007 ProduktionDB & LeveranceDB Opdatering mellem disse to sker med få sekunders forsinkelse NB! Temaet BYGNING_BBRPUNKT udstilles også, men indeholder IKKE bygningspunktet fra BBR og anvendes ikke i Geokoderen m.m. (udfases formentlig) Ingen opdatering (en bygning skal slettes både i BBR og Geodanmark databasen) BYGNINGSPUNKT BBR Opdateres 2-3 gange årligt Kortforsyningen FOT2007_nohistory og FOT2007vises på Kortforsyningen, men data trækkes direkte fra FOT200, og dermed altid opdateret. Cognito Local eller LOIS Kort på BBR-meddelelse kort.bbr.dk Geokoderen.dk NB! Alle temaer hentes samlet, ikke kun bygninger. Kræver add-on til GIS, f.eks. Geodanmark Ajour eller Geodanmark Editor. Ingen nem måde at få BBR bygningspunkter på! F.eks. via Cognito Local: fra JY73100V BBR Bygningspunkt findes ingen nøgle til JY70100 BBR Bygning! Nøjagtighedsklasser kan ikke trækkes via OIS, men kun via BBR-Kommunes Report Builder. SKAT overvejer at udstille som WFS. Kommunens eget GIS
GeoSjælland 2016 Bilag 4 Overvejelser i forbindelse med vedligehold af bygningsgeokodning kvalitet og procedurer Dette notat er primært målrettet fagmedarbejdere, som arbejder med vedligehold af BBR og geokodningsdata. Formålet er, til inspiration for den enkelte kommune, at gennemgå en række opmærksomhedspunkter formuleret som spørgsmål omkring datakvalitet og procedurer for vedligehold. Dette kan understøtte en dialog og slutteligt en ledelsesmæssig opbakning for ambitionsniveau, ressourcer og arbejdsgange i det fremadrettede arbejde med vedligehold. Kvalitetsniveau Kommunens krav til sammenhæng mellem BBRs bygningspunkter og Geodanmarks bygningspolygoner 1. Hvad er kommunens krav til sammenhæng mellem BBR-registrerede bygninger og bygninger registreret i Geodanmarkdatabasen? Skal der f.eks. være 1:1 relation mellem BBR-bygninger og Geodanmark-bygninger? 2. Må der findes bygninger i BBR, som ikke er i Geodanmarkdatabasen og omvendt? I så fald hvilke? F.eks. har nogle kommuner indtegnet små kolonihavehuse i Geodanmarkdatabasen, som ikke skal registreres i BBR. 3. Skal kommunen overholde Geodanmarks standardkrav til bygningsregistrering: 25 m2 i OP1 og 10 m2 i OP3? Eller skærper kommunen kravene iht. punkt 1? 4. Hvordan forholder kommunen sig til SKATS indsats omkring geokodningen? På hvilket niveau ønsker kommunen at blive hørt? SKAT sender i løbet af foråret information ud om dette, og kommunen vil blive kontaktet af SKAT. Procedure for løbende vedligeholdelse 5. Ønsker kommunen, at bygninger indført i den midlertidige BBR Byggesag, vises som et byggesagsbygningstema i kommunens interne GIS? 6. Hvordan kontrollerer kommunen om de midlertidige BBR Byggesag bygninger bliver realiseret (vedligeholdelse af byggesagsbygningstema)? Dette vedrører også udpegning af bygninger til den årlige Geodanmark ændringsudpegning. Håndtering af årlig ændringsudpegning 7. Hvordan finder og udpeger kommunen bygninger, som er synlige i årets foreløbige ortofoto og efter hvilke kriterier indmeldes de som ændringsudpegninger? 1
GeoSjælland 2016 Efter levering af nye Geodanmarkdata kan følgende overvejes: 8. Er nye BBR-relevante bygninger identificeret i ortofoto indført i BBR? Dette kan gøres ved data samkøring mellem specifikke ændringsudtræk fra henholdsvis BBR- og Gedanmarkdata. Har bygningspunktet i nye bygninger den rette position? 9. Er der bygninger, hvis arealudstrækning afviger væsentligt fra BBR-data? Det vurderes om ejeren skal kontaktes for ændring i BBR. Hvis der intet gøres, laves en bemærkning i notatlinjen i BBR, jf. KLs udmelding. 10. Geodanmark anbefaler at man i perioden, mens Geodanmarkdata er udlæst til årlig ajourføring, kun geokoder i mindre omfang. De geokodninger der foretages under den årlige ajourføring, flettes med de ajourførte data, når de genindlæses. Bygningspunkter berøres ikke ved den årlige ajourføring, og der er derfor ikke behov for overførsel til BBR. Ønsker kommunen at gennemføre et kvalitetstjek efter denne proces? 2