UDDANNELSESMAPPE for den klliiniiske dell Speciialluddannellse for sygepllejjersker ii iintensiiv sygepllejje 1.. jjanuar 2007 Reviideret 15.. november 2008
Uddannelsesmappe for den kliniske del af Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Træder i kraft: for alle sygeplejersker, der på dette tidspunkt eller derefter påbegynder specialuddannelsen i Den Østdanske Region. Godkendt af: Det Østdanske Regionale Specialuddannelsesråd Revideret den 15. november 2008. Revideres næste gang: Originalen underskrives og opbevares af: Formanden for Det Regionale Specialuddannelsesråd : : 1.januar 2007 : 22. november 2006 : 15. november 2011 : November 2008 Arbejdsgruppens sammensætning: Anne Marie Kodal, Klinisk Vejleder, Frederikssund Sygehus Annette Benda, Intensiv sygeplejerske. Rigshospitalet Charlotte Illum, Afdelingssygeplejerske, Rigshospitalet Charlotte Larsen, Klinisk afdelingssygeplejerske, Rigshospitalet Ditte Andersen, Klinisk oversygeplejerske, Bispebjerg Hospital Doris Christensen, Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Hillerød Sygehus Gitte Tranum Johansen, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Herlev Karen Bjerregaard, Sygeplejefaglig specialist, Roskilde Amtssygehus Karen Henriksen, Uddannelsesansvarlig, Nykøbing Falster Sygehus Lis Stormly, Afdelingssygeplejerske, Bornholms Centralsygehus Lisbeth Wolpold, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Glostrup Mette Rosendahl-Nielsen, Klinisk sygeplejespecialist, Rigshospitalet Susanne Christoffersen, Ansvarlig klinisk underviser, Centralsygehuset i Næstved Åse Mikkelsen, Uddannelsesansvarlig, Holbæk Sygehus Kopi sendt til: Uddannelsesansvarlige sygeplejersker for alle godkendte uddannelsessteder under Sjællands og Hovedstadens Specialuddannelsesråd Oversygeplejersker for alle godkendte uddannelsessteder under Sjællands og Hovedstadens Specialuddannelsesråd : November 2008 Revideringsgruppen 2008 Annette Benda, Intensiv sygeplejerske. Rigshospitalet Charlotte Larsen, Klinisk afdelingssygeplejerske, Rigshospitalet Ditte Andersen, Klinisk oversygeplejerske, Bispebjerg Hospital Doris Christensen, Udd.- og udviklingssygeplejerske, Hillerød Sygehus Gitte Tranum Johansen, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Herlev Karen Bjerregaard, Sygeplejefaglig specialist, Roskilde Amtssygehus Karen Henriksen, Uddannelsesansvarlig, Nykøbing Falster Sygehus Lisbeth Wolpold, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Glostrup Susanne Christoffersen, Ansvarlig klinisk underviser, Næstved Sygehus Lisbeth Vedel, Uddannelsesansvarlig, Holbæk sygehus Søren Andersen, afdelingssygeplejerske. Bornholm Hospital Uddannelsesmappe Side 2 af 43
Indholdsfortegnelse Indledning...4 I. Bloom s kognitive taksonomi...5 II. Simpson s psykomotoriske taksonomi...6 III. Krathwohl s affektive taksonomi...7 Kompetencevurdering...8 Eksempel på kompetencevurdering...9 Generelle problemer og behov hos den intensive patient...11 Sedation og smertebehandling af intensivpatienten...11 Ernæring af den intensive patient...12 Patientens oplevelser i det intensive miljø...13 Pårørende på intensiv...14 Overflyttelse og transport af den intensive patient...15 Den intensive patientstue / apparaturkendskab...16 Etiske dilemmaer...17 Intensiv sygepleje til specielle patientgrupper...18 Patienter med respirationsinsufficiens...18 NIV behandling / kontinuerlig CPAP...18 Intubation og trakeotomi...19 Sekretmobilisering...20 Respiratorbehandling...21 Respiratoraftrapning...22 Ekstubation...23 Kardiologi...24 Akut Koronar Syndrom AKS og arytmier...24 Avanceret genoplivning...25 Hæmodynamisk monitorering og observation...26 Nefrologi...27 Dialyse...27 Patienter med SIRS/Sepsis...28 Patienten med infektion...29 Patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser...30 Patienter med sår, dræn eller stomier...31 Patienter med forgiftninger...32 Patienter med forhøjet intrakranielt tryk...33 Patienter med kramper og epileptiske anfald...34 Patienten på opvågningsafsnittet / POA (peri operative afsnit)...35 Kommunikation...36 Kommunikation/samarbejde i forhold til kollegaer/patienter/pårørende...36 Intensiv sygeplejerskens indirekte patientrelaterede funktion...37 Organisering...37 Pædagogik, formidling og udvikling af sygeplejen...38 Bilag...39 Basal stimulation...39 Bilag tomt ark...40 Oversigt over gennemgang af emner...41 Uddannelsesmappe Side 3 af 43
Indledning På baggrund af Uddannelsesmappen af 1. januar 2007 tilstræber hvert godkendt uddannelsessted at opfylde kravene i uddannelsesmappen, således at uddannelses målene for den enkelt sygeplejerske kan dokumenteres. Uddannelsesmappen er et redskab til at strukturere den enkelte sygeplejerskes kompetenceudvikling i alle perioder under den kliniske del af specialuddannelsen. De kognitive, affektive og psykomotoriske taksonomier er med til at sætte fokus på de kompetencer og kundskaber, der kun kan opnås ved at arbejde sammen med erfarne kollegaer i et fag fællesskab, hvor dialog, rollekopiering, refleksion, opsøgning og afprøvning af ny viden foregår i en stadig vekselvirkning jf. uddannelsesordningen. Den enkelte afdeling kan indsætte supplerende emneark omhandlende emner, som er væsentlige for netop deres afdeling. Sygeplejersken under uddannelse er ansvarlig for at få taksonomi-bedømt de enkelte emner i Uddannelsesmappen i samarbejde med mentor og den uddannelsesansvarlige. Den intensive sygeplejerskes kompetenceniveau vurderes ud fra tre forskellige taksonomier: I. Blooms kognitive taksonomi. Kognitive mål, omfatter intellektuel viden og mentale færdigheder og procedurer (Dolin, J, 2006). Der er 6 niveauer, som har tal betegnelsen 1,2,3,4,5,6 hvor niveau 6 (vurdering) er det højest opnåelige. II. Simpsons psykomotoriske taksonomi. Psykomotoriske mål, omhandler fysiske færdigheder, det der kan iagttages hos den lærende (Dolin, J, 2006). Der er 5 niveauer, som har tal betegnelsen 1,2,3,4,5 hvor niveau 5 (komplicerede færdigheder) er det højest opnåelige. III. Krathwohls affektive taksonomi. Affektive mål, drejer sig om udvikling i holdninger og følelser, som knytter sig til det der skal læres. Udviklingen går fra en relativ neutral reaktion til et stærkere, personligt funderet engagement (Dolin, J, 2006). Der er 5 niveauer, som har tal betegnelsen 1,2,3,4,5 hvor niveau 5 (personlighedsændring) er det højest opnåelige. Se efterfølgende tre billedillustrationer. Uddannelsesmappe Side 4 af 43
I. Bloom s kognitive taksonomi * * Anderson, L. et al: A Taxonomy for Learning, Teaching, and Assessing: A revision of Bloom's taxonomy of educational objectives. 2001. 302 s., Wesley Longman, Inc. ISBN: 0-8013-1903-X Bloom,B.; Krathwohl,D. et al.: Taxonomy of educational objectives : the classification of educational goals. Handbook I: Cognitive Domain. 1975. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30209-3 Krathwohl, D.; Bloom, B.; Masis B.: Taxonomy of educational objectives: the classification of educational goals. Handbook II: Affective Domain.1956. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30210-7 Uddannelsesmappe Side 5 af 43
II. Simpson s psykomotoriske taksonomi * * Anderson, L. et al: A Taxonomy for Learning, Teaching, and Assessing: A revision of Bloom's taxonomy of educational objectives. 2001. 302 s., Wesley Longman, Inc. ISBN: 0-8013-1903-X Bloom,B.; Krathwohl,D. et al.: Taxonomy of educational objectives : the classification of educational goals. Handbook I: Cognitive Domain. 1975. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30209-3 Krathwohl, D.; Bloom, B.; Masis B.: Taxonomy of educational objectives: the classification of educational goals. Handbook II: Affective Domain.1956. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30210-7 Uddannelsesmappe Side 6 af 43
III. Krathwohl s affektive taksonomi * * Anderson, L. et al: A Taxonomy for Learning, Teaching, and Assessing: A revision of Bloom's taxonomy of educational objectives. 2001. 302 s., Wesley Longman, Inc. ISBN: 0-8013-1903-X Bloom,B.; Krathwohl,D. et al.: Taxonomy of educational objectives : the classification of educational goals. Handbook I: Cognitive Domain. 1975. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30209-3 Krathwohl, D.; Bloom, B.; Masis B.: Taxonomy of educational objectives: the classification of educational goals. Handbook II: Affective Domain.1956. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30210-7 Uddannelsesmappe Side 7 af 43
Kompetencevurdering Vi har udvalgt de kompetencer, som er nødvendige at besidde indenfor det intensive speciale, for at kunne leve op til uddannelsens målsætning for den færdiguddannede intensive sygeplejerske. Det tilstræbes at sygeplejersken under uddannelse opnår et tilfredsstillende niveau i samtlige læringsområder I særlige tilfælde kan en teoretisk gennemgang af emnet erstatte den kliniske undervisning. Kompetence niveauet er nået for den nyuddannede intensive sygeplejerske, når der er scoret på følgende niveauer i de tre forskellige taksonomier I. Blooms kognitive taksonomi, vil være niveau 3 som svarer til ordlyden Anvendelse. II. Simpsons pspykomotoriske taksonomi, vil være niveau 4, som svarer til ordlyden Udførelse med vane præg. III. Kratwohls affektive taksonomi, vil være niveau 4, som svarer til ordlyden Har et organiseret værdisystem. I: Blooms taksonomi = Viden 1: Viden 2: Forståelse 3: Anvendelse 4: Analyse 5: Syntese 6: Vurdering II: Simpsons taksonomi = Psykomotorisk (handling) 1: Iagttage 2: Parathed 3: Styret udfoldelse 4: Udførelse med vane præg 5: Komplicerede færdigheder III: Kratwohls taksonomi = Affektiv (holdning) 1: Er opmærksom på 2: Reagerer på 3: Værdsætter 4: Har et organiseret værdisystem 5: Personlighedsændring Kompetence vurderingen foretages to gange under uddannelsesforløbet. Følgende tider er retningsvejledende. Første gang vil være i introduktionsperioden, før start på teorikursus, del 1. Anden gang ved afslutningen af specialuddannelsens del 2. Kursisten medbringer uddannelsesmappen i de to udvekslings praktikperioder på henholdsvis Opvågningsafdeling/POA (peri operative afsnit) og anden intensiv afdeling. Den pågældende mentor på praktikstedet, er ansvarlig for dokumentation af sider, der gennemgås i uddannelsesmappen. Vurderingen i de enkelte områder foretages løbende af sygeplejersken selv i dialog med afdelingens andre sygeplejersker. Den samlede vurdering for hvert emne i hver periode foretages sammen med mentor og sygeplejersken, og evt. den uddannelsesansvarlige, og dokumenteres med dato og initialer i særskilte kolonner på de respektive sider for de forskellige emner. Den endelige vurdering foretages ved uddannelsens afslutning af den uddannelsesansvarlige i dialog med sygeplejersken og mentor, og dokumenteres med dato og underskrift. Samtlige kompetencevurderinger foretages ved hjælp af førnævnte scoringssystem, kompetence niveauet vurderes i forhold til de enkelte emner. Her har vi valgt emnet respirator behandling som eksempel. Felter der er farvet grå, skal ikke udfyldes. Uddannelsesmappe Side 8 af 43
Eksempel på kompetencevurdering Respiratorbehandling Indikationer og kontraindikationer for respiratorbehandling 1 3 Observation af den respiratorbehandlede patient 1 2 3 4 Komplikationer til respiratorbehandling 1 2 3 4 Ventilationsmodi anvendelse, indstilling og aflæsning 2 2 3 4 Aflæsning, tolkning og forståelse af sammenhæng mellem respiratorværdier, arteriepunktur og 3 2 3 4 patientens helhedssituation Inhalationsbehandling under respiratorbehandling 2 2 3 4 Tube-, mund- og næsepleje hos den respiratorbehandlede patient 2 2 3 4 Lejring og mobilisering af den respiratorbehandlede patient 3 3 3 3 4 4 Kommunikation med den intuberede patient 3 3 4 4 4 4 Uddannelsesmappe Side 9 af 43
1. samtale Første gang vil være i introduktionsperioden, som kan variere fra ½- 2 år Det tilstræbes at sygeplejersken under uddannelse opnår taksonomierne ud fra hvad den uddannende afdeling kan tilbyde. Ved mangel kan en teoretisk gennemgang af emnet, erstatte den kliniske undervisning. Der vurderes først ud fra de kognitive kundskaber. I rækken taksonomi står romertal I, II, III: Du vælger I, som står for den kognitive kompetence. I kolonnen nedenunder skriver du med arabertal talværdien for det niveau du bedømmer din kompetence til at være ud fra taksonomi skemaet side 5. Det kan f.eks. være niveau 1 = viden. Herefter vurderer du ud fra de psykomotoriske kundskaber. Du går til romertal II, herefter vurderer du niveauet ud fra taksonomi ske skemaet side 6. Det kan f.eks. være niveau 2 = parathed Til sidst vurderer du ud fra de affektive kundskaber. Gå til romertal III, vurder herefter niveauet ud fra taksonomi skemaet side 7. Det kan f.eks. være niveau 1 = er opmærksom på. Gå til det næste emne på siden, som vil være komplikationer til respiratorbehandling. Gentag processen som ovenfor beskrevet, ind til der er foretaget en vurdering ud fra alle tre taksonomier og fortsæt nedad i kolonnen, indtil alle emner er givet en talværdi. Når siden er fyldt ud, foretages der en endelig kompetencevurdering indenfor emnet respirator behandling af den uddannelsesansvarlige og/eller mentorer. Der dokumenteres med dato og underskrift, og der lægges en plan for den videre udvikling og læring indenfor især de emner der har fået en lav score. 2. samtale Anden gang vil være ved afslutningen af specialuddannelsen De kognitive kundskaber har romertal I, og denne gang vurderer du måske niveauet til 4 = Analyse De psykomotoriske kundskaber har romertal II, og niveauet er måske steget til 4 = Udførelse med vane præg. De affektive kundskaber har romertal III, og niveauet er måske steget til 4 = Har et organiseret værdisystem. Når siden er fyldt ud, foretages der igen en endelig kompetencevurdering indenfor emnet respirator behandling af den uddannelsesansvarlige og/eller mentorer. Der dokumenteres med dato og underskrift. Hvis der ikke opnås et tilfredsstillende resultat i den endelige vurdering i de opstillede kompetencer, må der frigives ekstra tid til at indhente de nødvendige kompetencer, og en ny vurdering må aftales individuelt. Uddannelsesmappe Side 10 af 43
Generelle problemer og behov hos den intensive patient Sedation og smertebehandling af intensivpatienten Taxonomi I II III I II III Indikationer og kontraindikationer for sedation og smertebehandling Anvendte farmaka, aktive metabolitter, udskillelsesveje, halveringstider og administrationsformer Bivirkninger/komplikationer, herunder abstinenser Sedations relaktions - og smertescore jvf. algoritme og/eller efter kliniske vejledninger Plejeopgaver, herunder lejring af patient med henblik på at varetage smertebehandling, blufærdighed og integritet Uddannelsesmappe Side 11 af 43
Ernæring af den intensive patient Valg af ernæringsprodukter Komplikationer Blodsukkerkontrol Ernæringsberegning og vurdering Sonde anlæggelse og pleje (ventrikel/ernæringssonde/peg) Adm. af enteral og parenteral ernæring Ernæringsplan i forbindelse med overflytning til sengeafd. Mave-tarmfunktion Uddannelsesmappe Side 12 af 43
Patientens oplevelser i det intensive miljø Lys og støjproblemer Søvnproblemer, ændringer i tidsopfattelse, forstyrret døgnrytme Over- og understimuli af sanser, ændret kropsopfattelse Scoringssystem til intensivt delir. Eksempelvis CAM-ICU Forebyggelse og behandling af intensivt delir Redskaber til forebyggelse af posttraumatisk stress syndrom, eks dagbog og aftercare Tegn på åndelige / eksistentielle behov Sygeplejerskens rolle i åndelig omsorg for patienten og pårørende Etablere hensigtsmæssige rammer for patienten herunder musik, billeder, aktiviteter i forhold til patientens aktuelle tilstand samt inddragelse af pårørende Udvise empati, takt og respekt for patientens integritet Uddannelsesmappe Side 13 af 43
Pårørende på intensiv Afdelingens instruks og pårørende pjece Omsorg for dem i deres situation og eventuel kriseintervention Pårørende på stuen under procedurer og i akutte situationer Information til pårørende, samtykkeerklæring og medinddragelse Børn som pårørende Uddannelsesmappe Side 14 af 43
Overflyttelse og transport af den intensive patient Psykiske og fysiske reaktioner ved overflytning Klargøring af infusioner, respirator og monitoreringsudstyr. Akutmedicin og genoplivningsudstyr Lejring af patienten Kontakt, dokumentation og information til samarbejdende afdeling Information af pårørende Uddannelsesmappe Side 15 af 43
Den intensive patientstue / apparaturkendskab Forsyning af nødstrøm, ilt- og atmosfærisk luftudtag, brand- og hjertestopalarm Ventilationsudstyr, cuffinflator, stetoskop, stærkt og svagt sug med tilbehør Ernærings- og infusionspumper Monitor med tilbehør (standardmonitorering) samt transducerudstyr Respirator og testlunge, flowmeter / iltmixer og fugtersystem Manualer til det tekniske udstyr Defibrillator, hjertebræt og skammel Vægtanordning og liftsystemer Dokumentationssystem Rengøre, kontrollere og betjene det tekniske udstyr Den intensive seng og madras Ansvarlig for at udstyret virker Uddannelsesmappe Side 16 af 43
Etiske dilemmaer Hvornår påbegynde, forlænge eller ophøre udsigtsløs behandling. Transplantation kommunikation med og omsorg for transplantationspatientens pårørende Etiske dilemmaer i intensiv terapi Uddannelsesmappe Side 17 af 43
Intensiv sygepleje til specielle patientgrupper Patienter med respirationsinsufficiens NIV behandling / kontinuerlig CPAP Symptomer på respirations insufficiens Indikation, kontraindikationer og komplikationer ved NIV behandling Opstart og vurdering af behandling / tilpasning af udstyret til den enkelte patient Observation og pleje, herunder hensigtsmæssig lejring, mund- og næsepleje, angstdæmpende adfærd Inhalationsbehandling Uddannelsesmappe Side 18 af 43
Intubation og trakeotomi Forskellige tubetyper og anvendelse Indikation for intubation og tracheotomi Komplikationer Manuel ventilation Klargøring af udstyr og medicin til intubation og tracheotomi Assistere ved planlagt intubation Assistere ved akut intubation Assistere ved planlagt tracheostomi anlæggelse på stuen Information og forberedelse af patienten før intubation Uddannelsesmappe Side 19 af 43
Sekretmobilisering Indikationer for sugning, oralt, nasalt og trachealt Komplikationer til sugning, og forebyggelse af disse Udførelse af sugeprocedure oralt, nasalt og trachealt Anvendelse af lukket sugesystem Udførelse af nasotracheal sugning Mobilisering af sekret, eks PEP, intermiterende CPAP Rekrutteringsprocedurer efter sugning Uddannelsesmappe Side 20 af 43
Respiratorbehandling Indikationer og kontraindikationer for respiratorbehandling Observation af den respiratorbehandlede patient Komplikationer til respiratorbehandling Ventilationsmodi anvendelse, indstilling og aflæsning Aflæsning, tolkning og forståelse af sammenhæng mellem respiratorværdier, arteriepunktur og patientens helhedssituation Inhalationsbehandling under respiratorbehandling Tube-, mund- og næsepleje hos den respiratorbehandlede patient Lejring og mobilisering af den respiratorbehandlede patient Kommunikation med den intuberede patient Uddannelsesmappe Side 21 af 43
Respiratoraftrapning Forskellige strategier / overvejelser for respiratoraftrapning. Brug af taleventil/kanyle og fenestreret tube Observation af patienten, herunder tegn på respiratorisk distress under aftrapning Søvn og mobiliserings betydning for aftrapningen Metabolismens betydning for aftrapningen Sedation og smertebehandling i forhold til aftrapning Observation af patienten under respiratoraftrapning Samarbejde med patient og pårørende under respiratoraftrapning Uddannelsesmappe Side 22 af 43
Ekstubation Kriterier for ekstubation Komplikationer og observationer i forbindelse med ekstubation Procedure ved ekstubation Accidentiel ekstubation Samling og anvendelse af udstyr til iltterapi og respirationsunderstøttelse efter ekstubation Uddannelsesmappe Side 23 af 43
Kardiologi Akut Koronar Syndrom AKS og arytmier Definitioner på AKS (akut coronar syndrom): stemi, non-stemi og ustabil angina pectoris (UAP) Observationer og pleje Komplikationer til AKS, eks lungeødem, kardiogent shock Behandling af lungeødem og kardiogent shock, eks karkonstriktion og dilatation Medicinsk / invasiv behandling, eks. trombolyse, AK, PTCA Arytmier og antiarytmisk behandling Synkroniseret DC-konvertering Pacing internt og eksternt Uddannelsesmappe Side 24 af 43
Avanceret genoplivning Diagnosticere hjertestoppet (asystoli, ventrikelflimmer, VT) Algoritme til hjertestop Ventilation på maske og tube Administration af farmaka Tværfagligt samarbejde omkring behandling Komplikationer til behandlingen Sygepleje, observation og komplikationer ved nedkøling af patient Betjening af nedkølingsudstyr Sygepleje til patient under opvarmnings og opvågningsfasen Sedation og relaksation ved nedkøling Uddannelsesmappe Side 25 af 43
Hæmodynamisk monitorering og observation Observation Behandlingsformer i forbindelse med kredsløbsinsufficiens Monitoreringsudstyr Hæmodynamiske målinger Vasoaktive medikamina Uddannelsesmappe Side 26 af 43
Nefrologi Dialyse Årsag og symptomer på prærenal, renal og postrenal nyreinsufficiens Indikationer for Continuous Renal Replacement Terapi (CRRT)/Hæmodialyse (HD)- behandling Væske og ernæring til patienter i dialyse Dosering af farmaka til patienter i dialyse Mulige komplikationer under dialysebehandling Laboratorieprøver Uddannelsesmappe Side 27 af 43
Patienter med SIRS/Sepsis Definitioner og symptomer på Sepsis Kliniske observationer som grundlag for særlige behandlings og plejebehov Behandlingsformer i forbindelse med Sepsis Komplikationer til SIRS: Sepsis, MODS, MOF,CIP og DIC Uddannelsesmappe Side 28 af 43
Patienten med infektion Den intensive patients specielle risici for nosokomielle infektioner Overholdelse af afdelingens hygiejniske retningslinjer Observationer og monitorering af patienten Gennemdyrkning Afdelingens isolationsregimer Behandling, herunder profylakse Samarbejde med patienten og pårørende i forbindelse med isolation Modtagelse af patienter fra udlandet Uddannelsesmappe Side 29 af 43
Patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser Klinisk vurdering af væskebehov og regulering Abnorme væske og elektrolyt tab Elektrolytforandringer, komplikationer og behandling heraf Intravenøse væsketyper og administration Blodkomponentterapi Praktisk planlæggelse, udførelse og dokumentation af blod, væske- og elektrolyt ind- og udgift Observation og håndtering af perifere og centrale venekatetre Uddannelsesmappe Side 30 af 43
Patienter med sår, dræn eller stomier Observation af hud, sårsekret, dræn - og stomi produktion Komplikationer, eks dræn faldet ud, stomipladeallergi etc. Sårpleje, forbindingsskift steril og usteril Fjernelse af suturer og agraffer Uddannelsesmappe Side 31 af 43
Patienter med forgiftninger Behandling af forgiftninger Neurologiske påvirkninger Kardiovaskulære påvirkninger Respiratoriske påvirkninger Lever- og nyrepåvirkninger Psykisk omsorg til patienten Tvangsbehandling Opfølgning i forhold til suicidalpatienten, herunder kontakt med psykiater og eventuel psykiatrisk afdeling eller netværksgruppe, eks livslinien Uddannelsesmappe Side 32 af 43
Patienter med forhøjet intrakranielt tryk Hvad kan være årsager til intrakraniel trykstigning Symptomer på intrakraniel trykstigning Glasgow coma scale og kontrol af pupiller Medicinsk og kirurgisk behandling Specielle forholdsregler (sugning, sedation, smertebehandling, lejring, væskebehandling, lys- og lydforhold samt støj) Hjernedødsundersøgelse Pleje og observation af organdonor Uddannelsesmappe Side 33 af 43
Patienter med kramper og epileptiske anfald Årsager til kramper Anfalds brydende medicin Status epilepticus Undersøgelser: EEG, CT-scanning, MR-scanning og lumbalpunktur Observation af patienten Pleje af patienten og specielle forholdsregler, herunder lejring og beskyttelse af patienten Uddannelsesmappe Side 34 af 43
Patienten på opvågningsafsnittet / POA (peri operative afsnit) Forskellige anæstesiformer Bivirkninger og komplikationer til anæstesi, herunder kvalme, shivering, malign hypertermi m.m. Observation og pleje af den postoperative patient Vurdering af smerter vha. algoritmetabel (VAS) og valg af smertestillende Lejring Udskrivningsscoring Uddannelsesmappe Side 35 af 43
Kommunikation Kommunikation/samarbejde i forhold til kollegaer/patienter/pårørende Anerkendende sprog en forudsætning for kommunikation og samarbejde Tydelig kommunikation og dialog Kommunikation i akutte situationer Konflikthåndtering og konfliktoptrappende sprog Kommunikere følelser ud på en konstruktiv måde Aktiv lytning Grænsedragning, så man ikke overtager andres problemer Give og modtage råd og vejledning Uddannelsesmappe Side 36 af 43
Intensiv sygeplejerskens indirekte patientrelaterede funktion Organisering Sygeplejerskens evne til at prioritere og strukturere opgaverne i løbet af vagten Evne til at vurdere egen kompetence i opgaverne og/eller kalde på assistance Opnå overblik og udvise medansvar i vagtens/ afdelingens opgaver generelt Arbejds og ansvarsfordeling, hvem gør hvad? Sygeplejerskens forberedelse til stuegang og konference ABCDE (airway, breathing, cirkulation, disability, expose) som redskab til organisering Uddannelsesmappe Side 37 af 43
Pædagogik, formidling og udvikling af sygeplejen Formidling af faglig viden og faglige problemstillinger Vejledning af kollegaer under uddannelse Kvalitetsudvikling, eks læring af utilsigtede hændelser, udarbejdelse af instruks/ vejledning Pædagogiske overvejelser i forbindelse med information og undervisnings opgaver til patienter og pårørende. Sprogbrug ved dokumentation: fortolkning, hypotese, fakta Plan for den fremadrettede sygepleje Uddannelsesmappe Side 38 af 43
Bilag Basal stimulation Forstyrrelser af kropsbilleder og den kropsrelaterede sansning Sansestimulation: vestibulær, vibratorisk, oral/olfactorisk, auditiv, taktil-haptisk Visuel sansning Kropsvask, forskellige former Lejring, der støtter kropsbevidstheden Uddannelsesmappe Side 39 af 43
Bilag tomt ark Uddannelsesmappe Side 40 af 43
Oversigt over gennemgang af emner EMNE EGEN GENNEMGANG DELVIS GODKENDT GENNEMGANG GODKENDT GENNEMGANG Sedation og smertebehandling af intensivpatienten Ernæring af den intensive patient Patientens oplevelser i det intensive miljø Pårørende på intensiv Overflyttelse og transport af den intensive patient Den intensive patientstue/apparaturkendskab Etiske dilemmaer NIV behandling/kontinuerlig CPAP Intubation og trakeotomi Sekretmobilisering Respiratorbehandling Respiratoraftrapning Uddannelsesmappe Side 41 af 43
EMNE EGEN GENNEMGANG DELVIS GODKENDT GENNEMGANG GODKENDT GENNEMGANG Ekstubation Akut Koronar Syndrom AKS og arytmier Hæmodynamisk monitorering og observation Avanceret genoplivning Dialyse Patienter med SIRS/Sepsis Patienten med en infektionsmedicinsk lidelse Patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser Patienter med sår, dræn eller stomier Patienter med forgiftninger Patienter med forhøjet interkranielt tryk Patienter med kramper og epileptiske anfald Patienten på opvågningsafsnittet/poa (peri operative afsnit) Uddannelsesmappe Side 42 af 43
EMNE EGEN GENNEMGANG DELVIS GODKENDT GENNEMGANG GODKENDT GENNEMGANG Kommunikation i forhold til kolleger/patienter/pårørende Organisering Pædagogik, formidling og udvikling af sygeplejen Uddannelsesmappe Side 43 af 43