HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

48 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen havner også nede i lungerne på ikkerygere, der er i nærheden af røgen. De fleste ved, at rygning er skadeligt for kroppen, men hvorfor er det egentlig det? Hvad sker der, når røgen kommer ned i lungerne og videre rundt i kroppen? Hvordan og hvor kan røgen skade din krop? Du vil i dette kapitel finde ud af, hvorfor en rygers krop oftest fungerer dårligere end en ikkerygers krop. Hvorfor rygere bliver gamle før tid, og hvorfor der hvert år er op mod 14.000, som dør af rygning, det svarer til 1/4 af alle dødsfald. Rygere lever i gennemsnit 10 år kortere end ikkerygere, og i de sidste cirka 15 år af deres liv må de ofte leve med belastende kroniske sygdomme, fordi deres kroppe ikke længere fungerer optimalt. www.op-i-røg.dk 49

Kapitel 5: Ordforklaring (*) Makrofager: Kroppens skraldemænd, som opfanger og fortærer det, der ikke hører til i kroppen. Fordøjelsesenzymer: Enzymer styrer forskellige processer i kroppen. Fordøjelsesenzymerne nedbryder næringsstoffer til mindre enheder, som cellerne kan bruge. Organisk materiale: Er stoffer, der er opbygget af et kulstofskelet. Det vil sige de fleste stoffer, der indeholder kulstof (C). Vævsvæsker: Størstedelen af vores krop er væske, også inde i cellerne og rundt om cellerne i vævet. Væsken mellem cellerne og væsken i lymfesystemet kaldes tilsammen vævsvæske. Kræftfremkaldende: Faktorer og stoffer der kan skabe mutationer i cellerne, så de kan udvikle sig til kræft. Lungerne Når vi trækker vejret i lokaler med røg eller inhalerer ved rygning, kommer røgen først ned i lungerne. I lungerne kan røgen lave skader, som blandt andet betyder, at man får sværere ved at trække vejret og i værste fald ender med at blive kvalt. Nedbrydning af lungerne Partiklerne og de kemiske stoffer i røgen starter en nedbrydning af lungevævet, når røgen kommer ned i lungerne. Lungerne vil selvfølgelig reagere på denne påvirkning. Først begynder man at hoste. Derefter vil makrofagerne* forsøge at indfange og fordøje de fremmede stoffer. I makrofagerne findes der såkaldte fordøjelsesenzymer*, der kan nedbryde organisk materiale*. Nogle af stofferne i røgen er organisk materiale. Desværre er store dele af røgen ikke fordøjelige for makrofagerne. Det betyder, at der ophobes partikler og stoffer i makrofagerne. På et tidspunkt vil der være så meget fremmed materiale i makrofagerne, at de dør og sprænges. Herved kommer deres indhold af fordøjelsesenzymer ud i lungerne. Her begynder fordøjelsesenzymerne at nedbryde lungevævet. Heldigvis har de fleste af os et andet enzym i kroppen, som klumper sammen med fordøjelsesenzymerne, og dermed forhindrer den videre nedbrydning af lungevævet. Men inden fordøjelsesenzymerne bliver tilintetgjort, har de allerede nået at nedbryde lidt af lungevævet. Dårligere lungefunktion Nedbrydning af lungerne betyder, at lungefunktionen langsomt nedsættes. Derfor bliver det med tiden mere og mere besværligt at trække vejret og få oxygen (O 2 ) nok til kroppens arbejde. De første tegn, på at lungerne er beskadiget, er når man skal hoste, for eksempel om morgenen (opgave 5.1). Hosten opstår, fordi områder i lungerne er beskadiget, og den naturlige rensemekanisme med slim og fimrehår er ødelagt, da fimrehårene er væk (se figur 3.1 i kapitel 3). Man bliver derfor nødt til at hoste for at få fremmedstofferne op af lungerne. 15-årige, der har røget 20 cigaretter om dagen i to år, har allerede fået ødelagt omkring 10 % af lungefunktionen (forsøg 5.1). Lungerne vokser indtil ved 18-årsalderen eller mere præcist, indtil kroppen er helt færdig med at vokse. Det har vist sig, at risikoen for skader er større, når lungerne stadig vokser. Så udover hvor længe og hvor meget man har røget, har hvor tidligt man er startet med at ryge også en betydning for risikoen for at udvikle nedsat lungefunktion og rygerlunger. 50 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Rygerlunger Når lungefunktionen er nedsat med mere end 70 %, kaldes det for rygerlunger eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Personer med rygerlunger har svært ved at trække vejret og bevæge sig rundt. De ender med at sidde i rullestol eller ligge i sengen. Med tiden skal de have hjælp til at trække vejret, og de fleste ender med at blive kvalt i vævsvæsker*, som trænger ud i lungerne. Det sker fordi, vævet til sidst er så tyndslidt, at væsken ikke længere kan holdes tilbage og siver ud i lungerne (figur 5.1). Personer med rygerlunger trækker vejret kort og kan ikke ånde helt ud. De er nødt til at have konstant overtryk i lungerne, ellers vil lungerne falde sammen og vævet boble op (forsøg 5.2). Opgave/forsøg Opgave 5.1: Hoster rygere mere end ikkerygere? Forsøg 5.1: Hvor godt fungerer dine lunger? Forsøg 5.2: Hvordan er det at have rygerlunger?? Figur 5.1. Det her er en lunge fra en person, som døde af rygerlunger. Bemærk de områder, hvor lungevævet er boblet op. Boblerne opstår, fordi vævet er så tyndslidt, at gasserne i vævet trykker det op i bobler. Lungekræft Flere af stofferne i røgen er kræftfremkaldende*. Der er derfor stor risiko for at udvikle lungekræft, hvis man ofte får røg ned i lungerne. I det næste afsnit beskrives det nærmere, hvordan røgen kan forårsage kræft. www.op-i-røg.dk 51

Kapitel 5: Ordforklaring (*) Celler: Den mindste enhed af liv. Populært sagt kan man kalde celler de byggeklodser, som planter, dyr og mennesker er bygget af. Organer: Kroppen er inddelt i en masse afgrænsede områder, som har hver deres funktion. Disse områder kaldes for organer. Eksempler på organer er hjerte, lever og lunger. Mutagene: Mutagene stoffer er stoffer, der kan ændre på kroppens DNA (arvemasse). Gener: Vores arvemateriale i cellerne indeholder en række gener. Hvert gen bestemmer en bestemt egenskab i kroppen, for eksempel vores øjenfarve. DNA: Arvematerialet i cellekernen består af et stof, der kaldes DNA. Her sidder alle generne. Membran: Celler er afgrænset mod deres omgivelser med en cellemembran. Cellerne, generne og kræft Overalt i vores krop er der celler, faktisk er vi opbygget af celler*. Alle vores organer*, huden, blodet, neglene og meget andet er opbygget af celler. Nogle af stofferne fra røgen kan bane sig vej helt ind i vores celler. Det gælder både for cellerne i vores lunger, men også for cellerne rundt om i resten af kroppen. I tobaksrøgen er flere af stofferne mutagene*, hvilket betyder, at de kan beskadige gener* i vores celler, også kaldet DNA*. I værste fald kan det betyde, at der udvikles kræft. I hvert fald 40 af de cirka 4000 stoffer i cigaretrøgen er kræftfremkaldende hos mennesker (forsøg 5.3). Du kan i dette afsnit lære hvordan stofferne fra røgen kommer ind i cellerne, og hvordan kræftceller udvikles. Røgens vej ind i cellerne Som du får beskrevet i kapitel 3, kan både røgens gasser og røgens partikler komme fra lungerne og over i blodkredsløbet. Men for at komme fra lungerne og ud i blodet skal stofferne overvinde nogle barrierer. Ligesådan skal stofferne overvinde en barriere for at komme ind i cellerne. De skal kunne komme igennem cellens membran*. Lysosomer Cellekerne DNA i kernen Cellemembranen Kuldioxid, carbondioxid, CO 2 : En klar og lugtfri gas. Kuldioxid dannes ofte ved nedbrydning og forbrænding af andre stoffer. Kulilte, carbonmonooxid, CO: En klar og lugtfri gas. Gassen kan forgifte eller kvæle ved indånding. Figur 5.2. Her ses cellens opbygning forstørret rigtig mange gange. Man kan se nogle af cellens meget forskellige indhold. En celle har normalt forskellige metoder til at optage de stoffer, der er nødvendige for, at cellen kan leve. Cellens metode afhænger helt af stoffernes størrelse og type. Mindre stoffer, der ikke er ladede, kan gå direkte igennem membra- 52 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse nen, mens større stoffer eller elektrisk ladede stoffer skal optages aktivt af cellen (forsøg 5.4). Transporten over cellemembranen kan opdeles i fire forskellige former, som man kan se nedenfor i figur 5.3: Passiv transport Diffusion: Stoffet transporteres passivt over cellemembranen ved diffusion. Diffusion er når stoffet flytter sig fra områder med større koncentration til områder med mindre koncentration af stof. Aktiv transport Proteinpumper: I cellemembranen findes der nogle specielle proteiner, som kan virke som en kanal eller bro over cellemembranen. Disse proteiner kan flytte stof ind og ud af cellen ved brug af energi. Ordforklaring (*) Diffundere: Er når et stof fordeler sig jævnt i et andet stof. Illustreret herunder med røg som eksempel. Røg fordeles jævnt i et lokales luft. Tilsat røg Osmose: Hvis der er større koncentration af salte indeni cellen, og cellemembranen ikke tillader saltene at komme ud af cellen, hvor der er mindre koncentration af saltede, så vil saltene trække vand ind i cellen, så koncentrationen af salte indeni og udenfor cellen nærmer sig hinanden. Fagocytose: Fagocytose er når cellen bruger energi på aktivt at omslutte stoffet, der er uden for cellen. De celler, der kan gennemføre en fagocytose, har evnen til at ændre deres cellemembran og dermed æde stof, der er uden for cellen. Diffusion Røgen fordelt i hele lokalet Figur 5.3. Skema over de fire former der er for optagelse af stoffer i cellerne. Cellen optager passivt et stof ved diffusion eller osmose, mens cellen optager et stof aktivt ved proteinpumper eller ved, at cellen omslutter stoffet ved fagocytose. CO 2, CO og nikotin optages ved diffusion Nogle af stofferne fra røgen optages forholdsvist let af cellerne. Stofferne kuldioxid (CO 2 )* og kulilte (CO)* er små og uladede molekyler, som kan diffundere* direkte fra blodet til cellen og omvendt. Derimod er nikotin* ofte elektrisk ladet, og kan derfor ikke optages så let. Men når nikotinen bliver opløst i væsken i lungerne, bliver den uladet, fordi surhedsgraden* i vævsvæsken er neutral. Nikotin kan herefter lettere optages i cellerne (se figur 3.6 i kapitel 3). Større molekyler optages ved hjælp af proteinpumper De større molekyler fra røgen, som for eksempel de kræftfremkaldende nitrosaminer* og sukkerstoffet glukose, kan kun optages ved en aktiv transport igennem cellemembraner, der betyder, at cellen må bruge energi på arbejdet. Den aktive transport kan ske ved, at specielle proteiner i cellens membran laver en åbning eller en bro ind i cellen, og ved hjælp af energi kan de specielle proteiner flytte molekylet ind eller ud af cellen. Nikotin: Et stærkt vanedannende stof, som findes i tobak. Nikotin er giftigt og har blandt andet været anvendt til at udrydde insekter. Surhedsgrad: Et mål for koncentrationen af hydrogenioner (H + ) i en væske. Man angiver typisk en væskes surhedsgrad ved hjælp af ph-værdi. Skalaen for ph-værdi går fra 1-14, hvor 1 er surest og 14 er mest basisk. Nitrosaminer: En stofgruppe indenfor de organiske molekyler, som indeholder nitrogrupper (-NO). Disse er ofte kræftfremkaldende. Meget store molekyler optages ved fagocytose Meget store molekyler kan også optages af en celle. De meget store molekyler kan for eksempel være partikler, bakterier og virus, og her må cellerne rigtig på www.op-i-røg.dk 53

Kapitel 5: Ordforklaring (*) Mikrobielle testsystemer: Mikroorganismer, som bakterier og gærceller, der anvendes til at undersøge stoffers skadevirkning. Vækstsignaler: Nogle af de proteiner vi har i kroppen og som cellerne laver kaldes for væksthormoner, fordi de giver besked til øget vækst af kroppen eller besked om at den enkelte celle skal dele sig. Immunsystemet: Beskytter kroppen mod bakterier, virus og andre fremmedstoffer. arbejde. Cellens optagelse af de meget store molekyler kræver en proces, der kaldes fagocytose. Ved fagocytose bevæger cellen sig rundt om stoffet, omslutter det og derefter bliver stoffet optaget. I cellen bliver stoffet fordøjet af cellens egne fordøjelsesenzymer. Fagocytose bliver især udført af makrofagerne*. Udvikling af kræftceller Når stofferne er kommet ind i cellerne, kan de lave ødelæggende skader. Det gælder især de mutagene stoffer, som kan være kræftfremkaldende og i værste fald forårsage kræft. Når man taler om, at stoffer er kræftfremkaldende, kan de opdeles i tre kategorier (opgave 5.2): 1. Stoffer der beviseligt er kræftfremkaldende hos mennesker 2. Stoffer der er mistænkt for at være kræftfremkaldende hos mennesker, fordi de har vist sig at være kræftfremkaldende hos forsøgsdyr 3. Stoffer der har vist sig at være kræftfremkaldende i mikrobielle* testsystemer, men ikke i forsøgsdyr og mennesker Før en celle bliver til en kræftcelle, skal der ske flere fejl (kaldet mutationer) i nogle bestemte gener i cellens DNA. I en kræftcelle er flere af cellens normale funktioner blevet ødelagt af fejl: 1. Cellen har mistet evnen til at reparere mutationerne i DNA 2. Cellen har fået evnen til at skabe sine egne vækstsignaler*, og kan derfor vokse uden hensyn til de omgivende celler 3. Bremsen, der skulle forhindre at cellen deler sig ukontrolleret, er forsvundet 4. Cellen begår ikke selvmord, som de normalt vil gøre, når de ikke passer sammen med nabocellerne 5. Cellen har fået evnen til at undgå immunsystemet* og gøre sig usynlig 6. Cellen og kræftsvulsten kan tiltrække blodårer, så svulsten forsat kan få tilført næring og oxygen 7. Cellen har fået evnen til at leve længere end normale celler. Den har sat de naturlige processer ud af drift, som normalt gør, at en celle bliver gammel og dør 8. Cellen har løsrevet sig fra vævet, hvor den hørte til og vandrer nu rundt i kroppen (det kaldes metastase) En celle skal altså udvikle sig og ændre sig meget, før den kan blive til en kræftcelle. Hvis udviklingen er sket, så kan cellen formere sig ukontrolleret, så der dannes en klynge af kræftceller, og derved er en kræftsvulst eller kræftknude blevet dannet. Mindst 40 af stofferne i cigaretrøgen er i stand til at skabe alle de ændringer, der skal til for, at der udvikles en kræftknude i lungerne. 54 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kroppens evne til at undgå mutationer Heldigvis er det sådan, at de fleste mutationer i vores celler bliver repareret af nogle reparationsenzymer, der er i cellekernen (figur 5.4). En anden mulighed for at undgå at blive skadet er, at cellen begår selvmord. Hvis ikke den begår selvmord, kan den blive til en kræftcelle. En celle begår selvmord ved at lukke ned for alle funktioner og dø (forsøg 5.5). Herefter kommer makrofagerne, der fungerer som skraldemænd. Makrofagerne opsluger og fordøjer de døde celler. Opgave/forsøg Forsøg 5.3: Hvordan påvirkes celler af cigaretrøg? Forsøg 5.4: Hvordan transporteres stoffer ind og ud af cellerne?? G T G G T C A C C A T A A T A A T T TTG TTG (fejl) TTT (korrekt) Påvirkning Opgave 5.2: Hvad er et kræftfremkaldende stof, og er vi beskyttet godt nok mod disse stoffer? Forsøg 5.5: Kan røg hæmme planters vækst? AAC Aspargin Oversat til RNA Aminosyre AAA Lysin Oversat Figur 5.4 Når DNA i en celle bliver påvirket ved for eksempel stråling eller mutagene stoffer, vil der være mulighed for skader på DNAet, for eksempel ved at et af de fire bogstaver i DNA-koden (A,T,C,G) bliver byttet rundt eller fjernet. Denne fejl vil ofte blive rettet tilbage ved hjælp af cellens reparationsenzymer. Hvis der sker fejl, som ikke bliver rettet, vil der kunne opstå forkerte processer i cellen. Cellen kan begynde at danne forkerte byggesten til kroppen. Kræft forskellige steder i kroppen Rygning er årsag til mere end 90 % af alle lungekræfttilfælde, fordi røgen påvirker lungerne så kraftigt med kræftfremkaldende stoffer. Det er ikke kun i lungerne, at røgens indhold af stoffer kan give kræft. Nogle stoffer bliver jo optaget af cellerne og transporteret rundt i hele kroppen. Derfor er rygning også årsag til en del af kræfttilfældene andre steder i kroppen (figur 5.5). www.op-i-røg.dk 55

Kapitel 5: Ordforklaring (*) Forkalkning: Er når forskellige stoffer og blodplader klumper sammen og sætter sig på indersiden af blodårerne. Iltede: Oxygenholdige Antal tilfælde per år 3500 3000 2500 2000 1500 1000 Andet Tobak 500 0 Lunge Strube Læbe Mundhule Spiserør Mave Bugspytkirtel Blære Nyrebækken Nyre Livmoderhals Figur 5.5. Søjlerne viser antallet, der dør om året af den enkelte kræftform i Danmark. Det nederste område på søjlerne viser hvor mange tilfælde af de forskellige kræftformer, som tobaksrøgen er skyld i. Ikke alle kræftformer, som tobaksrøg kan være skyld i, er taget med. Hjertet og blodårerne Mange forbinder ikke umiddelbart hjertekarsygdomme med rygning. Men en stor del af de 14.000 mennesker, der årligt dør af rygning i Danmark, dør af hjerte- og karsygdomme, som for eksempel blodpropper. Hvorfor får man blodpropper, og hvordan kan cigaretter være årsag til blodpropper? Dette kan du finde svar på i dette afsnit. En blodprop dannes Der er flere årsager til, at der kan opstå blodpropper i hjertet og andre steder i blodkredsløbet og i hjernen. De væsentligste årsager er forhøjet blodtryk, fedme, for lidt motion, forkerte kostvaner og rygning. Hjertekarsygdomme starter med, at der i blodkarrene aflejres fedtstoffer og opstår forkalkninger*, især hvis årernes vægge er slidte. Forkalkede blodkar bliver tykke og stive og kan helt lukke til, så organerne ikke får det livsnødvendige iltede* blod (figur 5.6). Hvis en klump af fedtstofferne og forkalkningerne fra indersiden af blodårerne river sig løs, kan klumpen drive med blodet rundt i kroppen. Når klumpen kommer til en forsnævring i en blodåre, kan den sætte sig fast, og der er dermed dannet en blodprop. Det betyder, at blodet bliver standset og ikke kan komme frem i det pågældende område. Det medfører, at oxygen (O 2 ) og næring ikke bliver leveret til hjertet, lungerne, hjernen eller andre steder i kroppen. 56 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hjerne Iltet blod Afiltet blod Lunger Halspulsåre Aorta Hjerte Venstre forkammer Store hulvene Højre forkammer Højre hjertekammer Lever Venstre hjertekammer Tarme Muskler Nyre Kapillærnet til bughule, ben, hud osv. Figur 5.6. En model over blodkredsløbet. Hjertekarsygdomme kan opstå i hele blodkredsløbet. På modellen kan man se, hvordan blodet passerer alle kroppens organer for at levere oxygen (O 2 ) og næringsstoffer til dem. www.op-i-røg.dk 57

Kapitel 5: Risikoen for at udvikle en blodprop i hjertet er fem gange højere hos rygere end hos ikkerygere. En blodprop i hjertet er et tegn på, at et område af hjertets muskel ikke modtager iltet blod, fordi et af hjertets egne blodkar er lukket til (figur 5.7). Muskelvævet vil gå til grunde (dø) og erstattes af arvæv, der ikke har den samme effektive pumpefunktion. Aorta Vene fra overkroppen Lungearterie Lungevener Hjertes egne blodkar Vene fra underkroppen Figur 5.7. Her er hjertet illustreret med hjertets egne blodkar. Røde blodårer: Iltet blod. Blå blodårer: Afiltet blod. Rygning og blodpropper Man ved ikke præcist, hvorfor stofferne fra cigaretrøgen er årsag til det øgede antal blodpropper hos rygerne. Men man ved, at nikotinen får hjertet til at slå hurtigere og hårdere og får de yderste, helt små blodkar (kapillærnettet) til at trække sig sammen. Det kan formentlig øge risikoen for at udvikle blodpropper. Kolde tæer og dårlig heling af sår Kapillærnettet trækker sig faktisk så meget sammen, at blodtilførslen til de ydre dele af kroppen bliver nedsat, så for eksempel tæerne mangler den næring og oxygen, som blodet normalt leverer. Det betyder for eksempel, at rygerens hud- 58 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse temperatur kan være hele fire grader lavere end ikkerygerens hudtemperatur, og at heling af sår tager dobbelt så langt tid hos rygeren end hos ikkerygeren. Immunsystemet En ryger bliver oftere forkølet og har oftere influenza eller halsbetændelse end en ikkeryger. Det skyldes, at rygerens immunsystem er belastet på grund af stoffer fra tobaksrøgen. Læs her om immunsystemet, og hvordan systemet bliver påvirket af røgen. Immunsystemet det specifikke og det uspecifikke Som det tidligere er beskrevet, forsøger makrofagerne at beskytte lungerne mod tobaksrøgens ødelæggelse af vævet. Makrofagerne er en del af det uspecifikke immunsystem. Men når stofferne fra røgen er kommet ind i kroppen, er der andre dele af immunsystemet, der går i gang, nemlig det man kalder det specifikke immunsystem. I modellen nedenfor kan man se, hvordan immunsystemet har to dele, det uspecifikke system og det specifikke system: Uspecifikke immunsystem Huden Overflade celler Makrofager m.m. Antistoffer B-plasmaceller Fremmedstof Svækket fremmedstof Fagocytter Specifikke immunsystem Antistoffer T- og B-celler (specielle hvide blodlegemer) Ædeceller (fagocytter) Fagocytter T-hjælpecelle T-hukommelsescelle Figur 5.8. Immunsystemet kan opdeles i det specifikke og det uspecifikke system. Det specifikke immunsystem, som ses på den nederste figur, består af flere forskellige celletyper, der giver besked om, at der er fremmede stoffer i kroppen. Det specifikke system danner også celler, der kan huske, hvordan et fremmedstof skal bekæmpes, så systemet er klar næste gang det samme fremmedstof kommer ind i kroppen. Når et fremmedstof er genkendt, vil der blive dannet antistoffer, som vil binde sig til fremmedstoffet og senere vil de store ædeceller (makrofagerne) komme og spise fremmedstoffet. B-hukommelsescelle B-lymfocytter www.op-i-røg.dk 59

Kapitel 5: Ordforklaring (*) Infektion: Er når kroppen eller celler bliver udsat for virus eller bakterier. Rygerens immunsystem er på overarbejde Når røgen kommer ind i kroppen, vil det uspecifikke immunsystem i form af huden, overfladeceller og altædende makrofager forsøge at stoppe de fremmede stoffer. Herefter overtager det specifikke immunsystem og forsøger at stoppe stofferne, men ofte uden succes. Det skyldes, at det specifikke immunsystem er udviklet til at beskytte mod bakterier og lignende, som kroppen kan genkende (figur 5.8), og flere af stofferne fra røgen kan immunsystemet ikke genkende. De mange stoffer fra tobaksrøgen vil belaste immunsystemet, der betyder, at rygeren ikke så godt kan modstå infektioner* og angreb fra bakterier og virus (opgave 5.3). Det er en af grundene til, at rygere oftere er syge end ikkerygere. Det belastede immunsystem betyder også, at sår og skader ikke heler så hurtigt hos rygeren. Passive rygere hvad med dem? Det er ikke kun rygere, der får de skader i kroppen, som røgen forårsager. Skaderne findes nemlig også hos dem, der indånder andres røg ved passiv rygning (opgave 5.4). Der er omkring 450 danskere, der hvert år dør af rygning, uden de selv har røget. Hertil kommer et stort antal af passive rygere, der får kronisk bronkitis eller astma. Det er særligt babyer og børn, der er udsatte, hvis de bliver eksponeret for røg. Når en gravid ryger, så udsættes fosteret for de samme stoffer som moderen. Det betyder, at fosteret kan skades, og barnet kan blive født for tidlig med lav fødselsvægt. Endvidere er barnet blevet vænnet til at modtage nikotin og kan dermed fødes med abstinenser. Børn med rygerforældre bliver ofte udsat for rygning i deres hjem. Disse børn bliver passive rygere, som modtager de skadelige stoffer fra tobaksrøgen. Det betyder, at man oftere er syg, fordi immunsystemet er belastet. Undersøgelser viser, at børn med forældre der ryger derhjemme, har 15 gange højere indhold af nikotin i blodet end børn, hvor forældrene ikke ryger derhjemme. Der bliver heldigvis mere og mere almindeligt, at der ikke ryges indenfor. 60 www.op-i-røg.dk

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Men min oldefar var storryger og blev 90. De fleste kender nok én, der har røget hele sit liv og er blevet meget gammel. Hvorfor kan nogen ryge regelmæssigt, uden at røgen laver de store skader på kroppen? Rent faktisk er det også meget få mennesker, der kan det, men tit husker man bedst historien om den heldige ryger og glemmer historien om rygeren, der døde som 45 årige af lungekræft. Vi er biologisk forskellige. Vores gener er forskellige, og derfor er det forskelligt, hvor godt vi tåler fremmedstoffer i vores lunger og i resten af kroppen. Derudover kan vores forsvarsmekanismer, som for eksempel immunsystemet, være mere eller mindre belastet af andre faktorer end rygning. Hvis man ryger, er det et spørgsmål om held, om man bliver gammel. Man kan sige, at rygere slår plat og krone med risikoen for at dø af rygning, for halvdelen af alle rygere dør af deres rygning (opgave 5.5). Opgave/forsøg Opgave 5.3: Hvordan beskytter lungerne sig mod skadelige stoffer? Opgave 5.4: For og imod rygeregler Opgave 5.5: Hvor farligt er rygning egentlig?? www.op-i-røg.dk 61