Sundhedssekretariatets årsrapport 2013 om naturbaseret sundhed



Relaterede dokumenter
Natur, sundhed & livskvalitet

Afdeling for Sundhed årsrapport 2015 om naturbaseret sundhed

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

NATUREN SOM ARENA I SUNDHEDSFREMME- OG FOREBYGGELSESARBEJDET

Projekt Sund i Naturen lige nu

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Skabelon til projektbeskrivelse

NATUR & FÆLLESSKAB RED BARNETS NATURVEJLEDER- OG FRILUFTSLIVSPROJEKT FOR UDSATTE BØRN I DANMARK. Årsrapport og strategi,

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

07. MARTS Naturvejledningen i aktiviteter og formidling i NATURVEJLEDNING. Foredragsholder: Elise Hvelplund Brink

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

FREDERICIAKOMMUNE. Tosset med sundhed. Sundhedsprojekt for voksne med Oligofreni i Fredericia Kommune

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune

Naturlighed, skønhed og grønhed om tilblivelsen af sansehave og legeplads i Ringsted Krisecenter

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Introduktion til måltidsbarometeret

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Sammen om sundhed

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Sundhedspolitik

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Klædt på til. Hjertestier

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Læring og Samarbejde

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

GENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer

Bevægelse hele livet vil du med?

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Transkript:

Sundhedssekretariatets årsrapport 2013 om naturbaseret sundhed

Indholdsfortegnelse 1. Aktiviteter indenfor Sundhedssekretariatets egne områder...3 Patientskoler med naturaktiviteter...3 Patientforeninger på naturture...3 Rygestopkursus i naturen...4 Projekt Naturens spisekammer...4 Projekt God Start - Sammen...5 Naturoplevelser for mødregrupper og børn...5 Projekt Kom i Form - rapport nu færdig...6 2. Aktiviteter sammen med kommunens øvrige sekretariater og andre samarbejder...6 Integrationsrådssamarbejde...6 Naturaktiviteter som led i beskæftigelsesrettede tilbud til ledige kontanthjælpsmodtagere... 7 Skovhjælperne på Hyldevang Naturcenter, Nyord...7 Projekt Sund hverdag i Psykiatri og Handicap...7 Natur- og sansestier ved alle pleje- og dagcentre for ældre...8 Fællesindsatser med Natursekretariatet...8 Naturvejledernes koordinerede naturformidlingsaktiviteter i Vordingborg...8 3. Dokumentation og videndeling...9 Sundhedsnetværket i Naturvejlederforeningen...9 Bidrag til national friluftspolitik i pejlemærkegruppen Sundhed og livskvalitet...9 Temadag om samarbejde mellem Naturstyrelsen og Københavns kommune...9 Erfaringsudveksling i Norfolk County, England...10 Workshop på DTU om sundhedsgis og socioøkonomiske kort...10 Rapporten er udarbejdet af Susanne Rosenild Sundhedssekretariatet Langgade 57 4780 Stege 55 36 28 70 suro@vordingborg.dk November 2013

1. Aktiviteter indenfor Sundhedssekretariatets egne områder Patientskoler med naturaktiviteter Som sidste år har naturvejlederen også bidraget med naturinput på en af dagene i kursusprogrammet på patientskolekurserne for kræft-, diabetes- og hjertepatienter sammen med det faste team af sygeplejerske og fysioterapeut. I år har de to nye patientskolekurser for borgere med rygsmerter været en dag med naturvejlederen, sygeplejersken og fysioterapeuten på gåtur i Udby Skov ved Stege. Som noget nyt i 2013 er der efter sommerferien opstartet patientskoler for stresssygemeldte og for overvægtige, hvor naturaktiviteter med naturvejlederen er på aktivitetsskemaet én gang om ugen. Koordinatoren for patientskolen deltager altid på turene, og kan have løbende dialog med deltagerne. Det giver en god mulighed for medarbejderne til at få faglig sparring og evaluering efter hver gang. Naturvejlederen har deltaget på kursus i mindfulness for at styrke sine kompetencer indenfor bl.a. åndedrætsøvelser. Disse øvelser kan introduceres til patientskoledeltagerne som et redskab til afstresning og opmærksomhed i hverdagen. Naturindholdet i patientskoleaktiviteterne er: Viden om naturens positive effekt på mennesker, herunder beretninger fra deltagerne selv om egne erfaringer At blive bekendt med hvor og hvordan man kan opholde sig i kommunens lokale naturområder Moderat fysisk bevægelse i naturligt terræn, der udfordrer kroppen, fx gåture, stavgangsture, og mountainbike ture Afstressende aktiviteter, så som åndedrætsøvelser, stilhedsøjeblikke, bål Inspiration til sanseoplevelser, så som at lytte til fuglesang, drikke te af mynteplanten, smage brombær og nødder, plukke svampe Nyt naturkendskab Alle patientskoler evalueres hhv. ved start, slut, 1/2 år og 1 år efter kursus på udvalgte effektvariabler, ex fysiske parametre, livsstil, borgerens selvvurderede psykiske og fysiske helbred. Desuden evalueres deltagere på patientskolen for stresssygemeldte med Outcome Rating Scale (ORS), Perceived Stress Scale (PSS) og Major (ICD-10) Depression spørgeskema (MDI). Patientforeninger på naturture Månedlige gåture for patientforeninger (lungeforeningen, hjerteforeningen, diabetesforeningen, kræftens bekæmpelse) og tidligere patientskoledeltagere i Stege/Udby Skove. Fra sidste halvdel af 2013 og et år frem tilbydes disse borgere at deltage på en månedlig gåtur med naturvejlederen i Stege/Udby skove tæt på Stege. 3

Her blev mobil app en Boskoi også introduceret. Denne mobil App anvendes både til at registrere nye spiselige arter og finde spiselige arter. ( Se nærmere under punktet Naturens spisekammer Dette tilbud om månedlige gåture kan både understøtte netværksdannelse, socialt samvær mellem folk og også fastholde de tidligere patientskoledeltagere i en foreningsaktivitet og i en god vane med gåture udenfor. Rygestopkursus i naturen Et tværfagligt tilbud til alle borgere om gratis rygestopkursus ude i naturen, kaldet Rygestop 100% frisk luft. Naturvejlederen introducerer deltagerne til de lokale naturområder, viser muligheder for bevægelse og afstresning. Der kan lånes mountainbikes og stavstænger på turene. Alle får mere kendskab til den natur vi møder, og ny viden om den natur vi smager på og dufter til. Rygestopinstruktøren tilbyder efter behov sparring på kroppens reaktioner på rygning og rygestop, fx abstinenser, igangsætter gruppesamtaler om relevante emner. Kurset kombinerer tre veldokumenterede sundhedsfremmende tiltag; fysisk aktivitet, rygestopforløb og ophold i naturen. Fokus er på, at deltageren får pulsen op og får udfordret åndedrættet og dermed konfronteres med sin lungefunktion, og får udfordret sine sanser. Deltagerne oplever dermed ofte, hvordan de i løbet af rygestopforløbet kan dufte, smage og overkomme flere ting. Fællesskabet i gruppen og det sociale aspekt omkring bålet er vigtige komponenter for deltagernes positive resultater. Kurset tiltrækker flest kvinder. Ny viden om naturen er en vigtig motivation for deltagernes tilmelding til kurset. Der blev i maj-juni 2013 afholdt ét Rygestop 100% frisk luft kursus. Der indsamles evalueringsskemaer på hvert kursus. Ved slutning af kursus var 8 ud af 9 deltagere røgfrie. Der gennemføres ved tlf. opringning halvårsopfølgning på om deltagerne stadig er røgfrie. Af 23 deltagere i 2010-2011 var 57% stadig røgfrie 6 måneder efter rygestop. Der opleves stadig stor interesse udefra for kursernes koncept og succesrate, f.x. fra Næstved, Thisted, Hedensted og Mariager Fjord kommuner, Naturstyrelsen, naturvejledere og medierne. Se rapport om tidligere rygestopforløb i 2010-2011 offentliggjort på: http://www.vordingborg.dk/everest/publications/afdelinger/fagsekretariat%20sundhed/sundh edscenter/20130218121527/currentversion/statusrapport%20over%20rygestop%20i%20vor dingborg%20kommune.pdf Projekt Naturens spisekammer Lokale borgere fra Udby, patientforeninger og skoleklasser fra Møn Skole, afdeling Stege deltager i 2013-2014 i et projekt, hvor de med en udlånt projektmobil med en dansk oversat app kaldet Boskoi skal ud i Stege/Udby skove og finde og registrere spiselige arter. Der er månedlige ture med naturvejlederen. Formålet er at tiltrække nye familier, uvante vandrere, motiverede skoleelever og lokale ud i det grønne, hvis de ved, hvor de f.eks. kan plukke hasselnødderne gratis. Kommunens 4

Madservice har leveret kage med årstidens frugter til flere arrangementer i skoven, bl.a. en undervisningsdag for alle parter i projektet om skovens spiselige planter. Projektet har fået økonomisk støtte af Friluftsrådet og Grønne Partnerskaber. Samarbejdspartnere er Natursekretariatet, Stege Skole, Madservice, patientforeninger, lokal landsby, Naturstyrelsen. Et samarbejde mellem kommunens Sundheds-, Vej- og GISafdeling omkring integrering af planteregistreringen i den kommunal app. Giv et Tip lykkedes ikke af tekniske grunde. Et samarbejde med en hollandsk free ware organisation BOSKOI lykkedes i stedet rigtigt godt. App en med kortet over de registrerede planter i Udby/Stege skove kan downloades gratis til smartphone her: http://www.boskoi.org/ Projekt God Start - Sammen Projekt God Start - Sammen, (GSS), et projekt for familier med nyfødte med tilbud om undervisning og aktiviteter i relation til et godt familieliv med små børn. Flere af kommunens sekretariatsfagmedarbejdere og regionens jordmoderekspertise er involveret i projektet. Der er gennemført naturture med tværfaglig indsats fra naturvejleder og sundhedsplejerske. Fx naturkendskabet til en giftig plante kombineres med oplysninger om symptomer og førstehjælp til det lille barn, der har indtaget en giftig plante. Og smag på strandplanter og leg med sand og vand ved stranden aktiverer barnets naturlige sansestimulation og motoriktræning. Indhold i turene: Aktivér barnets sanser i naturoplevelserne Naturture i nærområdet (inkl. info om giftige og spiselige planter) Juletur i skoven med barnevogne med socialt samvær (bål og bålmad, lammeskind, natugleskrig og gemte skovnisser udgør aktiviteter for hele familien) Efter hver naturaktivitet udfylder deltagerne et evalueringsskema. Ex. på hvad de har kunnet tage med sig til brug i hverdagen: gode råd om giftige og ikke giftige planter, opmærksomhed på vores barns sanser, lært måder at bruge naturen på. Fællesskab, spiselige planter og hyggeligt samvær, nævnes på skemaet under ex. på hvad der har været rigtig godt. Projektet startede i 2011 og fortsætter i 2014 ud. Projektkoordinatoren vil i 2014 udarbejde en samlet rapport til Sundhedsstyrelsen over projektet. Her vil naturaktiviteterne også evalueres. Læs her om bl.a. naturaktiviteterne med småbørnsfamilierne: http://www.vordingborg.dk/everest/publications/afdelinger/fagsekretariat%20sundhed/sundh edscenter/20130313134112/currentversion/vaerkstedsaktiviteter%20forår%20sommer%202 013%201%20udg%20GSS.pdf Naturoplevelser for mødregrupper og børn Sundhedsplejerskerne og naturvejlederen i Sundhedssekretariatet har sammen med mødre og børn været på naturture og lavet bålmad for følgende grupper: Torsdagshøjskole i Stege (for mødre under 25 år), Torsdagshøjskole i Vordingborg (for mødre under 25 år). Fokus for grupperne er læring og netværksdannelse. Barnevognetræf i baghaven ved Stege bibliotek, hvor vi lavede bålpandekager og drak bålkaffe og børnene tumlede rundt. En bibliotekar introducerede til, hvorledes mødrene kunne bruge bibliotekets faciliteter. 5

En barnevognstur rundt ved Oringe pynten med frokost i parken og introduktion til Oringe gartneris produkter var også en god inspiration. Et tilbud til børnenes fædre om en fædretur ved Stege Nor, sammen med naturvejleder og sundhedsplejerske på en af Sportsfiskerforeningen Storstrømmens fisketure, modtog ikke nok tilmeldinger fra fædrene til, at den blev gennemført. Projekt Kom i Form - rapport nu færdig En ekstern udarbejdet rapport om projektet med 187 overvægtige med BMI 30+, som afsluttedes i 2012, er udarbejdet af NIRAS i 2013. Her er også naturindsatsen og deltagernes udbytte af naturen evalueret. På hvert holds 7-ugers kursus indgik naturen i introduktionsdagen og som 1-2 aktivitetsdage i kursusprogrammet. Uddrag fra rapporten s. 7: Naturen viste sig at være en vigtig del af undervisningen. Træningen i naturen har givet vægtstopperne en fornemmelse af, hvordan fysisk aktivitet i naturen kan nedbringe stress og depression og vigtigst af alt, at det er helt gratis. Rapporten Slutevaluering af projektet Kom i Form. Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt " vægtstop og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne". Vordingborg kommune januar 2013, kan findes på kommunens hjemmeside: http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=18178 2. Aktiviteter sammen med kommunens øvrige sekretariater og andre samarbejder Integrationsrådssamarbejde Som tidligere år afholdt Integrationsrådet sammen med naturvejlederen to arrangementer for enlige flygtninge og flygtningefamilier i kommunen. I år valgte vi at afholde begge arrangementer på dage, der i forvejen var offentlige arrangementer, hvor danskere ville komme. På denne måde mødes danskere og flygtninge i en fælles ramme og kulturudvekslingen kan foregå naturligt. Offentligt Blå flag arrangement ved Ore Strand 2. juli. De to naturvejledere fra Sundhedssekretariatet og Natursekretariatet samarbejdede om dette arrangement. Der blev lavet smagsprøver af fisk på bålfade, tilbudt fiskestænger og instruktion i og afprøvning af snorkling ved badebroen ved Klintevænget. Snorkeltrailer med alt grej har naturvejlederne i Vordingborg indkøbt gennem et EU projekt UNDINE til naturvejledningsarrangementer under vandet for borgere, skoler, osv. Naturvejlederne har i foråret 2013 gennemført en snorkelinstruktøruddannelse, som gør det muligt at gennemføre vandaktiviteter for borgerne under sikre forhold. Dragefestival med mad og musik og dragebygning ved Høje Møn 14. september. I år medbragte flygtningene mad til en buffet i det grønne som danskere også blev indbudt til at smage på. En folkemusikgruppe, var igen i år integrationsrådets gave til hele dragefestival- publikummet. 6

Naturaktiviteter som led i beskæftigelsesrettede tilbud til ledige kontanthjælpsmodtagere Som tidligere år blev der afholdt en naturdag for kursister på Skiftesporet, hvor vi opholdt os i Vordingborgs nærliggende natur. Skovhjælperne på Hyldevang Naturcenter, Nyord Der er indgået en samarbejdsaftale imellem Naturstyrelsen og Den Sociale Virksomhed om Skovhjælperne på Hyldevang. Det indebærer beskyttet beskæftigelse for op til 14 skovhjælpere på Naturstyrelsens ejendom Hyldevang og nære omgivelser. Sundhedssekretariatet bakker op om skovhjælpernes naturformidling ved, at naturvejlederen er sammen med skovhjælperne en gang om måneden. Der arbejdes aktivt med lokalt naturkendskab og naturformidling gennem praktisk læring således, at skovhjælperne styrkes i kompetencer til at byde på naturoplevelser og information om naturen i et positivt møde med besøgende på Hyldevang. Skovhjælperne kan hermed opleve positiv anerkendelse i deres arbejdsidentitet og opleve, at de har en tryg og meningsfuld arena i det udendørs grønne rum på Hyldevang Naturcenter og nære naturarealer. I år besøgte vi sammen skovhjælperprojektet Eghjorten i Hillerød. Skovhjælperne og naturvejleder samarbejdede også ved gennemførsel af to store arrangementer i år: Besøg 29. maj på Hyldevang af ca. 70 deltagere fra projekt Baltic Flyway, hvor skovhjælperne sørgede for grydebrød, bålvarme og fortalte til en stor forsamling af voksne og skolebørn om deres arbejde. Besøg 12. august på Hyldevang af Miljøminister Ida Auken, hvor skovhjælperne bød ministeren og en busfuld af samarbejdspartnere, borgmester, og politiske udvalg, på bålkaffe og blødt brød i bålhytten og i øvrigt havde sørget for velholdte udefaciliteter ved naturcenteret. Projekt Sund hverdag i Psykiatri og Handicap Projektet har målrettet fokus på forebyggelse og sundhedsfremme i daglige aktiviteter i Psykiatri og Handicap. På den baggrund har stort set alle afdelinger formuleret et miniprojekt, som integrerer nye sundhedsaktiviteter i hverdagen og opkvalificerer personalet. Brugerne har eksempelvis oplevet sundhedseffekt i form af øget energi og naturlig træthed. Aktiviteterne har også indbudt til medbestemmelse og samvær med personalet i nye rammer. Alt sammen noget både brugere og personale har oplevet som en styrke og et positivt afsæt for flere aktiviteter i fremtiden. Naturvejlederen har i projektet givet bistand til personale og brugere gennem: Naturworkshop på Avnø for medarbejderne om stille og aktive naturaktiviteter Anlæg af grillpladser og sansehave ved afdelingerne Ansøgning om anlæggelse af shelterplads En dag i naturen med indsamling af naturens spiselige planter og bålmadlavning. Grejkasser til henholdsvis bål og til bålmad til udlån for alle afdelinger under Psykiatri og Handicap fremover. 7

Projektets miniprojekter, fx om natur, kan ses på hjemmesiden: www.sundhverdag.vordingborg.dk Natur- og sansestier ved alle pleje- og dagcentre for ældre Naturvejlederen har sammen med plejecenter/dagcentermedarbejdere udarbejdet 11 korte (320m-1,2 km) natur- og sansestier som rundture ved alle pleje- og dagcentre i kommunen. Natursekretariatet og naturvejlederen bearbejdede materialet til digitale kort klar til trykning, og Ældresekretariatet finansierede trykning af kortene (lommeformat). Der kan læses nærmere om de enkelte sansestier på http://www.vordingborg.dk/cms/site.aspx?p=18504 Alle 5 sanser kommer i brug på ruten rundt. Kørestol og rollator kan komme rundt på ruterne. De udarbejdede kort over ruterne, har udover ruteindtegning på kort, også information om området, om evt. bakker og belægning, længde, hvilesteder, sansepunkter og om hvorledes ophold i naturen kan forhøje livskvaliteten, fx ved forbedret søvn. Ruterne er blevet indviet gennem konkrete arrangementer planlagt af dagcentrenes medarbejdere, hvor pårørende, frivillige, unge under omsorgsuddannelse og fx den lokale børnehave også deltog. Målet er at implementere naturen mere i hverdagens aktiviteter, både for medarbejdere, beboere, brugere, pårørende og frivillige på plejecentrene og dagcentrene, men også for borgere i nærområdet. Kortene vil være tilgængelige for alle ved rutestart ved centrenes hovedindgang og på www.friluftsguiden.dk Ældre og Sundhed vil snarest fastlægge plan for sikring af stiernes hverdagsanvendelse, markedsføring, dokumentation, evaluering og formidling af resultaterne. Fællesindsatser med Natursekretariatet Sundhedschef, naturchef og de to naturvejledere afholdt i år et koordinerende møde først på året for at informere, koordinere og udveksle fælles flader for indsatser på natur og sundhedsområdet. Indvielse af hjertestierne ved Vintersbølle Strand Natursekretariatet og Hjerteforeningen afholdt et stort arrangement med deltagelse af borgmester og andre politikere og masser af borgere. Hjerteruterne rundt blev ledet af de to naturvejledere fra Natursekretariatet og Sundhedssekretariatet. Frivillighedsdag På Frivillighedsdagen den 27. september afholdt naturvejlederen sammen med naturvejlederen i Natursekretariatet en naturplejedag på Vintersbølle Strand, hvor grej fra den rullende naturtrailer, bevilget af Friluftsrådet, blev vist frem. De fremmødte, bl.a. høsletlauget fra Nyråds, slog et naturareal med le og fik nøddekage fra Madservice ved Vintersbøllekøkkenet. Naturvejledernes koordinerede naturformidlingsaktiviteter i Vordingborg Netværket har mødtes et par gange og orienteret og koordineret. Naturvejleder Elise Hvelplund fra Natursekretariatet har koordinatorfunktionen. Der vil i 2014 blive arbejdet på en fælles flerårig strategi for naturformidlingsindsats i kommunens geografiske område. 8

Kulturnatten Naturvejlederne fra Vordingborg kommune og Naturstyrelsen afholdt tusmørke arrangement i ruinterræn og Kirkeskoven, hvor nattens dyr var i centrum. Naturens Dag Naturvejlederne fra Vordingborg kommune og Naturstyrelsen afholdt sammen et Vild med Naturen arrangement på Danmarks Naturfrednings nationale Naturens Dag 8. september i Faksinge Skov. Partnerskabsaftale med Naturstyrelsen Sundhedssekretariatet har efter 7 års vellykket samarbejde med Naturstyrelsen indgået en partnerskabsaftale i 2013. Samarbejdet har siden 2006 fokuseret på synliggørelse af naturens sundhedsfremmende potentiale og udvikling af naturbaserede sundhedsfremmetilbud. En del af formålet i den nye partnerskabsaftale er at naturvejlederen er aktiv i udvikling, dokumentation og formidling af erfaringer om naturbaseret sundhedsfremme. Naturstyrelsen lægger en indsats i tilgængeligheden af sine arealer og faciliteter, da det kan lette borgerens brug af disse. 3. Dokumentation og videndeling Sundhedsnetværket i Naturvejlederforeningen Naturvejlederen udveksler og formidler erfaringer i dette netværk. Dette netværk, som modtager nyhedsbreve fra netværkskoordinatoren om nationale informationer om sundhed og natur, mødes til temadage et par gange om året og rummer nu ca. 200 medlemmer fra forskellige fagområder, som alle er interesserede i koblingen mellem sundhed og natur. I år bidrog naturvejlederen til et par afsnit i idékataloget Sundhed og livskvalitet i naturen. Kataloget, som omhandler både teori og praksiseksempler, henvender sig til kommuner på tværs af forvaltninger, og samarbejdspartnere, fx patientorganisationer. Afsnittene omhandlede Vordingborg kommunes aktiveringsindsats Aktive skridt, der også indeholder naturoplevelser, og sundhedssekretariatets rygestopkurser i naturen. Idékataloget kan ses her: http://www.natur-vejleder.dk/faglige_netvrksundhedudgivelser Bidrag til national friluftspolitik i pejlemærkegruppen Sundhed og livskvalitet Naturvejlederen har hen over året arbejdet i en 12 personers pejlemærkegruppe med forskere, praktikere og fondsrepræsentanter og leveret konkrete forslag til hvorledes indsatser og rammer indenfor sundhed og livskvalitet kan blive en del af den første nationale friluftspolitik. Strategidokumentet for sundhedsimplementering, som naturvejlederen udarbejdede i 2012 blev også lagt til rådighed for arbejdsgruppen. Flere af Vordingborgs praksiserfaringer med sundhedsindsatser i naturen (f.eks. natur- og sanseruter, patientskoler, rygestop, flygtningesamarbejde) er medindskrevet i de 18 ideer, der er leveret til pejlemærkegruppens sekretær for viderebearbejdning inden forelæggelse for miljøministeren. Temadag om samarbejde mellem Naturstyrelsen og Københavns kommune Naturstyrelsen har bedt naturvejlederen holde oplæg på en temadag 28. november for at give forvaltningen og Københavns kommune inspiration og viden i kraft af eksempler på, hvordan 9

natur/uderum og sundhed spiller sammen, og på baggrund af det finde frem til fælles kommende initiativer mellem Københavns Kommune og Naturstyrelsen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen vil også deltage på denne dag. Erfaringsudveksling i Norfolk County, England Naturvejlederen blev i september inviteret 3 dage til miljøafdelingen i Norfolk County, England for at fortælle miljøafdeling og sundhedsafdeling om Vordingborg Kommunes erfaring med at integrere naturen i sundhedsindsatsen på tværs af kommunens fagområder. På turen tog naturvejlederen gode ideer med hjem fra et inspirerende gårdbeskæftigelsesprojekt for borgere, der behøvede beskyttet beskæftigelse og jobprøvning og et socialt haveprojekt for borgere med psykiatriske lidelser. Norfolk County deltog tidligere sammen med Afdelingen for regional udvikling i Region Sjælland i et EU projekt Coast Alive, om vandring for uvante vandrere. Det var i dette projekt at de blev bekendt med Vordingborg Kommunes sundhedsrelaterede naturaktiviteter i naturen. Norfolk County har nu indledt et projekt samarbejde mellem miljøafdeling og sundhedsafdeling. Seminar om natur og sundhed Region Sjælland har i samarbejde med Vordingborg Kommune indbudt bl.a. frivillige organisationer i Region Sjælland, ansatte i kommuner og region til seminar 30.november 2013 om samarbejdet mellem frivillige og kommuner/region angående aktiviteter i naturen, primært vandring. Her skal naturvejlederen holde et oplæg om brug af de nye natur- og sansestier ved plejecentrene i Vordingborg kommune. Et par borgere fra frivilligforeningerne er inviteret med til at komme med deres erfaring med samarbejdet med kommunen og hvad der skal til for at ruterne bliver en del af deres hverdag. Konference om natur og socialt udsatte Naturvejlederen deltog i konferencen arrangeret af Red Barnet og Skovskolen. Med både forskningsindlæg og praktiske workshops, havde konferencen som formål at inspirere frivillige, professionelle, organisationer og kommuner til måder at bruge naturen på i arbejdet med socialt udsatte borgere. Workshop på DTU om sundhedsgis og socioøkonomiske kort Naturvejlederen deltog med kommunens GIS folk på denne konference for at få inspiration til, hvorledes kommunen kan anvende befolkningsdata, geodata og digitale kortprogrammer til at danne overblik over en fokusering af sundhedsindsatsen, der hvor borgerne bor, fx anlæggelse af stisystemer, sundhedskampagneområder for specielle aldersgrupper. 10