Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 31. maj 2016.

AE s kommentarer til vismandsrapport - maj 2016 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 31. maj 2016. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: 22 43 10 77 Tel: 40 25 18 34 pkm@ae.dk la@ae.dk 1 Konjunkturvurdering Vismændene venter en BNP-vækst på 1,1 i 2016, 2,0 pct. i 2017 og 2,3 pct. i 2018. Vismændenes vækstprognose ligger dermed relativt tæt på AE s egen prognose fra marts 2016. På trods af den lave vækst venter vismændene alligevel en fremgang i beskæftigelsen på 36.000 personer i 2016, 32.000 personer i 2017 og 33.000 personer i 2018. Det er en lidt større jobfremgang end i AE s prognose. Jobfremgangen sker stort set udelukkende i den private sektor. AE er enige i det overordnede konjunkturbillede, vismændene tegner. Det er primært det private forbrug, som skaber fremdrift i øjeblikket, mens investeringerne fortsat ikke er kommet op i gear. Samtidig står eksporten over for et meget vanskeligt år, fordi opsvinget ude i verden er svagt og skrøbeligt. AE mener dog, der er en reel risiko for, at den svage vækst på et tidspunkt kan bremse jobfremgangen. En vækst på omkring 1 pct. vil under normale omstændigheder ikke kunne skabe grundlag for en beskæftigelsesfremgang på 36.000. Brexit I forhold til det europæiske opsving påpeger vismændene, at et BREXIT potentielt kan have store negative konsekvenser for opsvinget i Europa. Derudover skriver vismændene, at inflationen i Euroområdet fortsat er meget lav, og at der er en risiko for, at den lave inflation kan sætte sig i inflationsforventningerne. AE deler bekymringen for et BREXIT, som både vil svække opsvinget i Europa og herhjemme. Den lave inflation vidner også om, at den europæiske økonomi har for lavt blodtryk, og at opsvinget i Europa fortsat er svagt. ECB s pengepolitiske lempelser kan ikke stå alene. Finanspolitikken i Euroområdet er tæt på at være neutral, og de værste sparepakker er overstået, men den europæiske økonomi ville have gavn af flere finanspolitiske lempelser. Meget tyder på, at krisen i Europa har medført strukturelle skader på arbejdsmarkedet, som kan hæmme vækstmulighederne i Europa fremadrettet. Mere end halvdelen af de arbejdsløse i Euroområdet er langtidsledige, og i flere lande er den strukturelle ledighed vokset markant. Arbejdsstyrke Vismændene har som følge af metodeændring og nyt datagrundlag nedrevideret den strukturelle arbejdsstyrke med 41.000 i 2016 og med 32.000 i 2017. Aktuelt vurderes arbejdsstyrken at være 30.000 personer fra det strukturelle niveau. På trods heraf vurderer vismændene, at der ikke er tydelige tegn på kapacitetspres på arbejdsmarkedet. Selvom indikatorerne for mangel på arbejdskraft har udvist en stigende tendens i enkelte erhverv, er de fortsat på lave niveauer. Og på trods af at ledigheden er faldet markant det seneste års tid, har dette ikke givet sig udslag i betydeligt højere lønstigningstakter. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Beregninger af strukturelle niveauer er forbundet med stor usikkerhed, hvilket de store revisioner da også understreger. AE er enige i, at der aktuelt ikke synes at være tydelige tegn på flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked. Situationen bør dog overvåges tæt. AE s egene fremskrivninger viser, at der frem mod 2025 er betydelige ubalancer på arbejdsmarkedet, hvor der er overskud af ufaglært arbejdskraft og underskud af faglærte samt KVU ere og MVU ere. Får man ikke løst disse ubalancer vil det hæmme vækstmulighederne i dansk økonomi og lægge en dæmper på velstandsudviklingen. 2 Offentlige finanser og økonomisk politik Vismændene vurderer, at den offentlige saldo både i 2016, 2017 og 2018 vil holde sig på den rigtige side af 3 pct. grænsen. Vismændene vurderer imidlertid at den strukturelle saldo opgjort ved budgetlovens metode udviser et underskud på 0,7 pct. af BNP i 2016, hvorfor en stramning af finanspolitikken er nødvendig. På side 88 skriver vismændene, at Den senere tids forøgede usikkerhed i international økonomi og risikoen for lavere global vækst taler imidlertid for, at de finanspolitiske stramninger ikke forceres. Samtidig bemærker vismændene, at det er vanskeligt at styre finanspolitikken efter den strukturelle saldo, som er et meget usikkert mål. AE er enig i, at man ikke bør forcere stramningen af finanspolitikken. Opsvinget er meget skrøbeligt, hvorfor man skal være ekstremt forsigtig med den finanspolitiske bremse. Det er samtidig vigtigt, at vækstfremmende offentlige udgifter prioriteres til fordel for usikre skattelettelser. Investeringer i uddannelse, forskning og i infrastruktur er områder, der er med til at sikre fremtidens vækst, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at regeringen har valgt at spare på netop disse områder. AE deler også vismændenes syn på, at den strukturelle saldo er vanskelig at tilrettelægge finanspolitikken efter. Den strukturelle saldo er et meget usikkert mål. I sidste vismandsrapport skønnede man et overskud på ½ pct. af BNP i 2016 opgjort efter budgetlovens metode. Nu er der med de nye tal for den strukturelle arbejdsstyrke et underskud på -0,7 pct. af BNP. Der er en verden til forskel på de to skøn. Med det ene skøn er der plads til at føre en ekspansiv finanspolitik og hjælpe det haltende opsving, mens der med det nye skøn er behov for en finanspolitiks opstramning. Strukturel saldo Vismændenes nye vurdering af den strukturelle saldo er fra og med 2017 og frem mod 2020 fortsat mere positiv end finansministeriets vurdering. Det fremgår af figur 1, der viser den strukturelle saldo ifølge vismændene og Finansministeriet. AE mener, der bør nedsættes et udvalg på området med et bredt udsnit af eksperter fra både ministerier, Det Økonomiske Råd, universitetsverden og lignende. De skal søge konsensus om den bedste metode og tilgang og skal løbende vurdere den strukturelle saldo i lyset af nye informationer og tiltag. Der skal argumenteres for ændringer og de skal dokumenteres, og så der skal være adgang til modelapparatet. 2

Figur 1. Strukturel saldo iflg. vismændene og Finansministeriet Pct. af BNP 2,0 Pct. af BNP 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0-0,5 15 16 17 18 19 20 0,0-0,5-1,0-1,0 DØR, nuværende regering DØR, februar 2016 Finansministeriet, Konvergensprogram Kilde: AE pba. DØR og FM Skattelettelser Vismændene advarer mod, at man vedtager ufinansierede skattelettelser på nuværende tidspunkt, hvor der er stor usikkerhed om de offentlige finanser. AE er meget enig i denne betragtning. De kommende år er der et betydeligt demografisk pres på det offentlige forbrug. Alene frem mod 2020 er der et behov for, at det offentlige forbrug skal vokse med 17 mia. kr., hvis serviceniveauet pr. bruger skal kunne følge med befolkningsudviklingen. Råderummet er imidlertid kun på 10 mia. kr. Derfor er der ikke plads til skattelettelser, hvis virkning tillige er usikker. Det demografiske pres er på kort tid blevet forøget med 6,4 mia. kr. frem mod 2020 pga. flere flygtninge, ligesom de faldende oliepriser hastigt har været med til at mindske råderummet. Med de usikkerheder der præger verden lige nu, kan der nemt komme flere negative overraskelser, hvorfor man bør udvise forsigtighed. Udgiftslofter Vismændene peger på side 141 på, at hvis kommunerne skal overholde udgiftslofterne, vil det påvirke det offentlige serviceniveau. Vismændene diskuterer samtidig forskellige løsninger for, hvordan udgifterne til flere flygtninge kan håndteres. En mulighed der nævnes er at hæve udgiftslofterne. Det vil kræve, at der anvises finansiering ved fx at sænke offentlige investeringer, hvilket vismændene dog anfører er vanskeligt at gøre på kort sigt. Vismændene nævner også, at skattestoppet gør, at man ikke midlertidigt kan hæve skatterne. Endelig kan øgede udgiftslofter underskudfinansieres, hvilket ikke vil bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare, så længe der er tale om midlertidige merudgifter dog kan man komme i problemer med for store strukturelle underskud. Her nævner vismændene, at man iflg. budgetloven har mulighed for at afvige fra budgetlovens krav om et maksimalt strukturelt underskud på ½ pct. af BNP under ekstraordinære omstændigheder, som er udenfor statens kontrol. AE er enig med vismændene i, at serviceniveauet pr. bruger vil blive lavere, hvis de nuværende udgiftslofter skal holdes. AE mener ikke, det er hensigtsmæssigt at bruge de offentlige investeringer, som finansiering til højere udgiftslofter. Hvis man sænker de offentlige investeringer koster det aktivitet i økonomien på den korte bane, og det er ikke hensigtsmæssigt i den nuværende situation, hvor opsvinget står og vakler, ligesom det kan have 3

langsigtede konsekvenser for væksten, hvis man skrotter fx infrastrukturinvesteringer. Samtidig illustreres det igen, hvor uhensigtsmæssigt skattestoppet er. Danmark og resten af Europa står i en ekstraordinær vanskelig situation, hvorfor man bør kunne afvige fra budgetlovens krav om et maksimalt underskud på ½ pct. af BNP. Dertil kommer, at den strukturelle saldo er et alt for usikkert mål at navigere efter i denne situation. 3 Dansk vækst siden krisen Danmark har haft en lav vækst i BNP per indbygger i perioden 2009-2014, og væksten har også været relativ svag siden år 2000. I forhold til en sammenvejning af lignende lande, finder vismændene, at dansk vækst har været 0,4 procent lavere i perioden 2009-2014. Fra 1970-2005 ligger BNP per indbygger i en lang periode over og indtil 2005 på niveau med det sammenvejede syntetiske land. Efter at have konstateret dette, undersøger vismændene årsagerne til den tilsyneladende svage vækst. I analysen demonstrerer vismændene, at dansk produktivitet og velstand i realiteten er langt bedre end det ofte fremstilles. AE bifalder vismændenes analyse. Som analysen viser, er dansk økonomi bedre end sit rygte i en international sammenligning. Vismændene konstaterer først, at der har været et fald i erhvervsfrekvensen, som de finder, hænger sammen med en stigende uddannelsestilbøjelighed. Stigende uddannelsestilbøjelighed har således trukket væksten ned. Vismændene fremhæver i den forbindelse, at det på sigt formodes at give udslag i højere BNP-vækst. Vismændene konstaterer dernæst, at væksten i timeproduktiviteten har været relativt svag i Danmark fra 2000-2009, men modsat relativt stærk efter 2009. I AE bemærker vi os vismændenes pointe; at investeringer i uddannelse nok koster velstand på kort sigt, men til gengæld forventes at øge den langsigtede vækst. Det samme gør sig gældende for offentlige investeringer i forskning og i infrastruktur, som vismændene også bemærkede i deres rapport fra efteråret. Alderssammensætning I en særskilt analyse undersøger vismændene, hvilken betydning forskydninger i alderssammensætningen har for væksten i BNP per indbygger. Vismændene finder, at en ugunstig udvikling i befolkningens alderssammensætning er en afgørende forklaring på den relativt lave danske vækst. Vismændene finder, at det har trukket den danske vækst ned med 0,3 procentpoint i perioden 2009-2014 og 0,4 procentpoint i perioden 2004-2014 i forhold til gennemsnittet for de lande, der sammenlignes med. Det svarer altså akkurat til forskellen i væksten mellem Danmark og det syntetiske land, vismændene sammenligner med i den indledende del-analyse. Vismændene bemærker, at effekten både dækker over forskelle i erhvervsfrekvens, arbejdstid og produktivitet. Alderssammensætningen er en hidtil overset forklaring på internationale vækstforskelle. Vismændene præsenterer her en helt klar årsagsforklaring til den lave danske vækst. I AE er vi overraskede over, at en hidtil overset faktor på den måde viser sig så altafgørende. Den er således et meget vigtigt bidrag til forståelsen af dansk økonomi. I AE savner vi dog, at man havde gået skridtet videre og havde dekomponeret i bidrag fra erhvervsfrekvens, arbejdstid og produktivitet. 4

Bytteforholdsgevinster Til sidst fremhæver vismændene, at man foruden BNP også bør inddrage bytteforholdsgevinster og indkomst fra udlandet i sammenligningen af velstandsudviklingen mellem lande. Vismændene viser, at når dette inddrages, og der korrigeres for udviklingen i alderssammensætningen, er Danmark ikke den 7. langsomst voksende økonomi, men i stedet den 3. hurtigst voksende økonomi fra 2009-2014. Dette er en pointe, som AE i mange år har arbejdet for at udbrede forståelsen af. AE mener, at det også ville være relevant at inddrage skift i uddannelsestilbøjeligheden og at korrigere for udtømningen af Nordsøen, som vismændene bemærker har trukket væksten ned med 0,2 procentpoint (s.207). I så fald ville Danmark formodentlig gå fra en 3. plads til en 1. plads, som det land med den største fremgang i velstanden fra 2009-2014. Vismændene har ikke taget højde for konjunkturelle forskelle i deres analyser. I sine overvejelser lægger vismændene vægt på, at udviklingen i den strukturelle offentlige saldo på baggrund af OECD ikke indikerer, at der er i Danmark er ført en særlig stram finanspolitik. I AE bemærker vi, at det er en usikker indikator for den offentlige sektors stimulans af økonomien. I AE så vi hellere, at man havde fokuseret mere direkte på udviklingen i efterspørgslen i økonomien. For det første forskelle i forbrugs- og investeringskvoten, som fra et højt niveau før krisen faldt forholdsvis meget under krisen og efterfølgende har haft en træg udvikling. For det andet udviklingen i det offentlige forbrug. Til sammenligning med f.eks. Sverige og Tyskland har væksten i det offentlige forbrug været betydeligt mere afdæmpet i Danmark de seneste år. Udeladelsen af konjunkturelle forhold gør således blot resultatet af analysen endnu mere bemærkelsesværdigt. Produktivitetskommissionen Afslutningsvis peger vismændene på en række yderligere faktorer, der ikke er inddraget i analyserne. For det første de konjunkturelle forhold, jf. ovenfor. For det andet konklusionen af Produktivitetskommissionen; at den lave vækst har rod i strukturelle forhold. For det tredje at danske virksomheder lokaliserer sig i brancher, hvor prisudviklingen (jf. bytteforholdet) har været gunstig, men hvor det har været vanskeligere at øge produktiviteten. Sidst men ikke mindst bemærker vismændene, at den umiddelbart lave produktivitetsvækst kan være undervurderet rent statistisk, da forbedringer i kvaliteten særligt i servicesektoren nemt kan blive fejlfortolket som prisstigninger. I forhold til sammenligningen med Produktivitetskommissionen er det en væsentlig pointe i vismændenes analyse, at timeproduktiviteten ikke har udviklet sig svagt efter 2009. I AE mener vi, at det på baggrund af vismændenes analyse er oplagt at undersøge, hvad sammensætningen i beskæftigelsen i økonomien som helhed og i brancher betyder for den beregnede produktivitetsudvikling. Ikke blot alderssammensætningen, men også sammensætningen med hensyn til uddannelse med videre. Med afsæt i vismændenes analyse mener AE, at man også bør sætte kræfterne ind på at forstå baggrunden for den meget gunstige udvikling i bytteforholdet for at sikre og udvikle danske styrkepositioner, sådan at Danmark også fremadrettet vil være i den absolutte top i forhold til at skabe velstand. 5

4 Ejerboligbeskatning Vismændene analyserer ejerboligbeskatningen herunder grundskylden og ejendomsværdiskatten. Skattestop Siden 2002 har skattestoppets såkaldte nominalprincip betydet, at ejendomsværdiskatten har været fastlåst i kroner og ører. Fastlåsningen har i kombination med stigende boligpriser reduceret den effektive boligbeskatning. Skattestoppet for ejendomsværdiskatten har bidraget til at skævvride skattesystemet. Skattestoppet betyder, at den reelle ejendomsværdiskattesats er blevet udhulet. Videre konkluderer vismændene, at skattestoppet har favoriseret de boligejere, som har oplevet den stærkeste økonomiske fremgang og stærkeste stigning i boligpriserne. Dermed er skattestoppet geografisk skævt og har øget uligheden i Danmark. Kommunerne med de dyreste boliger har nu den laveste effektive beskatning. Vismændenes analyse viser, at personer med de højeste indkomster har fået de største gevinster. Boligejernes gennemsnitlige gevinst af skattestoppet var i 2014 ca. 4.000 kr., men den har generelt været størst for borgere med de højeste indkomster. Boligejere i 10. indkomstdecil har i gennemsnit fået en gevinst på godt 8.000 kr., mens boligejere i 2. indkomstdecil har en gevinst på ca. 2.000 kr. Dertil viser vismændene, at der har været stor geografisk spredning i størrelsen af gevinsterne ved skattestoppet. Gevinsten har varieret fra godt 800 kr. i Tønder Kommune til knap 14.000 kr. i Gentofte Kommune. Vismændene skriver, at gevinsterne har været størst i Frederiksberg Kommune og kommuner nord for København. AE er enige med vismændene i, AE skattestoppet på ejendomsværdiskat er et problem og bør ophæves. For det første udhuler skattestoppet skatteindtægterne. Fastholdes skattestoppet, vil ejendomsværdiskatten fortsat blive udhulet, og der vil dermed være behov for finansiering andre steder på den offentlige saldo. Penge, der alternativt kan bruges på at opretholde velfærden eller på at lette skatten på arbejde. For det andet har skattestoppet været fordelingsmæssigt skævt og medvirket til at øge uligheden i Danmark. Et andet problem med skattestoppet på boliger er ifølge vismændene betydningen for konjunktursvingningerne. Skattestoppet har således forøget konjunkturudsving i 00 erne. Skattestoppet indebærer, at ejendomsværdiskatten har mistet sin rolle som automatisk stabilisator. Det vil sige, at ejendomsværdiskatten ikke længere udløser en dæmpende effekt i form af større skattebetalinger, når boligpriserne stiger. AE er enige med vismændene. En afskaffelse af skattestoppet vil genskabe en vigtig automatisk stabilisator ved konjunkturudsving. Med den økonomiske krise i erindringen er det bestemt ikke til gavn for dansk økonomi, at man med skattestoppet på boliger har smidt en del af den konjunkturstabiliserende værktøjskasse væk. Grundskyld Udover ejendomsværdiskat, ser vismændene også nærmere på grundskylden. For at begrænse dele af forvridning i skatteopkrævningen anbefaler vismændene, at grundskylden får en større rolle. Det vil ligeledes bidrage til et mere effektivt skattesystem i Danmark. 6

AE er enige med vismændene. I forlængelse af vismændenes anbefalinger vil det være naturligt, at regeringen annullerer fastfrysningen af grundskydelen. Tal fra Skatteministeriet viser, at fastfrysningen af grundskylden er en skattelettelse på over 750 mio. kr. En skattelettelse, der ligesom skattestoppet på ejendommens værdi, primært kommer boligejere i København og Nordsjælland til gode. Alene i Gentofte kan boligejerne se frem til en lettelse på 28 mio. kr. Samtidig vil boligejerne i mange udkantskommuner stort set ikke opleve en forandring. Kapitalgevinster på ejerboliger Vismændene skriver, at afkastet fra ejerboliger som udgangspunkt bør beskattes på niveau med indkomster fra andre reale eller finansielle investeringer. Vismændene diskuterer muligheden for en særskilt beskatning af kapitalgevinster på ejerboliger. De anser en indførelse af en kapitalgevinstbeskatning som et alternativ til en forøgelse af den løbende ejendomsværdisskat, hvis der ikke er politisk vilje til at hæve denne fra det nuværende lave niveau. En særskilt skat på kapitalgevinster er ifølge vismændene en mulighed og kan mest hensigtsmæssigt indrettes som udtrædelsesskat. Efter svensk forbillede diskuteres en udtrædelsesbeskatning. Det svenske system bygger bl.a. på, at en gevinst ved boligsalg undgå beskatning, hvis købesummen bruges til at købe en ny bolig. Først når boligejeren helt forlader boligmarkedet, forfalder skatten til betaling. AE er enige i, at beskatningen af boligafkastet bør sidestilles med beskatningen af finansiel formue. Ligeledes bakker AE op om en særskilt skat på gevinster af bolig. Der kan være rigtig god mening i en avancebeskatning af boliger, særligt i lyset af den skævvridning af boligskatten, som skattestoppet har medført. Et system, hvor boligejere beskattes af værdistigninger vil være fornuftigt. Det vil betyde, at de boligejere, som høster de største gevinster, også betaler mest i skat. Samtidig vil de udkantsområder, hvor der ikke er prisstigninger, slippe for at betale avanceskat. Andelsboliger Endelig anbefaler vismændene, at andelsboliger bør betale skat på linje med ejerboliger. AE støtter op om, at andelsboliger bør betale skat som ejerboliger. 7