SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling

SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling

INDHOLD 1. stadium...side 4 2. stadium...side 7 3. stadium...side 13 Alkoholisme og afhængighed...side 16 Pillemisbrug...side 17 Blandingsmisbrug...side 18 Crossaddiction...side 18 Oversigt punkt for punkt...side 20 Ordforklaring...side 21 2

SYGDOMMEN ALKOHOLISME - SYMPTOMER OG UDVIKLING Symptomerne, der er opført på de 3 oversigtsskemaer, er hentet fra de foredrag, som professor Jellinek holdt på Yale Summer School of Alcoholic Studies i 1950 erne. Over 2000 journaler lå til grund for de konklusioner, som dr. Jellinek nåede frem til. Gennem FN er viden om sygdommen alkoholisme nået ud til alle verdens lande. De mest betydningsfulde træk ved sygdommen er følgende: 1. Alkoholisme er en sygdom i sig selv 2. Alkoholisme er en fremadskridende sygdom 3. Det er en kronisk sygdom 4. Sygdommen resulterer i en permanent mental svækkelse 5. Resulterer i en alt for tidlig død, hvis den ikke standses. Symptomerne, der er opført på de tre oversigtsskemaer, vil blive nærmere omtalt på de følgende sider. Symptomerne er inddelt i 1., 2. og 3. stadium, men der er ingen skarp afgrænsning mellem de enkelte stadier. De nærmest overlapper hinanden, så det kan være vanskeligt at afgøre, om en person er i det ene eller det andet stadium. De 3 stadier kaldes også for den tidlige fase, den midterste fase og den sene fase. Sygdommens fremadskriden forløber sædvanligvis over en længere årrække. Der går ofte 5 til 10 år, før det andet stadium er nået, men der behøver ingenlunde at gå så lang tid. Sygdommen går ikke i stå, når først den er kommet. Den udvikler sig hele tiden. Gradvis gennem årene sker der forskellige ændringer, der meget nøje kan beskrives. Sygdommens vigtigste kendetegn er kontroltabet, hvilket vil sige, at den pågældende ikke selv kan bestemme, hvornår der skal drikkes, og hvor meget der skal drikkes. Evnen til at holde op med at drikke er med andre ord gået tabt. Abstinenssymptomerne, der omtales efter gennemgangen af de 3 stadier, er ligeledes sikre kendetegn på, at sygdommen er til stede. 3

1. STADIUM DEN TIDLIGE FASE 1. Øget tolerance, tåler mere alkohol 2. Første blackout 3. Drikker i det skjulte 4. Tankerne rettet mod alkohol 5. Sluger eller nedsvælger drinks 6. Bliver ilde berørt, når der tales om alkohol 7. Blackouts forekommer hyppigt 4

Øget tolerance Udtrykket øget tolerance betyder, at alkoholikeren lidt efter lidt har fået udviklet evnen til at kunne tåle langt mere alkohol end andre. Der er sket dette, at organismen har krævet mere og mere af stoffet alkohol, for at den ønskede virkning kunne opnås. Det er denne udvikling, der kaldes for øget tolerance. Første blackout Sygdommen behøver ikke at begynde med et blackout, som det står nævnt i oversigtsskemaet. Adskillige år kan forløbe, efter at sygdommen er brudt ud, uden at blackouts behøver at forekomme. Drikker i det skjulte Alkoholikerens måde at drikke på er forskellig fra den måde, andre drikker på. Alkoholikeren drikker næsten altid mere, end han har til hensigt at drikke. Meget ofte vil alkoholikeren starte med et par drinks, inden en fest begynder, og når festen er forbi, vil han fortsætte med at drikke, måske til langt ud på natten. En husmor, der går hjemme, og som er alkoholiker, vil kunne tage en drink flere gange i dagens løb, uden at nogen opdager det. Hun drikker i det skjulte. Kommer der gæster i hjemmet, må alkoholikeren af og til ud i køkkenet eller ind i et tilstødende lokale - gæsterne skulle jo nødigt se, hvor meget hun drikker. Tankerne rettet mod alkohol Hos alkoholikerne er der hele tiden et altafgørende problem, der melder sig i bevidstheden:»hvornår kan jeg få den næste drink«? Dette spørgsmål lægger beslag på megen opmærksomhed dagen igennem. Det kan bevirke, at koncentrationsevnen ikke hele tiden er på højde med det ønskelige. Det er den kemiske afhængighed, der skaber denne tankevirksomhed. Alkohol optager tankerne mere end noget andet. Sluger eller nedsvælger drinks Ved et selskab ses det undertiden, at nogle af gæsterne drikker flere glas vin hurtigt efter hinanden. De sluger eller nedsvælger alkohol. De behøver naturligvis ikke at være alkoholikere af den grund, men alkoholikere vil ofte drikke på denne måde. 5

Bliver ilde berørt, når der tales om drikkeriet Når først sygdommen er en realitet, har alkoholikeren intet andet valg end at fortsætte med at drikke. Det ejendommelige ved sygdommen er, at alkoholikeren ikke selv forstår den situation, han er kommet i. Der er intet, der fortæller alkoholikeren, at han er blevet ramt af en sygdom. Han tror, at han kan holde op med at drikke, når som helst det skal være. Dette vil han blive ved med at hævde mange år fremover. Når andre taler om det store forbrug, hænder det dog, at alkoholikeren bliver ilde berørt. Han vil lynhurtigt sige til sig selv, at der ikke er noget galt. Sådan vil det gå, hver gang en sådan situation opstår. Blackouts forekommer hyppigt Blackout er en form for hukommelsestab, der skyldes iltmangel i blodet. Dets indtræden afhænger ikke af, hvor meget alkohol der indtages. Den pågældende er ved normal bevidsthed, og en helt normal samtale kan føres, mens dette står på. Et blackout varer fra nogle få minutter til flere timer eller dage. Ofte varer det en hel aften. Ingen mærker, at der er noget galt eller noget som helst unormalt ved situationen. Først næste dag går det op for alkoholikeren, at der vist har været et blackout, for intet kan huskes fra den foregående aften. Absolut intet. Det er en chokerende oplevelse. Når en alkoholiker vågner om morgenen, stiller han sig undertiden følgende spørgsmål: Mon bilen står dernede? Hvorledes kom jeg hjem i aftes? Hvem var jeg sammen med? Hvordan mon jeg opførte mig? Alkoholikeren husker ofte intet. 6

2. STADIUM DEN AFGØRENDE FASE 1. Kontroltab 2. Undskyldninger og bortforklaringer 3. Irettesættelser fra familiens side 10 4. Grandios og rundhåndet adfærd 5. Angrebs- og kamplysten 6. Vedvarende samvittighedsnag 7. På vandvognen 8. Ændrer drikkemønstret 9. Mister vennerne 10. Mister sit arbejde 11. Ændringer i familiemedlemmernes virke 12. Indlægges første gang på hospital 13. Vredesudbrud 14. Den geografiske flugt 15. Skaffer sig et forråd af flasker 16. Tager en drink hver morgen 7

1: Kontroltab Sygdommens vigtigste kendetegn er kontroltabet. Kontroltab vil sige, at den pågældende mister evnen til selv at kunne bestemme, hvor meget der skal drikkes. Efter en periode uden alkohol vil det være sådan, at et enkelt glas eller to vil sætte en kædereaktion i gang, og den pågældende må drikke i lang tid fremover, som regel indtil organismen er så udmattet, at den ikke kan omsætte mere alkohol. 2: Undskyldninger og bortforklaringer Der er et andet symptom, der altid vil vise sig, når sygdommen er brudt ud, og det er benægtelse. Alkoholikeren vil benægte, at der er noget galt. Denne benægtelse er en del af sygdommen, og den er med til gradvist at forvandle alkoholikeren til et helt andet menneske. Selv om alkoholikeren er blevet en slave af stoffet alkohol, mener han altid, at han er herre over situationen og over, hvor meget der skal drikkes. Sagen er, at han ikke kan leve uden alkohol. Det er blevet en nødvendighed for ham at drikke. Organismen vil vedvarende kræve, at han skal drikke, skønt han ikke har lyst til det. Denne kendsgerning opleves af alkoholikeren som noget særdeles ubehageligt, og ethvert menneske, der rammes af en ubehagelig oplevelse, søger i en sådan situation ved forstandens eller fornuftens hjælp at rede trådene ud. Det er en helt naturlig reaktion. En ikkealkoholiker kommer hurtigt over en sådan oplevelse; men det gør alkoholikeren ikke, for han er tvunget til at drikke, selv om han ikke ønsker det, han kan ikke komme fri af denne afhængighed. Derfor må han vedvarende gribe til fornuften og undskylde eller bortforklare og finde på gode grunde til at drikke. Efterhånden udvikler disse undskyldninger og bortforklaringer sig til et helt forsvarssystem, der bliver til en mere og mere fast indgroet bestanddel af personligheden. Ubevidst opbygges der en mur af benægtelser eller bortforklaringer, der efterhånden som årene går vil resultere i sjælelige forstyrrelseraf ret betydelig karakter. 3: Irettesættelser fra familiens side Familien mærker efter nogle års forløb, at drikkeriet ikke er helt normalt. De anmoder derfor alkoholikeren om at være mere påpasselig med hensyn til drikkeriet, og denne lover, at han nok skal holde igen, at han nok skal nedsætte forbruget, at han virkelig vil sætte ind, så der aldrig kommer situationer, der er præget af umådeholdent drikkeri. 8

Men snart er alt ved det gamle. Der bliver så afgivet nye løfter som f.eks.: eg holder op med at drikke om en uge. Jeg drikker ikke de næste 3 måneder. Alt ser lyst ud. Familien ånder lettet op. Det går godt et par dage, måske en uge eller to. Men der kommer altid en lejlighed, hvor alkoholikeren vil give sig til at drikke igen, og så er sygdommen i gang igen. 4: Grandios og rundhåndet adfærd Der må dagligt kæmpes mod den nådeløse og ubønhørlige kemiske afhængighed, der kræver fortsat drikkeri, skønt man ikke ønsker det. Det kan give sig udtryk i en form for kompensation, hvor den pågældende optræder som udpræget gavmild og storsindet. 5: Angrebs- og kamplysten Den kemiske afhængighed vil hos mange alkoholikere give sig udslag i en aggressiv holdning. Den pågældende bliver meget let angrebslysten; der skal næsten ingenting til, før en strid er i gang. Familiemedlemmerne reagerer så på denne holdning, og snart er hele familien i strid indbyrdes. Dette kan vare i årevis. At det er sygdommen alkoholisme, der er årsag til miseren, tænker ingen på. 6: Vedvarende samvittighedsnag Alkoholikeren kommer ud for mange smertefulde oplevelser på grund af afhængigheden. Det kan resultere i et angreb på vedkommendes værdinormer. Han ville gerne være god og venlig og forstående over for andre mennesker, og så er det den absolut modsatte holdning, der er fremherskende. Dette bevirker, at selvtilliden og selvrespekten ofte får et knæk. Der er ofte tale om vedvarende samvittighedsnag, således at negative følelser over for en selv hele tiden er til stede. 9

7: På vandvognen En dag går det måske op for alkoholikeren, hvor alvorlig situationen er, og denne beslutter sig derfor for at ville gå på vandvognen et stykke tid. Familien ånder lettet op. Nu går det den rigtige vej. Men der går kun kort tid, og drikkeriet er i gang igen. Alkoholikeren ville virkelig gerne holde op, men sygdommen består jo i, at han ikke kan. l hundredvis af gange vil han beslutte sig for at ville holde op, og hver gang vil det mislykkes. 8: Ændrer drikkemønstret Det bliver nu nødvendigt at finde nye veje for at få hold på drikkeriet. Alle de tidligere forsøg slog fejl, så nu forsøger alkoholikeren at anvende en ny metode. Der sættes regler for, hvornår der må drikkes dagen igennem. For eksempel: Aldrig mere drikke alene Kun drikke alkohol ved måltiderne. Snart bliver disse regler afløst af nye regler: Aldrig drikke alkohol før kl. 10 Først drikke alkohol efter kl. 17 Snart brydes også disse regler. 9: Mister vennerne En alkoholiker husker sjældent helt nøjagtigt, hvad der hændte ved et festligt samvær. Nervesystemet og de almindelige sanser svækkes meget ofte i en sådan grad, at enkeltheder ikke observeres. De registreres simpelthen ikke i hjernen. De mange pinlige situationer, der kan opstå, når alkoholikeren er ude blandt andre mennesker, huskes slet ikke. Han forstår ikke, at en udvikling er på vej, der langsomt fører til en afsondring fra andre mennesker og fra virkeligheden. Han forstår ikke, hvorfor andre mennesker begynder at tage afstand fra ham. Han optrådte jo helt normalt og havde det bare lidt sjovt. 10

10: Mister sit arbejde Den kemiske afhængighed vil også virke ind på arbejdsudførelsen. Alkoholikeren kan ikke selv se, at detaljer overses, at aftaler glemmes, og at andre mangler forekommer. Som regel dækker kollegerne over alkoholikeren; de tænker, at han en dag vil komme til fornuft og igen blive den venlige og stabile medarbejder, han engang var. Alkoholikeren får ikke selv indsigt i situationen, som den virkelig er. Jo værre det bliver, jo mere stædigt vil han fastholde, at der ikke er noget galt. En skønne dag falder hammeren, og alkoholikeren mister sit arbejde. 11: Ændringer i familiemedlemmernes virke Ægtefællerne vil meget sjældent gå med til, at der kan være tale om alkoholisme i familien. De er tilbøjelige til at ville benægte eksistensen af denne sygdom. Måske kan alkoholisme forekomme i andre familier, men bestemt ikke i deres. Både ægtefæller og børn får ofte den opfattelse, at det er dem, der er noget i vejen med, at det er dem, der er skyld i alkoholikerens drikkeri. Ofte mister de helt troen på sig selv; mange børn tør ikke tage kammerater med hjem af frygt for pinlige situationer, og familien kommer sjældent sammen med andre familier. Sygdommen virker ind på hele familielivet, på alle, der lever i fællesskab med alkoholikeren. Dennes fortvivlelse over den kemiske afhængighed, som han ikke forstår og ikke kan komme fri af, er så stor, at det går ud over de andre familiemedlemmer. Ofte foretrækker børnene at tilbringe størstedelen af deres fritid uden for hjemmet. 12: Indlægges første gang på hospital Sygdommen alkoholisme vil næsten altid resultere i adskillige legemlige sygdomme i årenes løb. Det er ikke blot leveren, der bliver ramt af det vedvarende store alkoholforbrug, også andre organer kan tage skade. 10 til 15 hospitalsophold i løbet af et par årtier er ikke usædvanligt for alkoholikere. Det har endvidere vist sig, at alkoholikere oftere end andre mennesker kommer ud for ulykker. De falder oftere på gaden, de vælter lettere på cyklen, og de kommer oftere galt af sted i køkkenet. 11

13: Vredesudbrud Ikke alle alkoholikere viser vrede, men de fleste gør det. De er ikke blot vrede engang imellem, de er altid vrede. De er blevet vrede af væsen. Denne holdning er blevet en fast bestanddel af deres personlighed; vreden kommer til udtryk, så at sige hver gang de udtrykker sig. 14: Den geografiske flugt Familien tænker af og til på at flytte. Den lykke, fred og forventning, som de oplevede de første år af ægteskabet, må kunne findes igen. De har på mangfoldige måder forsøgt at løse det problem, der er i familien, men forgæves. En ny mulighed dukker op; de kan flytte. Når de flytter til en ny egn, vil de få mange gode venner og komme ud af isolationen, tror de. En del familier, der har et alkoholproblem at slås med, har forsøgt denne mulighed. Men sygdommen alkoholisme gik ikke i ro af sig selv. Den fulgte med, og snart var familien igen i nøjagtig den situation, den befandt sig i, inden den flyttede. 15: Skaffer sig et forråd af flasker En alkoholiker vil meget nødigt komme i den situation, at han løber tør for alkohol. Sker dette efter en periode med vedvarende indtagelse af et ret betydeligt kvantum alkohol, vil der opstå særdeles ubehagelige symptomer, de såkaldte abstinenssymptomer, der f.eks. kan være stærke rystelser, hallucinationer og angst. En sådan tilstand er der ingen der ønsker sig. Alkoholikeren vil derfor sørge for, at der altid er et lager af flasker til stede i huset eller på kontoret. Flaskerne gemmes de mærkeligste steder: i haven, i en bøtte med vasketøj, bag bøgerne i reolen og mange, mange andre steder. 16: Tager en drink hver morgen Alkoholikeren må drikke for overhovedet at kunne eksistere. Alkohol er blevet en livsnødvendighed. Det er umuligt at komme i gang om morgenen uden alkohol. Det er ligeledes umuligt at udføre noget som helst arbejde om formiddagen, før et par drinks er blevet indtaget. Hænder det, at alkoholikeren ikke har alkohol i huset om morgenen, mærkes straks det ovennævnte overordentlig store ubehag, og de karakteristiske rystelser vil vise sig, især på hænderne. 12

3. STADIUM DEN SENE FASE 1. Drikketure flere dage i træk 2. Ødelæggelse af de etiske værdier 3. Svækkelse af tænkeevnen 4. Nedsat tolerance, tåler ikke alkohol så godt mere 5. Ubestemmelig følelse af frygt 6. Rystelser 7. Psykomotoriske hæmninger 8. En vag religiøs følelse opstår 9. Drikker for at holde symptomerne nede, drikkeriet er kommet ind i en ond cirkel 10. Hele forsvarssystemet af undskyldninger og bortforklaringer bryder sammen 13

1: Drikketure flere dage i træk Drikketure over flere dage er almindeligt forekommende. Alkoholikeren viser sig slet ikke i hjemmet i flere døgn. Ofte er han ikke meget for at vende hjem efter sådanne ture, thi ægtefællen ser jo sjældent med blide øjne på denne udebliven fra hjemmet. 2: Ødelæggelse af de etiske værdier Hos nogle alkoholikere viser der sig karaktertræk af vidt forskellig art, afhængig af om alkoholikeren har drukket, eller om han er ædru. Disse træk kan tage meget forskellig form fra individ til individ. Som hovedregel gælder det, at alkoholikeren som ædru er det elskeligste menneske på denne jord og let at omgås, mens han som påvirket kan fremvise de stik modsatte karaktertræk. Det er, som om alkoholikeren rummer to forskellige personer i sig. l den ikkeædru tilstand kan det være sådan, at de etiske værdier synes helt at være gået til grunde. 3: Svækkelse af tænkeevnen Det er umuligt for alkoholikeren at fungere uden alkohol. Han kan intet foretage sig uden først at have indtaget alkohol. Blackouts indtræffer og forsvinder igen på alle tidspunkter. Hvad der sker dagen igennem huskes kun brudstykkevis. Møder glemmes, aftaler huskes ikke, og dømmekraften svigter ofte. Der er tale om en udpræget mental svækkelse som følge af den kemiske afhængighed. 4: Nedsat tolerance, tåler ikke alkohol så godt mere Organismen er nu så svækket, at den ikke tåler alkohol så godt mere. Organismen behøver langt mindre end tidligere. Alkoholikeren kan nøjes med at drikke halvdelen, måske mindre endda, af det kvantum, som han tidligere måtte have for overhovedet at kunne fungere. 5: Ubestemmelig følelse af frygt Alkoholikeren sover nu sjældent særlig godt. Når han vågner midt om natten, vil han ofte være plaget af mareridt. Alkohol mildner og styrker for en stund. Disse mareridt kan forekomme både under søvnen og i vågen tilstand. Alkoholikeren ser og hører ting, som ikke er. Men for alkoholikeren er de virkelige nok, disse gruopvækkende oplevelser. 14

6: Rystelser Rystelser forekom også i 2. stadium, men i 3. stadium viser de sig, så snart organismen er uden alkohol. Alkoholikeren kan slet ikke fungere uden alkohol. Hovedpine og mange andre former for ubehag opstår næsten altid, når alkoholikeren forsøger at rejse sig om morgenen. Rystelserne bevirker, at mange daglige gøremål vanskeliggøres. 7: Psykomotoriske hæmninger Alkoholikeren har svært ved at udføre selv ganske enkle handlinger. Det er umuligt at børste tænder, at trække uret op eller at snøre sko uden alkohol. Det psykomotoriske nerveapparat er så svækket, at det ikke adlyder de befalinger, der udstedes af hjernen. Ofte kniber det for alkoholikeren at holde sig oprejst, og gangen er næsten vaklende. 8: Vag religiøs følelse opstår l denne stærkt svækkede tilstand, som der nu er tale om, er det ikke ualmindeligt med grænseoverskridende/religiøse oplevelser. Men det er langt fra alle alkoholikere, der har disse oplevelser. 9: Drikker for at holde symptomerne nede Det er indlysende for enhver, at sygdommen alkoholisme nu er langt fremskreden. Det er stadig sådan, at symptomerne holdes nede ved hjælp af alk hol. Drikkeriet får karakter af besættelse; en ond cirkel er drikkeriet kommet ind i. 10: Forsvarssystemet af undskyldninger og bortforklaringer bryder sammen l de første mange år var et af de allervigtigste symptomer benægtelse, undskyldninger og bortforklaringer. Dette er der slet ikke kræfter til mere. Alkoholikeren er fysisk og psykisk helt nedbrudt. 15

ALKOHOLISME OG AFHÆNGIGHED Tolerance Stoftolerance eller stoftilvænning vil sige, at organismen kræver en større og større dosis af et stof, for at den ønskede virkning kan opnås. Denne tilvænning eksisterer også for alkoholikere. Alkoholikerens organisme vænnes til at kunne tåle et langt større kvantum alkohol, end tilfældet er for andre mennesker. Fysisk afhængighed Ved fysisk afhængighed forstås, at legemets celler og væv - gennem lang tids vedvarende misbrug af et stof - i den grad har vænnet sig til dette stof, at der er opstået en kemisk afhængighed, således at der kommer abstinenssymptomer, når stoffet pludselig unddrages. Abstinenssymptomerne Kan f.eks. være svedeture, indre spændinger, angst og uro, stærke rystelser, især på hænderne, og eventuelt kramper eller krampeanfald. l sjældne tilfælde forekommer delirium tremens med stærke rystelser, desorientering og hallucinationer. De mest almindelige abstinenssymptomer er rystelser. Når alkoholikeren vågner om morgenen, savner organismen sit stof, og rystelserne begynder. Derfor må alkoholikeren straks ty til en morgendrink, der så får symptomerne til prompte at forsvinde. Psykisk afhængighed Psykisk afhængighed vil sige, at tankerne hele tiden kredser om det eftertragtede stof, så snart dette er ude af organismen. En stærk trang til at få stoffet melder sig; en trang, der er så stærk, at alkoholikeren vil sætte alt ind på at skaffe sig noget at drikke. Ikke sjældent resulterer afhængigheden og den stærke trang i depressioner og håbløshed. For alkoholikerens vedkommende er der tale om både fysisk og psykisk afhængighed. 16

PILLEMISBRUG Alle former for medicin kan misbruges. Det er især sove- og nervemedicin, der misbruges. Nogle mennesker anmoder lægen om noget beroligende i perioder, hvor der er stor belastning, og hvor de måske har for meget at bestille. Tabletterne kan anvendes dels som et beroligende middel om dagen, og dels som et søvnfremkaldende middel om natten. En pillemisbruger er et menneske, som tager tabletterne i meget store mængder i den hensigt at opnå en rustilstand eller for at glemme livets besværligheder. Tilvænning Tilvænning eller tolerance over for disse medikamenter forekommer ret ofte, således at dosis må sættes op, for at den ønskede virkning kan opnås. Pillemisbrugeren Med de meget store doser kan stofferne ikke nå at udskilles, før nye stoffer indtages. Den vedvarende ophobning kan resultere i en kronisk forgiftning, der bliver værre og værre. Et menneske, der er blevet kemisk afhængig af piller, er blevet nøjagtigt ligeså afhængig som en narkoman eller en alkoholiker, der for enhver pris må have sit stof. Følgende træk kendetegner pillemisbrugeren: arbejdsevnen er forringet, talen er udflydende, og misbrugeren bliver let træt og ofte deprimeret. PILLEMISBRUG OG AFHÆNGIGHED Et betydeligt pillemisbrug kan give både fysisk og psykologisk afhængighed. Fysisk afhængighed viser sig, når stoffet pludselig efter længere tids brug ikke længere indtages. Der kommer abstinenssymptomer i form af søvnløshed, nedsat appetit, uro i arme og ben, svedeture og undertiden kramper. Psykologisk afhængighed er en tilstand, hvor brugeren af et stof bliver i den grad vænnet til dette stof, at han eller hun hele tiden tænker på stoffet. Det er blevet svært for vedkommende at undvære stoffet. Den psykologiske afhængighed har bevirket, at en meget stærk trang til stoffet er blevet udviklet. 17

BLANDINGSMISBRUG De allerfleste narkomaner tager ikke blot hårde stoffer som f.eks. heroin og kokain. De tager også piller i store doser og drikker alkohol i store mængder. Pillemisbrugere holder sig sjældent til piller alene. De fleste af dem misbruger også alkohol. Mange alkoholikere drikker kun alkohol. Men adskillige alkoholikere tager ind imellem store doser piller. Er der ikke mere alkohol for hånden, kan pillerne eller tørspritten, som de også kaldes, tage de værste abstinenser. CROSSADDICTION Cross-addiction betyder afhængighed ikke blot af ét stof, men af flere forskellige stoffer. Eksempler: En ung mand indtog heroin og andre hårde stoffer gennem flere år. Det lykkedes ham at komme helt fri af de hårde stoffer. Alkohol mente han nok han kunne tåle, så han begyndte at drikke alkohol hver dag. Der gik kun ganske kort tid, og han var ude af stand til at kunne kontrollere sit alkoholforbrug. En kvinde var i flere år pillemisbruger. Det var især sovemedicin og beroligende tabletter, hun misbrugte. Meget store doser var hun oppe på. Flere gange måtte hun indlægges på grund af forgiftningssymptomer, så hun droppede pillerne og begyndte at drikke alkohol. Efter kun et par ugers forløb måtte hun konstatere, at hun ikke kunne styre sit alkoholforbrug. Den kemiske afhængighed af ét stof vil uundgåeligt medføre kemisk afhængighed også af andre rusfremkaldende stoffer. 18

SYMPTOMER OG UDVIKLING PUNKT FOR PUNKT Øget tolerance, tåler mere alkohol Første blackout Drikker i det skjulte Tankerne hele tiden rettet mod alkohol Sluger eller nedsvælger drinks Ilde berørt, når talen er om alkohol Blackouts forekommer hyppigt Kontroltab Undskyldninger Bortforklaringer Familien irettesætter Grandios og rundhåndet Angrebs- og kamplysten Vedvarende samvittighedsnag På vandvognen Ændrer drikkemønstret Mister vennerne Mister arbejdet Ændringer i familielivet Indlægges første gang Vredesudbrud Den geografiske flugt Et forråd af flasker En drink hver morgen Drikketure flere dage i træk Ødelæggelse af de etiske værdier Svækkelse af tænkeevnen Nedsat tolerance, tåler ikke alkohol så godt Ubestemmelig følelse af frygt Rystelser Psykomotoriske hæmninger Vag religiøs følelse opstår Drikker for at holde symptomerne nede Drikkeriet er kommet ind i en ond cirkel Hele forsvarssystemet bryder sammen Ikke kræfter til bortforklaringer 19

REHABILITERING OG HELBREDELSE AF SOMATISKE SKADER Alkoholikeren søger hjælp Lærer at alkoholisme er en sygdom Ophører med at indtage alkohol Får klar besked af lægen Begynder igen at spise Deltager i terapigruppe Møder andre afhængige Opdager nye sider hos sig selv Lærer igen at tænke sundt Får selvrespekten tilbage Begynder at sætte sig nye mål Møder familien, der er på familiekursus Familien forstår, at alkoholisme er en sygdom Familien får talt ud om problemerne Nyt håb for hele familien Nye interesser dukker op Får øje på nye værdier Positive holdninger til andre Større tilfredshed for hver dag Livsglæde og arbejdsglæde Ser lyst på fremtiden 20

ORDFORKLARING Alkoholisme: Alkoholisme er en sammensat, fremadskridende sygdom, hvor indtagelsen af alkohol har en skadelig indvirkning på helbredet, på tankevirsomheden og på arbejdsevnen. Sygdommen er også en familiesygdom, idet hele familien rammes. Abstinenssymptomer: Når en alkoholiker efter lang tids stort forbrug af alkohol pludselig unddrages dette stof, opstår der de såkaldte abstinenssymptomer. De fremherskende symptomer er svedeture, angst og indre uro samt rystelser, især på hænderne. l værste fald kommer der kramper, hallucinationer og desorientering. Blackouts: Blackout er en form for hukommelsestab, der skyldes iltmangel i blodet som følge af alkoholindtagelse. Et blackout kan vare fra nogle minutter til flere timer eller dage. Den pågældende er ved normal bevidsthed og behøver ikke at virke beruset. Intet huskes fra en aften i blackout, absolut intet. Crossaddiction: Crossaddiction forekommer, når et menneske, der er afhængig af ét stof, også bliver afhængig af et andet stof. Så snart kemisk afhængighed er en realitet hos et menneske, vil et hvilket som helst andet stof ligeledes hurtigt kunne udvikle sig til kemisk afhængighed. Crosstolerance: Når et menneske har stoftolerance eller stoftilvænning over for ét stof, vil denne tilvænning automatisk blive overført til et andet stof. Se tolerance eller tilvænning. Delirium tremens: Delirium tremens er en af de alvorligste former for abstinenssymptomer, der kan forekomme. Som navnet antyder, er der tale om delirium, hvilket vil sige en forvirringstilstand med voldsom uro, angst og hallucinationer. Patienten oplever sig omgivet af alskens dyr og kryb som f.eks. firben, slanger, mus og rotter; han føler sig undertiden også forfulgt. Tremens betyder rystende eller skælvende. Rystelserne kan være så voldsomme, at næsten hele kroppen ryster. Delirium tremens kan vare fra 1 døgn til ca. en uge. l de fleste tilfælde forsvinder symptomerne efter 2-3 dages forløb. Dry drunk : Dry drunk er en sindstilstand, der kan ramme en alkoholiker, der er holdt op med at drikke. Det er, som om sind og tanker er præget af den vrede og det mønster, der var fremherskende, mens drikkeriet stod på. 21

Euforiserende stoffer: Ordet eufori er græsk og betyder velbefindende. Euforiserende stoffer er rusgifte, der alle har den egenskab, at de kan fremkalde eufori. Rusgiftene har alle en hæmmende og bedøvende virkning på flere af hjernens funktioner. Kemisk afhængighed: Kemisk afhængighed er en sygdom, hvor indtagelsen af ét eller flere stoffer har skabt en kemisk ændring i væv og celler, således at organismen ikke kan undvære dette stof. Der kan være tale om fysisk afhængighed og om psykisk afhængighed. Kontroltab: Kontroltab vil sige, at brugeren har mistet evnen til selv at bestemme, hvornår der skal drikkes, og hvor meget der skal drikkes. Den pågældende kan ikke holde op med at drikke, når andre stopper. Kronisk sygdom: Alkoholisme er en kronisk sygdom, og det vil sige en vedvarende sygdom, der ikke går i ro af sig selv. Sygdommen er ikke håbløs. Den kan standses effektivt ved hjælp af en mangesidet behandlingsform, selv i det 3. stadium. Periodisk alkoholisme: Kvartalsdrankeren er også ramt af den kemiske afhængighed, skønt drikkeriet kun står på i perioder. Der kan være 3 måneder, 2 måneder eller 1 måned imellem perioderne, ja, nogle ved end ikke i forvejen, hvornår drikkeriet sætter ind. Alkoholisme er en progressiv sygdom, og efterhånden som sygdommen skrider fremad, vil drikkeperioderne blive mere og mere omfattende, indtil der en skønne dag drikkes så at sige dagligt, som beskrevet i 2. stadium. Tolerance eller tilvænning: Tilvænning til et stof er udviklet hos et menneske, når der skal en større dosis til for at fremkalde den virkning, som en mindre dosis tidligere kunne skabe. Flere stoffer har den virkning, at de udvikler stærk tilvænning. 22