8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død. Hvis man f.eks. ryger fast som 16-årig og fortsætter med at ryge, risikerer man som 36- årig at få en sygdom, der er fremkaldt af tobak, f.eks. en hjerte-/karsygdom, en lungesygdom eller kræft. De rygerelaterede sygdomme er ikke specielle for rygere. Det er sygdomme, som forstærkes eller fremkaldes på grund af rygning. Man kan leve med en rygerelateret sygdom i mange år, men der er stor risiko for, at den forringer livskvaliteten. Hvor længe man lever med en tobaksfremkaldt sygdom, afhænger af, hvor mange cigaretter man har røget hver dag. En engelsk undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem det daglige antal cigaretter, og hvor gammel man bliver. Cigaretrygningens betydning for levealderen 41 Kilde: Doll, Peto et al. British Medical Journal 1994. Hver anden tobaksryger dør af en tobaksfremkaldt sygdom i Danmark. Flere end 12.000 mennesker dør årligt på grund af rygning, og det svarer til, at mere end 33 mennesker dør hver dag. Af de 12.000 mennesker, som dør på grund af rygning, dør ca. 6.000 af hjerte- og karsygdomme, ca. 4.000 af kræftsygdomme og ca. 2.000 af lungesygdomme. Rygning forårsager flere dødsfald blandt danskere end bl.a. alkohol, narkotika, drab, selvmord, trafikulykker, ildebrande og AIDS tilsammen.
Rygning som dødsårsag (tallene er fra 1990) Kilde: Kræftens Bekæmpelse, 1996. I Danmark er der en betydelig overdødelighed blandt tobaksrygere i 35-69 års alderen, som i gennemsnit taber 21 år af livet. I det følgende beskrives tre rygerelaterede sygdomme. 8.1 Blodprop i hjertet 42 Sygdomme i hjertet er den hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder. 17.500 mennesker udvikler årligt en blodprop i hjertet. Det svarer til indbyggerne i en dansk provinsby, f.eks. Fåborg. Der er mange årsager til, at mænd og kvinder udvikler en blodprop i hjertet, bl.a. rygning, forhøjet blodtryk, fedme, for lidt motion og forkerte kostvaner. Risikoen for at udvikle en blodprop i hjertet er 5 gange højere hos rygere end hos ikkerygere. 8.1.1 Udvikling af en blodprop i hjertet Hjertet er kroppens vigtigste muskel, og hjertet har til opgave at pumpe blodet rundt i kroppen. Blodet forsyner alle kroppens celler med ilt og næringsstoffer. Hjertet består af to halvdele. Hver hjertehalvdel er delt i to kamre. De to hjertehalvdele har hver sit funktionsområde. Højre hjertehalvdel modtager iltfattigt blod fra hele kroppen og pumper det til lungerne, hvor der sker en udveksling af CO 2 og O 2. Herefter returneres det iltrige blod til venstre hjertehalvdel, hvorfra blodet pumpes ud via den store legemspulsåre, aorta, til kroppens organer. Hjertet forsynes med iltet blod fra hjertets kranspulsåre, koronararterierne, der udgår fra aorta.
Hjertets funktioner 43
I blodkarrene kan der aflejres fedtstoffer, der får karrene til at forkalke. Forkalkede blodkar bliver tykke og stive, og kan helt lukke til, så organer ikke får det livsnødvendige, iltede blod. En blodprop i hjertet er tegn på, at et område af hjertets muskel ikke modtager iltet blod på grund af, at et af hjertets egne blodkar er lukket til. Muskelvævet vil gå til grunde (dø) og erstattes af arvæv, der ikke har den samme effektive pumpefunktion. 8.1.2 Symptomer I den akutte fase er de første tegn på en blodprop i hjertet stærke smerter i brystet og åndenød. Smerterne er placeret bag brystbenet og kan opleves, som om brystkassen snøres sammen. Smerterne stråler ofte ud til venstre arm eller op i kæben. I forbindelse med smerterne er der tit bleghed, kvalme og opkastning og en meget stor angst for at dø. Åndenøden kan både forekomme, når man ligger eller sidder stille, og når man anstrenger sig. Det skyldes, at hjertets pumpefunktion er nedsat. Pulsen kan stige, og blodtrykket kan være lavt. Senere stiger temperaturen, da kroppen reagerer, som om det er en infektion på grund af det muskelvæv, der er gået til grunde. 44 Rygerelatede sygdomme 8.1.3 Behandling En blodprop i hjertet skal behandles meget hurtigt for at undgå, at personen dør. Det er derfor vigtigt, at personen kommer på hospitalet så hurtigt som muligt. I det akutte forløb behandles med smertestillende medicin, sengeleje og anden medicin afhængig af tilstanden. Når smerterne aftager, er det vigtigt, at man begynder at bevæge sig for ikke at udvikle en ny blodprop. Mange mennesker vender tilbage til en normal tilværelse efter rekreation og genoptræning. Men hvordan tilværelsen bliver efter blodprop afhænger af, hvor meget af hjertemusklen der er gået til grunde. For at undgå en ny blodprop rådes til ændringer i livsstilen, f.eks. rygeophør, motion og kostændringer. 8.2 Lungekræft Lungekræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd og den 3. hyppigste hos kvinder. Danmark er det land, der har de fleste tilfælde af lungekræft sammenlignet med andre lande.
Hyppighed af kræftformer hos mænd og kvinder 45 Tobaksrygning er den hyppigste årsag til lungekræft. Sygdommen optræder 15-30 gange hyppigere hos rygere. 90% af tilfældene hos mænd og 80% hos kvinder skyldes tobaksrygning. Sygdommen viser sig oftest omkring 40-50 års alderen. I 1995 døde 1.382 kvinder og 2.254 mænd af lungekræft. Antallet af kvinder, der får konstateret lungekræft, er stigende, mens det er faldende for mænd (Dike, 1997). Dette hænger sammen med rygevanerne hos henholdsvis mænd og kvinder inden for de sidste årtier. Hvert år dør ca. 3.300 mennesker af lungekræft. 8.2.1 Udvikling af lungekræft Kroppens celler sørger hele tiden for at holde kroppen ved lige og for at genoprette eventuelle skader. Det er de normale cellers arbejde. De vokser, de deler sig, og de dør, når der ikke længere er brug
46 for dem. Næsten alle celler i kroppen bliver på denne måde udskiftet regelmæssigt. Det er en proces, der bliver styret af cellernes gener. Ved skader sørger cellerne for at genoprette skaden. Når man f.eks. får et sår i huden, deler cellerne sig for at få såret til at hele. Når der er dannet et ar, holder cellerne op med at dele sig. Sårheling er en nøje kontrolleret proces, der er styret af vækstfremmende og væksthæmmende gener. Kræft er en sygdom, der er kendetegnet ved, at cellernes vækst kommer ud af kontrol, dvs. at den skarpe kontrol med celledelingen svigter. Det har vist sig, at cellerne deler sig i forhold til den plads og kontakt, de har i forhold til andre celler i vævet. Generne og dermed styringen af væksten i forhold til det omgivende væv fungerer ikke i kræftceller. Ved kræft begynder en celle at vokse og dele sig uden at respektere kroppens kontrolmekanismer. Kræftceller deler sig ukontrolleret, selv om kroppen ikke har behov for det. Årsager til, at normale celler begynder at dele sig uhæmmet, kan skyldes beskadigelse i cellernes gener, som cellerne ikke selv er i stand til at reparere eller reparerer forkert. Generne kan beskadiges af kemiske stoffer, f.eks. fra tobaksrøg, af radioaktiv bestråling, visse vira og frie radikaler (reaktive stoffer med frie bindinger/elektroner). Der går som regel meget lang tid fra det tidspunkt, påvirkningen af kræftfremkaldende stoffer sker, til man udvikler kræft. Lungekræft hos en storryger opstår ofte efter 40 års alderen, selv om man har røget fra ungdomstiden. Det betyder, at det, man bliver påvirket af nu, ikke viser sig som kræft med det samme. Det antages, at en kræftsygdom er resultatet af ikke blot en enkelt, men mange mutationer i en celles gener. Mutationer sker fortløbende. Nogle medfører, at et eller flere proteiner eller enzymer ændres. Ifølge den somatiske mutationsteori vil der opstå kræft, når der er sket ca. 5 mutationer til af denne slags. De ændrede produktioner af stofferne i cellen kan medføre udviklingen af en kræftcelle. Sandsynligheden for, at der opstår præcis 1 mutation i et bestemt gen og dermed præcis det antal og de mutationer, der kan føre til udviklingen af en kræftcelle, stiger eksponentielt med alderen. Følgende ligning er opstillet i forhold til den somatiske mutationsteori:
Billede af kræftsvulst i lunger. Svulsten er de hvide områder. 47
Lungekræft i Danmark i perioden 1983-87 48 Omdannelse af en normal celle til en kræftcelle foregår over en lang periode. Først opstår der forandringer i cellens gener, som den ikke kan reparere. Cellen omdannes til en hvilende kræftcelle. Den hvilende kræftcelle kan påvirkes af forskellige faktorer, der får den til at dele sig. Efterhånden dannes flere og flere kræftceller, som samler sig i en knude (svulst), der kan vokse ind i det raske nabovæv. Cellerne, kaldet metastaser, kan også rive sig løs fra kræftknuden og sprede sig gennem bl.a. blodet til andre organer, f.eks. hjernen.
Kræftcellers og kræftknudes udvikling Der kan gå mange år, fra den første celle begynder at dele sig, indtil kræftcellerne er så talrige, at svulsten kan føles eller ses på et røntgenbillede eller give symptomer på grund af tryk, blødning eller smerter. En del af stofferne i tobaksrøg kan få cellerne til at udvikle sig til kræftceller. 8.2.2 Symptomer Lungekræft er mange år om at udvikle sig, og den kan være uden symptomer i lang tid. Et af de første symptomer kan være infektion i luftvejene, f.eks. lungebetændelse, hvor patienten er lang tid om at komme sig. I forbindelse med lungebetændelse er der ofte feber. Det almindeligste symptom er hoste. Det kan være en tør irritationshoste, men der er ofte ophostning af slim, der kan være blandet med blod. Åndenød og smerter i brystet findes i de fremskredne tilfælde. Når diagnosen stilles, er sygdommen ofte meget fremskreden, og mange klager over træthed, appetitløshed og vægttab. 49
8.2.3 Behandling Behandlingen af lungekræft er hovedsageligt operation, kemoterapi og strålebehandling. I fremtiden kan genterapi og kræftvaccination også blive en væsentlig del af behandlingen. Kun omkring 5% af de mennesker, der får stillet diagnosen lungekræft, lever 5 år senere. Det er derfor vigtigt at forebygge kræften. Når det gælder om at forebygge lungekræft, har rygestop helt klart den største effekt. Sunde kostvaner med mange grøntsager og frugter samt sundere solvaner har også betydning. Desuden er det væsentligt at være opmærksom på de advarselstegn, der kan være tegn på en begyndende kræftsygdom, så der kan behandles, inden sygdommen breder sig. 8.3 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en samlebetegnelse for sygdommene kronisk bronkitis og lungeemfysem (for store lunger). KOL er en folkesygdom, der forekommer 3 gange hyppigere blandt rygere. 200.000 mennesker lider af KOL, og 75% af dem er rygere. Det er en sygdom, der resulterer i tab af lungefunktion, invaliditet og tidlig død. 2.500 mennesker dør årligt af denne sygdom. 50 8.3.1 Udvikling af KOL Tobaksrygningen forårsager sygelige forandringer i lungevævet, som medfører nedsættelse af ventilation og lungernes funktion. Indånding af tobaksrøg (gas- og partikelforurening) udløser en mekanisk irritation i lungevævet. Irritationen forøger slimproduktionen i luftvejenes celler, og det forårsager hoste og opspyt. Derudover ødelægges fimrehårene på cellernes overflade, så luftvejenes normale rensemekanisme forstyrres. Den mekaniske irritation i lungevævet resulterer også i en betændelseslignende tilstand i lungerne med dannelse af arvæv og risiko for infektioner, f.eks. lungebetændelse. Luftvejene mister efterhånden deres naturlige elasticitet og bliver fortykket, hvilket vanskeliggør diffusionsprocessen og nedsætter lungernes funktion. Rygning af filtercigaretter med et lavt indhold af nikotin og tjære mindsker ikke risikoen for at udvikle sygdommen. Det skyldes, at rygere, der ryger filtercigaretter med lavt nikotinindhold, indhalerer dybere for at få den samme virkning.
8.3.2 Symptomer Symptomerne ved KOL er åndenød, som skyldes nedsættelse af luftstrømningshastigheden under udåndingen. Årsagen til den nedsatte luftstrømningshastighed skyldes kollaps af luftvejene under udåndingen på grund af det dannede arvæv, der nedsætter lungernes elasticitet. Åndenøden invaliderer efterhånden personens udfoldelse, da den både kan forekomme, når man anstrenger sig, og når man f.eks. sidder stille i en stol. Der er også vedvarende hoste og ophostning af sej slim om morgenen og lige efter sengetid. Slimen kan være blandet med blod. Der kan ligeledes være blålig farvning af hud og slimhinder, bl.a. på grund af den nedsatte iltoptagelse og ophobning af kulilte i blodet. 8.3.3 Behandling Sygdommen behandles med medicin. Rygeophør anbefales og vil føre til, at slim og hoste aftager. Lungernes funktion kan herved bedres. 51