Præsentation

Præsentation 11..1.219 Domfældte udviklingshæmmede, udvalgte data 1 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

7 Alder, ved flyt fra biologiske forældre. 6 5 4 3 2 1-1 år 2-3 år 4-5 år 6-7 år 8-9 år 1-11 år 12-13 år 14-15 år 16-17 år 18-19 år 2 + år 25 er fraflyttet forældre inden fyldt 18 år 5 er fraflyttet efter fyldt 18 år usikkerhed om 7 pga, data

8 Antal skift i primær bolig før fyldt 18 år. 7 6 5 4 3 2 1 o gange 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange 6 gange 7gange 8 gange 7 er minimum flyttet 1 gang 5 er minimum flyttet 2 gange 17 er flyttet mellem 3 gange eller mere. Typisk i puberteten. 12-18 år

Betydningen af boligskift. A: "Jeg har ikke rigtig nogen venner. For dengang jeg var barn, skiftede jeg næsten hvert år, så jeg har ikke rigtig nogen venner, udover dem jeg bor sammen med nu". B: Har du nogen kammerater fra dengang? Næe, det var bare beboerkammerater Så når man flyttede, så mistede man forbindelsen? Ja C: indtil jeg blev 16 år var jeg i aflastningsfamilie og plejefamilie. Men jeg boede hos min mor, da jeg kom på døgntilbud. Jeg har haft fem forskellige plejefamilier. Nogen af dem kunne ikke tackle mig, andre gange blev jeg smidt ud og sådan noget. Jeg kom hjemmefra, da jeg var seks år, men nogen gange kom jeg hjem igen. Nogen skulle skilles, det sidste år boede jeg hos mor, før jeg kom på døgntilbud. Det har altid været et stort kaos, siden jeg var lille. Jeg kom hjemmefra, fordi mine forældre slog mig. De kunne ikke tackle mig."

Fællesskaber A: "Som 17 årig begyndte jeg at gå sammen med de gamle rødder, fordi jeg arbejdede på noget, XX tror jeg, det hed. Der kommer alle, der er på kontanthjælp ned" B: "Så begyndte jeg at hænge med nogle nye alkoholikere. Jeg var jo på kommunen, og de sagde jo, at jeg skulle ud på et eller andet sted, hvor de lavede paller. Der er alle de der sociale tabere jo ude. Så begynder jeg jo at hænge med dem". C :"Det var sådan ok. Der var nogen at snakke med, og vi tog nogen stoffer. Og så gik det helt galt. Jeg fandt de forkerte, så begyndte jeg at hænge meget ud med dem og begyndte at lave meget kriminalitet D: "Man er skuffet over sig selv, man tør bare ikke sige nej, for så er det en selv, det går udover, og man vil gerne blive i miljøet, for der er man lige som en familie. I: Var det bedre at være sammen med dem end at være alene? Ja, det var det dengang. Jeg var inde i miljøet i 3½ år"

Skoletiden A:"Det var mega voldeligt derude. Det var en specialskole, vi skulle lære at læse, skrive og regne, det fik jeg aldrig lært, så det kan jeg ikke. Jeg begyndte at ryge hash som 14-15 år inde på lokummet sammen med en anden." B: Folk havde jo mobbet mig, men så tog det overhånd, og så begyndte jeg at moppe dem. Det er jo derfor, jeg har skiftet skole så mange gange. Også mine søskende de blev jo også mobbet. C:"Det var ikke så fedt, jeg kunne ikke rigtig følge med og kunne ikke forstå de andre elever. Jeg har gået på fem forskellige skoler." D:"Jeg blev mobbet rigtig meget af mine tidligere kammerater, slået og sparket, pisset på. De sidste år var de værste. Jeg hadede det hver eneste dag. E:"Det var jo alt det der udenom, som gjorde, at jeg faldt bagefter. Alt det ballade og flytning og sådan noget. Det er svært at følge med i stavning og sådan, til sidst var det op i specialklasserne. Jeg blev tævet, lærerne vidste det godt, men de kunne ikke rigtig gøre noget, for det foregik jo uden for skoletiden, på vej til og fra skolebussen."

25 Type af kriminalitet 2 15 1 5 Kendetegnende ved ofte at været begået mod kendte eller kendte genstande

Vold og trusler mod hvem 14 12 1 8 6 grov vold vold trusler 4 2 kammerater kærester medarbejdere familie øvrige beboere ukendte Af 32 sager om vold og grov vold omhandler 3 sager vold mod ukendte

Domfældte udviklingshæmmede. Data og fortællinger Anders Gimbel Socialfaglig konsulent Specialområdet Udviklingshæmning og ADHD region Midtjylland Rapporten findes på sua.rm.dk 1 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Straffeloven 16 16. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.

Andre retsfølger af den strafbare handling 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i 7.

Undersøgelsen Metode og afgrænsning Omhandler 37 domfældte udviklingshæmmede borgere. Er primært baseret på rets-psykiatriske undersøgelser / dokumenter, samt anklageskrift. Omhandler tiden frem til første domfældelse, Data om køn, etnicitet, eller andet indgår ikke i præsentationen, idet disse grupper er for svagt repræsenteret.

25 Opvækstforhold 2 15 1 5 Forældres misbrug Omsorgssvigt Belastede forhold seksuelt overgreb Udsat for vold i hjemmet Far eller mor død inden barnet er fyldt 8 I 217 havde,69 % af alle 8 årige mistet en eller begge forældre, i 24 var tallet 1.24 %. Personer der har været udsat for traumatiske oplevelser og seksuelle overgreb har forhøjet risiko for at udvikle et misbrug (Misbrugsadfærd blandt borgere med udviklingshæmning-metodecentret 217)

3 Forældre karekteristik 25 2 15 1 5 Skelnen mellem ressourcestærke og ressourcesvage forældre vil bero på et subjekt skøn. Vurderingen er dels baseret på beskrivelsen i de retspsykiatriske udtaleser, dels på baggrund af en individuel vurdering- hvor ordinært arbejde-og uddannelse er vægtet, samt fravær af beskrivelser om omsorgssvigt, vold, misbrug- osv.

8 Antal skoleskift. 7 6 5 4 3 2 1 ingen skoleskift 1 skoleskift 2 skoleskift 3 skoleskift 4 skoleskift 5 skoleskift Behæftet med nogen usikkerhed idet skoleskifte ofte ikke fremgår af dokumenterne, ej heller om det er skifte mellem specialklasser, eller fra normalklasse til specialklasse. Desuden er det usikkert om skifte i primær bolig samtidig medfører skole-skifte.

2 læse-skrive, regne færdigheder 18 16 14 12 1 8 6 4 2 kan ikke kan noget kan Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig.(Danmarks statistik 214)

3 ADL og IADL færdigheder 25 2 15 1 5 kan ikke kan med guidning kan selv Undersøgelsen omfatter rengøring-madlavning-indkøb-tøjvask-personlig hygiejne. Kvaliteten hvormed aktiviteten er løst er ikke vurderet

2 Bolig ved kriminalitet 18 16 14 12 1 8 6 4 2 egen bolig hos forældre bostøtte egen bolig institution

18 16 14 12 1 8 6 4 2 selvskade/selvmordsforsøg selvskade selvmordsforsøg samlet 16 beskrives som selvskadende eller har forsøgt selvmord. Borgere der indgår i begge kategorier vil være talt som selvmordsforsøg.

2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Hash - debutalder 13,8 år Misbrug-hash-alkohol-stoffer alkohol debutalder 14.3 stoffer-debutalder 13.7 samlet med misbrug 19 ud af 37 borgere har haft et misbrug, omkring tiden for kriminaliteten.

12 Alder ved første dom 1 8 6 4 2 16-18 år 19-21 år 22-24 år 25-27 år 28-3 år 31 + I sager med én sigtet er den sigtede oftest i 2 erne på gerningstidspunktet Gruppen af udviklingshæmmede adskiller sig tilsyneladende ved at være yngre end gennemsnittet af sigtede for vold.

16 Spredning i typen af kriminalitet 14 12 1 8 6 4 2 1 forhold 2 forhold 3 forhold 4 forhold 5 forhold 6 forhold

25 2 15 1 5 alene 1 anden flere andre Generelt gælder at De fleste voldssager angår én gerningsperson. Der er således kun én sigtet i 87 pct. af sagerne om simpel vold, i 79 pct. af sagerne om alvorligere og særlig alvorlig vold og i 97 pct. af sagerne om vold o.l. mod offentlig myndighed. (justitsministeriets forskningskontor-)

Sammenligning mellem 2 grupper En gruppe på 5, der omfatter de mest kriminelt belastede sammenholdt med en gruppe på 5, der vurderes, at være væsentligt mindre kriminelt belastede. Kendetegnet for de 5 i "kontrol" gruppen er, kun har begået kriminalitet indenfor et enkelt felt, kriminaliteten er ikke gentaget. valgt på grund af deres gennemsnitlighed i forhold til den øvrige gruppe af borgere der er dømt for ensartet kriminalitet.

hvilken kriminalitet 6 5 4 3 2 1 kriminelle kontrolgruppen Gruppen af kriminelle har alle begået mellem 4 og 5 forskellige former for kriminalitet indenfor kategorierne. I kontrolgruppen har 1 borger dom for både vold og trusler, øvrige har kun dom i 1 kategori.

Kriminalitet alene eller sammen med andre 6 5 4 3 2 kriminelle kontrolgruppen 1 alene 1 anden mere end 1 anden

6 Misbrug 5 4 3 Kriminelle Kontrolgruppen 2 1 Alkohol Hash Blandingsmisbrug Intet Misbrug Alle i gruppen af kriminelle har haft et misbrug.

5 selvskade 4 3 2 1 kontrolgrp kriminelle Mere selvskade i kontrolgruppen end blandt gruppen af kriminelle

5 Forældrenes kompetencer 4 3 2 Kriminelle Kontrolgruppen 1 Ressourcesvage Ressourcestærke

5 4 3 2 kontrol kriminelle 1 Forældres misbrug Omsorgssvigt Udsat for vold i hjemmet seksuelt overgreb Belastede forhold Far eller mor død inden barnet er fyldt 8 forældre udvik, eller sindslidelse Blandt de kriminelle er graden af belastning i barndommen væsentlig større end for kontrolgruppen.

12 Alder, ved flyt fra forældre 1 8 6 kriminelle kontrolgruppe 4 2 gennemsnitsalder ved fraflytning antal bostder Kontrolgruppen, er lidt ældre ved fraflytning, og har boet færre steder end gruppen af kriminelle.

Skolefærdigheder og ADL De kriminelle er tilsyneladende lidt mere selvhjulpne end kontrolgruppen

Opsummering Gruppen af kriminelle 1. Bedre kompetencer i forhold til skole - og ADL-færdigheder. 2. Flere skifte i botilbud. 3. Mindre stabilitet i botilbuddene, og skolegang. 4. Markant flere der har været udsat for omsorgssvigt i barndommen. 5. Markant flere har i barndommen, været udsat for, eller set pårørende udsat for vold eller seksuelle overgreb. 6. Boede i egen bolig på tidspunktet for kriminaliteten. 7. Alle har haft stof, og eller alkohol misbrug i den periode hvor kriminaliteten er begået. 8. Har begået en lang række forskellige kriminelle forhold. 9. I nogen grad har begået kriminalitet imod ukendte ofre. 1. Markant grovere voldskriminalitet- 11. I nogen tilfælde sammen med andre. 12. Debutere tidligere som kriminelle

Kontrolgruppen 1. Flere der har været selvskadende eller forsøgt selvmord. 2. 2 ud af 5 er opvokset med ressourcestærke forældre, hvilket kun gælder for 1 ud af 5 i gruppen af kriminelle. 3. Barnets opvækst har været præget af større stabilitet end gruppen af kriminelle. 4. Barnet, den unge har oplevet færre skifte i perioden fra 1 til 2 år. 5. Flyttet senere fra biologiske forældre. 6. Ikke haft et misbrug af stoffer eller alkohol. 7. Har boet hos plejefamilie/ institution, eller hjemme på tidspunktet for kriminaliteten. 8. Markant mindre spredning i de kriminelle forhold. 9. Kun begået kriminalitet mod kendte ofre. 1. Mildere former for kriminalitet, også i de tilfælde der omhandler vold / overgreb. 11. kun alene.

Fokus på.? Behovet for stabilitet? mange er flyttet og blevet flytte mange gange. Hvor mange af vores borgere vågner om morgnen, og ved ikke om de skal sove i samme seng om aftnen.???

ADL- skolefærdigheder Nogen har tilegnet sig disse færdigheder i voksenlivet og brugt færdighederne som løftestang til bedre fællesskaber. eks., lært sig at læse / skrive- og dermed formår at indgå i net/ spil- fællesskaber med chat funktioner og kontakter.

Sorg Hvordan forholder vi os som tilbud til den sorg flertallet af vores borgere formodentligt oplever. Sorgen over forældres død, og kammeraters død- Sorgen over at have været udsat / udstødt ikke at passe ind. Sorgen over at være utilstrækkelige. Sorgen over at være fjernet fordi der var noget galt med dig.

Medløbere Langt flertallet har udvist en medløber profil og har fortsat en medløber profil. Hvordan ruster vi borgeren til at sige fra og til at sige nej på en hensigtsmæssig måde?

Fællesskaber Flertallet har kun meget skrøbelige venskaber ofte baseret på situationen her og nu / dem de bor sammen med. Hvordan indgår man i et fællesskab? Hvordan skal man være kærester Hvordan skal man invitere gæster Hvordan holdes kontakt til tidligere plejefamilier / biologiske familie- tidligere tilbud??

Livshistorie I flertallet af interviewende har borgeren svært ved at overskue kronologien i deres liv. Hvor boede jeg, og hvornår?. Hvor gammel var jeg da plejefar døde. Hvor blev jeg konfirmeret osv. Hvordan støtter vi vedkommende i at skabe overblik??

Fællesskaber Ofte har fællesskaberne været præget af vold, kriminalitet og misbrug. I nogle tilfælde har vedkommende været udsat for afpresning / pression. Tilhørsforholdet til et problematisk fællesskab blev anset for at være bedre, end intet tilhørsforhold- Måske har misbruget været adgangsbilletten, fremfor ønsket om adgang til rusmidler?