Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse



Relaterede dokumenter
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse

Vejledning til ledelsestilsyn

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU)

Hvidovregade tilsyn 16.november 2015 Afgørelse: Godkendt Samlet vurdering

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Region Syddanmarks retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Sammenhængende børnepolitik

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Et program til undervisning

Formålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Et værdigt liv med demens

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

8. HANDICAP- OG PSYKIATRI

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere

Målgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.

Driftsaftale Socialområdet

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Direktionens strategiplan

Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Forebyggelse af overgreb

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

APV og trivsel APV og trivsel

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Psykiatri og Handicap

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond.

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

De regionale koordinationsgruppers formål og opgave

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Transkript:

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

2

Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner og en række kommuner, herunder Randers. Arbejdet med at udvikle en kvalitetsmodel indeholdende fælles vedtagne standarder på socialområdet blev iværksat i 2007. I Kvalitetsmodellen er der indtil nu udviklet seks standarder for den sociale indsats på tilbuddene. Standarderne dækker dækker såvel ydelsesspecifikke som organisatoriske emner. Inden for det ydelspecifikke område er der standarder for kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer. Inden for det organisatoriske område er der standarder for ledelse, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. De bærende værende værdier for Randers Kommunes deltagelse i arbejdet med kvalitetsmodellen er følgende: Forbedre pårørendearbejdet ved: Øget gennemskuelighed i forhold til det tilbud, der gives en borger At give pårørende en tryghed og synlighed i det arbejde, der udføres med deres pårørende. Med udgangspunkt i de seks kvalitetsstandarder for det sociale arbejde har Randers Kommune udarbejdet fælles retningslinjer for, arbejdet med standarderne på tilbuddene. Efterfølgende skal det enkelte tilbud udarbejde tilføjelser til retningslinjerne, således disse tilpasses forholdende det pågældende sted. Skematisk ser processen således ud: Standarder Tre ydelsesspecifikke standarder og tre organisatoriske standarder Kvalitetsmodellen skal overordnet danne ramme for faglig udvikling og læring på tilbuddene, herunder skabe et fagligt flagskib og skabe stolthed ved: En kvalificering af den pædagogiske praksis En synliggørelse af fagligheden på tilbuddene Brug af metoder der italesætter den pædagogiske praksis En øget bevidsthed om egen praksis Tilvejebringe god ledelsesfunktion ved: En systematisk dokumentation af det sociale arbejde En systematisk dokumentation af undervisning. Fælles kommunale retningslinjer: Fælles kommunalt retningslinjer, der er gældende for alle tilbud i Randers Kommune, der deltager i Kvalitetsmodellen Lokale tilføjelser Lokale tilføjelser, hvor det enkelte tilbud tilpasser retningslinjerne til den specifikke målgruppe og den sociale indsats hertil Dette dokument udgør de fælles kommunale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for brugerinddragelse. 3

Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 Brugerinddragelse Dokumentoversigt Dokumenttype: Fælles kommunale retningslinjer Titel Retningslinjer for: Hvordan de enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes Hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse Anvendelsesområde: Bofællesskaber, bostøtte, boformer, dagbeskæftigelse og undervisningsinstitutioner indenfor børn og voksne i handicapafdelingen i Randers kommune. Botilbud og støttecentre indenfor psykiatriafdelingen i Randers kommune. Standard: 1.2 Brugerinddragelse Standardbetegnelse: Den enkeltes inddragelse i beslutninger vedr. eget liv skal sikres. Gældende fra: 1. april 2011 Målgruppe: Alle medarbejder samt ledelse, der deltager i arbejdet med brugerinddragelse. Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i et samarbejde mellem ressourcepersonerne og koordinationsgruppen Revision senest: I forlængelse af kvalitetsm o d e l l e n s eksterne evalueringer vil der blive taget stilling til revision af dokumentet. Godkendt af: Dokumentet er godkendt af styregruppen Revisionsansvarlig: Styregruppen for kvalitetsmodellen på det sociale område i Randers Kommune 4

Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Indledning Begrebet brugerinddragelse retter sig mod den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov for at kunne have indflydelse på eget liv, samt at definere livskvalitet, set ud fra et personligt perspektiv. Den enkeltes inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv. Retningslinjerne er en systematisk beskrivelse af hvordan det faglige kvalitetsniveau sikres af den enkelte medarbejder. Borgeren skal sikres sine grundlæggende sociale rettigheder. Formål Inddragelse er helt afgørende for den enkeltes borgers muligheder for indflydelse på eget liv, med de værdier der er vigtige for den enkelte. Denne standard for brugerinddragelse sætter fokus på, hvordan den enkelte borger sikres inddragelse på alle niveauer vedrørende eget liv. Afdækningen er med til at fremme inklusion i samfundet generelt og dermed imødegå stigmatisering. De fælles kommunale retningslinjer for brugerinddragelsesstandarden beskriver rammerne for, hvordan den enkelte borgers forudsætninger for indflydelse afdækkes og evalueres. Samtidig beskrives det også hvordan borgerens ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres. Retningslinjerne sætter fokus på følgende centrale forhold i arbejdet med brugerindflydelse: At der sker en systematisk og procesorienteret afdækning og dokumentation af borgerens forudsætninger for indflydelse og ønsker i forhold til inddragelse, og at denne viden bringes i spil i praksis At borgeren sikres sine grundlæggende sociale rettigheder med udgangspunkt i, at træffe beslutninger om eget liv, bo i egen bolig, have egen økonomi, komme omkring og have kontakt med andre, have arbejde eller anden aktivitet i hverdagen, få undervisning og uddannelse, dyrke interesser, få råd og vejledning, få behandling. At afdækning af borgerens forudsætninger for indflydelse altid sker i et samarbejde mellem flere fagpersoner, for at sikre flere øjne på borgerens ressourcer. At der efter samtykke fra borgeren inddrages relevante pårørende i afdækningen af forudsætningerne for indflydelse. Herunder overvejes etiske dilemmaer i forhold til de borgere, der ikke er myndige eller på anden vis er afhængige af eksempelvis værge eller andre personer. At højne både borgeres, medarbejderes og øvrige parters bevidsthed om konkrete muligheder for indflydelse på den enkelte tilbud. At sikre at der sker en løbende evaluering af borgerens forudsætninger for indflydelse og herigennem et kontinuerligt fokus på udvikling af den enkeltes muligheder. At afdækningen er med til at fremme inklusion i samfundet generet og dermed undgå stigmatisering. Fremgangsmåden På den enkelte tilbud (de forskellige tilbudformer står under anveldelsesområde i dokumentoversigten på side 4) udarbejdes en lokal tilføjelse til de fælles kommunale retningslinjer. Dokumentet skal beskrive den generelle fremgangsmåde for arbejdet med standarden for brugerinddragelse og leve op til de fælles kommunale retningslinjer. Det skal fremgå hvordan arbejdet udføres, hvem der er ansvarlig for arbejdets udførelse og hvornår arbejdet finder sted, hvad der sker i situationen. Retningslinjer for hvordan de enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes Afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse skal integreres i de individuelle planer (se definition side 7). I den forbindelse planlægges evalueringsdelen, hvor tidsfrister kan aftales individuelt. Afdækningen af borgerens kommunikative ressourcer skal være retningsgivende for afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse. Derudover skal der tages udgangspunkt i borgerens livshistorie. Afdækningen af borgerens kommunikative ressourcer og forudsætning for indflydelse skal foregå i samarbejde mellem flere fagpersoner I forbindelse med borgerens indflytning/opstart i et tilbud, skal der indhentes relevante 5

oplysninger vedrørende borgerens forudsætninger for indflydelse. Med samtykke fra borgeren, værgen eller forældremyndighedsindehaveren kan oplysningerne indhentes fra tidligere og nuværende relevante samarbejdspartnere, som kan bidrage med viden set ud fra forskellige perspektiver. Der foregår en koordinering af relevante oplysninger til gavn for borgeren Erfaringer og observationer der gøres vedrørende borgerens forudsætning for indflydelse skal dokumenteres. Dokumentationen skal understøtte vidensdeling, samt registrere ændringer og efterfølgende opstilling af udviklingsmål. Relevante socialfaglige it-systemer kan med fordel anvendes. Hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Der skal udarbejdes en kortfattet, generel oversigt over borgerens muligheder for indflydelse på det enkelte tilbud idet der er forskellige kulturer, som kan have indflydelse på disse muligheder. Oversigten kan skelne mellem indflydelse på organisations, fællesskabs samt individniveau. Sikring af den enkeltes individuelle ønsker for indflydelse skal håndteres i et tværfagligt forum (herunder også myndighedsdelen) og med inddragelse af netværkspersoner, således at vurderingen af muligheder bliver så objektiv, som muligt. Sikring af brugerinddragelse kan ske gennem relevante brugerråd eller lignende fora. Borgerens ønsker til brugerinddragelse skal indgå i den individuelle plan, således at der er fokus på ønskerne ved opstart i et tilbud. Erfaringer og observationer om borgerens ønsker skal dokumenteres. Dette kan ske gennem relevante socialfaglige it-systemer. På det tilbud beskrives det, hvorledes borgerens ønsker til inddragelse håndteres i praksis. Løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse For at sikre at afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse bliver et aktivt redskab i indsatsen på tilbuddet, skal der fastsættes tidsfrister for arbejdet med afdækningen. Kriterierne for disse tidsfrister: For at afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse skal afspejle dennes aktuelle situation, skal de løbende evalueres og revideres. I tilbuddenes lokale tilføjelser skal det beskrives, hvordan den løbende evaluering og revidering foregår. Faglige overvejelser vedrørende borgerens forudsætninger for indflydelse påbegyndes skriftligt indenfor de første 3 måneder Det skal fremgå af de lokale tilføjelser, hvordan den konkrete evaluering og revidering foregår. Mindst én gang om året skal afdækningen af borgerens forudsætning for indflydelse evalueres og revideres i sin helhed. Dette kan ske i sammenhæng med evaluering og revidering af de individuelle planer. Ansvarlig Lederen har det overordnede ansvar for arbejdet med kvalitetsmodellens standard for brugerindflydelse, herunder arbejdet med de fælles kommunale retningslinjer. Lederen inddrager den øvrige ledelse, tværfaglige samarbejdspartnere samt medarbejdere i arbejdet. Dokumentation Lederen skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at man på tilbuddet arbejder i overensstemmelse med kravene i kvalitetsmodellens standard for brugerinddragelse og herunder de fælles overordnede kommunale retningslinjer. Herunder kan relevante socialfaglige it-systemer anvendes. 6

Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Referencer Standard 1.2 Brugerinddragelse SEL 141 lov om social service STU lovgivning. Se undervisningsministeriet.dk Lov nummer 564 om STU og Lov nummer 592 om specialundervisning for voksne. Lov om kompenserende undervisning. Se undervisningsministeriet.dk Bruger-pårørendepolitik. Se psykiatri.randers. dk Randers Kommunes ledelsesgrundlag samt værdier. Se broen.randers.dk under Personale Handicappolitikken. Se randers.dk under Handicappede og hvembestemmerminfremtid.dk Definition af begreber Brugerindflydelse og brugerinddragelse Brugerindflydelse skal være et princip i alt socialt arbejde. Brugerindflydelse er ikke noget man kan planlægge én gang for alle. Begrebet kan ikke standardiseres. Krav om fleksibilitet, refleksion og grundige overvejelser af hvad man gør i hvilke situationer er vigtige elementer i det daglige arbejde. Der er ingen facitlister eller lette løsninger, men ofte en masse dilemmaer. Det er vigtigt at brugerindflydelse integreres som en del af den almindelige daglige praksis. Altså at medarbejderne også er bevidste om at arbejde med sig selv omkring afgivelse af magt. Såvel inddragelse som indflydelse finder sted i et samspil mellem mennesker og kan variere alt efter den sammenhæng, borgeren indgår i. Den skal være med til at øge brugernes kontrol over eget liv, sikre brugernes værdighed og sikre at udviklingen af nye tiltag følger brugernes behov. I det større perspektiv skal brugerindflydelse understøtte brugerens lyst til og mulighed for at deltage i samfundets øvrige demokratiske processer. Begrebet brugerinddragelse dækker i den danske kvalitetsmodel på det sociale område alle niveauer for inddragelse. Brugerinddragelse er således en forudsætning for, at den enkelte kan få indflydelse på eget liv. Afdækning Ved begrebet afdækning forstås: at undersøge og dokumentere beboerens forudsætninger for kommunikation. Der er ikke tale om neurologiske, psykologiske undersøgelser og udredninger. Fremgangsmåden Herunder beskrives den konkrete fremgangsmåde som skal følges af medarbejderne. Fremgangsmåden kan eventuelt illustreres i punktform med afsæt i følgende hv -spørgsmål. Hvem er involveret? (Beboere - medarbejdere) Hvornår sker det/hvor ofte er det sket? (Tidspunkt) Hvad sker der? (Situation) Hvordan sker det? (Handling) Hvem har ansvaret? (kontaktperson/gruppe) Borgere Der anvendes mange forskellige betegnelser for de mennesker, der benytter sig af Randers Kommunes tilbud: Borger, bruger klient, unge, ældre, beboer, elev, studerende. I dette dokument anvendes betegnelsen borgeren. Tilbud Bofællesskaber, bostøtte, boformer, dagbeskæftigelse og undervisningsinstitutioner indenfor børn og voksne i handicapafdelingen i Randers kommune. Botilbud og støttecentre indenfor psykiatriafdelingen i Randers kommune. Planer Planer kan være lovpligtige handleplaner 141 eller individuelle planer jf. Lov nr. 564 om STU og vejledning om specialundervisning for voksne. Standarder En standard er et mål for kvalitet med konkrete krav og anvisninger, som lægges til grund for evaluering. Der er i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blevet udarbejdet 6 fælles nationale standarder, som er generiske, hvilket betyder at de gælder alle regionale og kommu- 7

nale boformer/institutioner uanset målgruppe. De generiske standarder sikrer en ensartethed i det faglige niveau på tværs af målgrupper og ydelser. Det er udarbejdet tre ydelsesspecifikke standarder for henholdsvis kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer og tre organisatoriske standarder for henholdsvis kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse 8

Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 9

10

Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 11

Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk