OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i Aabenraa Kommune. Indledningsvist beskrives udviklingen i beskæftigelsen, hvorefter rapporten sætter fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Afslutningsvist indeholder rapporten en kort status for de fire ministermål. I nærværende rapport belyses følgende to områder: Beskæftigelsesreformen og indsatsen for langtidsledige. Indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet I rapporten sammenlignes Aabenraa med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som Aabenraa. Kommunerne i klyngerne varierer afhængigt af, hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Aabenraa Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl, aug. 2013 aug. 2014-0,6 0 1 0 0,5-0,4 0,3-0,3 1-1 0,4 Fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Aabenraa kommune var i august 2014 på 20.556 fuldtidspersoner. Antallet af lønmodtagere er blevet reduceret med 0,3 pct. i forhold til samme tid sidste år. Syddanmark har i samme periode oplevet et fald i beskæftigelsen på 0,2 pct. i samme periode. Den aktuelle situation på det syddanske arbejdsmarked er, -0,1-0,6-0,6 at ledigheden falder og der ses en stort set uændret udvikling i beskæftigelsen. Regeringens seneste prognose (of- -0,3 fentliggjort august 2014) er lidt mindre positiv for væksten i -0,5-1,1-0,3 år sammenlignet med den forrige prognose. 2014 startede godt, men der har været en mindre tendens til faldende produktion og efterspørgsel hen mod sommeren. Dog fastholdes prognosen for 2015. Vækst i år på 1,4 pct. og til næste år på 2 pct. Det er vækstrater, der medfører fremgang på det syddanske arbejdsmarkedet med godt 4.000 flere beskæftigede i både 2014 og i 2015. Det er især i privat service, men også i bygge/anlæg og offentlig sektor, der ventes fremgang. Reduktion i antallet af offentligt forsørgede I Aabenraa har der det seneste år været en reduktion i antallet af offentligt forsørgede med ca. 7 pct., hvilket er en større reduktion end i klyngen. Når de enkelte ydelsesgrupper anskues ses især en reduktion i antallet af dagpengemodtagere, Kontant og- uddannelseshjælpsmodtagere og borgere på førtidspension. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i Aabenraa og klyngen. Periode Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Aabenraa Aabenraa Aabenraa Klynge Aabenraa Klynge Dagpenge sep-14 813 2,1 2,3-18,8-16,2 Uddannelsesydelse sep-14 1 0,0 0,0-99,4-96,9 Arbejdsmarkedsydelse jul-14 98 0,3 0,2 Kth og udd.hjælp i alt. aug-14 1.398 3,7 4,0-3,5 - Kontanthjælp aug-14 1.051 2,8 2,7 - Uddannelseshjælp aug-14 347 0,9 1,2 Sygedagpenge aug-14 695 1,8 2,0-0,3 0,4 For- og revalidering sep-14 82 0,2 0,3 0,0-12,6 Ledighedsydelse sep-14 117 0,3 0,4-44,5-6,4 Fleksjob aug-14 1.166 3,1 1,9 7,0 8,7 Ressourceforløb sep-14 47 0,1 0,2 Førtidspension sep-14 2.666 7,0 6,5-5,2-4,0 Forsørgede i alt 7.030 18,5 18,0-7,0-3,3 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: I alt målingen summerer de nyeste månedstal fra hver måling. 2
Beskæftigelsesreformen og indsatsen for langtidsledige Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Nedenfor sættes fokus på den nuværende indsats overfor langtidsledighed og på centrale ændringer i indsatsen som følge af reformen. Fokusområder i forhold til indsatsen for dagpengemodtagere: Individuel indsats målrettet den enkelte lediges behov Hyppig kontakt i første del af ledighedsforløbet Virksomhedsrettede tilbud særligt i private virksomheder Målrettet opkvalificering ift. behovene på arbejdsmarkedet for ledige, der mangler kompetencer Figur 2 Udviklingen i antal langtidsledige Antallet af langtidsledige i Aabenraa er faldende. Langtidsledigheden er i det seneste år faldet fra ca. 560 langtidsledige til ca. 450 langtidsledige. Selvom langtidsledigheden er faldet, er andelen af langtidsledige i procent af arbejdsstyrken lidt højere i Aabenraa end gennemsnittet i Syddanmark. Risikogrupperne ændrer sig løbende i takt med at efterspørgslen på arbejdsmarkedet ændrer sig. Det er derfor vigtigt konstant at tage udgangspunkt i hvilke tiltag, der kan få den enkelte ledige tilbage i job, herunder om forhøjet risiko for langtidsledighed nødvendiggør en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats. I Aabenraa er en høj andel af de ledige kontanthjælpsmodtagere langtidsledige. Blandt dagpengemodtagere er de største ledighedsgrupper i Aabenraa henholdsvis Kristelig a-kasse, 3F, HK, og FOA og det er bl.a. i disse grupper, at der er flest langtidsledige. Individuel indsats med fokus på tæt kontakt, virksomhedsrettet indsats og målrettet opkvalificering Figur 3 Tidlig- og virksomhedsvendt indsats En tidlig og intensiv samtaleindsats giver de bedste muligheder for at få den enkelte ledige sporet ind på den hurtigste vej tilbage i job, herunder sikre aktiv jobsøgning fra den ledige. Reformen lægger op til en tæt kontakt i starten af ledighed med 6 samtaler inden for det første ½ år. I Aabenraa får 50,7 pct. deres første samtale inden for den første måneds ledighed, hvilket er over niveauet for Syddanmark som helhed. Note: Samtaler er opgjort for borgere der er blevet ledige i perioden 2. kvt. 13-1. kvt. 14. 1. tilbud skal efter reformen gives inden for 6 måneder for de 30-49 årige og efter 3 måneder for øvrige. 1. tilbud er opgjort for borgere der er blevet ledige i 2013. Andel i virksomhedsvendt aktivering er opgjort i august 2014. Reformen fremmer desuden en tidligere, aktiv og intensiv indsats med fokus på den enkeltes behov. Tidlige og virksomhedsrettede tilbud er vigtige til at fastholde de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og særligt privat løntilskud har vist sig at være et effektivt redskab til at få ledige hurtigt tilbage i job. I Aabenraa får lige under 40 pct. af de ledige deres 1. tilbud i forhold til fristerne i reformen. Det er flere end gennemsnittet for Syddanmark. Andelen af personer i virksomhedsrettet aktivering er på 21 pct. og højere end gennemsnittet for regionen som helhed. Uddannelsesindsatsen har en central plads i beskæftigelsesreformen. Mere end hver tredje ledige er ufaglært i Aabenraa, og samtidig er der en stor gruppe ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af udviklingen i samfundet. Udgangspunktet er, at målrettet uddannelse kan være vejen til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet de ledige dagpengemodtagere med størst behov, som fremover får mulighed for at få reel opkvalificering. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad kommer til at besidde de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. 3
Indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet Både reformerne af førtidspension og kontanthjælp sætter fokus på gennem en aktiv, tidlig og tværgående indsats at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet med lang varighed på offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet. Nedenfor sættes fokus på indsatsen for at hjælpe disse grupper. Fokusområder i forhold til indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet: Aktiv indsats for alle udsatte borgere særligt fokus på de mange passive kontanthjælpsmodtagere Fokus på progression i fleksjob og på at øge det timetal fleksjobansatte kan arbejde Udvikle indsatsen i ressourceforløb og sikre at ressourceforløb har et udviklende sigte Tværfaglig indsats hvor beskæftigelsesindsatsen suppleres med sociale-, sundheds- og uddannelsestilbud hvor der er behov for dette Antallet af borgere der tilkendes førtidspension i Aabenraa er faldet kraftigt siden 2012, pga. implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob og pga. stærkt fokus fra kommunen. Det seneste år har ca. 50 personer fået tilkendt førtidspension i Aabenraa i 2011 fik næsten 280 tilkendt førtidspension. Det er centralt, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet får en aktiv og tværgående indsats, der kan bringe dem nærmere arbejdsmarkedet, uanset hvilken ydelse borgeren er på. Flere i ressourceforløb og fleksjob Ressourceforløb og en målrettet anvendelse af fleksjobordningen er to centrale redskaber til at hjælpe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Aabenraa havde i september 2014 47 borgere i ressourceforløb og 475 i fleksjob efter ny ordning. Som figur 4 viser, så har Aabenraa en større andel af befolkningen end Syddanmark i fleksjob efter den nye ordning. Figur 4: Andel af bef. i ressourceforløb eller fleksjob efter ny ordning, sep. 14 Figur 5: Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der ikke har modtaget beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, sep. 2014 Borgerne i ressourceforløb skal have en aktiv og tværgående indsats med fokus på gradvist at udvikle borgerens arbejdsevne. 31 pct. af Aabenraas borgere i ressourceforløb fik i september 2014 et beskæftigelsesrettet tilbud det er samme niveau som regionen som helhed. Med reformen af førtidspension og fleksjob er det blevet muligt at give fleksjob til borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. Aabenraa har i særlig grad skabt mange fleksjob på få timer. Således er 58 pct. af fleksjobbene efter ny ordning på 5 timer eller mindre i Aabenraa. I hele regionen drejer det sig om 37 pct. Det er positivt at disse borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, men det er samtidig centralt at have fokus på at udvikle borgerens arbejdsevne og hermed øge det antal timer borgeren kan arbejde. Mange passive kontanthjælpsmodtagere Aabenraa har færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere end sammenlignelige kommuner (1,93 pct. af befolkningen mod 2,06 pct.). Det er som også kontanthjælpsreformen lægger op til centralt at alle disse borgere får en aktiv indsats. Som figur 5 viser, så ligger Aabenraa over gennemsnittet for Syddanmark når der ses på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke har modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste. 4
Kort status for de nye Ministermål Fig. 5: Udvikling i antallet af unge dagpenge- og uddannelseshjælps-, kontanthjælpsmodtagere, sep. 13 sep. 14. Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp Aabenraa har en større reduktion (16 pct.) i antallet af unge på dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp end klyngen og Syddanmark. Overordnet set har Aabenraa en lidt lavere andel af unge på offentlig forsørgelse end regionen og klyngen. Fig. 6: Udvikling i tilgangen til førtidspension, sep. 13 sep. 14 (rullende år) Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med ca. 72 pct. i Aabenraa, hvilket er mere end de generelle reduktioner, der har været i både klyngen og Syddanmark. Aabenraa har samtidig en lavere andel i risikogrupperne langevarige sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Fig. 7: Udvikling i antallet af langtidsledige, sep. 13 sep. 14 Langtidsledige Det seneste år er antallet af langtidsledige i Aabenraa faldet med ca. 27 pct. Reduktionen er større end reduktionen i klyngen og Syddanmark generelt. Andelen af langtidsledige er højere i Aabenraa end i klyngen og Syddanmark generelt. Fig. 8: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan.13 dec. 13 Virksomhedssamarbejdet Samarbejdsgradsmålingen er ikke blevet opdateret siden december 2013, derfor giver den næppe et realistisk og aktuelt billede af hvordan det går med samarbejdet mellem jobcenteret og virksomheder. Andelen af Aabenraas virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er større end i både klyngen og Syddanmark. 5