Danmarks IT-status 2002 Bilag til IT for alle - Danmarks fremtid - IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan 2002

Danmarks IT-status 2002 Bilag til IT for alle - Danmarks fremtid - IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan 2002 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling April 2002 1

Danmarks IT-status 2002 Bilag til IT for alle - Danmarks fremtid - IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan 2002 Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: IT- og Telestyrelsen, danmark.dk Tlf. 1881 E-post:sp@itst.dk www.netboghandel.dk Publikationen kan også hentes på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings hjemmeside www.videnskabsministeriet.dk ISBN (Internet): 87-90890-95-7 Udgivet af: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Tlf. 3392 9700 Fax 3332 3501 E-post fsk@fsk.dk Tryk: K. Larsen & Søn A/S Oplag: 2.500 ISBN: 87-90890-94-9 2

> FORORD Med den telepolitiske aftale fra 1999, hvor principperne for de fremtidige sigtelinier i telepolitikken blev lagt fast, blev det besluttet, at jeg på regeringens vegne årligt skal afgive en netværksredegørelse til Folketinget. Det er vigtigt at vurdere Danmarks IT-status, da omstillingen til netværkssamfundet er under stadig udvikling. En sådan vurdering kan ikke lade sig gøre uden tal og fakta. Derfor præsenteres denne publikation Danmarks IT-status 2002 - der har dannet grundlag for regeringens IT- og telepolitiske redegørelse og handlingsplan; IT for alle - Danmarks fremtid. Nøgletallene er baseret på en række bagvedliggende rapporter og undersøgelser, herunder IT- og Telestyrelsens Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse 2001, 2002. I Danmarks IT-status 2002 kan man få et overblik over udbredelsen af telekommunikation og prisudviklingen på telemarkedet. Man vil desuden kunne finde interessante oplysninger om borgernes, den offentlige sektors og erhvervslivets brug af IT. Det fremgår også, hvor mange der tager en IT-uddannelse, hvor stort IT-arbejdsmarkedet er, samt om der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter IT-uddannede. Endvidere kan man se størrelsen af IT-forskningen i Danmark. Derudover præsenteres et væsentligt udsnit af de mange statslige IT- og teleinitiativer, som er igangsat inden for de senere år. Initiativerne afspejler ganske tydeligt, at IT ikke længere er et emne forbeholdt de få, men breder sig langt ind over samtlige ministeriers områder og i stadig højere grad bruges til at forbedre den offentlige service overfor borgere og virksomheder. Publikationen giver alt i alt en omfattende status for Danmarks IT-anvendelse. Helge Sander, Minister for videnskab, teknologi og udvikling April 2002 3

> INDHOLD 7 Indledning 9 1 Danmarks IT-status 2002 11 Adgang til netværkssamfundet 23 Erhvervslivet i netværkssamfundet 45 Den offentlige sektor i netværkssamfundet 63 Danskerne i netværkssamfundet 83 Kompetencer i netværkssamfundet 97 2 Oversigt over statslige IT- og teleinitiativer 99 Indhold 101 Indledning 103 IT-strategier og større tværgående projekter 107 Erhvervsrettede initiativer 119 Initiativer inden for digital forvaltning 131 Borgerrettede initiativer 147 Uddannelse 159 Internationale initiativer 163 Appendix A - Metode 169 Appendix B - Forkortelser og ordforklaringer 171 Litteraturliste

> INDLEDNING Formålet med regeringens IT- og telepolitiske redegørelse, IT for alle - Danmarks fremtid, er at tage temperaturen på Danmarks omstilling til netværkssamfundet. Nærværende publikation er en selvstændig publikation, men indgår også som et bilag til regeringens redegørelse og IT-handlingsplan til Folketinget. Publikationen består af to dele: 1. Danmarks IT-status 2002 I denne del er det hensigten via et omfattende statistisk materiale at give et billede af Danmarks omstilling til netværkssamfundet. Afsnittet er inddelt i følgende fem hovedafsnit: 1.1 Adgang til netværkssamfundet. 1.2 Erhvervslivet i netværkssamfundet. 1.3 Den offentlige sektor i netværkssamfundet. 1.4 Danskerne i netværkssamfundet. 1.5 Kompetencer i netværkssamfundet. En række rapporter danner grundlag for publikationen. De væsentligste er: Danmarks Statistik: INFORMATIONS- SAMFUNDET DANMARK 2001, 2002 samt Undervisningsministeriet, IT- og Forskningsministeriet med flere: IT-arbejdskraft og -uddannelser - udbud og efterspørgsel. Endvidere er der gjort brug af Mondo: Det offentlige Danmark på nettet - barrierer og muligheder og PLS RAMBØLL Management: Bedst på nettet, Den Digitale Borger samt IT i praksis 2001. Telestyrelsen (nu IT- og Telestyrelsen): Udviklingstendenser inden for højhastigheds- og bredbåndsforbindelser i Danmark, Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse 2001, 2002 samt Danskernes adgang til Netværkssamfundet - Udredning om hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet. En række af disse rapporter kan findes på hjemmesiden for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, www.vtu.dk, under temaer/it-statistik eller kan fås ved henvendelse til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I appendix A er der en kort beskrivelse af de væsentligste kilder. I appendix B er der en oversigt over forkortelser og ordforklaringer. 2. Oversigt over statslige IT- og teleinitiativer I denne del af publikationen gives et overblik over en række af de større og betydningsfulde statslige IT- og teleinitiativer. Der er ikke tale om en fuldstændig oversigt over samtlige statslige ITaktiviteter. Afsnittet tager udgangspunkt i bidrag fra de enkelte ministerier og har fokus på: 2.1 IT-strategier og større tværgående projekter. 2.2 Erhvervsrettede initiativer. 2.3 Initiativer inden for digital forvaltning. 2.4 Borgerrettede initiativer. 2.5 Uddannelse. 2.6 Internationale initiativer.

1. DANMARKS IT-STATUS

1.1 Adgang til netværkssamfundet Sammenlignet med andre lande har Danmark en meget høj årlig omsætning per indbygger på teleområdet (cirka 6.700 kroner) på grund af en meget høj udbredelse af fastnet- og mobiltelefoni og et højt internetforbrug. I OECD s sammenligninger af telepriser placerer Danmark sig generelt i den bedre halvdel af feltet. Priserne for fastnettelefoni er siden 1998 faldet med cirka 20 procent. Priserne for mobiltelefoni er faldet med 27 procent, og priserne for traditionel internetadgang (dial-up) er faldet med mere end 50 procent. Fra 1999 til 2001 er antallet af mobilabonnementer steget med næsten 40 procent. Ved udgangen af 2001 var der mere end 3,9 millioner mobilabonnementer i Danmark. Dette svarer til, at der er 74 mobilabonnenter per 100 indbyggere. Der er i dag cirka 2 millioner internetabonnementer i Danmark (privat og erhverv). Cirka 20 procent af danske husstande og små og mellemstore virksomheder havde per medio 2001 etableret en hurtig adgangsvej til internettet. Sammenlignet med andre lande har Danmark en høj tilgængelighed og udbredelse af hurtige adgangsveje til internettet. På europæisk plan er Danmark blandt de førende lande med hensyn til tilgængelighed og udbredelse af ADSL, og priserne for ADSL i Danmark er blandt de absolut laveste på europæisk plan.

Markedet for telekommunikation Omsætningen på telekommunikationsmarkedet er i forhold til sidste år steget og forventes at stige yderligere. Med den øgede konkurrence efter teleliberaliseringens gennemførelse er også de samlede investeringer steget. Omsætningen på det samlede danske telekommunikationsmarked var i 2000 på cirka 33 milliarder kroner. Dette svarer til en omsætning på cirka 900 euro (6.700 kroner) per indbygger i 2000. Til sammenligning var omsætningen i 1999 på cirka 820 euro (6.100 kroner) per indbygger. I 2001 forventes omsætningen at være steget yderligere til cirka 1.000 euro (7.400 kroner) per indbygger. Danmark havde i 2000 den næsthøjeste teleomsætning per indbygger. Den høje omsætning, der ligger på niveau med omsætningen i Holland, Sverige og Norge, skyldes blandt andet, at der i disse lande er en meget høj udbredelse af både fastnet- og mobiltelefoni og et højt internetforbrug. Væksten på markedet afspejles også af det stadigt voksende antal selskaber, der ønsker at udbyde teletjenester i Danmark. Per august 2001 var der 16 landsdækkende udbydere af fastnettelefoni i Danmark. Der var 13 udbydere af mobiltelefoni og 14 landsdækkende udbydere af internetadgang. Dertil kommer et større antal mindre lokale udbydere, der tilbyder forskellige former for telefoni og internetadgang. Med det øgede antal selskaber på markedet og den øgede konkurrence er de samlede investeringer i telesektoren steget. I år 2000 blev der investeret godt 9 milliarder kroner i den danske telesektor. Dette er cirka tre gange højere end i årene inden liberaliseringens gennemførelse. Figur 1 - Telekommunikationsudgifter pr. år pr. indbygger (euro), 1999-2001 Danmark Finland Frankrig Tyskland Holland Norge Sverige England 820 899 976 762 812 863 618 712 791 652 724 804 738 864 841 895 792 683 791 886 959 991 957 1025 0 200 400 600 800 1000 1200 1999 2000 2001 (estimat) Kilde: European Information Technology Observatory Statistical Outlook, 2001. Tabel 1 - De seks største udbyderes teleomsætning og udvalgte kundetal, 1999 og 2000 Omsætning i Kundetal Kundetal Danmark fastnet* mobilnet (mio. dkr.) 1 (1.000 (1.000 abonnenter) 1 abonnenter) 1 2000 1999 2000 1999 2000 1999 TDC Tele Danmark 22.820 22.063 3.753 3 3.628 3 1.387 1.123 Sonofon 3.096 2.904 186 89 875 775 Telia 504 4 2.579 5 232 209 263 170 Orange 1.184 560 ej oplyst 41 510 319 Tele2 1.006 822 503 407 6,5 1 - Debitel 514 366 86 14 215 134 1 Baseret på selskabernes egne oplysninger og regnskabsmeddelelser. 2 Teleårbog 2000. 3 Opgjort som antal abonnentlinier. 4 Kun mobiltelefon. 5 Indeholder omsætning for Telia Stofa. Kilde: Telestyrelsen Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse 2001, 2002. 12

TDC Tele Danmark er fortsat den største udbyder på det danske telekommunikationsmarked. Af tabel 1 fremgår, at TDC Tele Danmark i 2000 havde en omsætning på cirka 22,8 milliarder kroner. Dette svarer til cirka 70 procent af den samlede omsætning på det danske telemarked. Som det fremgår af figur 2, har konkurrencen på telemarkedet medført, at TDC Tele Danmark har mistet markedsandele til de konkurrerende selskaber på mange delmarkeder. Især på mobilmarkedet, på markedet for internetadgang og på indlands- og udlandstrafikken på fastnettet har de konkurrerende selskaber erobret betydelige markedsandele. På markedet for fastnetabonnementer besidder TDC Tele Danmark stadig en meget stærk position med en markedsandel på 90 procent. Mange af disse abonnenter benytter dog - ved brug af operatørforvalg eller fast operatørvalg - andre selskaber til at håndtere selve teletrafikken. Ved udgangen af 1. halvår 2001 var der i Danmark mere end 2,8 millioner tilmeldinger til brug af forvalgskoder og fast operatørvalg. Figur 2 - TDC Tele Danmarks markedsandel i procent, 2000-2001 Indlandstrafik - fastnet Indlandstrafik - mobil Udlandstrafik - mobil SMS - sendt Antallet af abonnentlinier på fastnettet er voksende og udgjorde ved udgangen af 1. halvår 2001 over 3,8 millioner. Dette svarer til 72,5 abonnentlinier per 100 indbyggere. Stigningen kan primært tilskrives væksten i antallet af ISDNabonnentlinier. Fastnetabonnement Mobilabonnement Internetabonnement ADSL abonnement 45% 43% 42% 41% 45% 44% 42% 42% 39% 36% 40% 38% 30% 27% 28% 29% 36% 37% 33% 34% 37% 67% 63% 62% 64% 58% 73% 98% 94% 90% 88% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% 1. halvår 2000 2. halvår 2000 1. halvår 2001 2. halvår 2001 Kilde: Telestyrelsen Teleårbog 2000, 2001 samt halvårsstatistikker. Udviklingen inden for fastnettelefoni Antallet af abonnentlinier på fastnettet er steget og Figur 3 - Fastnettelefoni - abonnentlinier pr. 100 indbyggere, 2000 80 74 71 72 68 70 70 67 68 66 61 62 59 60 60 58 58 55 55 kan primært tilskrives væksten i ISDN-abonnentlinier. 50 Danmark og de øvrige skandinaviske lande har de billigste priser på fastnet. 40 30 20 10 0 Norge Danmark Sverige Holland Tyskland England Frankrig Finland 1. halvår 2000 2. halvår 2000 Kilde: OECD Basic Indicators, 2001. 13

Sammenlignet med en række andre europæiske lande er antallet af abonnentlinier per 100 indbyggere meget højt i Danmark. Norge er det eneste land, der har et højere antal abonnentlinier per 100 indbyggere, hvilket fremgår af figur 3. Figur 4 viser udviklingen i det billigste tilbud for 900 minutters fastnettelefoni per kvartal. Som det fremgår, er prisen for 900 minutters fastnettelefoni faldet med 13 procent i perioden august 1998 til november 2001, når der regnes i løbende priser. Tages der højde for inflationen, er der tale om et prisfald på 20 procent. Både internationalt og nationalt gennemføres der med mellemrum sammenligninger af priserne for teletjenester. En af de mest etablerede er OECD s kvartalsvise prissammenligning, der blandt andet sammenligner privatforbrugernes årlige teleomkostninger ved brug af det største nationale selskab - for Danmarks vedkommende TDC Tele Danmark. Der er således ikke tale om en sammenligning af de billigste tilbud på markedet. Af figur 5 fremgår det, at blandt de sammenlignede lande placerer Danmark sig som nummer 4. Alene i Tyskland, Holland og Sverige tilbydes forbrugerne lavere priser hos det største nationale selskab. Figuren viser prisen for et typisk årligt forbrug for en privat abonnent på fastnettet, en såkaldt kurv. Der er ikke i sammenligningen taget højde for forskelle i prisniveauer i de forskellige lande. Foretages en sådan korrektion fremstår alene Norge og Sverige billigere end Danmark. Figur 4 - Prisudvikling på fastnettet - billigste tilbud for 900 minutters telefoni pr. kvartal i dkr., 1998-2001 700 650 600 550 500 aug. 1998 nov. 1998 feb. 1999 maj 1999 aug. 1999 nov. 1999 feb. 2000 maj 2000 aug. 2000 nov. 2000 feb. 2001 maj 2001 aug. 2001 nov. 2001 Kilde: Telestyrelsen Prisguide, diverse udgaver. Figur 5 - Prisen for et typisk årligt forbrug af fastnettelefoni i dkr., 2001 Sverige Holland Tyskland DANMARK Norge Frankrig England Finland USA 0 1000 2000 3000 4000 5000 Faste omkostninger Variable omkostninger Kilde: OECD/Teligen T-basket, 2001. 14

Udviklingen inden for mobiltelefoni Prisen på mobiltelefoni er faldet de seneste år, 27 procent i perioden fra august 1998 til november 2001. Anvendelsen af SMS (korte tekstbeskeder) er steget markant det seneste år, og denne udvikling forventes at fortsætte. I lighed med de fleste øvrige lande i Europa er der i Danmark en forholdsvis høj udbredelse af mobiltelefoni. Der er i dag fire selskaber, der har etableret GSM-mobilnet i Danmark. Dertil kommer en række selskaber, der alene udbyder mobiltjenester ved at leje sig ind på disse net. I oktober 2001 blev der - efter afholdelse af en auktion - udstedt tilladelser til fire forskellige selskaber til etablering af 3G-mobilnet i Danmark. Den ene af disse tilladelser er udstedt til selskabet HI3G, der ikke tidligere har opereret på det danske telemarked. Som det fremgår af figur 6, var der ved udgangen af år 2000 cirka 63 mobilabonnenter per 100 indbyggere i Danmark. Dette var lavere end i de øvrige nordiske lande og lavere end i Holland og England. Figur 6 - Mobiltelefoni - abonnenter pr. 100 indbyggere, 1999-2001 England 46 Finland 65 Sverige 58 Norge 61 Holland 43 DANMARK Tyskland 29 Frankrig 37 USA 32 0 10 20 30 40 50 60 70 80 1999 2000 2001* Kilde: ITV, www.itu.int, 2002. * Der er ikke tilgængelige tal for 2001 fra andre lande end Danmark. Figur 7 - Prisudvikling på mobilnettet - billigste tilbud for 450 minutters mobiltelefoni pr. kvartal i dkr., 1998-2001 700 650 600 40 49 49 59 63 67 71 70 73 73 74 Målt i forhold til samtlige OECD-lande ligger Danmark dog mere end 20 procentpoint over gennemsnittet i 2000, når det gælder udbredelsen af mobiltelefoni. Som det fremgår af figur 7, er priserne for mobiltelefoni faldende. I perioden august 1998 til november 2001 er det billigste tilbud for 450 minutters mobiltelefoni per kvartal faldet med 21 procent i løbende priser. Når der korrigeres for inflation, er der tale om et prisfald på 27 procent. 550 500 aug. 1998 nov. 1998 feb. 1999 maj 1999 aug. 1999 nov. 1999 feb. 2000 maj 2000 aug. 2000 nov. 2000 feb. 2001 Kilde: Telestyrelsen Prisguide, diverse udgaver. maj 2001 aug. 2001 nov. 2001 Sammenlignes de danske mobilpriser med priserne i andre lande, kan det konstateres, at de danske forbrugere (i dette tilfælde forbrugerne 15

hos TDC Mobil) tilbydes relativt lave priser for mobiltelefoni. Som det fremgår af figur 8, er det blandt de sammenlignede lande alene i Finland, at forbrugerne tilbydes lavere priser end i Danmark. Samme resultat fremkommer, når der korrigeres for forskelle i prisniveauer i de forskellige lande. Anvendelsen af SMS (korte tekstbeskeder) er steget markant de seneste år. Fra 1. halvår 2000 til 2. halvår 2001 er antallet af sendte SMS er steget med cirka 250 procent - fra 287 millioner i 1. halvår 2000 til 743 millioner i 2. halvår 2001, jævnfør figur 9. Denne udvikling forventes at fortsætte og forstærkes yderligere i takt med, at teleselskaberne i øget omfang udbyder indholdstjenester via SMS. Dette er en udvikling, der også ses i de øvrige nordiske lande. Væksten i anvendelsen af mobiltelefoner forventes også at blive understøttet af, at mobiltelefoner i øget omfang vil kunne anvendes som betalingsmiddel til for eksempel biografbilletter, parkering, blomster, pizza med videre. Figur 8 - Privatforbrugeres mobiltelefoni årlige udgifter i dkr., 2001 Finland DANMARK Sverige Norge Holland Tyskland England Frankrig USA 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 Faste omkostninger Variable omkostninger Kilde: OECD/Teligen T-basket, 2001. Figur 9 - SMS i alt - i 1.000, 2000-2001 800.000 600.000 400.000 200.000 0 287.270 465.387 1. halvår 2000 2. halvår 2000 1. halvår 2001 2. halvår 2001 Kilde: Telestyrelsen Teleårbog 2000, 2001. 619.398 742.913 16

Udviklingen inden for internet Der er næsten 2 millioner internetabonnementer i Danmark. Prisen for internetadgang via modem er faldet markant siden 1998. Alene USA, Tyskland og Finland er billigere end Danmark. Telestyrelsens halvårsstatistik for 2. halvår 2001 viser, at der næsten er 2 millioner internetabonnementer i Danmark. Dette omfatter både privatabonnementer og erhvervsabonnementer. Prisen for internetadgang via modem (dial-up) er faldet markant siden 1998. Som det fremgår af figur 10, er det billigste tilbud for 600 minutters dial-up internetbrug per kvartal faldet med 53 procent i perioden august 1998 til november 2001. Dette svarer til et prisfald på 56 procent, når der tages højde for inflationen. De største prisfald fandt sted i foråret og sommeren 1999. Sammenlignes de danske priser for dial-up internetadgang med priserne i andre lande, kan det konstateres, at de danske priser - på trods af de store prisfald - ikke er at finde blandt de absolut laveste. I figur 11 sammenlignes priserne for 20 timers dial-up internetadgang per måned hos de største nationale selskaber i de forskellige lande. For Danmarks vedkommende er der tale om priserne hos TDC Internet. Det bemærkes i denne forbindelse, at disse priser ikke udgør de laveste på markedet. Figur 10 - Prisudvikling på internettet - billigste tilbud for 600 minutters dial-up internetbrug pr. kvartal i dkr., august 1998 - november 2001 200 150 100 50 aug. 1998 nov. 1998 feb. 1999 maj 1999 aug. 1999 nov. 1999 feb. 2000 maj 2000 aug. 2000 nov. 2000 feb. 2001 maj 2001 aug. 2001 nov. 2001 Kilde: Telestyrelsen Prisguide, diverse udgaver. Figur 11 - Privatforbrugeres internetforbrug i dkr., 2001 USA Finland Frankrig Tyskland DANMARK EU England Holland Sverige Norge 0 10 20 30 40 50 Kilde: OECD/Teligen T-basket, 2001. Ses der på priser for privatforbrugeres internetbrug for 20 timer per måned inklusiv abonnement og forbrug, fremgår det af figur 11, at de danske priser er lavere end EU-gennemsnittet, men højere end i Tyskland, Frankrig, Finland og USA. Korrigeres der for forskelle i prisniveauer i de forskellige lande, er alene USA, Finland og Tyskland billigere end Danmark i denne sammenligning. 17

Hurtige adgangsveje til internettet Adgangsvejene til internettet er generelt steget. Sammenlignes tilgængeligheden af hurtige adgangsveje i Danmark med øvrige førende lande, har kun Tyskland og Sydkorea en højere tilgængelighed. Der har de seneste år været en stor vækst i både tilgængeligheden og udbredelsen af hurtige adgangsveje til internettet. Hurtige adgangsveje defineres i denne forbindelse som adgangsveje, der muliggør en transmissionshastighed, der er hurtigere end almindelige dial-up modemforbindelser. Samlet set har de danske forbrugere i dag gode muligheder for at etablere en hurtig adgangsvej til internettet via en række forskellige teknologier. Dette gælder især ISDN, ADSL og kabelmodem, der er de mest almindelige teknologier. Der blev i december 2000 udstedt syv tilladelser til etablering af FWA i Danmark. Figur 12 - Tilgængelighed af ISDN, ADSL og kabelmodem i procent af husstande og små og mellemstore virksomheder, 1999-2002 Ultimo 1999 Ultimo 2000 Medio 2001 Medio 2002 10% 30% 40% 43% 60% 70% 78% 0% 20% 40% 60% 80% 100% ISDN ADSL Kabelmodem Kilde: Telestyrelsen Udredning om hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, 2001. Figur 13 - Tilgængelighed af hurtige adgangsveje - medio 2002 - ADSL, kabelmodem og FWA 100% 100% 100% 100% 95% Som det fremgår af figur 12, er tilgængeligheden af ADSL i Danmark steget fra 40 procent af alle husstande og små og mellemstore virksomheder ved udgangen af 1999 til 78 procent per medio 2001. Per medio 2002 forventes tilgængeligheden af ADSL at være 95 procent. Også for kabelmodem er tilgængeligheden steget. Per ultimo 1999 havde kun 10 procent af alle husstande og små og mellemstore virksomheder med adgang til kabel-tv mulighed for at etablere en hurtig adgang til internettet via kabelmodem. Medio 2001 var dette steget til 43 procent, og per medio 2002 forventes tilgængeligheden at være på 70 procent. I figur 13 illustreres den forventede udvikling inden for tilgængeligheden af ADSL, kabelmodem og FWA på et kommuneinddelt danmarkskort per medio 2002. Kortlægningen er baseret på oplysninger, som er indhentet fra de relevante udbydere af adgangsvejene. Kabel + FWA + ADSL (75) Kabel + ADSL (6) Kilde: Telestyrelsen, 2001. FWA + ADSL (130) ADSL (64) 18

ADSL forventes per medio 2002 at være tilgængelig i samtlige kommuner i Danmark. Forbindelse via kabelmodem forventes at være tilgængelig i et stort antal kommuner, hvor der fortrinsvis er bymæssig bebyggelse, og der forventes med FWA en meget stor tilgængelighed på landsplan med hastigheder på op til 4 Mbit/s. Tilgængeligheden af ADSL i Danmark på 78 procent af alle husstande er høj sammenlignet med andre lande. I Europa havde alene Tyskland en højere tilgængelighed, nemlig 80 procent, og i Sydkorea er der en ADSL-tilgængelighed på 93 procent. I de øvrige lande i Europa ligger tilgængeligheden typisk på mellem 45 procent og 55 procent. Figur 14 - Tilgængelighed af ADSL og kabelmodem i procent af husstande og små og mellemstore virksomheder, medio 2001 DANMARK 78% 43% Tyskland 80% 27% Holland 55% 60% Norge 45% 39% Sverige 55% England 55% 53% 67% Sydkorea 93% 36% 0% 20% 40% 60% 80% 100% ADSL Kabelmodem Kilde: Telestyrelsen Udredning om hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, 2001. Sammenlignes tilgængeligheden af kabelmodem i Danmark med andre lande, fremgår det, at både Holland, England og Sverige er længere fremme end Danmark med hensyn til opgradering af kabel-tv-net. Med den igangværende udbygning og opgradering af de danske kabel-tv-net, forventes Danmark dog at være på niveau med disse lande i løbet af 2002. Potentialet for adgang via kabel-tv-net er meget højt, idet 70 procent af alle husstande i Danmark har mulighed for at blive tilsluttet kabel-tv-net. Når der ses på den konkrete anvendelse af hurtige adgangsveje i Danmark, kan det konstateres, at ISDN fortsat er den mest udbredte teknologi. Ved udgangen af 2. halvår 2001 var der etableret flere end 398.000 ISDN-2 forbindelser i Danmark. Dette svarer til cirka 15 procent af alle husstande og små og mellemstore virksomheder. Hvad angår ADSL, kan der konstateres en markant stigning i udbredelsen i Danmark. Antallet af ADSL-abonnenter er steget fra 26.000 19

per ultimo 2000 til flere end 150.000 ved udgangen af 2. halvår 2001. Dette er en stigning på omkring 100 procent på kun 12 måneder. Også antallet af abonnenter, der har etableret en hurtig adgang til internettet via kabelmodem, er steget markant de seneste år. Ved udgangen af 1999 havde 4.000 abonnenter etableret adgang via kabelmodem. Per ultimo 2000 var dette antal steget til cirka 40.000, og ved udgangen af 2001 havde cirka 87.000 abonnenter etableret en hurtig adgang til internettet via kabelmodem. Hvad angår udbredelsen af ISDN, jævnfør figur 15, ligger Danmark lidt efter Tyskland, Holland og specielt Norge, der har en udbredelse af ISDN på 34 procent. I Sverige, England og Sydkorea er udbredelsen af ISDN under 10 procent betinget af den høje ADSL-udbredelse. Når der ses på udbredelsen af ADSL, ligger Danmark med en udbredelse på 2,5 procent helt i front sammenlignet med de andre lande i Europa, jævnfør figur 16. I Sydkorea er der dog en markant højere udbredelse af ADSL-forbindelser. Ses der på udbredelsen af kabelmodem, er Danmark også blandt de førende lande. Danmark ligger her på niveau med Sverige med en udbredelse på lidt over 2 procent. Holland er med en udbredelse af kabelmodem på 4,7 procent det land i Europa, der har den højeste udbredelse. I Sydkorea er udbredelsen dog endnu højere. Figur 15 - Udbredelse af ISDN i procent af alle husstande og små og mellemstore virksomheder, ultimo 2000 - medio 2001 Norge 30% 34% Holland 17% 20% Tyskland 16% 18% DANMARK 13% 15% Sverige 6% 7% Sydkorea 3% 4% England 3% 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ultimo 2000 Medio 2001 Kilde: Telestyrelsen Udredning om hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, 2001. Figur 16 - Udbredelsen af ADSL og kabelmodem i procent af alle husstande og små og mellemstore virksomheder, medio 2001 DANMARK 2,5% 2,1% Tyskland 1,5% 0% Holland 1,3% 4,7% Norge 0,2% 1,0% Sverige 2,1% 2,2% England 0,3% 0,4% Sydkorea 22,1% 12,4% 0% 10% 20% 30% ADSL Kabelmodem Kilde: Telestyrelsen Udredning om hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, 2001. Samlet set havde cirka 20 procent af de danske husstande og små og mellemstore virksomheder etableret en hurtig adgang til internettet per medio 2001. 20

Ses der på priserne for ADSL i de forskellige lande, jævnfør figur 17, kan det konstateres, at Danmark ligger i den absolut billigste ende. For tjenester, der muliggør en hastighed på 512 kbit/s, er alene Sverige billigere end Danmark (denne hastighed udbydes ikke i Sydkorea). For tjenester med en hastighed på 1.024 kbit/s er Danmark billigst blandt de sammenlignede europæiske lande. Sydkorea er noget billigere end Danmark. For tjenester med en hastighed på 2.048 kbit/s er alene Holland og Sydkorea billigere end Danmark. Figur 17 - Priser for ADSL pr. 1. juli 2001 i dkr. pr. måned DANMARK Tyskland Holland Norge Sverige England Sydkorea 0 0 0 0 382 498 401 338 239 233 523 806 395 530 719 591 961 1.000 1.460 1.689 2.460 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 Downstream 512 1024 2048 Kilde: Telestyrelsen Udredning om hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, 2001. 21

1.2 Erhvervslivet i netværkssamfundet 70 procent af virksomhederne bruger internettet til finansielle transaktioner, det vil sige lønanvisning, betaling af regninger og lignende. Risiko for hacking, virus og lignende er de største sikkerhedsmæssige barrierer, virksomhederne oplever for anvendelse af internet. Virksomhedernes e-handel udgjorde i 2001 13 milliarder kroner. Der er en udbredt optimisme til fremtiden med hensyn til e-handel, 81 procent forventer at anvende e-handel i stigende omfang. Gevinster ved effektivisering og rationalisering af arbejdsprocesser opleves som de mest udbredte effekter af e-handel. Problemer med betalingsformidling er en af de væsentligste barrierer for e-handel. IT-erhvervenes omsætning er næsten fordoblet fra 110 milliarder kroner i 1994 til 198 milliarder kroner i 2000. Antallet af nye IT-virksomheder er steget kraftigt i Danmark, så der nu er godt 14.000 IT-virksomheder, en stigning på 33 procent siden 1992. Beskæftigelsen i IT-erhvervene er vokset fra 70.000 i 1992 til 96.000 i 1999. Importen af IT-produkter er steget fra 32 milliarder kroner i 1996 til 50 milliarder kroner i 2000. Eksporten er i samme periode steget fra 21,5 milliarder kroner til 39 milliarder kroner.

Danske virksomheders brug af IT Figur 1 - Virksomheders adgangsveje* 95 procent af danske virksomheder med mindst 5 ansatte anvender informationsteknologi, og 50% 40% 42% 89 procent har adgang til internet. 30% 31% 25% Blandt virksomhedernes internetaktiviteter er informationssøgning og finansielle transaktioner de mest dominerende anvendelsesområder, men også elektronisk handel er et område i vækst. De væsentligste barrierer for brug af IT er mangel på IT-kvalificeret personale i de enkelte virksomheder, men også hurtig introduktion af ny software og manglende fleksibilitet hos leverandører af informationsteknologien komplicerer brugen af IT. 20% 10% 0% 2% Trådløs forbindelse (FWA o.l.) 15% Bredbånd (mindst 2 Mb/sek kabelmodem o.l.) ADSL o.l. ISDN Traditionelt modem * procent af virksomheder med internetadgang. Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. Virksomhedernes internetadgang Flere danske virksomheder har fået en hurtig adgangsvej til internettet, især via ADSLforbindelser. Det giver mulighed for en mere avanceret og forretningsmæssig brug af internettet. Figur 2 - Danske virksomheders brug af IT, 2001 95% 100% 89% 80% 62% 60% 36% 40% 20% 20% 95 procent af alle virksomheder med mindst 5 ansatte anvender informationsteknologi i form af pc er eller lignende. 89 procent af virksomhederne havde adgang til internettet i 2001, mere end halvdelen havde hjemmeside, og omtrent 1 ud af 3 virksomheder med mindst 5 ansatte har afgivet ordrer via hjemmeside. Virksomhedernes adgang til internettet er hyppigst blandt de store virksomheder, men selv blandt de mindste virksomheder med 5-9 fuldtidsansatte har 85 procent adgang til internettet. Internetadgangen stiger med størrelsen af virksomheden målt i antal beskæftigede, og det fremgår af figur 3, at virksomheder med mindst 20 ansatte i næsten alle tilfælde har adgang til internettet. 0% IT (pc eller lignende) Internetadgang Egen hjemmeside Afgivet ordre via hjemmeside Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. Modtaget ordre via hjemmeside Figur 3 - Andel virksomheder med internetadgang, fordelt på antal ansatte, 2001 98% 99% 99% 100% 89% 85% 80% 60% 40% 20% 0% 5-9 10-19 20-49 50-99 Antal fuldtidsmedarbejdere i virksomheden Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 100+ 24

Sammenligner man brancherne, er der stort set ingen forskel i andelen af virksomheder med adgang til internettet. Forretningsservice er den branche, hvor adgang til internettet er mest udbredt, idet mere end 9 ud af 10 virksomheder har adgang. Industri og handel, hotel og restauration ligger tæt på gennemsnittet, da 9 ud af 10 virksomheder inden for de brancher har internetadgang. Lidt under gennemsnittet finder man brancherne bygge og anlæg samt transport, post og telekommunikation, hvor omkring 8 ud af 10 virksomheder har adgang til internettet. Cirka halvdelen af virksomhederne med 5-9 ansatte havde egen hjemmeside i 2000, jævnfør figur 5. Andelen af virksomheder med hjemmesider stiger mærkbart med virksomhedernes størrelse; fra 52 procent med hjemmesider blandt virksomheder med 5-9 ansatte til 89 procent blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Virksomhederne forventer en vis vækst, således at 7 ud af 10 virksomheder har hjemmeside ved udgangen af 2002. Væksten forventes at være mest markant i de grupper af virksomheder, der i dag har den laveste udbredelse, hvilket vil sige virksomheder med få ansatte. Figur 4 - Andel virksomheder med internetadgang, fordelt på brancher, 2001 94% 100% 92% 90% 89% 84% 83% 80% 60% 40% 20% 0% Industri Bygge og anlæg Handel, Transport, Forretning hotel og restaurant post og telekom. service med videre Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. Figur 5 - Andel virksomheder med hjemmeside, fordelt på virksomhedernes størrelse, 2001 100% 94% 88% 89% 85% 75% 79% 80% 72% 60% 40% 20% 0% 52% 63% 64% 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ antal fuldtidsmedarbejdere i virksomheden 2001 2002, forventet Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. Alle brancher 62% Alle 72% 25

Udbredelsen af både intranet og ekstranet stiger markant med virksomhedernes størrelse. Intranet er en type hjemmeside, der kun er tilgængelig internt i den enkelte virksomhed. Ekstranet er derimod en type hjemmeside, der uden for den enkelte virksomhed alene er gjort tilgængelig for en afgrænset gruppe. 67 procent af virksomhederne med mindst 100 ansatte havde i 2001 intranet, hvor det drejer sig om lidt mere end hver femte virksomhed med mindst 10-19 ansatte. 13 procent af virksomhederne havde ekstranet i 2000. Ekstranet er, ligesom intranet, noget mere udbredt blandt de største virksomheder, men hyppigheden er især markant, når man ser på virksomheder med mindst 100 ansatte, hvor 1 ud af 3 har ekstranet. En europæisk undersøgelse fra 2000 viser, at 70 procent af virksomhederne i EU har internetadgang, og at gennemsnittet for virksomheder med egen hjemmeside er 40 procent. Danmark er det europæiske land, hvor den største andel af virksomhederne har egen hjemmeside. 57 procent af danske virksomheder har egen hjemmeside, mens det for tyske og irske virksomheder drejer sig om henholdsvis 54 procent og 52 procent. Samlet har 84 procent af danske virksomheder adgang til internettet, hvilket sammen med Tyskland og Irland er det højeste antal i EU. Tallene for virksomheder med egen hjemmeside adskiller sig lidt fra figur 5, hvor andelen af virksomheder med hjemmeside blev opgjort til 72 procent. Årsagen til denne afvigelse skyldes, at tallene fra Danmarks Statistik er nyere. Figur 6 - Andel virksomheder med intranet og ekstranet, fordelt på virksomhedernes størrelse, 2001 70% 67% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 9% 20% 30% 13% 14% 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Alle (5+) Antal fuldtidsmedarbejdere i virksomheden Virksomheder med intranet Virksomheder med ekstranet 43% 20% 33% Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 24% Figur 7 - Andel virksomheder med internetadgang eller hjemmeside, 2000 Danmark Tyskland Irland Finland Holland Sverige Luxembourg Østrig England Italien Belgien Spanien Frankrig Grækenland Portugal EU-gennemsnit 57% 54% 52% 48% 47% 46% 45% 43% 39% 39% 34% 33% 32% 21% 23% 14% 23% 40% 28% 33% 25% 25% 32% 31% 29% 38% 34% 27% 30% Note: Virksomheder med mindre end 250 ansatte. Kilde: eeurope Benchmarking, 2000. 27% 30% 32% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Egen hjemmeside Kun adgang 26

Pc- og internetbrugere i virksomhederne Selvom næsten alle ansatte er beskæftiget i virksomheder, der anvender IT, er det kun en del af medarbejderne, der direkte anvender pc i deres arbejde. Blandt alle ansatte i de undersøgte brancher udgør pc-brugerne 59 procent og internetbrugerne 47 procent. Det fremgår af figur 8, at der er en tendens til, at andelen af både pcbrugere og internetbrugere blandt medarbejderne falder, jo mindre virksomhederne er. Ser man nærmere på de ansattes brug af pc i forhold til brancherne, fremgår det af figur 9, at pc er mest udbredt i forretningsservice, hvor 8 ud af 10 af branchens medarbejdere bruger pc. I de øvrige serviceerhverv - handel, hotel og restauration samt transport, post og telekommunikation - er cirka 6 ud af 10 ansatte pcbrugere. I industrien arbejder halvdelen med pc, og lavest ligger bygge- og anlægsbranchen, hvor lidt under hver tredje medarbejder anvender pc i arbejdet. 2 ud af 3 ansatte i forretningsservice kan karakteriseres som internetbrugere, hvilket bringer denne branchegruppe markant over gennemsnittet. Derefter følger handel, hotel og restaurationsbranchen hvor cirka hver anden ansat bruger internet, lidt flere end i transport, post og telekommunikation. Inden for industribranchen og bygge og anlæg er det henholdsvis hver 3. og hver 4. ansatte, der er internetbruger. Figur 8 - Andel pc- og internetbrugere i virksomhederne, fordelt på virksomhedens størrelse, 2001 70% 63% 60% 58% 59% 55% 52% 52% 51% 47% 50% 45% 45% 40% 39% 40% 30% 20% 10% 0% 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Alle Andel pc-brugere Andel internetbrugere Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. Figur 9 - Andel pc- og internetbrugere i virksomhederne i de enkelte brancher, 2001 90% 81% 80% 72% 70% 66% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 38% Industri 27% 25% Bygge og anlæg Andel pc-brugere 56% 55% 48% Handel, hotel og restaurant Transport, post og telekom. Forretningsservice med videre Andel internetbrugere Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 59% 47% Alle brancher 27

Virksomhedernes anvendelse af internettet Figur 10 - Virksomhedernes anvendelse af internettet*, 2001 Generel internetanvendelse Cirka 7 ud af 10 virksomheder med internetadgang bruger internettet til finansielle transaktioner, det vil sige lønanvisning, betaling af regninger og lignende. Omkring halvdelen bruger internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Informationssøgning på hjemmesider Finansielle transaktioner Information fra/til offentlige myndigheder Konkurrentovervågning 37% 53% 72% 87% En fjerdedel rekrutterer personale via internettet. Barrierer for virksomhedernes anvendelse af internet opleves især som risiko for hacking, virus og lignende. En meget stor andel - cirka 7 ud af 10 virksomheder - bruger internettet til finansielle transaktioner, det vil sige lønanvisning, betaling af regninger og lignende. Halvdelen bruger internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. 24 procent af virksomhederne bruger internettet til at rekruttere personale. Det er overvejende de lidt større virksomheder, som bruger internettet til rekruttering. 19 procent af virksomhederne har foretaget online betaling via en hjemmeside, hvilket svarer til hver anden af de virksomheder, der har afgivet ordrer via internettet. Omtrent hver fjerde virksomhed med internetadgang har modtaget ordrer via egen hjemmeside. Rekruttering af personale Internetanvendelse - virksomheden som kunden Informationssøgning på leverandørens hjemmesider Modtagelse af varer/ydelser i digital form Afgivelse af ordre via hjemmeside Betaling online via hjemmeside Internetanvendelse - virksomheden som leverandør Hjemmeside Markedsføring via egen hjemmeside Modtagelse af ordre via egen hjemmeside Adgang til kataloger, prislister med mere Kundeservice/support efter salg 24% 19% 18% 23% 25% 37% 40% 61% 0% 20% 40% 60% 80% 100% * Procent af virksomheder med internetadgang. Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 70% 65% 28

Den største barriere for brug af IT er mangel på ITkvalificeret personale i virksomheden. Det betragtes som en stor barriere af 16 procent af virksomhederne. Barrierer i forhold til produkter og leverandører har samlet set stor betydning for virksomhederne. Det drejer sig om for hurtig introduktion af ny software og manglende fleksibilitet hos IT-leverandørerne, som henholdsvis 17 og 13 procent ser som et stort problem. Dernæst kommer fejl i modtaget software, som er et stort problem for 12 procent af virksomhederne. IT-udgifter, der er højere end forventet, er et stort problem for 14 procent af virksomhederne, og 9 procent har svært ved at rekruttere ITkvalificerede medarbejdere. Næsten samme andel, 7 procent, mangler en opdateret IT-strategi, hvorimod kun 5 procent anser modstand blandt medarbejderne mod IT som en barriere. Det fremgår af figur 12, at risiko for hacking, virus med mere er den største barriere for virksomhedernes brug af internet, 3 ud af 10 tillægger denne barriere stor betydning. 17 procent af virksomhederne mener, at udgifter til udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider er af stor betydning. 13 procent tillægger langsom eller ustabil datakommunikation betydning, og ligeledes oplyser 14 procent af virksomhederne, at udgifter til hardware/software opfattes som en barriere. 8 procent finder, at internettet tilbyder for få fordele, og 12 procent mener, at tabt arbejdstid ved brug er et stort problem. Lidt færre - 8 procent - mener, at udgifter til forbrug, det vil sige abonnement og trafikafgifter, er af stor betydning. Kun 5 procent mener, at internet er for teknisk kompliceret. Figur 11 - Barrierer med stor betydning for brug af informationsteknologi, 2001 Mangel på IT-kvalificeret personale i virksomheden For hurtig introduktion af nye versioner af software Manglende fleksibilitet hos IT-leverandørerne Fejl i modtaget software IT-udgifter højere end forventet Svært at rekruttere IT-kvalificerede medarbejdere Mangler opdateret IT-strategi 7% 9% 12% Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 13% 14% 16% 17% Intern modstand blandt 5% medarbejderne mod IT 0% 5% 10% 15% 20% Figur 12 - Barrierer med stor betydning for internetanvendelsen, 2000 Risiko for hackning, virus og lignende Udgifter til udvikling og vedligeholdelse afhjemmesider Datakommunikation for langsom/ustabil Udgifter til hardware/software For megen tabt arbejdstid ved brug For få fordele ved internet Udgifter til forbrug For teknisk kompliceret 5% 5% 5% 8% 8% 17% 17% 18% 13% 14% 16% 12% 14% 8% 11% 29% 0% 10% 20% 30% Alle med IT Heraf virksomheder uden internetadgang Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 29

Elektronisk handel Figur 13 - Udbredelse af e-handel, 2001 Der er sket en vækst i andelen af virksomheder, der forventer e-handelssalg, og det er særligt handel fra 60% 57% virksomhed til virksomhed, der ventes at vokse. 40% 47% Der er en udbredt optimisme i forhold til fremtiden med hensyn til e-handel, 81 procent forventer at anvende e-handel i stigende omfang. 20% 22% 16% 22% 29% Gevinster ved effektivisering og rationalisering af arbejdsprocesser både internt og på tværs af virksomheder opleves som de mest udbredte effekter af e-handel. 0% 1999 2000 2001 Handelspartnere (B2B) Private kunder (B2C) Kilde: PLS RAMBØLL Management IT i praksis 2001, 2001. Den største barriere for virksomheder med e-handel er usikkerhed ved betalingsformidling. Virksomhedernes e-handel i 2001 udgjorde 13 milliarder kroner. Figur 14 - Virksomhedernes internetsalg fordelt på kundegrupper, 2001 20% 30 Der er sket en vækst i andelen af virksomheder, der forventer e-handel. Som det ses af figur 13, er det særligt handel fra virksomhed til virksomhed (B2B), der er vokset; fra 22 procent i 1999 til 57 procent i 2001. Men også på området for e-handel fra virksomhed til forbruger (B2C) er der tale om en vækst i forhold til sidste år. Det skal understreges, at der i det forrige tænkes på e-handel forstået som varekøb og -salg, der medfører en elektronisk transaktion og for eksempel ikke, at en kunde før køb orienterer sig eller afgiver bestilling via internettet om den pågældende vare. Figur 14 viser, at salg til virksomheder dominerer e-handlen. Kun en mindre del af e-handlen - 20 procent - sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. I alt en trediedel af alle virksomheder med internetsalg har integreret deres salg med andre IT-systemer. Hyppigst gælder det ordresystemer og fakturering, så internetsalget ikke manuelt skal overføres til de traditionelle systemer, jævnfør figur 15. 80% Privat forbrugere (B2C) Virksomheder (B2B) mm. Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. Figur 15 - Internetsalgets integration med andre systemer, 2001 30 25 20 15 10 5 0 25 Effektuering Fakturering af ordren (levering, produktion m.m.) Andre IT-systemer Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET I DANMARK 2001, 2002. 14 11 6 Genbestilling af varer hos leverandører

Af figur 16 fremgår, at det hovedsageligt er engroshandlen, der tegner sig for internetsalg med 54 procent af det samlede salg. Industrien står for 15 procent og øvrig handel for 11 procent. Forretningsservice, som står for 7 procent, er for eksempel ejendomsmæglere, advokater, arkitekter og meget andet. Internetsalget går for 81 procents vedkommende til hjemmemarkedet. 14 procent til øvrige EUlande, mens blot 4 procent går til resten af verden, jævnfør figur 17. Figur 16 - Internetsalgets fordeling på brancher, 2001 12% 15% 7% 11% 54% Industri Engroshandel Handel i øvrigt Forretningsservice Øvrige Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. Figur 17 - Internetsalg til hjemmemarked/eksport, 2001 14% 4% Danmark EU 81% Resten af verden Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 31

31 procent af samtlige virksomheder har integreret e-handel i deres forretningsstrategi, jævnfør figur 18. E-handel giver synlighed i markedet, men ellers kniber det med at opnå direkte markedsrelaterede effekter. Kun få virksomheder har oplevet, at e-handel giver mere loyale kunder, adgang til et større marked eller en direkte vækst i omsætning, jævnfør figur 19. Figur 18 - E-handelsstrategi, 2001 11% 5% 27% 31% 26% Ledelsen har indarbejdet e-handel i forretningsstrategien Ledelsen har forholdt sig til e-handel Ledelsen har diskuteret mulighederne i e-handel Ledelsen har ikke overvejet e-handel i virksomheden Ved ikke Kilde: PLS RAMBØLL Management IT i praksis 2001, 2001. Figur 19 - Resultater af e-handel, 2001 Har formået at trænge ind i nye brancher Eliminering af mellemhandlere 5% 7% Øget omsætning 16% Udvikling af nye produkter/ service Adgang til større marked 25% 28% Etablering af nye kontakter 30% Mere loyale kunder 33% Nye samarbejdsformer med partnere Forbedring af produkter/ service Rationalisering og effektivisering 41% 46% 51% Større synlighed i markedet 57% 0% 20% 40% 60% Kilde: PLS RAMBØLL Management IT i praksis 2001, 2001. 32

Figur 20 viser store forventninger til fremtiden med hensyn til e-handel. 81 procent forventer i stigende omfang at anvende e-handel i forhold til handelspartnerne, og 45 procent forventer i stigende omfang at anvende e-handel i forhold til de private kunder. Af figur 21 fremgår de væsentligste barrierer for salg af varer og ydelser over internettet. Som den primære barriere fremhæves, at virksomhedens varer/ydelser ikke er egnet til salg via internet. Dette mener 3 ud af 10 virksomheder. En anden grundlæggende hindring for e-handel er manglende kundepotentiale, som næsten hver femte virksomhed mener, er af stor betydning, mens 15 procent ser usikkerhed ved betalingsformidling som et stort problem. Usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse har stor betydning for 15 procent, mens 9 procent mener, at hensyn til nuværende afsætningskanaler er et stort problem, og næsten samme andel tillægger problemer med distribution/levering af de solgte varer stor betydning. Hvis man alene ser på virksomheder med e-handel, så synes de generelt at vurdere barrierernes betydning noget lavere. Det gælder - ikke overraskende - først og fremmest de grundlæggende barrierer i forhold til varernes egnethed samt kundepotentialet. Et forholdsvist stort problem er usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse. Figur 20 - Fremtidsplaner for e-handel, 2001 100% 80% 60% 40% 20% 0% 13% 28% 12% 45% Private kunder (B2C) Stigende omfang Mindre omfang Ved ikke Kilde: PLS RAMBØLL Management IT i praksis 2001, 2001. Figur 21 - Barrierer med stor betydning for internetsalg, 2001 Virksomhedernes varer/ydelser ikke egnet til salg via nettet Kundepotentialet er for lille Usikkerhed ved betalingsformidling Usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse Hensyn til nuværende afsætningskanaler Problemer med distribution/ levering af de solgte varer Omkostninger ved intern omstilling af arbejdsgangen 1% 6% 4% 4% 8% 9% 8% 9% Handelspartnere (B2B) 10% 11% 15% 15% 7% 5% 7% 81% 17% 29% 0% 10% 20% 30% 40% Alle med IT Heraf virksomheder med internetsalg i 2001 Kilde: Danmarks Statistik. INFORMATIONSSAMFUNDET DANMARK 2001, 2002. 2% 1% Uændret omfang Forventer ikke at anvende 33

Virksomheder, der har implementeret e-handelsløsninger, oplever i stort omfang både organisatoriske og tekniske problemer, jævnfør figur 22. Men tilsyneladende er det teknologien, der volder de største problemer. Over halvdelen af de virksomheder, som anvender e-handel, oplever integration af systemer som det største problem. Figur 22 - Problemer virksomheden oplever ved e-handel, 2001 Uafklarede juridiske forhold Problemer angående betalingsformer og -systemer Opnåelse af tilstrækkelig system- og datasikkerhed Manglende tilpasning til virksomhedens organisation og processer 14% 15% 21% 26% Udover teknologisk relaterede problemer opleves især stort tidspres ved implementering af e-handel som en meget stor udfordring. Umoden teknologi samt manglende kompetencer hos leverandørerne er andre faktorer, der opleves som barrierer for de adspurgte virksomheder. Manglende ledelsesengagement Manglende kompetence hos IT-leverandøren Manglende kompetence hos medarbejdere Umoden teknologi Manglende modenhed/ prioritering i forretningsenheder Tidspres i udviklingsforløbet 26% 28% 30% 36% 40% 50% IT-sikkerhed i danske virksomheder Der er sket en fordobling i antallet af virksomheder, som forventer problemer med virusangreb. Også med hensyn til telekommunikationsproblemer er der sket en markant stigning i forhold til år 2000. 99 procent af de danske virksomheder forventede at få virusangreb i år 2001, hvilket er en stigning på 42 procentpoint i forhold til 2000. Også problemerne med telekommunikation er stigende. 64 procent af virksomhederne havde problemer i år 2000, mens den forventede andel af virksomheder med telekommunikationsproblemer var på 90 procent i 2001. Derimod ville færre virksomheder få problemer med internettet i år 2001, hvilket er det eneste ITsikkerhedsspørgsmål, hvor der opleves faldende problemer. Virksomhederne har i beskedent omfang oplevet eller registreret industrispionage. Der forventes en stigning fra 1 procent til 3 procent af danske virksomheder, der har oplevet industrispionage fra 2000 til 2001. Integration med andre IT-systemer 53% 0% 20% 40% 60% Kilde: PLS RAMBØLL Management IT i praksis 2001, 2001. Figur 23 - IT-sikkerhed i danske virksomheder, 2000-2001 Virusangreb Telekommunikationsproblemer Backup Internetproblemer Uautoriseret adgang Industrispionage 1% 3% 16% 23% 38% 47% 57% 64% 61% 71% 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 99% Antal virksomheder der har haft IT-sikkerhedsproblemer, 2000 Antal virksomheder der har haft IT-sikkerhedsproblemer, 2001 (beregnet tal) Kilde: IT-Sikkerhedsrådets rapport Datasikkerheden i Danmark 1. halvår 2001, 2002. 34