5.marts 24/FIP Af Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33 55 77 12 Resumé: DEN SAMFUNDSØKONOMISKE SITUATION De informationer vedr. dansk økonomi, der er offentliggjort siden udarbejdelsen af AErådets prognose primo februar 24, ændrer ikke afgørende på det billede af den økonomiske udvikling for Danmark, der blev tegnet der. Der har dog været lidt blandede signaler fra arbejdsmarkedet. På den ene side var der en stigning i beskæftigelsen i nationalregnskabet (NR) i 4. kvartal 23 og et fald i ledigheden i januar 24. På den andens side viste ATPstatistikken et fortsat fald i beskæftigelsen i 4. kvartal 23, ligesom beskæftigelsesindikatorerne fortsat er negative, om end udviklingen (som forventet) er blevet mindre negativ sammenlignet med sidste år. Man skal nok være varsom med at tolke hårdt på de seneste bevægelser, særligt i en situation med en (forventet) moderat udvikling på arbejdsmarkedet, hvor udviklingstendensen ligger tæt på nul. Udviklingen i NR-beskæftigelsen i 4. kvartal 23 kan i høj grad henføres til beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Men her er udviklingen svær at forstå i sammenhæng med andre informationer. Der er på baggrund af konjunkturindikatorerne positive tendenser at spore undtagen for byggeriet, hvor indikatoren nu er stagneret på et forholdsvis lavt niveau. Årsagen til de positive tendenser inden for service og industri ser ud til at skulle findes ift. produktionsforventningerne og omsætningen, hvilket umiddelbart underbygger vores forventning om, at økonomien er på vej op i gear. Beskæftigelsesindikatorerne for disse to erhverv er stigende, men fortsat negative. For servicevirksomhed harmonerer niveauet for indikatoren dog ikke helt med vores forventninger om stigende beskæftigelse allerede fra 2. kvartal 24. P:\GS\6-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\24\oek-besk-tip.doc
2 Indledning I AErådets prognose fra februar 24 blev der tegnet et billede af Dansk økonomi på vej op i gear efter -vækståret 23. Vi ventede dog først en reel vending i dansk økonomi med stigende beskæftigelse og fald i ledigheden set på årsgennemsnit i 25. Notatet ser nærmere på nogle af de informationer, der er tilgået efter udarbejdelsen af prognosen, og der gives en kort vurdering af, hvordan de passer ind det samlede billede. Ledigheden fra januar 24 Ledigheden faldt fra december 23 til januar 24 sæsonkorrigeret med 1.9 fuldtidspersoner efter en stigning på 2.4 fra november til december 23. Ledigheden lå dermed ca. 3.5 personer lavere end forudsat i AErådets prognose, hvor der var ventet en fortsat om end behersket stigning frem til sommeren 24, jf. figur 1. Figur 1. Ledighed Aerådets prognose og seneste observationer 1 personer 1 personer 21 21 2 2 19 19 18 18 17 17 16 16 15 15 14 14 13 1998 1999 2 21 22 23 24 13 Anm.: Den fuldt optrukne linje angiver AErådets forventede udvikling i ledigheden fra prognosen i februar 24. Stjerne angiver de seneste to observationer. Kilde: Danmarks Statistik og Aerådet.
3 Flere forhold peger på, at man skal være yderst forsigtig med at konkludere, at vendingen i ledigheden allerede er indtruffet nu: - AF-aktiveringen (sæsonkorrigeret) steg i januar 24 for første gang inden for det seneste 1½ år og kan forklare ca. 5 personer af faldet i ledigheden. - Opgørelsen af ledigheden for januar 24 dækker over andre uger end normalt for januar måned. - Der kan - ligesom vi så det i 23 - være problemer af sæsonmæssig karakter med antallet af personer på AF-ferie. - Endelig kan det ikke afvises, at selve sæsonkorrektionen i den aktuelle situation har en ikke uvæsentlig indflydelse på udviklingen. Generelt skal man være varsom med at tolke hårdt på den månedlige udvikling i den sæsonkorrigerede ledighed. Vi må derfor vente yderligere et til to måneder, før der kan drages mere håndfaste konklusioner 1. ATP-statistikken ATP-lønmodtagerbeskæftigelsen viste et sæsonkorrigeret fald på 3.1 fuldtidspersoner fra 3. til 4. kvartal 23, jf. tabel 1. Det underbygger AErådets forventninger, idet der i prognosen fra 3. til 4. kvartal 24 var forudsat et beskæftigelsesfald på ca. 5. personer. Beskæftigelsesfaldet i ATP-statistikken var størst inden for industri, men også inden for service var der fald. Omvendt steg beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren og offentlige erhverv, jf. tabel 1. Tabel 1 Udvikling i ATP-lønmodtagerbeskæftigelsen 1. fuldtidspersoner 4. kvt. 23 ift. 3. kvt 23 4.kvt. 23 ift. 4. kvt. 22 22-23 Samlet beskæftigelse -3,1-19,2-31,3 Privat erhverv, i alt -5,1-29, -35,6 Industri -3,2-1,9-14,1 Bygge og anlæg 1,1,7-5,1 Serviceerhverv -3,1-16,9-13,6 Energi og landbrug mv 1).,2-1,7-2,7 Offentlige erhverv 2, 9,8 4,3 1) Omfatter også uoplyst. Kilde: Danmarks Statistik. 1 For en uddybning henvises til AErådets notat LEDIGHEDEN I JANUAR 24.
4 For 23 som helhed faldt lønmodtagerbeskæftigelsen inden for alle erhverv undtagen de offentlige erhverv, jf. tabel 1. De største fald findes inden for industri og serviceerhverv, men også inden for bygge- og anlægssektoren har der ifølge ATP-statistikken været et pænt fald. Udviklingen i disse erhverv svarer i store træk til det forudsatte fra AErådets prognose i februar. Nationalregnskabet Det foreløbige nationalregnskab (NR) vedrørende 4. kvartal 23 gav bortset fra arbejdsmarkedet - ikke anledning til de store overraskelser. Sammenholdt med forventningerne fra AErådets seneste prognose flugter NR overordnet set fint med vurderingen for 23, jf. tabel 2. Der er lidt forskydninger i sammensætningen af væksten: Lidt højre vækst inden for offentligt og privat forbrug, lidt mindre fald i boligbyggeriet end forudsat, mens maskininvesteringerne og eksporten omvendt voksede lidt mindre end forudsat 2. Tabel 2. Foreløbigt nationalregnskab og AErådets prognose Pct.vis realvækst: Privat forbrug... Offentligt forbrug... Boligbyggeri... Maskininvesteringer... Bygninger og anlæg ex. bolig... Lagerforøgelser 1)... Eksport... Import... BNP... 1 personer: Ændret beskæftigelse... Ændret arbejdsstyrke... AEprognose, 23 1, 1, -3, 1,,,,5,4,1-4 -14 Foreløbigt NR 23. 1,1 1,2 -,6,1-13,4,,1,4, -36-1 AEprognose, 24 2,8,7-1,5 3, -1,,2 1,5 2,3 1,8 2 Kor. AEprognose, 24. 2,8,7-1,2 2,4,2,1 1,1 1,6 1,8 1) Lagerforøgelsernes bidrag til BNP-væksten Anm.: I Korrigeret AE-prognose er det ventede forløb fra den seneste prognose igennem 24 lagt til det nye kvartalstal fra Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognose fra februar 24. -13 4 2 jf. AEs notat DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 23
5 En mekanisk fremskrivning på basis af de foreløbige 4. kvartalstal med den kvartalsvise udvikling fra AErådets februarprognose giver heller ikke umiddelbart grund til revisioner af vækstbilledet i 24, jf. tabel 2. Overraskelsen i nationalregnskabet lå primært på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen (ekskl. personer på orlov, men inkl. selvstændige) målt i personer steg med knap 6. personer fra 3. til 4. kvartal 23 (sæsonkorrigeret). ATP-lønmodtagerbeskæftigelsen viste til sammenligning et fald på ca. 3. fuldtidspersoner, jf. ovenfor. Der kan være flere årsager til den forskellige udvikling i de to statistikker 3, men umiddelbart passer udviklingen fra ATP-statistikken bedst med det indtryk af arbejdsmarkedet, andre indikatorer giver. Før det første steg ledigheden (sæsonkorrigeret) med 11. fuldtidspersoner fra 3. til 4. kvartal sidste år. Det peger klart i retning af et fald i beskæftigelsen. For det andet går der traditionelt to til tre kvartaler, før en produktionsændring slår ud i en ændring i beskæftigelsen. I det lys virker det overraskende, at den relativt svage stigning i bruttoværditilvæksten (BVT) i 4. kvartal 23 (sæsonkorrigeret), skulle kunne trække stigende beskæftigelse med sig - særligt når BVT faldt både i 2. og 3. kvartal 23. Det samlede antal præsterede arbejdstimer i økonomien som helhed er således ifølge NR også faldet i både 2., 3. og 4. kvartal 23 (sæsonkorrigeret). Endelig er beskæftigelsen (sæsonkorrigeret) i bygge- og anlægssektoren ifølge det foreløbige NR steget med 12. personer fra 1. kvartal til 4. kvartal 23 og alene med 5. personer fra 3. til 4. kvartal. Det forekommer noget påfaldende set i sammenhæng med andre indikatorer: Nationalregnskabet viser, at aktiviteten i bygge- og anlægssektoren målt ved bruttoværditilvæksten (der dog anføres at være behæftet med større usikkerhed) er faldet med 7,5 pct. fra 22 til 23. Sat i forhold til beskæftigelsestallene peger det på en produktivitetsnedgang på ikke mindre end ca. 6 pct. fra 22-23 i bygge- og anlægssektoren. 3 Det kan blandt andet være en konsekvens af forskelle i sæsonkorrektionen, men også at nationalregnskabet korrigerer beskæftigelsen for udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid. Beskæftigelsen opgjort i arbejdstimer er således iht. nationalregnskabet ligeledes faldet det seneste kvartal.
6 Ledigheden i de a-kasser, der traditionelt er forbundet med bygge- og anlægssektoren, er fra 1. kvartal til 4. kvartal 23 steget med ca. 2 personer. Samtidig lå ledigheden i disse a-kasser stort set uændret fra 3. til 4. kvartal 23. Lønstigningerne i bygge- og anlægssektoren har igennem 23 ligget historisk lavt og markant lavere end i alle andre erhverv, hvor beskæftigelsen samtidig er faldet, jf. ovenfor. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at niveauet for bygge- og anlægsbeskæftigelsen i NR ved udgangen af 23 lå højere end i starten af 2, hvor der var et stort pres på sektoren som følge af reparationen af orkanskaderne fra slutningen af 1999 og starten af 2. Hvorvidt udviklingen i bygge- og anlægssektoren er udtryk for problemer med den reelle erhvervsfordeling af beskæftigelsen i NR står uklart. Ligeledes er det uklart, om NR har en specifik viden om udviklingen i antallet af selvstændige og/eller omfanget af den gennemsnitlige arbejdstid, der kan medføre så markant anderledes en udvikling sammenholdt med ATPstatistikken, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren stort set lå fladt gennem hele 23 (sæsonkorrigeret). I det lys vælger vi at fortolke de foreløbige nationalregnskabstal for arbejdsmarkedet med stor forsigtighed. Konjunkturindikatorerne Der har generelt fra omkring 2. til 3. kvartal sidste år været en positiv/mindre negativ tendens i udviklingen i de sammensatte sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer for de tre store erhverv i den private sektor, jf. figur 2.
7 Figur 2. Danmarks Statistiks konjunkturindikatorer, erhverv 35 35 25 25 15 15 5-5 -25-35 1998M1 1998M7 1999M1 1999M7 2M1 2M7 21M1 21M7 22M1 22M7 23M1 nettotal 23M7 24M1 5-5 nettotal -25-35 Anm.: Sæsonkorrigerede tal Kilde: Danmarks Statistik Bygge og anlæg Serviceerhverv ialt industri Mod slutningen af 23 og i starten af 24 er indikatorerne for industri og servicevirksomhed positive, mens indikatoren for bygge- og anlægssektoren fortsat er negativ efter en stagnation fra efteråret 23. Set over perioden tilbage til 1998 ligger bygge- og anlægsbarometret fortsat relativt lavt. Hvis man betragter komponenterne, der ligger under den seneste udvikling er forventningerne i industrien især trukket af produktionen og ordrebeholdningen. For servicevirksomhed er det forventningerne til omsætningen, der trækker. For bygge- og anlægsvirksomhed, hvor udviklingen har været stagnerende, har der (endnu) ikke været nogen klare tendenser. Forventningerne til beskæftigelsen i industrivirksomhedernes konjunkturbarometer har været stigende de seneste kvartaler, men er fortsat negative. På baggrund af de foreløbige nationalregnskabstal (og ATP-tallene) vurderes beskæftigelsen også at være faldet fra 3. til 4. kvartal 23, hvilket stemmer overens med vores forventninger fra prognosen. Fremadrettet venter vi fortsat fald i industribeskæftigelsen, hvilket også passer fint med, at forventningsindikatoren for 1. og 2. kvartal 24 fortsat er negativ, om end tendensen er mindre negativ end i slutningen af 23.
8 Figur 3. Beskæftigelse og indikator i industrien nettotal 4 3 2 1-1 -2-3 -4 1 pers. 2 15 1 5-5 -1-2 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2K1 2K3 21K1 21K3 22K1 22K3 23K1 23K3 24K1 Nettovurd. NR+AE prognose, ændret besk. (h.a.) Anm.: Nettovurderingen angiver hvor mange virksomheder, der netto frem til og med kvartalet (senest februar 24), vurderer større beskæftigelse i de foregående tre måneder sammenlignet med tre måneder tidligere, mens 2. kvartal 24 angiver forventningen om større beskæftigelse marts-april-maj 24 sammenlignet med de foregående tre måneder. Egen sæsonkorrektion. NR+AE prognose, ændret beskæftigelse angiver to perioders glidende gennemsnit af den kvartalsvise ændring i den sæsonkorrigerede beskæftigelse for industrien fra nationalregnskabet (inkl. Flash i 4. kvartal 23) og AErådets prognose. Den lodrette streg markerer overgangen fra nationalregnskabet til prognose. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Inden for serviceerhvervene fortsætter den positive tendens ift. beskæftigelsesforventningerne, jf. figur 4. Udviklingen i indikatoren er imidlertid ikke helt så positiv som vores forventninger til beskæftigelsen. Vi havde ventet positiv beskæftigelsesvækst allerede fra 2. kvartal 24, noget niveauet for indikatoren ikke i sig selv tyder på.
9 Figur 4. Beskæftigelse og indikator i servicesektoren nettotal 3 2 1-1 -2-3 1 pers. 15 1 5-5 -1 2K2 2K3 2K4 21K1 21K2 21K3 21K4 22K1 22K2 22K3 22K4 23K1 23K2 23K3 23K4 24K1 24K2 Nettovurd. NR+AE prognose, ændret besk. (h.a.) Anm.: Nettovurderingen angiver hvor mange virksomheder, der netto frem til og med kvartalet (senest februar 24), vurderer større beskæftigelse i de foregående tre måneder sammenlignet med tre måneder tidligere, mens 2. kvartal 24 angiver forventningen om større beskæftigelse marts-april-maj 24 sammenlignet med de foregående tre måneder. Egen sæsonkorrektion. NR+AE prognose, ændret beskæftigelse angiver den kvartalsvise ændring i den sæsonkorrigerede beskæftigelse for byggeriet fra nationalregnskabet (inkl. Flash i 4. kvartal 23) og AErådets prognose. Den lodrette streg markerer overgangen fra nationalregnskabet til prognose. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. I bygge- og anlægssektoren steg beskæftigelsen i det foreløbige nationalregnskab som nævnt tidligere noget overraskende fra 3. til 4. kvartal med 5. personer. Både udviklingen, men især niveauet for beskæftigelsesindikatoren harmonerer ikke rigtig med dette. Det gør det umiddelbart svært at sammenholde den ventede udvikling fra prognosen i de to første kvartaler af 24 med indikatoren, hvor tendensen er uklar. Alt i alt er der på baggrund af konjunkturindikatorerne positive tendenser at spore undtagen for byggeriet, hvor indikatoren nu er stagneret på et forholdsvis lavt niveau. Årsagen til de positive tendenser inden for service og industri ser ud til at skulle findes ift. produktionsforventningerne og omsætningen, hvilket umiddelbart underbygger vores forventning om, at økonomien er på vej op i gear. Beskæftigelsesindikatorerne for disse to erhverv er stigende, men fortsat negative. For servicevirksomhed harmonerer niveauet for indikatoren dog ikke helt med vores forventninger om stigende beskæftigelse allerede fra 2. kvartal 24.
1 Figur 5. Beskæftigelse og indikator i bygge- og anlægssektoren nettotal 2 15 1 5-5 -1-2 1 pers. 16 12 8 4-4 -8-12 -16 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2K1 2K3 21K1 21K3 22K1 22K3 23K1 23K3 24K1 Nettovurd. NR+AE prognose, ændret besk. (h.a.) Anm.: Nettovurderingen angiver hvor mange virksomheder, der netto frem til og med kvartalet (senest februar 24), vurderer større beskæftigelse i de foregående tre måneder sammenlignet med tre måneder tidligere, mens 2. kvartal 24 angiver forventningen om større beskæftigelse marts-april-maj 24 sammenlignet med de foregående tre måneder. Egen sæsonkorrektion. NR+AE prognose, ændret beskæftigelse angiver den kvartalsvise ændring i den sæsonkorrigerede beskæftigelse for byggeriet fra nationalregnskabet (inkl. Flash i 4. kvartal 23) og AErådets prognose. Den lodrette streg markerer overgangen fra nationalregnskabet til prognose. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.