BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV

Transkript

1 23. marts 2004 Af Martin Windelin direkte tlf.: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV Det økonomiske tilbageslag, som satte ind for ca. to år siden, har kostet omkring arbejdspladser. Heraf har industrien med en tilbagegang på ca beskæftigede har stået for lidt mere end halvdelen af beskæftigelsesfaldet de seneste to år. At industrien har været hårdest ramt af tilbageslaget ses også industribeskæftigelsen er faldet med ca. 6 pct., mens beskæftigelsen i servicesektoren og i økonomien under er faldet med ca. 2 pct. Faldet i industribeskæftigelsen har således været ca. tre gange så kraftigt, som i servicesektoren og i økonomien under et. Industriens beskæftigelsesfald de seneste to år har særlig skyldtes et beskæftigelsesfald på ca fuldtidsansatte indenfor jern- og metalindustrien. Jern- og metalindustrien udgør står således for ca. to tredjedele af beskæftigelsesfaldet indenfor industrien og for en tredjedel af beskæftigelsesfaldet i hele økonomien de seneste to år. De er flere årsager til at industrien har været relativt hårdt ramt. Den globale afmatning har reduceret efterspørgselen på eksportmarkederne. Samtidig har faldet i dollarkursen har gjort det sværere, at afsætte danske produkter i USA og andre lande som følger dollaren. Dette har også påvirket den økonomiske udvikling i mange andre europæiske lande negativt, hvilket også får en afsmittende effekt på Danmark, da en væsentlig del af vores eksport går til Europa. Da industrien eksporterer en større del af deres produktion end f.eks. servicesektoren rammer ovennævnte forhold rammer industrien hårdere end f.eks. servicesektoren. P:\GS\06-til ny hjemmeside\arbejdsmarked\2004\besk-erhv-mw.doc

2 2 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV Det analyseres i det følgende, hvordan de seneste to års beskæftigelsesfald på ca personer har været fordelt på erhverv. Beskæftigelsesvæksten de seneste to år Det økonomiske tilbageslag, som satte ind for ca. to år siden, har kostet omkring jobs, jf. tabel 1. Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Beskæftigelsesvæksten de seneste to år, 9-branchegrupperingsniveau 2001K4 2003K Ændring seneste to år pers pct. Industri 402,5 377,4-25,1-6,2 Finansiering og forretningsservice 273,9 264,1-9,8-3,6 Transport, post og tele 158,7 152,2-6,5-4,1 Bygge og anlæg 142,9 136,7-6,2-4,3 Handel, hotel og restauration 336,8 332,7-4,1-1,2 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 33,7 33,0-0,7-2,1 Energi- og vandforsyning 8,5 9,3 0,8 9,4 Offentlige og personlige tjenester 853,7 862,6 8,9 1,0 Hele økonomien 2.216, ,0-47,2-2,1 Anm.: Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelsestal er anvendt. De opgøres som et beregnet antal fuldtidsansatte lønmodtagere ud fra virksomhedernes ATPindbetalinger, som varierer alt efter, om man er på heltid eller deltid. Selvstændige og deres medhjælpende ægtefæller er således ikke inkluderet, da de ikke indbetaler ATP. Branchen "Uoplyst aktivitet" er ikke vist, hvorfor summen ikke stemmer præcist. Kilde: AErådet pba. ATP-beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Det ses, at industrien med en tilbagegang på ca fuldtidsansatte har stået for lidt mere end halvdelen af beskæftigelsesfaldet de seneste to år. Herefter kommer et beskæftigelsesfald indenfor finansiering og forrentningsservice (dvs. banker, forsikringsselskaber, it-service, rådgivningsvirksomheder, rengøring mv.) på ca personer, svarende til ca. en femtedel af det samlede beskæftigelsesfald. Ses der derimod på erhvervenes procentvise beskæftigelsesfald er det bygge- og anlægsvirksomhed, som har haft det næststørste fald i beskæftigelsen. Udviklingen indenfor industrien de seneste to år Tabel 2 viser de seneste to års udvikling i industribeskæftigelsen på detaljeret niveau. Ud af de 36 industrierhverv har hele 31 oplevet faldende beskæftigelse. De største fald i antallet af industrijobs er især sket indenfor jern- og metalindustrien. Således udgør erhverv indenfor jern- og metalindustri syv ud af

3 3 de ti industrierhverv, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen igennem de sidste to år. Det største fald er sket indenfor fremstilling af industrimaskiner med et fald på knap personer svarende til ca. 17½ procent. Beskæftigelsesfaldet indenfor jern- og metalindustrien har været på ca fuldtidsansatte og udgør to tredjedele af beskæftigelsesfaldet indenfor jern- og metalindustrien og en tredjedel af beskæftigelsesfaldet i hele økonomien de seneste to år.

4 4 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Udviklingen i industrisektorernes beskæftigelse Niveau Ændring seneste to år 2003q4 pers. procent Fremst. af industrimaskiner ,4 Møbelindustri ,3 Fremst. af telemateriel ,8 Fremst. af metal ,4 Bygning af skibe og både ,9 Trykkerier ,4 Fremst. af it-udstyr og el-motorer ,5 Fremst. af skibsmotorer og pumper ,7 Fremst. af øvrige transportmidler ,5 Glas- og keramisk industri ,5 Tekstilindustri ,2 Træindustri ,0 Forlagsvirksomhed ,1 Fremst. af byggematerialer af metal ,2 Beklædningsindustri ,8 Dagbladsvirksomhed ,9 Mejerier og isfabrikker ,7 Fremst. af landbrugsmaskiner ,7 Gummi- og plastindustri ,6 Fremst. af diverse metalprodukter ,3 Mineralolieindustri ,4 Bagerier ,0 Fremst. af ovne og køleanlæg ,4 Fremst. af kemiske råstoffer ,8 Slagterier ,0 Tobaksindustri ,6 Læder- og fodtøjsindustri ,5 Papirindustri ,2 Fremst. af maling og sæbe ,1 Fremst. af medicinsk udstyr og ure ,4 Fremst. af husholdningsapparater ,5 Fremst. af legetøj og smykker ,2 Drikkevareindustri ,1 Anden fødevareindustri ,9 Tegl-, cement og betonindustri ,6 Medicinalindustri ,2 Kilde: AErådet på basis af specialudtræk fra Danmarks Statistik Det største procentvise fald i beskæftigelsen er sket indenfor mineralolieindustri med et fald på hele ca. 77½ procent. Udover dette erhverv, der antalsmæssigt ikke er særligt stort, er der flere erhverv, der igennem de sidste

5 5 to år er blevet reduceret med ca. en fjerdedel. Det gælder fremstilling af metal, bygning af skibe og både, glas- og keramisk industri samt beklædningsindustri. Der er dog også enkelte succeshistorier, således er beskæftigelsen steget med godt personer indenfor både tegl-, cement- og betonindustri samt medicinalindustri. Procentvis er der tale om en stigning i disse erhverv på mellem 10 og 15 procent igennem de sidste to år. Årsager til udviklingen De er flere årsager til at industrien har været relativt hårdt ramt. Den globale afmatning har reduceret efterspørgselen på eksportmarkederne. Samtidig har faldet i dollarkursen har gjort det sværere, at afsætte danske produkter i USA og andre lande som følger dollaren. Dette har også påvirket den økonomiske udvikling i mange andre europæiske lande negativt, hvilket også får en afsmittende effekt på Danmark, da en væsentlig del af vores eksport går til Europa. Da industrien eksporterer en større del af deres produktion end f.eks. servicesektoren rammer ovennævnte forhold rammer industrien hårdere end f.eks. servicesektoren. Udviklingen indenfor serviceerhvervene de seneste to år Tabel 3 viser beskæftigelsesudviklingen i de enkelte serviceerhverv fra 4. kvartal 2001 til 4. kvartal Erhvervene er i tabellen sorteret efter beskæftigelsesudviklingen målt i personer. Som det fremgår af tabellen, smitter den negative udvikling indenfor fremstillingen af maskiner (og den negative udvikling i maskininvesteringerne) af på de virksomheder, der lever af at formidle maskiner og udstyr. Branchegruppen engroshandel med maskiner og udstyr er således det serviceerhverv, der har haft den dårligste beskæftigelsesudvikling de seneste to år. Nedgangen indenfor IT og Tele ses også at have aflejret sig tydeligt i beskæftigelsen. Det samme gælder for luftfart. Det ses også, at den finansielle sektor har reduceret beskæftigelsen betydeligt de seneste to år. Noget af denne tilbagegang skyldes dog også brancheglidning indenfor den finansielle sektor. En af højdespringerne med hen-

6 6 syn til fremgang i beskæftigelsen er således branchegruppen, Finansiel service. Blandt serviceerhvervene ser det ud til, at de forskellige detailhandelserhverv og de landtransportrelaterede erhverv er dem, der har klaret sig bedst beskæftigelsesmæssigt set. Noget af udviklingen her kan dog også være udtryk for brancheglidning.

7 7 Tabel Fejl! Ukendt argument for parameter.. Udviklingen i serviceerhvervenes beskæftigelse Niveau Ændring seneste to år 2003q4 pers. procent Engrosh. m. maskiner og udstyr ,4 Anden forretningsservice ,2 Post og tele ,7 It-service ,2 Realkreditinstitutter ,3 Rengøringsvirksomhed ,9 Pengeinstitutter ,6 Lufttransport ,8 Engrosh. m. korn og foderstof ,0 Engrosh. m. fødevarer og tobaksvarer ,2 Specialforretninger med fødevarer ,1 Reklame og markedsføring ,4 Forsikring ,5 Hoteller ,4 Engrosh. m. træ og byggematerialer ,8 Detailh. m. boligudstyr ,2 Skibsfart ,5 Revision og bogføring ,1 Supermarkeder og kolonialhandel ,4 Tankstationer ,7 Rådgiv. Ingeniører og arkitekter ,3 Restauranter ,0 Advokatvirksomhed ,1 Udlejning af transportm. og maskiner ,4 Fragtvognmænd og rørtransport ,4 Taxi- og turistvognmænd ,7 Autoreparation ,7 Reparation af husholdningsapparater ,1 Varehuse og stormagasiner ,2 Apoteker og materialister ,9 Forskning og udvikling ,4 Anden engroshandel ,6 Detailh. m. beklædning og fodtøj ,1 Engrosh. m. øvrige råvarer ,4 Hjælpevirksomhed til transport ,4 Ejendomsudlejning ,9 Engrosh. m. tekstil og hush.art ,8 Ejendomsmæglervirksomhed ,9 Finansiel service ,5 Autohandel ,5 Detailh. fra øvrige specialforret ,5 Jernbane- og busdrift ,8

8 Kilde: AErådet på baggrund af specialudtræk fra Danmarks Statistik 8