AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet



Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P A N S K. Februar 1997

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I J A P A N S K

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studienævnet ved Institut for Historie og Områdestudier

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I S L A V I S K E S P R O G. September 2000

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K. September 1998

Revideret August 2009

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I FRANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Transkript:

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Østasiatisk Afdeling, Østasiatisk Studienævn. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for sinologiens forskningsområder (kinesisk sprog, kultur, historie og samfundsforhold). Den danner grundlag for den 3-årige forskeruddannelse, ph.d., og kvalificerer til at formidle faget til et dansk publikum og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge, herunder i erhvervslivet og i internationale organisationer. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i kinesisk er normeret til 2 årsværk og består af linjerne A bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget, B bestående af 1 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1 årsværk uden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i kinesisk er en bestået bacheloruddannelse i kinesisk. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i kinesisk kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i kinesisk bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Østasiatisk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

3 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 15. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 16. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 17. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog,

4 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 19. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: a) litteratur på vestlige sprog: 2.200 typeenheder (tegn + mellemrum) b) moderne kinesisk prosa: 300 skrifttegn pr. side c) poesi og klassisk kinesisk: 150 tegn pr. side 20. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2.400 typeenheder (tegn + mellemrum). 21. Østasiatisk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 22. Det kræves, at eksaminanden kan vise - en sikker forståelse af mundtligt og skriftligt kinesisk af anselig sværhedsgrad, sikker mundtlig udtryksfærdighed, samt færdighed i skriftlig fremstilling, - et indgående kendskab til kinesisk kultur, historie og samfundsforhold, - solid indsigt i og beherskelse af humanistiske analysemetoder. - ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver affattet på dansk, herunder specialet, skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 23. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Desuden må der påregnes en del selvstudier. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 24. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen opnår en aktiv og passiv beherskelse af engelsk på et højt niveau.

5 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 25. A-linjen. Normaleksamensplan. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Skriftlig formulering Intern 5 pt. Bestået/ikke bestået 1.sem Sinologisk projekt 1 Intern 15 pt. Bestået/ikke bestået 1. sem Formidling Intern 10 pt. Bestået/ikke bestået 1. sem Oversættelse fra kinesisk 2 Ekstern 15 pt. 7-trinsskala 2. sem Sinologisk projekt 2 Intern 15 pt. 7-trinsskala 2. sem Analyse og kommentar Intern 15 pt. 7-trinsskala 3. sem Mundtlig sprogfærdighed 2 Ekstern 15 pt. 7-trinsskala 3. sem Speciale Ekstern 30 pt. 7-trinsskala 4. sem 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 27. B-linjen. Normaleksamensplan Prøvens navn censur vægtning bedømmelse Analyse og kommentar Intern 15 pt. 7-trinsskala 1. sem Mundtlig sprogfærdighed 2 Ekstern 15 pt. 7-trinsskala 1.sem Speciale Ekstern 30 pt. 7-trinsskala 2. sem 28. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge.

6 29. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8: Undervisningen 30. Undervisningen i sprog bygger videre på de færdigheder, der er opnået på bacheloruddannelsen. Der må påregnes en del selvstudier for at dække pensum. Det tilrådes at skrive et Sinologisk projekt i hvert semester på første år, og at følge undervisningen i sprog under hele forløbet. Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 31. Sproglige discipliner Generel disciplinbeskrivelse De sproglige discipliner omfatter på kandidatuddannelsen fire discipliner: 1) Oversættelse fra kinesisk 2; 2) Analyse og kommentar; 3) Mundtlig sprogfærdighed 2; 4) Skriftlig formulering. Disciplinerne udbygger de studerendes kundskaber og færdigheder i kinesisk sprog samt i tekstanalyse. Generelle faglige mål Eksaminanden skal kunne dokumentere a) sikker aktiv og passiv sprogfærdighed, skriftligt såvel som mundtligt; b) grundig indsigt i sprogets struktur, herunder færdighed i grammatisk analyse; c) sikre færdigheder i tekstanalyse, herunder evne til at fortolke tekster i deres historiske, politiske og kulturelle kontekst. Generelle eksamensbestemmelser Der opgives et pensum på 200 sider kinesisk tekst af sværhedsgrad som seriøs fag- og/eller skønlitteratur. Af de 200 sider kan op til 75 sider være klassisk kinesisk og/eller gammel baihua tekst. Der må ikke være sammenfald mellem tekstopgivelserne til sprogeksamen og til de sinologiske projekter. Pensum skal godkendes af en faglærer. Pensum kan men behøver ikke at være fælles for prøverne Analyse og kommentar og Mundtlig sprogfærdighed 2. Man kan tilmelde sig prøverne i Oversættelse fra kinesisk 2 og Skriftlig formulering uden at opgive et pensum. Stk. 2. Oversættelse fra kinesisk 2 Prøven består i oversættelse til dansk af en ulæst kinesisk tekst af sværhedsgrad som almindelig fag- eller skønlitteratur på max. 1.000 tegn. Prøveform: Individuel, bunden prøve, som aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle.

7 Varighed: Fem timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Stk. 3. Analyse og kommentar Prøven består af en skriftlig hjemmeopgave, der strækker sig over otte døgn, efterfulgt af en mundtlig prøve. Opgaven består i et resume af en eller flere uopgivne tekster, samt i en sproglig og/eller indholdsmæssig kommentar, evt. set i relation til tekster i det opgivne pensum. Hvis klassisk kinesisk udgør en fjerdedel eller mere af det opgivne pensum kan opgaven også bestå i en kommentar (sproglig og/eller indholdsmæssig) til en klassisk tekst fra det opgivne pensum. Den mundtlige prøve har form af en dialog om opgaven og evt. tekster fra det opgivne pensum. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må anvendes under opgaveskrivningen. Til den mundtlige prøve må kun opgaven medtages. Varighed: Der gives otte døgn til hjemmeopgaven. Den mundtlige prøve har en varighed på max. 30 min., incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, samlet bedømmelse af opgaven og den mundtlige præstation, hvor opgaven vægtes dobbelt, 7-trinsskala. Stk. 4. Mundtlig sprogfærdighed 2 Ved eksamen får eksaminanden udleveret en eller flere tekster fra det opgivne pensum. Eksaminanden skal præsentere teksten på kinesisk og deltage i en dialog med eksaminator om teksten og dens emne. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Forberedelsestid: 60 minutter. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: Max. 40 min., incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Stk. 5. Skriftlig formulering Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) gennem undervisningsdeltagelse, hvori indgår regelmæssige øvelser i skriftlig formulering. b) gennem en eksamen, der består i at skrive en stil på kinesisk. Ved eksamen gives

8 eksaminanden mulighed for at vælge mellem tre emner. Prøveform: Individuel, bunden prøve, som aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Alle. Varighed: Tre timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 32. Sinologisk projekt 1 DisciplinbeskrivelseDisciplinen skal udbygge de studerendes færdigheder i 1) at finde og bearbejde informationer om Kina; 2) at arbejde metodisk og videnskabeligt med et sinologisk emne på baggrund af kinesiske kilder; og 3) at fremstille en sinologisk problemstilling skriftligt på overskuelig vis. Den studerende skal demonstrere sin evne til at finde vestlig og kinesisk sekundærlitteratur og kinesiske kilder og på baggrund heraf afgrænse og analysere et sinologisk emne. Der opgives et pensum på min. 1.000 sider, heraf mindst 100 sider på kinesisk. Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) som en hjemmeopgave på 10-15 sider i forbindelse med undervisningsdeltagelse. b) som en hjemmeopgave på 20-25 sider. Emne og litteraturgrundlag for begge typer opgave skal på forhånd godkendes af faglæreren. I begge tilfælde følges prøven op med en mundtlig dialog om det valgte emne og eksaminandens behandling af det. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse af opgave og mundtlig prøve, bestået/ikke bestået. 33. Sinologisk projekt 2 Disciplinbeskrivelse Disciplinen skal udbygge de studerendes færdigheder i 1) at finde og bearbejde informationer om Kina; 2) at arbejde metodisk og videnskabeligt med et sinologisk emne på baggrund af kinesiske kilder; og 3) at fremstille en sinologisk problemstilling skriftligt på overskuelig vis. Emnet må ikke ligge for tæt på emnet for Sinologisk projekt 1. Den studerende skal demonstrere sin evne til at finde vestlig og kinesisk sekundærlitteratur

9 og kinesiske kilder og på baggrund heraf afgrænse og analysere et sinologisk emne. Der opgives et pensum, hvor der ikke må være overlapninger med pensum til Sinologisk projekt 1, på min. 1.000 sider, heraf mindst 100 sider på kinesisk. Prøven kan efter eksaminandens valg aflægges på to måder: a) som en hjemmeopgave på 10-15 sider i forbindelse med undervisningsdeltagelse. b) som en hjemmeopgave på 20-25 sider. Emne og litteraturgrundlag for begge typer opgave skal på forhånd godkendes af faglæreren. I begge tilfælde følges prøven op med en mundtlig dialog om det valgte emne og eksaminandens behandling af det. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse af opgave og mundtlig prøve, 7-trinsskala. 34. Formidling Disciplinbeskrivelse Disciplinen skal opøve de studerendes evne til at formidle et sinologisk emne til en nærmere defineret målgruppe og give dem kendskab til sinologers mulige erhvervsfunktioner. Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere viden om tværkulturel kommunikation (herunder Vestens Kina-opfattelse), pædagogisk metode og mediekundskab, samt færdighed i at formidle et sinologisk emne til en defineret målgruppe. Der opgives et pensum på 400 sider inden for tværkulturel kommunikation, pædagogisk metode og mediekundskab; desuden udføres et praktisk formidlingsforløb. Formidlingen kan efter eksaminandens valg ske på to måder: a) gennem et undervisnings- eller informationsforløb rettet mod en nærmere defineret målgruppe.b) gennem løsning af en Kina-relateret arbejdsopgave i forbindelse med et praktikophold. Vælges model a) skal eksaminanden afgrænse et emne i forbindelse med Kina og uddrage dets væsentligste problemstillinger. Om dette emne opgives ca. 400 sider litteratur. På baggrund heraf skal eksaminanden planlægge og gennemføre et formidlingsforløb om emnet, som kan vælges frit inden for såvel det sproglige som det ikke-sproglige område. Efter formidlingsforløbets afslutning udarbejdes en hjemmeopgave på 10-15 sider, der som et minimum skal indeholde målbeskrivelse og synopsis for forløbet samt en evaluering.

10 Selvfremstillede undervisningsmidler m.m. kan vedlægges. Eksaminanden deltager derefter i en mundtlig prøve i form af en dialog om opgaven og om det valgte sinologiske emne set i relation til den opgivne teoretiske litteratur. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen. Hjælpemidler: Opgaven medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter for den mundtlige prøve, incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse, bestået/ikke bestået. Vælges model b) skal eksaminanden deltage i arbejdet på en relevant arbejdsplads i et omfang svarende til mindst en måneds fuldtidsbeskæftigelse. Arbejdspladsen skal godkendes af studienævnet, og faglæreren skal deltage i opstillingen af en plan for opholdets indhold og forløb. Eksaminanden udarbejder derefter en skriftlig rapport på 10-15 sider som skal indeholde en beskrivelse af arbejdspladsen og de udførte arbejdsopgaver, en analyse af arbejdspladsens erkendte og potentielle behov for at få løst arbejdsopgaver med relation til Kina, samt en vurdering af arbejdspladsens kvalifikationsbehov i forhold til kvalifikationsindholdet i studiet. Eksaminanden deltager derefter i en mundtlig prøve i form af en dialog om praktikforløbet, rapporten og den opgivne litteratur. 35. Speciale Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig prøve. Forberedelsestid: Ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. Hjælpemidler: Rapporten medbringes til den mundtlige prøve. Varighed: Max. 30 minutter for den mundtlige prøve, incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern, samlet bedømmelse, bestået/ikke bestået. Disciplinbeskrivelse Specialeopgaven skal træne den studerendes evne til at arbejde selvstændigt, analytisk og videnskabeligt med et omfattende materiale. Eksaminanden træffer selv aftale om specialevejledning med en af fagets lærere. Faglige mål Specialet skal demonstrere fortrolighed med videnskabelig metode, herunder kritisk sans og evne til problemafgrænsning. Specialet affattes på dansk eller på et fremmedsprog efter godkendelse af studienævnet, og dets omfang må højst være 100 sider, incl. noter, bibliografi. Specialet skal, hvis det er affattet på dansk, forsynes med et resumé på to sider på engelsk eller kinesisk efter aftale med vejleder. Resuméet kan indgå modificerende i den samlede bedømmelse. Den studerende vælger under vejledning af en lærer et specialeemne, som belyses gennem kildemateriale, herunder væsentligst kilder på kinesisk, samt den relevante videnskabelige

11 litteratur. Før opgavetitlen aftales endeligt, godkender vejlederen en problemformulering og en foreløbig bibliografi. Efter den endelige opgavetitel er godkendt af vejlederen, skal specialet være afleveret på institutsekretariatet i tre eksemplarer i løbet af en måned. Vejlederen meddeler opgavetitel og afleveringsfrist til institutsekretariatet. Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Prisopgave En prisopgave, der har fået guldmedalje ved et dansk universitet, godkendes som speciale med karakteren 12, hvis dens emne efter studienævnets opfattelse falder indenfor sinologiens forskningsfelter. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 36. Ordningen træder i kraft 1.9.1996. 37. De enkelte prøver fra overbygningsuddannelsen i kinesisk under 1985-bekendtgørelsen meritoverføres som følger: Overbygningsuddannelsen Kandidatuddannelsen 2001 Skriftlig prøve i oversættelse og stil Oversættelse fra kinesisk 2 Prøve i ekstensiv læsning samt kommentar Analyse og kommentar Mundtlig prøve i moderne kinesisk Mundtlig sprogfærdighed 2 Sinologisk emne 1 og 2 Sinologisk projekt 1 og 2 Formidling Speciale Formidling Speciale 38. De enkelte prøver fra kandidatuddannelsen i kinesisk af 1996 meritoverføres alle til den nye studieordnings prøver af samme navn.

12 GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER 1996. Ikrafttræden 1. september 1996. Ændring af 22 OG 25 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1. februar 1999. Ændring af 31, stk. 1, stk. 3, stk. 5 og 32 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august 2001. Ikrafttræden 1. september 2001. Ændring af 35 godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Ændring af 31, stk. 1 godkendt af Dekanen november 2003. Ikrafttræden 1. december 2003. Ændring af 35 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ændring af 5 godkendt af Dekanen januar 2005. Ikrafttræden 1. februar 2005. Ændring af 11, 14, 25, 27, 29, 31 stk. 1, 2, 3 og 4, 33, 34 og 35 godkendt af Dekanen maj 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.