3.3 Planlægningsområde Nord



Relaterede dokumenter
3.7 Bornholms Regionskommune

3.5 Planlægningsområde Byen

3.6 Planlægningsområde Syd

3.4 Planlægningsområde Midt

3.1 Region Hovedstaden

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil Kronisk sygdom

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Statistik på jobrotation i Østdanmark

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

Lederjobbet Lederne April 2016

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Lær at leve med kronisk sygdom

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

HoNOS Status Genindlæggelsesopgørelse

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Vækstbarometer. Konjunkturer. Region Hovedstaden. Udsigt 2016

Helbredsindikatorer for buschauffører

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Region Syddanmarks Borgerpanel. Biler biler biler. Transport i Region Syddanmark

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Lønregulering 2014 og 2015

Trivsel og fravær i folkeskolen

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

1 Baggrund, formål og metode

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Rapport over kursusevalueringer i perioden Lær at leve med kronisk sygdom

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for

Webtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Skibbyhøj sindslidelse Dag

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt patienter i Region Hovedstaden

Survey om ledelseskvalitet

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Medlemsundersøgelse 2007

LUP læsevejledning til regionsrapporter

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Trivselsmåling på EUD, 2015

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Kroniske sygdomme. - hvordan opgøres kroniske sygdomme

Helbred og sygefravær

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2007

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Transkript:

3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør og Hillerød. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom og mindst to af disse kroniske sygdomme i Nord. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet hermed i kommunerne i planlægningsområde Nord. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit 3.7.1 til 3.7.8 ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner og en beskrivelse heraf, mens tabeller over de sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner findes i bilag C. Den samlede population ( 16 år) i Nord pr. 1.1.2009 udgør 245.656 personer. I Nord er der 13.589 borgere med diabetes, 12.267 borgere med KOL, og 12.016 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (Figur 3.2). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Fordelingen af denne komorbiditet fremgår af figur 3.2 nedenfor. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, ser vi bort fra, at borgere, som har flere af disse sygdomme, også kan have en fjerde kronisk sygdom, f.eks. en psykisk sygdom. Figur 3.2 Forekomst af Diabetes, KOL, Hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Nord i 2009. Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver indikerer andelene med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå indikerer, at alle tre sygdomme er til stede. Af figur 3.2 ses, at i alt 4.861 (16 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme har samtidig også én eller to af de øvrige sygdomme. Lidt under en fjerdedel af borgere med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de 73

øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Ca. en tredjedel af borgerne med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I figurens fjerde søjle ses fordelingen af borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at ca. 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig, og mindre end hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.3 og 3.4 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Nord. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.3 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Nord er 54 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Nord svarer til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 76 % i Nord, og varierer fra 71 % i Allerød Kommune til 83 % i Hørsholm Kommune. Mere end 80 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 34 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister, er 63 % i Nord og varierer fra 55 % i Allerød Kommune til 67 % i Hørsholm og Halsnæs Kommuner. 58 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Nord sammenlignet med Region Hovedstaden (7 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Nord fra 2 % i Gribskov Kommune til 14 % i Fredensborg Kommune. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.3 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Nord er 57 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Nord svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Nord og varierer fra 66 % i Allerød Kommune til 78 % i Hørsholm Kommune. Næsten 80 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 39 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 59 % i Nord og varierer fra 49 % i Allerød Kommune til 65 % i Halsnæs Kommune. 58 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Nord sammenlignet med Region Hovedstaden (3 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Nord fra 1 % i Gribskov Kommune til 6 % i Fredensborg Kommune. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.4 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Nord er 56 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Nord svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er 55 år eller derover, er 88 % i Nord og varierer fra 86 % i Allerød og Halsnæs Kommuner til 92 % i Hørsholm Kommune. Mere end 80 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 23 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 75 % i Nord 74

og varierer fra 70 % i Allerød Kommune til 79 % i Helsingør Kommune. 57 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Nord sammenlignet med Region Hovedstaden (4 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Nord fra 1 % i Gribskov Kommune til 8 % i Fredensborg Kommune. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.4 og bilag C): Blandt borgere i Nord med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 53 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Nord svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere, som er 55 år eller derover, er 91 % i Nord og varierer fra 88 % i Allerød Kommune til 97 % i Hørsholm Kommune. 87 % af borgerne med mindst to af sygdommene har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 15 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er pensionister og førtidspensionister, er 83 % i Nord, og varierer fra 80 % i Allerød Kommune til 87 % i Hørsholm Kommune. 53 % af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er lavere i Nord sammenlignet med Region Hovedstaden (5 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommunerne i Nord fra <1 % i Gribskov og Hørsholm Kommuner til 9 % i Fredensborg Kommune. 75

Tabel 3.3 Borgere med Diabetes og KOL i Planlægningsområde Nord i 2009 NORD % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand Kvinde 53,7 46,3 7.300 6.289 42,8 57,2 5.246 7.021 Alder 16 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år 3,2 7,1 13,7 26,2 38,0 11,7 438 962 1.868 3.566 5.170 1.585 12,6 16,6 24,4 35,2 11,2 1.543 2.039 2.991 4.319 1.375 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 37,6 45,8 11,5 5,1 4.865 5.917 1.484 661 34,6 44,4 14,5 6,5 4.073 5.235 1.703 767 Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 34,3 2,9 11,6 51,2 4.566 383 1.541 6.820 38,8 2,4 11,1 47,7 4.679 294 1.333 5.741 Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 26,1 58,2 15,6 3.549 7.914 2.124 26,4 57,9 15,6 3.243 7.104 1.917 Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke vestlige lande 90,6 2,9 6,5 12.317 395 877 93,7 3,1 3,1 11.498 385 384 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 76

Tabel 3.4 Borgere med Hjertekarsygdom, eller mindst 2 af disse sygdomme: KOL, Diabetes og Hjertekarsygdom i Planlægningsområde Nord i 2009 NORD % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand 56,3 6.762 53,1 2.581 Kvinde 43,7 5.254 46,9 2.280 Alder 16 34 år 0,6 72 35 44 år 3,0 361 2,0 96 45 54 år 8,5 1.022 7,3 355 55 64 år 21,1 2.538 21,1 1.027 65 79 år 41,4 4.978 46,9 2.281 80+ år 25,3 3.045 22,5 1.094 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 37,7 4.116 43,9 1.970 Kort uddannelse 44,6 4.875 42,6 1.908 Mellemlang videreg. uddannelse 11,5 1.254 9,2 414 Lang videregående uddannelse 6,2 676 4,3 191 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 23,0 2.728 15,4 738 Udenfor beskæftigelse 1,6 191 1,9 92 Førtidspensionist 8,3 985 12,8 617 Pensionist 67,0 7.934 69,9 3.360 Civilstand Ugift, Fraskilt 19,8 2.378 23,5 1.141 Gift 56,7 6.810 52,7 2.559 Enkestand 23,5 2.823 23,8 1.158 Etnisk baggrund Danmark 92,6 11.129 92,2 4.482 Andre vestlige lande 3,4 404 3,0 146 Ikke vestlige lande 4,0 483 4,8 233 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 77

Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i planlægningsområde Nord Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom i planlægningsområde Nord. I afsnit 3.7.1 til 3.7.8 ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner og en beskrivelse heraf. Primær sektor: Andelen af kronisk syge borgere i Nord med kontakt til praktiserende læge er generelt større sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden i 2009. Andelen af kronisk syge borgere, som får gennemført enten en årskontrol eller en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) hos praktiserende læge, er større i Nord sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Allerød Kommune er andelen dog mindre end regionsgennemsnittet. I alle kommuner undtagen Gribskov Kommune, er andelen med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge, større end regionsgennemsnittet. Andelen med kontakt til vagtlæge er mindre i Hørsholm, Gribskov og Allerød kommuner, men større for de øvrige kommuner sammenlignet med regionsgennemsnittet. Sekundær sektor: Andelen af kronisk syge borgere i Nord med kontakt til skadestue er generelt mindre sammenlignet med regionsgennemsnittet i 2009. I Helsingør Kommune er andelen med kontakt til skadestue dog større sammenlignet med Region Hovedstaden. I forhold til indlæggelser afviger andelen i kommunerne generelt ikke fra regionsgennemsnittet. I Hørsholm og Allerød Kommuner ses dog, at andelen med hospitalsindlæggelser er mindre end i regionen generelt. Blandt borgere med diabetes i Nord, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 28 sengedage, varierende fra mindst 22 sengedage i Hørsholm Kommune til mindst 34 sengedage i Allerød Kommune. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 29 sengedage, varierende fra 24 sengedage i Hørsholm Kommune til 32 sengedage i Helsingør Kommune. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 27 sengedage, varierende fra 25 sengedage i Allerød og Frederikssund kommuner til 29 sengedage i Helsingør Kommune. I de fleste kommuner afviger andelen af kronisk syge borgere med forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser ikke signifikant fra regionsgennemsnittet. Andelen af kronisk syge borgere med ambulant kontakt er generelt mindre sammenlignet med regionsgennemsnittet. Dette gælder for størstedelen af kommunerne i Nord. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst tre kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 13 kontakter, varierende fra 11 kontakter i Frederikssund og Halsnæs kommuner til 14 kontakter i Allerød og Gribskov kommuner. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst tre kontakter, og de 10 %, som har flest kontakter, har mindst 11 kontakter, varierende fra 10 kontakter i Frederikssund og Halsnæs kommuner til 14 kontakter i Allerød. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst tre kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 12 kontakter, varierende fra 11 kontakter i Frederikssund, Hillerød og Helsingør kommuner til 15 kontakter i Hørsholm Kommune. 78

Omkostninger: For hovedparten af kommunerne i Nord er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor højere, og omkostninger til sundhedsydelser i sekundær sektor lavere sammenlignet med de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden. For borgere i seks af de otte kommuner er de gennemsnitlige omkostninger forbundet med forbrug af lægemidler også højere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i regionen. Konklusion Generelt ses mange fællestræk mellem kommunerne i Planlægningsområde Nord. Dette gælder både i forhold til sociodemografiske faktorer, forbrug af sundhedsydelser i primær og sekundær sektor, og omkostninger forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme. Vi ser ingen tendens til et større forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor i de kommuner, hvor der er placeret et hospital (Frederikssund, Hillerød og Helsingør). Vi ser desuden ingen mønstre i forskelle i forbrug af sundhedsydelser, som hænger sammen med opdelingen af kommuner i kommunesocialgrupper i Nord. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. 79