Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som noterne beskæftiger sig med. I sin egenskab af noteapparat er det meningen, at siderne skal fungere som et supplement til det, I ellers læser i forbindelse med denne disciplin. Som noteapparat er det endvidere kendetegnet ved, at det er bygget op omkring highlights, og at I ud fra disse selv skal kunne aflede det, der i en given situation er det vigtige for jer. Som noteapparatet indeholder derfor nogle metoder, der kan anvendes i det konkrete oversættelsesarbejde, og nogle metoder, der kan anvendes i den konkrete evaluering af ens eget oversættelsesprodukt. Siderne er centreret omkring følgende emner: 1 Informationsmanagement 1.1 Data, information og viden 1 Informationsmanagement Informationsmanagement er det, vi vil fokusere på i stedet for teknisk-faglige forelæsninger. Informationsmanagement er en metode. Som metode (græsk methodos = vej ) kan den bruges ikke kun på det teknisk-faglige stofområde, som I selv har valgt, at vi skal tage udgangspunkt i i undervisningen; i sin egenskab af metode kan den appliceres på alle teknisk-faglige stofområder. Både her og ude i det såkaldt virkelige liv. Skulle man definere informationsmanagement ganske kort, kan man sige, at informationsmanagement er den lettilgængelige, funktionsbestemte, strukturerede organisering af informationer. Da I allerede har valgt det aktuelle teknisk-faglige emneområde for dette semester, nemlig IT i produktionsvirksomheden, lyder det første skridt i denne metode ganske enkelt: Indsaml informationer (på udgangs- og målsprog) I denne første fase gælder det bare om at få hentet informationer til huse. Lav en brainstorming og skriv ned, hvorfra man kan få informationer om emnet. Ring, skriv, fax eller mail til kilderne. Da teknisk-faglige emner ofte er ikke er emner, som vi beskæftiger os mere indgående med i vor hverdag ( dimsen skal bare virke! ), så er det i starten en god idé at skaffe sig informationer fra kilder, hvor man kan have en formodning om, at forfatteren har gjort sig umage for at formidle stoffet brugervenligt. Typisk vil det være i sådanne genrer, hvor en fagmand taler til en lægmand om sit fag, fx: Encyklopædier, visuelle ordbøger etc. Lærebøger Populærvidenskabelige tidsskrifter eller artikler
Gør-det-selv-håndbøger Reklamer af forskellig art Som ikke-tekniker er det som oftest her, at man lettest kan få læst sig ind i et emne og på den måde begynde at få en forståelse for emnet. Jeg vil i øvrigt foreslå, at man starter med at læse sig ind i et emne, der er helt nyt for en, ved at læse i Encyklopædier, visuelle ordbøger etc. For det er som oftest her, at man vil kunne få en overordnet indholdsdefinition af emnet. Lad os tage et simpelt eksempel som udgangspunkt: Axt Werkzeug mit schmaler Schneide und längerem Stiel, bes. zum Fällen von Bäumen Hvis vi forestiller os, at man ikke kender lemmaet [Axt], så kender man i alle tilfælde det overbegreb, der er nævnt i definitionen [Werkzeug]. Som I husker fra 1. semester kan man underkaste sådanne definitioner en analyse som denne: Axt Werkzeug mit schmaler Schneide und längerem Stiel, bes. zum Fällen von Bäumen genus proximum differentia specificae Kigger man nu lidt nærmere på differentia specificae får man flere værdifulde oplysninger om lemmaet, som fx: At der findes et overbegreb betyder, at emnet er en del af en større (fag)systematik At emnet har nogle definerende fysiske/materielle træk At emnet er særligt egnet til netop en handling Overbegrebet og indskrænkende kendetegn kan man nu søge videre efter i samme eller andre opslagsværker. Det vil herefter være naturligt at gå til genren Lærebøger, hvor emner generelt er behandlet i sin (faglige) kontekst. Heri vil man ofte kunne finde en (fagligt) struktureret formidling af stof om emnet. Ofte får man her sågar hele (fag)systematikker forærende. De øvrige genrer i ovenstående liste vil ofte indeholde informationer om udvalgte aspekter af emnet. Når man gennem denne introducerende læsning har dannet sig et overblik over emnets kerne, dets bredde og dybde, kan og skal man indhente informationer fra andre og mere svært tilgængelige kilder, såsom fx: Fagtidsskrifter Branchetidsskrifter Monografier Fagordbøger Manualer Produktbeskrivelser Listen kan selvsagt udvides i det uendelige.
Efter at man har indsamlet informationer, og efter at man har dannet sig et første overblik, er det tid til næste fase. Systematiser informationer Efter i første fase at have indhentet så mange informationer som muligt fra en lang række forskellige kilder er det nu tid til at tænke på, hvordan man gør den enkelte information tilgængelig. For hvis man ikke systematiserer sine informationer, således at man kan finde lige nøjagtigt den information, man har brug, når man har brug for den, er der ikke tale om informationsmanagement, men slet og ret om en samling af data eller tekster. Det første skridt i udviklingen af en tilgangsstruktur (se Bergenholtz/Tarp 1994), der gør det muligt at finde den information man ønsker, er, at man systematiserer sine informationer. Systematikken kunne fx være bygget efter kriterier på forskellige niveauer. Eftersom den informationsmanagement, vi opbygger, skal bruges i oversættelsesøjemed, er der ræson i at det første skridt i en systematisering er at systematisere Efter sprog Informationerne er nu delt i to informationsmængder, fordi vi oversætter mellem to sprog. Efterfølgende kan hver af de to informationsmængder fx opdeles yderligere efter: Efter emne eller delemne Efter genre Man behøver naturligvis ikke stoppe her, man kan gøre systematikken så differentieret, som man synes. Men forestiller vi os, at vi stopper her, har vi nu to informationsmængder med hver deres parallelle systematiske inddeling. For emnet PC kunne en første systematisering se sådan ud (jfr. viden om begrebssystemer og deres grafiske præsentation fra 1. semester CLM, se også Arntz/Picht 1989): Faglig systematik PC en Typer af PC ere Dele af en PC er
Input-enheder Output-enheder Datalagrings-enheder Keyboard Mus Joystick Trackball Digitising pad Videokamera Scanner CD-ROM DVD Knapper Tilslutningskabel Kugle Scroller Højre Venstre Systematikken kan efter ønske eller behov naturligvis differentieres yderligere. Men kan man opstille en systematik som den ovenstående over et emne, har man allerede skaffet sig et godt overblik over emnet. Man er faktisk også begyndt at opbygge samme faglige forståelse af emnet som fagmanden. For et konkret universelt anvendt teknisk produkt som PC en gælder, at den i princippet ser ens ud, om den er dansk, tysk eller bengalsk. Derfor kan man for dette produkts vedkommende gå ud fra, at har man først opstillet en systematik med baggrund i danske tekster, så gælder systematikken også for tyske PC'er. Men dermed være ikke sagt, at der ikke forekommer forskelle i den måde, hvorpå man strukturerer tekniske emner på på tværs af kulturer. Ej heller kan man gå ud fra, at man i alle kulturer omgås samme tekniske produkt på samme måde. Endelig betyder det, at et teknisk produkt findes i en kultur, ikke nødvendigvis at det findes i alle kulturer. Man skal som teknisk oversætter være sig bevidst, at tekniske emner og produkter også kan være kulturafhængige. Efter systematiseringsfasen er det tid til at gøre systematikken og den viden om emnet, som man gennem systematiseringsprocessen har tilegnet sig, anvendelig i oversættelsesarbejdet. Det gør man ved at katalogisere sine systematiserede informationer alt efter ens eget behov som oversætter. Katalogiser informationer Den relativt simple, eksemplariske katalogisering, som jeg her præsenterer, er bygget op omkring Sprog Emne Delemne Terminologi Disse elementer er et udtryk for det formål, jeg har med min katalogisering, nemlig at jeg vil have svar på, hvad man i genre X kalder begreb Y på sprog Z.
Katalogiseringen vil jeg her vise i forbindelse med en eksemplarisk søgning. Jeg forestiller mig, at jeg leder efter den tyske term for et tilslutningskabel til en mus i genren produktbeskrivelse. At det netop er en term, jeg søger efter, skyldes både, at det er en typisk søgning for en teknisk oversætter og at det af illustrative hensyn er en relativt enkel søgning. Men kataloget kan man selvfølgelig selv definere til, at det skal give oplysninger om andre sproglige fænomener af syntaktisk eller tekstuel karakter eller om, hvilke konventioner, der gælder for fænomen X på sprog Y i genre Q osv. Katalogiseringen drejer sig for mig nu om, at jeg skaber en forbindelse fra fagsystematikken til sproget. Der skal med andre ord oprettes henvisninger (eller links hvis korpus er scannet ind) fra hvert enkelt (del)emne i fagsystematikken til det eller de steder, hvor dette emne er realiseret sprogligt; det vil sige der hen til, hvor det enkelte emne i mit korpus er forklaret, beskrevet eller måske visualiseret. Hvordan det gøres rent konkret, er op til den enkelte oversætter og dennes kilder. Har man kilder fra trykte medier (i kopi, som deltekster fra brochurer osv.) kunne man forestille sig, at man laver forskellige indekser med decimalklassifikationer og/eller angivelse af, hvor man kan finde hvad. Nedenstående indeks viser mig, hvor jeg kan finde teknisk-faglige informationer om dette eller hine emne i mit korpus. Indeks Mappe, dansk Side(r), dansk 1 PC en Nr. 2 9-11 1.1 Typer af PC'er Nr. 1 2 1.1.1 Dele af PC en Nr. 2 30-45 1.1.1.1 Inputenheder Nr. 5 2-6 1.1.1.1.2 Mus Nr. 1 8 Denne katalogisering kunne evt. indeholde flere eller andre katalogiseringskriterier. Men hvad er mere vigtigt, er, at man herfra også skal kunne gå over til den tilsvarende katalogisering i det tyske korpus. Der skal altså være en reference fra Mappe, dansk og/eller fra Side(r), dansk til hhv. en Mappe, tysk og/eller Side(r), tysk. Har man teksterne/informationerne fra sine kilder lagret i elektronisk form skal man gennem samme katalogiseringsprocedure, det er klart, men det vil nok være noget nemmere at opstille referencer i form af links i dette medium. Nedenfor findes en illustration på den katalogisering af informationer, som jeg her har foretaget for (del)emnet tilslutningskabel til en mus. Faglig systematik r i korpus - (del)emne X (tilslutningskabel) - dette (del)emnes fortekstning efter genre PC en x y z W Typer af PC ere x y z
Dele af PC en Input-enheder x z mus z Knapper Tilslutningskabel Kugle Scroller Som det fremgår, forestiller jeg mig, at man i mange genrer i mit katalog kan finde steder, hvor der refereres til samme (del)emne, her tilslutningskabel, men eftersom jeg ved, i hvilken genre termen skal bruges, kan jeg gå direkte til ønskede genre (produktbeskrivelse). Da vi her er så heldige, at fagsystematikken på tysk er den samme som fagsystematikken på dansk, vil man kunne finde svaret (eller det svar, som ens korpus giver!) ved at konsultere det samme sted i den tilsvarende tyske fagsystematik. Verbindungskabel Et tilslutningskabel til en mus kalder man altså i genren (produktbeskrivelse) Verbindungskabel på tysk. Der er ingen ende på, hvor omfattende ens fagsystematikker kan blive eller hvor mange informationer, de skal indeholde. Jeg har takket være mit katalog kunnet finde frem til ikke blot en tysk term for det ønskede begreb, det kunne man være heldig også at kunne finde i en fagordbog. Fordelen er her, at jeg har belæg fra mit korpus på, at den fundne term de facto bruges (er genuin), og at jeg ved, at den bruges i netop den genre, som jeg skal oversætte til. Er man meget aktiv, ekstraherer man fx i dette tilfælde termerne og omsætter dem til regelrette fagleksikografiske ordbogsopslag (term, definition, typisk kontekst, typisk genre, grammatiske og syntaktiske features etc. etc.), som man efterfølgende lagrer elektronisk (fx i FileMaker Pro). Rediger informationer Teknologien og dens applikationer udvikler sig hele tiden, derfor bliver man i princippet aldrig færdig med sin informationsmanagement. Ny viden, nye tekster og nye genrer skal løbende integreres for at holde systemet ajour.
1.1 Data, information og viden I forlængelse af det foregående afsnit om informationsmanagement vil jeg afslutningsvist lige give en kort arbejdsdefinition af begreberne data, information og viden, så vi terminologisk er på bølgelængde, når vi skal diskutere informationsmanagement generelt og jeres individuelle informationsmanagement i særdeleshed. Data af latin: dare = at give datum = det, der er givet Data kan defineres som en formel repræsentation af fakta på en sådan made, at fakta kan kommunikeres (eller på anden bearbejdes). Information af latin: informare = at give form, at forme Information kan defineres som den betydning en person (eller gruppe af personer) konventionelt tillægger data Viden af Mittelhochdeutsch: [ wissan ] = har set, har indset Viden kan defineres om den strukturerede organisation af data og informationer samt den kreative evne til at forbinde data og informationer med det formål at løse et givet problem. Denne evne kommer på sit mest elementære niveau til udtryk i implikationen HVIS SÅ. HVIS X er tilfældet, SÅ kan man deraf slutte at Y. Et eksempel Data Information Viden Axt Werkzeug mit schmaler Schneide und längerem Stiel, bes. zum Fällen von Bäumen hvis X er et Werkzeug mit schmaler Schneide und längerem Stiel, bes. zum Fällen von Bäumen, så er X en Axt I parentes bemærket er det under punkterne information og viden, at lægmanden (på et givet område) adskiller sig fra fagmanden (på den givne område). Citeret litteratur Arntz, Reiner; Heribert Picht (1989): Einführung in die Terminologiearbeit. Georg Olms Verlag. Hildesheim/Zürich/New York. Bergenholtz, Henning; Sven Tarp m.fl. (1994): Manual i fagleksikografi. Systime. Herning. Yderligere litteratur til temaet for disse noter kan søges under stikord som Database Database, design af Informationsmanagement
Dokumentationsmanagement Knowledge Management Leksikografi