Bilag 2B: Undervisningsfag



Relaterede dokumenter
Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Bilag 2B: Undervisningsfag

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts Identitet og formål

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Biologi

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

Undervisningsbeskrivelse

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Prøver i LU 07 gældende for perioden

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Master i Idræt og Velfærd 2016

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

Undervisningsbeskrivelse/årsfagplan

Hedegårdsskolen 2015

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Bilag 2B: Undervisningsfag

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Læreruddannelsen i Skive

Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Kompetencemål for Natur/teknologi

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

Forsøgslæreplan for dansk A htx, marts 2014

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Billedkunst. Kompetenceområder

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Pædagogfaglige teorier og begreber

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Fra mark til mund til mark

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

KLINISK PRAKSIS - BEHANDLING, UNDERSØGELSE OG GRUNDØVELSER VED AFSPÆNDINGSPÆDAGOGUDDANNELSEN

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

11.12 Specialpædagogik

Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012

Vejledning til prøven i idræt

Pædagogisk udviklingsarbejde

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Praktikplan, 2. praktik

Modul 11: Social iværksætteri

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 BEVÆGELSE OG IDRÆT, AVANCERET... 3 BEVÆGELSE OG IDRÆT, EKSPERT... 4 DIGITAL KULTUR, AVANCERET...

Pædagogisk psykologisk intervention

Vejledning til prøven i idræt

Information om praktik og praktikophold i udlandet 2. årgang den 26. november 2012

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Information til beskikkede censorer

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF /2013

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

Transkript:

Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag, tysk. Modulbeskrivelser idræt... 4 MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 4 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 7 MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet... 9 MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen... 12 Modulbeskrivelser idræt. Dispensation... 15 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 15 MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver... 17 Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation)... 21 Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin... 22 Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin... 23 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 24 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 27 Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion... 30 MODUL 1: Religion og religionsundervisning... 30 MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom... 33 MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 37 Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion... 41 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2.... 42 Modulbeskrivelser madkundskab... 47 MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik... 47 MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik... 50 MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik.... 53 Prøven i undervisningsfaget Madkundskab... 57 Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2.... 58 Modulbeskrivelser matematik, 1.-6. klassetrin... 62 MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 62 MODUL 2: Matematikundervisning og geometri... 65 MODUL 3: Evaluering og stokastik... 67 Side 1 af 165

MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse... 71 Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin... 75 Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016)... 76 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 77 Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin... 82 MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra... 82 MODUL 2: Matematikundervisning og geometri... 85 MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik... 88 MODUL 4: Evaluering og stokastik... 91 Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin... 95 Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016)... 96 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 97 Modulbeskrivelser musik... 102 MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 102 MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 105 MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt.... 108 Prøven i undervisningsfaget Musik... 112 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2.... 113 Modulbeskrivelser natur/teknologi... 117 MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen... 117 MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet... 120 MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen... 124 Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi... 130 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag 2.... 131 Modulbeskrivelser samfundsfag... 136 MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 136 MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 139 MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden... 142 Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag... 146 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2.... 147 Modulbeskrivelser tysk... 151 MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 151 MODUL 2: Interkulturel kommunikation... 155 Side 2 af 165

MODUL 3: Tysk fagdidaktik... 158 Prøven i undervisningsfaget Tysk... 162 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 163 Side 3 af 165

Modulbeskrivelser idræt MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum Side 4 af 165

udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning Modulets relation til praksis Indenfor temaet Idrættens kultur og værdier arbejdes der med en direkte kontakt til forskellige idrætskulturelle felter i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis m.m. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 117 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 95 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består at følgende to dele: Første del er en skriftlig opgave og en videopræsentation, hvor den studerende samlet set demonstrerer didaktiske handlemuligheder og egne kropslige færdigheder. Den skriftlig opgave har et omfang på 3-5 normalsider (2600 anslag), og den udarbejdes på baggrund af lodtrækning. Det lodtrukne element er afgørende for hvilket basisområde inden for modulets tre basisområder: redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk, den studerende fokuserer på i opgaven. I opgaven anvendes fagord, fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning af den lodtrukne idrætspraksis. I tilknytning til den skriftlige opgave vedlægges en digital videopræsentation, der demonstrerer den studerendes egne færdigheder og didaktiske handlemuligheder. Lodtrækningen finder sted i slutningen af modulet, en uge før den skriftlige opgave og videopræsentationen afleveres. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af den skriftlige opgave er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse udarbejdelse af en digital videopræsentation er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles. Anden del - idrættens kultur og værdier Side 5 af 165

I prøvens anden del demonstrerer den studerende kompetence til at analysere forskelligartede idrætskulturer. Her anvendes relevante undersøgelsesmetoder. Prøven er baseret på projektarbejdsformen, hvor igennem den studerende opnår kompetence til at udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant. Projektforløbet præsenteres dels i en skriftlig opgave dels i en afsluttende fremlæggelse. Den skriftlige opgave har et omfang af 3 5 normalsider (2600 anslag). I fremlæggelsen demonstrerer den studerende bl. a. sine egne kropslige færdigheder inden for den undersøgte idrætskultur. Fremlæggelsen ligger i slutningen af modulets undervisningsuger, og der er mødepligt til samtlige fremlæggelser. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af og analyse af forskellige idrætskulturer fra praksis er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af en skriftlig opgave baseret på projektarbejdsformen er 10 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for fremvisning af egne kropslige færdigheder samt en fremlæggelse er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 2 er 33 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles. De to dele laves i studiegrupper af 2-4 studerende. Prøven vurderes individuelt med bestået/ ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til modulprøven. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses som det første modul i undervisningsfaget idræt. Side 6 af 165

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Side 7 af 165

sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Kategori 2 117 Udarbejdelse af studieopgaver Kategori 3 95 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til dels studieopgaver og dels forberedelse til prøven samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, hvori der indgår et lodtrækningselement. Prøven foregår både individuelt og i grupper a 2-4 studerende. Prøven afvikles på baggrund af indholdsområderne træningslære i et sundhedsperspektiv, boldspil og redskabsgymnastik. Prøven består af følgende tre dele: Individuel multipli choice (30 minutter) Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for multiple choice prøven er 20timer og 30 minutter, herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles. Gruppeopgave med fagdidaktisk perspektiv. (5 normalsider) Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af den fagdidaktiske gruppe opgave er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af den fagdidaktiske gruppeopgave 1 time. Samlet arbejdstid for den fagdidaktiske gruppeopgave er 21 timer, herunder 1 time i den uge hvor prøven afvikles. Fremvisning af praktisk-kropsligt produkt i grupper. (15 minutter pr. gruppe) Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af det kropslige produkt er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af det kropslige produkt er 15 minutter. Side 8 af 165

Samlet arbejdstid for det kropslige produkt er 20 timer og 15 minutter, herunder 15 minutter i den uge hvor prøven afvikles. Vurdering: Modulprøven bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de kompetencemål som knytter sig til modulet. Der er tale om en samlet bedømmelse af de tre dele i prøven. Nærmere beskrivelse af krav til indhold og form fremgår af bilag til modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses efter første modul i undervisningsfaget idræt. MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder motorisk udvikling, leg og læring, dans og udtryk samt redskabsaktiviteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på inklusion, progression og evaluering, Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring Side 9 af 165

Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet Opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve. Kategori 2 120 Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet. Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. redskabsaktiviteter samt dans og udtryk, og foregår i grupper på 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af begrundet undervisningsplan er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse samt gennemførelse af en undervisningspraksis er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles. Side 10 af 165

Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne redskabsaktiviteter samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt motorisk udvikling og læring. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for del 2 er 20 timer og 30 minutter herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført. Side 11 af 165

MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særligt fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, herunder dans og udtryk, redskabsaktiviteter samt tematisk undervisning frem mod folkeskolens afgangsprøve i idræt. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse, Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Side 12 af 165

Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve. Kategori 2 120 Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet. Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage. Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. redskabsaktiviteter og dans og udtryk og foregår i grupper a 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af begrundet undervisningsplan er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse samt gennemførelse af en undervisningspraksis er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles. Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne redskabsaktiviteter samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt folkeskolens afgangsprøve. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for del 2 er 20 timer og 30 minutter herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles. Side 13 af 165

Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført. Side 14 af 165

Modulbeskrivelser idræt. Dispensation Studerende, som har gennemført modul 1 og/eller modul 2 i undervisningsfaget idræt ved studieårets afslutning 2014/2015 skal følge modul 2 og 3 ud fra følgende to modulbeskrivelser. Disse studerende går til kompetencemålsprøve i faget efter prøveformen fra 2014/2015. Denne prøve er indsat umiddelbart efter modulbeskrivelserne. MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed (Alsidig idrætsudøvelse) Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt (Krop, træning og trivsel) Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen (Idrætsfaget i indskoling, mellemtrin og udskoling) Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur (Idrættens kultur og perspektiver) Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan - udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer - anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Side 15 af 165

beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning, analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning, varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse, begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever og udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling. bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen, sikkerhed i idrætsundervisningen, træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen, de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen og inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber. Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 53 (70 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 88 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 124 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Side 16 af 165

Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal have godkendt følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, fysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 37 timer pr. studerende. Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 38 timer pr. studerende. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført. MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Idrættens kulturer og subkulturer Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil. I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Side 17 af 165

Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: - udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer - udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer - anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed, beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt, begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse, analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer, udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum og Vidensmål: Den studerende har viden om samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed, bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering, idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet, elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen, idrætskulturers struktur, normer og værdier, idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum og Side 18 af 165

udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning. Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen. Introduktionsfasen. Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Fordeling af den studerendes arbejdstimer: Kategori 1: 53 (70 lektioner) Kategori 2: 127 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Betingelse for godkendelse af modulet Den studerende demonstrerer sine kompetencer gennem to projekter omhandlende dels idrætten i et kulturelt perspektiv, dels børn og unges sundhed i et skoleperspektiv. Projekterne udformes i grupper af maks. 4 studerende. Projekterne har både praktisk og refleksiv karakter. Det skriftlige arbejde har samlet set et omfang af 10-15 normalsider i ét større projekt med følgende forventet timetal: Projekt 1: Sundhed i et skoleperspektiv: 25 timer Projekt 2: Idrætten i et kulturelt perspektiv: 50 timer Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Der er tale om en samlet bedømmelse af projekterne. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Side 19 af 165

Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 20 af 165

Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) Studerende der går til denne prøve har dispensation fra kravet i 1. delprøve om at inddrage video/screencast om aktiviteter i og på vand og i naturen Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende 1. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. 2. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning 3. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 21 af 165

Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 22 af 165

Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 23 af 165

Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk, Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk, anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber, udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori, didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt, etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it, anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning. motorisk læring, læringsstrategier og relevante itværktøjer, fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og sikkerhed i idrætsundervisningen. Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. Side 24 af 165

Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. Færdighedsmål: Den studerende kan varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning, udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests, forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader, varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel, varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Vidensmål: Den studerende har viden om træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning, fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it, forebyggelse og håndtering af idrætsskader, samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed, sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed. Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin. Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering, elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet, begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring, evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring, begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum, leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen, Side 25 af 165