REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag

Region Hovedstaden Kvalitetsudvalget Rationel medicinanvendelse, Blodmanagement og Danbio Afrapportering til regionsrådet om kvalitetsudvalgets arbejde i første halvår 2011 September 2011

Region Hovedstaden Indledning Kvalitetsudvalget har følgende kommissorium: Udvalget skal drøfte arbejdet med at sikre kvalitet i medicinanvendelsen på hospitaler og i praksissektoren. Udvalget følger løbende op på relevante data i forhold til vedtagne kvalitetsmål og på sager og afrapporteringer, der er relevante i forhold til udvalgets målsætning. Udvalget skal drøfte den kliniske kvalitet på regionens hospitaler på baggrund af det nationale indikatorprojekt og de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, herunder hvordan der sikres ledelsesfokus og opfølgning på resultaterne. I første halvår 2011 har kvalitetsudvalget på tre møder drøftet rationel medicinanvendelse, patientorienteret blodmanagement samt den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for reumatoid arthrit, Danbio. Rationel medicinanvendelse Ved behandlingen af rationel medicinanvendelse har udvalget taget udgangspunkt i nedenstående redegørelse for resultaterne af administrationens analyse af medicinområdet. Forbrug af lægemidler i praksissektoren Region Hovedstaden har landets laveste forbrug af lægemidler pr. 1000 indbyggere, laveste udgift og medicintilskud pr. 1.000 sikrede, men landets højeste pris pr. døgndosis. Forbruget af lægemidler i praksissektoren i Region Hovedstaden er i perioden 2008 til 2010 steget fra 357.000 til 366.000 døgndoser pr. 1000 indbyggere, svarende til en stigning på 2,5 %. I de andre regioner er stigningen mellem 4,9 % og 7,1 %. Udgiften til lægemidler pr. 1.000 sikrede er faldet mest i Region Hovedstaden, nemlig med 3,7 % i perioden 2008 til 2010. I Region Sjælland og Region Midtjylland er udgiften steget med hhv. 1,1 % og 0,5 %. I de andre regioner er udgiften faldet mellem 1 % og 1,4 %. Den gennemsnitlige pris pr. dosis for alle lægemidler er højest i Region Hovedstaden, 4,61 kr., og lavest i Region Nord, 4,06 kr. Der er således et teoretisk besparelsespotentiale på ca. 370 mio. kr. hvis medicinen i Region Hovedstaden i 2010 var købt til samme gennemsnitspris som i Region Nord. En del af forklaringen på forskellen kan være den høje andel af praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden, idet analysen viser, at disse gennemsnitligt ordinerer dyrere lægemidler end alment praktiserende læger. 2

Basislisten til praksissektoren Der udarbejdes årligt en liste over rekommanderede lægemidler, Basislisten, til brug i praksissektoren. Lægemidlerne på Basislisten er vurderet i forhold til effekt, bivirkninger og pris. Analysen viser, at der er et potentiale for at øge efterlevelsen af Basislisten. Således gik 26 % af udgifterne til de 40 mest udgiftstunge lægemidler i 2010 til lægemidler, der ikke er rekommanderet på Basislisten. I analysen er der set nærmere på nogle udvalgte lægemiddelgrupper, hvor det vurderes, at der er et særligt stort potentiale for besparelse eller kvalitetsløft. Analysen peger på, at der basis for en målrettet indsats for at øge kvaliteten i anvendelsen af antibiotika og vanedannende nerve- og sovemedicin. Der er besparelsespotentiale ved en øget efterlevelse af rekommandationerne for gigtmedicin og stærke smertestillende midler. Besparelsespotentialet ved en 50 % højere efterlevelse af rekommandationerne på de to områder skønnes at være ca. 25 mio. kr. Forbrug af lægemidler i hospitalssektoren Lægemiddelforbruget i hospitalssektoren steg fra 48 mio. døgndoser i 2008 til 49,6 mio. døgndoser i 2010, svarende til en stigning på 3,3 %. Stigningen for det øvrige land var ca. 4 % i samme periode. Udgifterne til medicin i Region Hovedstaden steg i samme periode fra 1,9 mia. kr. til ca. 2,3 mia. kr. svarende til en stigning på ca. 15 %. Stigningen for det øvrige land var fra 2,71 mia. kr. i 2008 til 3,23 mia. kr. i 2010 svarende til 19,2 % stigning. Stigning i mængdeforbrug og udgift i Region Hovedstaden er lavere end Region Midt og Region Syddanmark, som begge har store universitetshospitaler. Den gennemsnitlige pris pr døgndosis i Region Hovedstaden er lavere end i Region Midt. Der er større udgiftsstigninger i hospitalssektoren som følge af nye, dyre lægemidler og nye anvendelsesområder for disse lægemidler. Region Hovedstaden anvender samlet set forholdsvis dyrere lægemidler end i det øvrige land, blandt andet pga. Rigshospitalets meget dyre behandlinger i specialistfunktionerne. Udgiften til forbruget af de 25 mest anvendte lægemiddelgrupper i Region Hovedstaden udgør 51,6 % af regionens samlede udgift til lægemidler i 2010. Udgiften til de 25 mest anvendte lægemiddelgrupper er steget med 17 % fra 2008 2010, og forbruget er faldet med 8 % i samme periode. Faldet i forbruget skyldes, at der anvendes dyrere lægemidler til behandling af færre patienter, set i forhold til 2008. De 25 mest anvendte lægemiddelgrupper i 2010 er ikke fuldstændig de samme som i 2008, men 80 % af lægemidlerne er de samme i hele perioden. For de resterende lægemidler, der anvendes på hospitalerne i regionen, er udgiften steget med 14 % og forbruget er steget med 4 %. De mest udgiftstunge lægemiddelgrupper er: Kræftlægemidler Biologiske lægemidler til gigtbehandling 3

Lægemidler til behandling af HIV/AIDS Lægemidler til behandling af sclerose Lucentis til behandling af øjensygdomme Disse fem specifikke lægemiddelgrupper udgjorde 52 % af de samlede lægemiddeludgifter i Region Hovedstaden i 2010. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) En række af de mest udgiftstunge lægemidler omfattes af behandlingsvejledninger udarbejdet af RADS. RADS har i marts 2011 udsendt behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer for terapiområderne sklerose, hepatitis og hiv/aids. For Region Hovedstaden forventes en signifikant økonomisk fordel. En optimal efterlevelse af rekommandationerne forventes årligt at nedbringe lægemiddeludgifterne i regionen med ca. 35 mio. kr. Behandlingsvejledningerne om midler til behandling af brystkræft, mangel på hvide blodlegemer samt røntgenkontrastmidler er blevet godkendt af RADS, og går nu ind i udbudsprocessen. Der er nedsat yderligere fem fagudvalg på terapiområderne hvor fagudvalgene er i gang med at udarbejde behandlingsvejledninger: o Prostatacancer o Dermatologi o Reumatologi o Gastroenterologi og o Antimykotika (midler mod svampeinfektioner) I maj 2011 er yderligere behandling af øjensygdomme, midler mod blodpropper samt midler mod knoglebrud hos patienter med udbredt kræftsygdom igangsat. Realiseringen af besparelsen afhænger af en effektiv implementering og monitorering af behandlingsvejledningerne fra RADS samt opfølgning herpå. Ud over de sygdomsområder, der er dækket af RADS, peger arbejdsgruppen på, at der er behov for en systematisk registrering, vurdering og prioritering af nye lægemidler inden ibrugtagningen på hospitalerne. I Region Hovedstadens kvalitetshandlingsplan er der endvidere fastsat en målsætning om 90 % efterlevelse af lægemiddelrekommandationerne ved udgangen af 2013. Der er indført krav om rationel medicinanvendelse i dialogaftalerne mellem virksomhederne og koncerndirektionen. Indkøb af medicin I Region Hovedstaden varetager Region Hovedstadens Apotek den samlede forsyning til hospitalerne og psykiatrien. I 2010 udgjorde hospitalernes og psykiatriens udgifter til lægemidler 2,504 mia. kr. Heraf stammer ca. 92 % fra lægemidler, som apoteket har indkøbt gennem regionernes fælles indkøbsselskab Amgros, mens ca. 4 % stammer fra lægemidler produceret på apoteket og 4 % fra lægemidler, som apoteket har indkøbt gennem andre kanaler end Amgros. I tabellen ses de opnåede rabatter i perioden 2008 2010. 4

Hele landet Indkøb Rabat i mio. i mio. kr. kr. Rabat i % Region Hovedstaden Rabat Indkøb i mio. Rabat i mio.kr. kr. i % 2008 4.771 1.092 18,6 1.999 411 17,1 2009 5.339 1.274 19,3 2.213 477 17,7 2010 5.609 1.341 19,3 2.308 515 18,2* Tabel 1: Udviklingen i opnåede rabatter i henholdsvis Region Hovedstaden og hele landet i årene 2008-10 *Region Hovedstadens rabatgennemsnit ligger en smule under landsgennemsnittet. Det skyldes, at de nye dyre hospitalslægemidler udgør en større andel af det samlede lægemiddelforbrug end i landet som helhed. Rabatprocenten på et nyt dyrt og ofte patentbeskyttet lægemiddel er selvsagt mindre end på et ældre stærkt konkurrenceudsat lægemiddel. Det er lykkedes at opnå stigende rabatter gennem indkøb via AMGROS, og der arbejdes med udvikling af udbudsformer til fremme af konkurrencen mellem leverandørerne af lægemidler, med større rabatter og lavere priser til følge. Arbejdet i RADS med udarbejdelse af nationale behandlingsvejledninger for sygdomsområder med særlig dyr medicin forventes, at give mulighed for opnåelse af større rabatter på de dyreste hospitalslægemidler. Ordination og administration af medicin Ud fra principperne for den almindelige ledelsesret, kan arbejdsgiveren udstikke rammerne for lægemiddelforbruget på hospitaler. På baggrund af lægemiddeludgifternes stigende andel af de samlede udgifter til hospitalsvæsenet kan det forventes, at arbejdsgivers udøvelse af ledelsesretten i forhold til konkrete lægemiddelvalg vil blive et vigtigt reguleringsredskab i fremtiden. Der er etableret en grundlæggende struktur til sikring af rationel medicinordination, med lægemiddelkomitesystemet som omdrejningspunktet. Der udarbejdes lægemiddelrekommandationer, og der er etableret et tværgående system til opfølgning i forhold til afdelingernes efterlevelse af rekommandationerne. Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital tilbyder faglig rådgivning og sparring til afdelingerne og understøtter arbejdet i lægemiddelkomitesystemet. Afdelingen tilbyder endvidere rådgivning gennem Medicininfo og Giftlinjen. Analysen peger på, at der gennem en styrkelse af ledelse, faglighed og samarbejde vil kunne opnås resultater i form af bedre efterlevelse af rekommandationer med øget kvalitet og reducerede medicinudgifter til følge. Der er interesse for udvikling af medicinområdet blandt klinikerne, og en stor efterspørgsel på adgang til egne data og generel faglig rådgivning, herunder en øget mulighed for klinisk farmakologisk assistance. Særligt i forhold til praksissektoren De strukturelle forhold i praksissektoren har betydning for indsatsen for at fremme rationel medicinanvendelse, idet regionen ikke har nogen ledelsesret. Indsatsen bygger derfor på frivillighed og samarbejde. 5

Der er etableret et velfungerende tilbud til de praktiserende læger om faglig sparring og udvikling af området. Arbejdsgruppen vurderer, at der fortsat er et stort potentiale for besparelser og øget kvalitet gennem en større efterlevelse af basislistens rekommandationer. Analysen af lægemiddelforbruget peger på, at der er forskelle i ordinationsmønstret internt i regionen og mellem regionerne, som kan danne baggrund for en målrettet indsats. Analysen viser også, at de praktiserende speciallæger er et område, der med fordel kan inddrages i Medicinfunktionens aktiviteter. Udvalgets drøftelser Udvalget finder at medicinområdet er centralt i forhold til realisering af regionens overordnede vision om et sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektiv behandling. Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at Region Hovedstaden indtager en førende position i landet i forhold til sikring af rationel medicinanvendelse. Udvalget er opmærksomt på, at medicinområdet er i konstant udvikling og at lægemiddelområdet tegner sig for en stigende andel af sundhedsudgifterne i regionen. Udvalget finder, at det er afgørende med et styrket ledelsesfokus på området, herunder på efterlevelse af lægemiddelrekommandationerne samt en faglig støtte til de kliniske afdelinger i forhold til at sikre en rationel medicinanvendelse. Udvalget anbefaler, at anbefalingerne fra administrationens analyse af medicinområdet indgår i drøftelserne i forbindelse med budgetprocessen. Blodmanagement Baggrund Igennem de seneste 10 år har en stigende mængde videnskabelig evidens underbygget at transfusion af donorblod medfører bivirkninger, som man ikke tidligere har kendt. Det drejer sig om øget dødelighed, øget tendens til sygehuserhvervede infektioner og forlænget indlæggelsestid. Den demografiske udvikling med et stigende antal ældre, medfører desuden, at der indenfor de næste 5-10 år kan forventes en eksponentiel stigning i forbruget af donorblod, hvis der ikke interveneres. Akut transfusionsbehandling er livreddende, men hovedparten af donorblodet gives aktuelt i ikke-akutte situationer, som ofte kan klares helt uden transfusion. I Danmark anvendes ca. 20 % af donorblodet til akutte livstruende blødninger og ca. 80 % til mindre, ikke livstruende blødninger og anæmi. Sundhedsstyrelsen siden 1998 tilrådet tilbageholdenhed med transfusion i ikke-akutte situationer. Af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår, at blodtransfusion til behandling af anæmi kun bør finde sted, når transfusion ikke kan erstattes af anden behandling. Retningslinjerne har ikke haft den ønskede effekt, og danske hospitaler transfunderer fortsat 50-100% mere donorblod end andre vestlige lande. Dansk transfusionsbehandling præges af 1) Unødvendig transfusion. I Danmark transfunderes ved en generel blodprocent på 4,5 mmol/l. I USA og Tyskland transfunderes ved en blodprocent på 3,7 mmol/l og i Storbritannien ved en blodprocent på 3,7 4,2 mmol/l. 6

2) For stor behandlingsvariation En undersøgelse fra 2008 har vist, at transfusionsraten ved hofteoperation i Danmark varierer mellem 6 % og 70 %. Transfusionsraten i Holland, Skotland og Spanien er 0 5 %. 3) Manglende monitorering af den akutte blødningsbehandling Blodmanagement Patientorienteret Blodmanagement defineres som: et program af aktiviteter, som med patienten i centrum målrettet tilstræber at bevare og øge patientens egne blodressourcer og at transfundere korrekt. På organisationsniveau er Blod Management et koordineret, multidisciplinært program, der omfatter forandring og monitorering af praksis og involverer blodbank, hospitalsledelse, kvalitetsråd og kliniske afdelinger. Blod Management er en anerkendt disciplin i lande som Canada, USA og Australien, og flere EU-lande er begyndt at indføre det. Et pilotprojekt i patientorienteret Blod Management på Rigshospitalets intensiv afdeling i 2008 viste langtidsholdbar succes (2 år efter), idet signifikant færre patienter bliver transfunderet, 90% af disse patienter transfunderes i henhold til retningslinjerne (før 70%), og forbruget af donorblod er reduceret med 35%. Nedenstående figur viser, at såvel transfusionsrate som blodprocent inden transfusion er reduceret som følge af projektet. Pilotprojektet førte til flg. generaliserbare konklusioner: Såvel sygeplejersker som læger, skal involveres i Blod Management Samfundsfaglige metoder skal kombineres med naturvidenskabelige metoder Data på egen transfusionsmedicinsk performance skal kommunikeres til ledere og personale. 7

Projektet er efterfølgende udbredt til de mest transfunderende kirurgiske og anæstesiologiske klinikker på Rigshospitalet. Følgende samlede resultater er opnået: Afdækning af liberal dansk transfusionskultur hos både sygeplejersker og læger: Både sygeplejerskerne og læger deltager i beslutning om transfusion, men begge grupper anvender ikke evidens og retningslinier systematisk, hvilket er forbundet med unødvendig transfusion. Udvikling af dataværktøj til at måle kvaliteten af elektiv transfusionsbehandling: Der er udviklet et dataværktøj der kombinerer eksisterende IT systemer, og som kan fremstille data for anerkendte kvalitetsmål for klinisk transfusionsmedicin til brug for bench marking. Kortlægning af kvalitet og omfang af elektiv transfusionsbehandling: Der er fremstillet både generelle og mere sygdomsspecifikke indikatorer på kvaliteten af egen transfusionsmedicinsk performance på hospitals- og speciale/klinik-niveau. Der fremstilles parallelt data for løbende forbrug af blod, som sammenholdes med kvalitetsdata. Forbedret kvalitet af den elektive transfusionsbehandling i klinikker med donorblod Management: Der er opnået en forbedring i patientbehandlingen, som afspejles i forbedrede transfusionsmedicinske kvalitetsindikatorer. Markant reduktion i forbruget af donorblod i klinikker med Blod Management: Klinikker med Blod Management har reduceret deres samlede forbrug af donorblod med 35% (ml. 10-40% pr klinik), se figur. Regional indsats På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet er der udarbejdet et forslag til en tværgående regional indsats til optimering af transfusionsbehandlingen ved hjælp af blodmanagement. Indsatsen har følgende mål og indsatsområder Mål 8

1. Generel transfusionsoptimering: At optimere transfusionspraksis på afdelingerne på alle Regionens sygehuse, således at 90% af de patienter, der har behov for transfusion, transfunderes indenfor Sundhedsstyrelsens retningslinier for transfusion. 2. Generel peri-operativ blodbevarelse: At forebygge blodtab under elektive operationer, således at patientens eget blod sikres, og behovet for transfusion minimeres. Dels via en generel optimering af praksis på regionens sygehuse, dels via optimerede patientforløb for veldefinerede større patientgrupper som ortopædkirurgi og organkirurgi. 3. Anæmiscreening og behandling: At etablere systematisk screening for blodmangel forud for planlagt kirurgi. At udrede og behandle denne, således at blodmangel under og efter operationen i højere grad forebygges og behandles. Indsatsområder 1. Generel transfusionsoptimering: Erfaringer fra Rigshospitalets Blod Management projekt har vist at systematisk gennemgang af transfusionsdata, og en udviklingsproces hos både læger og sygeplejersker på relevante klinikker, kan optimere transfusionspraksis, således at behandlingskvaliteten øges, samtidig med at forbruget af blod mindskes markant. Indsatsen skaber desuden netværk, viden og fokus på hvad optimal transfusionsmedicinsk behandling er og danner grobund for indsatsområderne 2 og 3. 2. Generel peri-operativ blodbevarelse: Der foregår forskellige initiativer til blodbevarelse, f.eks. i form af spredt anvendelse af medicin der forebygger blødning, cell-savere (som recirkulerer patientens eget blod under operation) og andre praktiske tiltag til at forebygge blodtab. Anvendelsen er imidlertid fragmentarisk, og eksisterende evidens og guidelines følges ikke systematisk, hvor dette er muligt. 3. Anæmiscreening og behandling: En rundspørge til større kirurgiske afdelinger i regionen viser, at man kun yderst sjældent screener for, endsige behandler blodmangel forud for planlagte operationer. Mellem 15-40% af sådanne patienter har ubehandlet anæmi, og internationale erfaringer viser, at tidlig screening, udredning og behandling kan reducere og i nogle tilfælde eliminere behovet for transfusion af donorblod under efterfølgende operationer. Desuden fjernes risici og gener forbundet med at gå omkring med ubehandlet anæmi, som kan bidrage til forværring af bl.a. hjerte- og nyresygdomme. Udvalgets drøftelser Udvalget finder, at resultaterne af projektet med patientorienteret blodmanagement fra Rigshospitalet er overbevisende. Udvalget anbefaler, at den skitserede tværgående regionale indsats til optimering af transfusionsbehandlingen i hele regionen ved hjælp af blodmanagement iværksættes. Danbio Danbio er en database over reumatologiske patienter i behandling med biologiske lægemidler og andre lægemidler samt en klinisk kvalitetsdatabase for reumatoid arthrit (ledegigt). Der er registreret 15.000 patienter i databasen. I databasen kombineres kvalitetsudvikling og forskning i det samme register. Fra 9

databasen kan der gives feedback på patientniveau og afdelingsniveau samt leveres data til kliniske undersøgelser. Til brug for kvalitetsudvikling kan der leveres data for hvem der sættes i behandling, årsagen til valg af den pågældende behandling, effekt af behandlingen samt registrering og indberetning af bivirkninger. Til brug for forskning er det muligt at studere effekten af skift mellem behandlinger, langsigtede og sjældne bivirkninger samt sammenligning af effekten af forskellige præparater. Danbio udgiver en årsrapport i lighed med de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. I årsrapporten præsenteres data for alle patienter i behandling med biologiske lægemidler samt patienter med reumatoid arthrit, der aldrig har været behandlet med biologiske lægemidler. Der præsenteres data på en række kvalitetsindikatorer, opgjort på enhed. Det drejer sig om følgende indikatorer: Patienterne skal følges longitudinelt i DANBIO med henblik på sygdomsaktivitet og behandling Patienter skal have velbehandlet sygdom vurderet ud fra sygdomsaktivitet Patienternes funktionsniveau skal ikke forringes Patienternes livskvalitet skal ikke forringes Patienternes smerter skal være velbehandlede Patienternes træthed skal ikke forværres Alvorlige bivirkninger til behandling skal registreres På baggrund af årsrapporten gennemføres en audit, som har til formål at vurdere om kvalitetsniveauet er acceptabelt på regionens hospitaler at anbefale indsatsområder og/eller kvalitetsudviklingsaktiviteter at drøfte kvalitetsmål og indikatorer, der findes egnede til at indgå i dialogaftaler Resultatet af audit af årsrapporten for 2009 konkluderede, at kvalitetsniveauet i Region Hovedstaden generelt er acceptabelt. Der ønskes en forbedring af dækningsgraden i databasen for Rigshospitalet. Endvidere pegedes på, at der er behov for landsdækkende retningslinjer for behandlingen af reumatoid arthrit samt behov for øget fokus på indikation for behandling med biologiske lægemidler og vurdering af mulighed for reducering af dosis eller ophør med behandling. Udvalgets drøftelser Udvalget finder, at Danbio giver vigtige informationer til sikring af en behandling af høj kvalitet i Region Hovedstaden. Endvidere giver databasens oplysninger om effekten af behandling med biologiske lægemidler et vigtigt grundlag for en rationel anvendelse af den meget dyre medicin. Udvalget finder, at eksemplet fra Danbio viser hvordan data fra de kliniske kvaltietsdatabaser, herunder NIP, kan anvendes til at styrke effektivitet og patientsikkerhed. Udvalget anbefaler, at der fortsat er fokus på brugen af de biologiske lægemidler, herunder ophør med behandling ved manglende effekt. 10

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011 Sag nr. 10 Emne: Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og regionshovedstaden 1 bilag

Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden

INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN I HOVEDSTADSREGIONEN Vi er en international metropol Hovedstadsregionen er Danmarks eneste internationale storbyregion og samtidig centrum i Øresundsregionen. Vi konkurrerer med andre europæiske storbyer om arbejdspladser, virksomhedsinvesteringer og højtuddannet arbejdskraft. Med åbningen af Femern-forbindelsen i 2020 får vi direkte adgang til Nordtyskland og med de norske og svenske overvejelser om højhastig-hedstog mellem de skandinaviske hovedstæder, bliver vi det centrale omdrejningspunkt i transportnettet mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Men også den stigende godstrafik over Storebælt skal håndteres af den regionale infrastruktur. Vi både kan og vil løfte opgaven som vækstlokomotiv Som international storbyregion har vi en særlig forpligtigelse til at medvirke til at skabe vækst i hele Danmark. Vi står for næsten halvdelen af Danmarks nationalprodukt, og når der skabes 100 nye job i Hovedstadsregionen, skaber det 20 nye job et andet sted i Danmark. En forudsætning for at skabe en større vækst er en effektiv infrastruktur, som reducerer rejsetiden og giver god tilgængelighed i og til regionen. Den er derfor en vigtig rammebetingelse for, at regionen på langt sigt kan fastholde og tiltrække arbejdspladser og være en attraktiv region for virksomheder, som opererer globalt. En effektiv infrastruktur bidrager også til livskvalitet. Vi besøger familie og venner og bruger kulturtilbud i højere grad, jo lettere det er at komme rundt. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden vil derfor i fællesskab pege på, hvad der er behov for i fremtiden for at sikre at vores transportinfrastruktur både kommer op i et højere vækstgear og cementerer vores position som et internationalt knudepunkt. Den internationale dimension er vigtig for både Danmark og for Øresundsregionen Vi kan gennem en trafikalt integreret Øresundsregion, gode transportforbindelser til naboregionerne og til de store europæiske og globale knudepunkter sikre os, at vi bliver en del af et større netværk. Især Københavns Lufthavns internationale flyforbindelser spiller en vital rolle for vore internationale virksomheder og for evnen til at tiltrække internationale investeringer, turisme og videnarbejdere. Ikke blot for Hovedstaden og Øresundsregionen, men faktisk for hele Danmark. Vi understøtter derfor lufthavnen gennem projektet Copenhagen Connected for at få flere flyforbindelser til destinationer, som er vigtige for dansk erhvervsliv og turismen. En god infrastruktur er væsentlig i forhold til at øge lufthavnens passagerpotentiale. Metropolregioner investerer i at sammenkoble lufthavn og højhastighedstognettet. Når vi ser nogle år frem i tiden, er kapaciteten på både jernbane- og vejnettet presset både i regionen og over Øresund. Så hvis vi skal løfte opgaven som en markant international spiller, vil der gradvist være et voksende behov for ny kapacitet i den øresundsregionale infrastruktur. Vi foreslår: At vi fortsat satser på den strategiske udvikling af attraktive flyforbindelser for at styrke lufthavnen At der etableres højhastighedstog som led i en skandinavisk og europæisk korridor koblet til lufthavnen At sammenhængene i Øresundsregionen styrkes gennem udbygningen af det kollektive tognet, såvel S-bane, metro som regional banebetjening.

Rundt i regionen den lokale tilgængelighed skal styrkes! Trængsel på regionens veje både koster og hæmmer væksten. I 2010 spildte borgerne hver dag 190.000 timer dagligt på at holde i kø. Den manglende fremkommelighed koster samfundet ca. 10 mia. kr. om året. (Kilde: Copenhagen Economics) Der er derfor al mulig grund til at sætte ind overfor den stigende trængsel. Trængsel er ikke kun et problem i de tætte byområder i Storkøbenhavn. På de store indfaldsveje og på ringforbindelserne er væksten i vejtrafikken steget ganske meget. Ligesom der på det overordnede vejnet i Gribskov og Halsnæs kommuner er flere steder, hvor trafikanterne i dag oplever trængslen. En forbedring af fremkommeligheden og af den geografiske sammenhæng i hele regionen skal styrkes gennem at udbygge og forbedre vejnettet og gennem at udbygge den kollektive transport, herunder styrke togforbindelserne mellem Nordsjælland og København. En af de store udfordringer for vejtrafikken i hele Hovedstadsområdet er, hvordan ringforbindelserne kan udvikles, således at de kan betjene de stigende trafikstrømme på tværs af regionen. Den kollektive trafik spiller en væsentlig rolle, når man skal have flere bilister til at bruge bus og tog på de strækninger og i de byområder, hvor trængslen er størst. Især på tværs af fingrene mangler der en attraktiv banetrafik. Vi foreslår: En ny fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg til både bane og vej, og i forlængelse heraf: En ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør til både bane (gods- og persontransport) og vej. Der er brug for en nærmere undersøgelse af behovet, herunder linjeføringen En ny Fjordforbindelse ved Frederikssund En ny østlig havneforbindelse i København At letbanen langs Ring 3 realiseres hurtigst muligt At den kommende letbane og metrosystemet udbygges, så der skabes en sammenhængende banebetjening. Vi vil gerne være med til at løfte fremtidens opgaver KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har gennem aftalen om letbanen langs Ring 3 og gennem konstruktiv medvirken ved de statslige planprocesser vist, at vi både kan og vil være med til at løfte Hovedstadsregionen op i et højere vækstgear. Vi indgår derfor fortsat gerne i en konstruktiv dialog med regeringen og Folketinget om, hvordan vi sammen kan realisere disse infrastrukturtiltag Den 7. september 2011 Vibeke Storm Rasmussen Regionsrådsformand Kjeld Hansen Formand for Kommunekontaktrådet Allan Schneidermann Formand for Regional udviklingsplans- og trafikudvalget Jannich Petersen Næstformand Kommunekontaktrådet

Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk www.regionh.dk KKR Hovedstaden Herlev Rådhus Herlev Bygade 90 2730 Herlev Telefon 1: 44 52 70 08 Telefon 2: 44 52 70 09 www.kl.dk

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 13. september 2011 Sag nr. Emne: bilag

Den regionale udviklingsstrategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Forord Den regionale udviklingsstrategi er Regionsrådets strategi for, hvad der skal til for at skabe fremtidens Region Sjælland. Med strategien vil vi gerne vise, hvilke veje vi skal gå, og hvilke muligheder vi har for at opnå den udvikling, vi ønsker. Der er særligt fire temaer, som vi sammen kan og skal gøre noget ved temaer som rummer både muligheder og potentialer. De fire temaer er: Talent, ildhu og nytænkning Den regionale udviklingsstrategi beskæftiger sig særligt med infrastruktur, kultur, uddannelse og beskæftigelse. Herudover lægges særlig vægt på samspillet og udviklingsmulighederne med både danske og udenlandske naboregioner. Men vi starter ikke forfra. Vi bygger videre på de gode samarbejdsrelationer, som allerede eksisterer. Ønskerne til vores region er blevet til i dialog med kommunerne og mange andre centrale aktører i regionen og med vores danske, tyske og svenske naboregioner. Byg på regionens styrker Region Sjælland går foran Kompetenceløft på alle niveauer Region Sjælland som bindeled Temaerne tager udgangspunkt i regionens styrker og i de områder, hvor der er særlig brug for, at vi arbejder sammen. Strategien skal ses i sammenhæng med både de toårige handlingsplaner og det»regionale billede«, hvor aktiviteter, statistik og analyser om den regionale udvikling bliver beskrevet. Regionsrådet og de øvrige aktører kan udmønte strategien via finansiering og gennemførelse af aktiviteter i handlingsplanen, i forbindelse med høringer, gennem politiske initiativer med videre. Det er vores engagement, vilje og evne til at samarbejde som borgere, medarbejdere og virksomhedsejere der afgør, hvor godt det bliver.

3