Stort potentiale i afvikling af efterlønnen

D Indsigt Nummer 21 19. december 2005 Stort potentiale i afvikling af efterlønnen 5 9 De ældre står stærkt på arbejdsmarkedet Alle analyser viser, at personer fra halvtredsårsalderen klarer sig mindst lige så godt som de yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Det er en myte, at de ældre står svagt på arbejdsmarkedet. 40.000 færre i arbejdsstyrken allerede i 2010 Allerede fra i år falder arbejdsstyrken. Frem til 2010 vil der være 40.000 færre i arbejdsstyrken. En DI-analyse viser, at den demografiske udvikling på ganske få år vil halvere vækstpotentialet i dansk økonomi. A f ø k o n o m i s k k o n s u l e n t M o r t e n H e s s n e r, m h r @ d i. d k En udfasning af efterlønnen inden 2015 kan øge den private beskæftigelse med 110.000 personer. Hvis ikke efterlønnen udfases eller hvis den kun reduceres med fx 2 år vil reformkravet til de øvrige områder som integrationsområdet vokse massivt. Efterlønnen er helt overvejende skattefinansieret, og er derfor meget udgiftskrævende. En afskaffelse af efterlønnen er helt afgørende for at sikre det danske velfærdssystem. Efterlønnen kan afskaffes på flere måder. En aftrapning over 5 år fra 2010 2014, hvor det forudsættes, at op til 20 pct. af personerne på efterløn vil overgå til førtidspension, vil indebære, at der i 2015 vil være ca. 110.000 personer flere i beskæftigelse end i en situation, hvor efterlønnen bevares i sin nuværende form. En afskaffelse af efterlønnen vil isoleret set bidrage med ca. halvdelen af løsningen til det finanspolitiske holdbarhedsproblem. udfasning af efterløn inden 2015 Arbejdsstyrke, 1.000 personer 3100 2925 2750 2575 2400 2005 2015 2025 2035 Udfasning af efterløn inden 2015 Grundforløb Udfasning af efterløn, Velfærdskommission Kilde: Velfærdskommissionen og DI-beregninger Man kan også udfase efterlønnen i et langsommere tempo, f.eks. fra 2010 til 2028 svarende til at løfte efterlønsalderen med 4 måneder om året, som Velfærdskommissionen anbefaler. Men det vil indebære, at gevinsten i form af højere beskæftigelse og velstand end situationen uden reformer vil blive realiseret i et langsommere tempo. indsigt.di.dk

Tyskland er hurtigere end Danmark Den nuværende indretning af velfærdssamfundet er uholdbar Højere skat er ikke en løsning En afvikling af efterlønnen halverer kravet I Tyskland har man besluttet, at hæve det, der i Danmark svarer til efterlønsalderen, fra 60 år til 63 år i perioden 2006 til 2008 dvs. med 12 måneder om året. Den nye tyske regering har endvidere lagt op til at hæve pensionsalderen med to år fra 65 år til 67 år. Reformbehovet er massivt Den nuværende indretning af samfundet med gældende regler, satser mv. er uholdbar. Det skyldes blandt andet, at vi lever længere end tidligere, samt at de store efterkrigsårgange meget snart skal på pension og derfor vil trække ekstra meget på forskellige velfærdsydelser som fx efterløn, folkepension og sundhedsydelser. Iflg. Velfærdskommissionens beregninger er der et massivt finansieringsbehov svarende til, at der gennemføres besparelser i den offentlige service og velfærd for godt 50 mia.kr. i 2006 (ca. 3 pct. af BNP), hvis det såkaldte holdbarhedsproblem for de offentlige finanser skal løses. Alternativt svarer holdbarhedsproblemet til, at bundskattesatsen hæves med ca. 8 pct.-point fra det nuværende niveau. Det vil indebære en markant lavere vækst og velstand fremover, og med det i internationalt perspektiv rekordhøje danske skattetryk og en stigende skattekonkurrence er det et urealistisk scenarium. Med mindre danskerne vil acceptere væsentlige forringelser af velfærdsydelser, er det eneste alternativ effektive reformer, der øger arbejdsstyrken. En afvikling af efterlønnen vil løse ca. halvdelen af holdbarhedsproblemet og vil således bidrage afgørende til højere vækst, beskæftigelse og velstand til de kommende generationer. Iflg. Velfærdskommissionen er effekten af at afvikle efterlønnen større end effekten af at gennemføre den foreslåede arbejdsmarkedsreform, integrationsreform, uddannelsesreform, sundhedsreform og skattereform tilsammen 1. Efterlønsreform har langt det største potentiale Effekten af skattereform og integrationsreform kan være undervurderet Eller sagt på en anden måde: hvis vi kigger 20 år ud i fremtiden vil en afvikling af efterlønnen iflg. Velfærdskommissionens beregninger bidrage med mere end alle de øvrige forslag i Velfærdskommissionens reformpakke tilsammen 2. Nogle af effekterne af reformforslagene i Velfærdskommissionens oplæg kan imidlertid godt vise sig at være større end angivet. For skatteområdet viser det sig fx ved, at timeeffekten for personer med mellemindkomster og lidt højere indkomster kan være undervurderet i Velfærdskommissionens beregninger. 1 De respektive reformer henviser til de af Velfærdskommissionen foreslåede reformer i Fremtidens velfærd vores valg, december 2005. 2 I 2040 dvs. om 34 år vil en afvikling af efterlønnen også have en større effekt end alle de øvrige forslag tilsammen, dog fratrukket virkningen af pensionsreformen, som i 2040 kan udgøre ca. 27 pct. af virkningen af den samlede reformpakke fra Velfærdskommissionen, mod ca. 9 pct. (se figur) i 2026. 2

efterlønsreform kan løse halvdelen af problemet 9 pct. 14 pct. Pensionsreform 56 pct. 7 pct. 4 pct. 10 pct. Udfasning af efterløn Skattereform Uddannelsereform Integrationsreform Arbejdsmarkedsreform Anm.: Målt i procent af antal beskæftigede, som Velfærdskommissionens reformer har skabt om tyve år, dvs. i 2026. For så vidt angår skattereformen, kan effekten formentlig være undervurderet da der ikke er indregnet timeeffekten fra ændringerne omkring mellem- og topskat. Kilde: Velfærdskommissionen Det indebærer, at beskæftigelseseffekten af skatteforslaget målt i antal fuldtidsbeskæftigede kan udgøre en større andel af de samlede reformforslags virkninger end angivet ovenfor. En afvikling af efterlønnen vil øge beskæftigelsen og den samlede velstand To års reduktion er langt fra nok...og efterlader massivt reformunderskud Underskud hvis ikke efterlønnen udfases En gradvis afvikling af efterlønnen vil give et ganske markant bidrag til at løse finansieringsproblemet. Men omvendt er det også klart, at selvom man helt afvikler efterlønnen, skal der flere tiltag til, blandt andet en væsentlig mere effektiv integrationspolitik 3. Og hvis man ikke ønsker at gennemføre reformer indenfor fx uddannelse, arbejdsmarked mm. vokser kravene yderligere til en senere tilbagetrækningsalder. I den politiske debat har det været foreslået, at hæve efterlønsalderen med to år. Hvis efterlønsalderen hæves med to år (og pensionsalderen bibeholdes på 65) svarer det iflg. Velfærdskommissionen til, at ca. 30 35.000 flere personer kommer i beskæftigelse end i en situation med uændrede efterlønsregler. Men det er kun ca. en tredjedel af den effekt, man opnår ved at afskaffe efterlønnen helt Det vil betyde, at der skal gennemføres supplerende reformer for, hvad der svarer til 60 70.000 flere beskæftigede ud over Velfærdskommissionens forslåede reformer indenfor arbejdsmarked, integration, uddannelse, sundhed, skat og pension. Hvis man alene hæver efterlønsalderen med 2 år, stiger kravet til reformer på andre områder dermed markant 3 Velfærdskommissionen: Befolkningsudvikling, velstandsdilemma og makroøkonomiske strategier. Teknisk analyserapport, november 2005.. 3

to års reduktion af efterløn giver kæmpe reformunderskud Reformhul 14 pct. Reformhul 38 pct. 7 pct. 4 pct. 10 pct. To års reduktion af efterløn Pensionsreform Skattereform Uddannelsereform 18 pct. 9 pct. Integrationsreform Arbejdsmarkedsreform Anm.: Målt i procent af antal beskæftigede, som Velfærdskommissionens reformer har skabt om tyve år, dvs. i 2026. To års reduktion af efterlønnen giver et bidrag, der svarer til ca. 18 pct. af det samlede krav. For så vidt angår skattereformen, er effekten formentlig undervurderet, da der ikke er indregnet timeeffekten fra ændringerne omkring mellem- og topskat. Kilde: Velfærdskommissionen og DI-beregninger Efterlønnen er dyr for samfundet I diskussionen omkring efterlønnen er der opstået en række myter, som skaber uklarhed om beslutningsgrundlaget for en reform af efterlønnen. Én af dem er, at efterlønnen er egenfinansieret. Det er en myte, at efterlønnen er egenfinansieret Det er korrekt, at en begrænset del af efterlønnen betales af et egetbidrag, men egetbidraget er af meget begrænset karakter. Således vil en 55-årig, som går på efterløn som 60-årig, få sit egetbidrag ca. 32 gange igen i perioden personen er på efterløn, mens en 45-årig tilsvarende vil få sit bidrag ca. 10 gange igen og en 35-årig ca. 5 gange igen. Høj forrentning af efterlønsbidrag Hvor mange gange giver staten de indbetalte penge igen? Udbetaling efter skat/ Alder i 1999 indbetalinger efter skat 55 år 45 år 35 år Efterlønsbidrag Efterløn ved 60 år 32,4 9,8 5,3 Efterløn ved 62 år 20,7 6,2 3,4 Anm: Tallene viser forholdet mellem de tilbagediskonterede udbetalinger af efterløn efter skat og de tilbagediskonterede indbetalinger efter skat. Realrenten efter skat antages at være 2 pct. Kilde: DA Efterlønnen er dermed helt overvejende skattefinansieret og derfor meget udgiftskrævende. Samtidig mister staten betydelige skatteindtægter, når folk trækker sig stadig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. 4

De ældre står stærkt på arbejdsmarkedet A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T T I N E A N D E R S E N, t i a @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T M O R T E N H E S S N E R, m h r @ d i. d k Alle analyser viser, at personer fra halvtredsårsalderen klarer sig mindst lige så godt som de yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Det er derfor en myte, at de ældre står svagt på arbejdsmarkedet. De ældre rammes ikke hyppigere af ledighed end andre, og ved ledighed virker en aktiv, jobrettet indsats mindst lige så godt for de ældre som for de yngre aldersgrupper. Alternativetet til efterløn er beskæftigelse Hvis efterlønnen bliver afskaffet, vil beskæftigelsen stige blandt de ældre i aldersgruppen fra halvtredsårsalderen til folkepensionsalderen. De ældre står nemlig stærkt på arbejdsmarkedet. Der er mange myter om de ældres ringe vilkår på arbejdsmarkedet, men virkeligheden er, at: - Ældre berøres ikke oftere af ledighed end yngre - Ældre ledige, der får en aktiv indsats, får job i samme omfang som yngre - Efterlønnen trækker raske personer ud af arbejdsstyrken - Alder i sig selv påvirker ikke jobmuligheder Ældre berøres ikke hyppigere af ledighed Den andel, der berøres af ledighed blandt de ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet, er ikke højere end andelen for de yngre aldersgrupper. ældre er ikke mere berørt af ledighed end yngre Pct. 25 20 15 10 5 0 16-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-66 år Pct. registrerede ledige Pct. berørte af ledighed Anm.: Pct. berørte er beregnet ift. antal fuldtidserhvervsaktive Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 5

Derimod er varigheden af de ældres ledighed længere end for yngre. Én forklaring på dette kan være, at de ældre ledige ikke i samme omfang som de yngre får tilbudt en aktiv indsats, der kan hjælpe dem tilbage i arbejde. De længere ledighedsforløb er baggrunden for, at den registrerede ledighed, som viser gruppens samlede ledighed, er højere for ældre end for yngre. Ældre får job i samme omfang som yngre, når de henvises af AF Ældre ledige får job Når man som ledig bliver tilbudt en aktiv beskæftigelsesindsats og henvises til job, så er sandsynligheden for at få arbejde mindst lige så høj for de ældre ledige som for øvrige aldersgrupper. I arbejde efter jobsamtale Ledige som får job efter at være henvist af AF, 2003 Pct. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 16-24 år 25-49 år 50-59 år 60+ år Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen Ældres kvalifikationer værdsættes Det afspejler, at arbejdsgiverne værdsætter de ældres kvalifikationer og erfaringer, herunder også at ældre er en stabil arbejdskraft med lavere sygefravær end andre grupper. Efterlønnen beslaglægger raske personer Et ofte hørt argument for efterlønnen er, at den benyttes af personer som er nedslidte dvs. personer der uden efterlønnen alligevel ikke ville kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er en myte. Omtrent 4 ud af 5 personer på efterløn er der efter eget valg. tilbagetrækning: nødvendighed eller valg? Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Efterløn Eget valg Nødt til at gå Både og Førtidspension Kilde: Specialkørsel fra SFI s undersøgelse Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (2001) 6

Kun omtrent 20 pct. af personerne på efterløn har været nødt til at forlade arbejdsmarkedet. Der er altså en betragtelig gruppe, hvor alternativet til efterløn er beskæftigelse. Dette resultat forstærkes af, at hovedparten af efterlønsmodtagerne ikke er nedslidte. Således vurderer knap 70 pct. af efterlønsmodtagerne, at deres helbred er godt, og kun 7 pct. vurderer, at deres helbred er dårligt. I en rapport fra Det Økonomiske Råd fremgår det desuden, at kun 10 15 pct. af efterlønsmodtagerne alternativt kunne opnå førtidspension. Alder i sig selv påvirker ikke jobmuligheder Det er ikke den lediges alder i sig selv, der er afgørende for, om det er let at få arbejde det er derimod tilbagetrækningsalderen. Det er således alt andet lige sværere at finde job i årene umiddelbart før forventet tilbagetrækning. Dette kan blandt andet tilskrives, at det dels er sværere at blive ansat i job med oplæringsomkostninger, når den forventede tilbageværende tid som erhvervsaktiv er kort. Dels kan det tilskrives en reduceret jobsøgningsindsats blandt personer, der forventer snarligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. pensionsalder skaber ledighed Ledighed i pct. 12 Tidlig tilbagetrækning i Danmark Pensionsalder i Sverige 10 8 6 4 2 Danmark Sverige 0 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 Kilde: Velfærdskommisionen Efterlønnen har således medført, at det reelt er muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 60 år med en merledighed for aldersgruppen af 58 59-årige til følge. I f.eks. Sverige, hvor tilbagetrækningsalderen er 65 år, er der en klar merledighed i årene forinden i dette tilfælde for de 63 64-årige. Det er ikke høj ledighed blandt ældre i slutningen af halvtredserne, der nødvendiggør efterlønsordningen, men derimod efterlønsordningen, der skaber en merledighed i denne aldersgruppe. Udfases efterlønnen er der derfor grund til at forvente, at den forhøjede ledighed for personer i alderen 58 59 år mindskes. Denne forventning understøttes af de erfaringer, man har haft med afskaffelsen af overgangsydelsen tilbage i 1990 erne. 7

beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser, aldersopdelt Pct. 95 90 85 Erhvervsfrekvens 45 49 årige Overgangsydelsen indføres Beskæftigelsesfrekvens 45 49 årige Overgangsydelsen udfases 80 75 Erhvervsfrekvens 50 59 årige 70 Beskæftigelsesfrekvens 50 59 årige 65 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Kilde: Danmarks Statistik Da overgangsydelsen blev afskaffet i 1996, medførte det en stigning i erhvervsfrekvensen blandt gruppen af 50 59-årige. Den større arbejdsstyrke resulterede i en stigning i gruppens beskæftigelsesfrekvens. Der er derfor også grund til at forvente, at beskæftigelsesfrekvensen vil stige for aldersgruppen af 60 64-årige, hvis efterlønnen afskaffes.

40.000 færre i arbejdsstyrken allerede i 2010 A F A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I S K C H E F M E T T E R O S E S K A K S E N, m r s @ d i. d k Allerede fra i år falder arbejdsstyrken. Frem til 2010 vil der være 40.000 færre i arbejdsstyrken. Danskerne har i de forløbne årtier tilbragt en stadig mindre del af deres tilværelse på arbejdsmarkedet. En DI-analyse viser, at den demografiske udvikling på ganske få år vil halvere vækstpotentialet i dansk økonomi. Hvis udviklingen skal vendes, kræver det reformer, der øger arbejdsudbuddet og dermed sikrer fremtidens velstand og velfærd. Danskerne lever længere og længere, og det danske velfærdssystem er derfor kommet under pres. I modsætning til, hvad der ofte trækkes frem i den offentlige debat, er det en udvikling, der ikke kun får betydning om 20 30 år, men derimod allerede fra i år medfører, at den danske arbejdsstyrke bliver mindre. Arbejdsstyrken skrumper allerede fra i dag Arbejdsstyrken, 1.000 personer 2950 Arbejdsstyrken, 2004-niveau 2900 2850 2800 2750 2700 2650 2600 2550 2500 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Fald: 40.000 pers. Fald: 64.000 pers. Fald: 157.000 pers. Anm.: Arbejdsstyrken er fremskrevet med konstante erhvervsfrekvenser Kilde: Danmarks Statistik, DREAM s befolkningsfremskrivning og DI-beregninger I forhold til 2004 vil der frem til 2010 forsvinde ca. 40.000 personer fra den danske arbejdsstyrke et tal der stiger til over 60.000 personer frem mod 2015. 9

mænds antal år på og uden for arbejdsmarkedet 45 40 35 30 25 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 45 40 35 30 25 Antal år på arbejdsmarkedet Antal år uden for arbejdsmarkedet Anm.: Beregningen er foretaget ved at sammenvægte de forskellige årganges erhvervsfrekvenser i det pågældende år. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger kvinders antal år på og uden for arbejdsmarkedet 45 43 41 39 37 35 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 Antal år på arbejdsmarkedet Antal år uden for arbejdsmarkedet 45 43 41 39 37 35 Anm.: Beregningen er foretaget ved at sammenvægte de forskellige årganges erhvervsfrekvenser i det pågældende år. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Færre år på arbejdsmarkedet Øget levetid bør også føre til længere arbejdsliv Siden 1980 er mændenes forventede antal år på arbejdsmarkedet faldet med omkring 3 år, hvorimod de til gengæld tilbringer omkring 7 år mere uden for arbejdsstyrken. For kvinderne er billedet mindre markant, hvilket til dels kan tilskrives en underliggende strukturel tendens til at flere kvinder i denne periode er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det kan dog fortsat konstateres, at den demografiske medvind i form af længere middellevetid ikke har slået fuldt igennem på deltagelsen på arbejdsmarkedet. I de kommende årtier ventes danskerne at komme til at leve længere. En væsentlig forudsætning for at kunne øge den danske arbejdsstyrke er således, at gevinsten i form af længere levetid også skal komme arbejdslivet til gode ved, at danskerne tilbringer nogle få år mere på arbejdsmarkedet. 10

Vækstpotentialet halveres Der er god grund til at tage udviklingen i arbejdsstyrken alvorligt og det allerede på kort sigt. Beregninger fra DI viser, at uden reformer vil faldet i arbejdsstyrken bidrage til at halvere det danske vækstpotentiale allerede i løbet af de næste ti år. 1 Vækstpotentialet halveres de næste 10 år Historisk udvikling: Status quo: Ingen reformer (Gennemsnitlig årlig vækstrate) 1995 2004 2005 2015 Vækstbidrag fra: - produktivitet 1,2 1,2 - flere beskæftigede 0,6-0,2 - flere timer pr. beskæftiget 0,2 0,0 Vækst i alt 2,0 1,0 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Igennem de seneste ti år har der været et vækstbidrag på 1,2 pct. fra produktivitet, 0,6 pct. fra øget beskæftigelse og 0,2 pct. fordi danskerne har arbejdet flere timer. Det bør dog understreges, at sidstnævnte effekt skyldes en forskydning i antallet af deltidsbeskæftigede og fuldtidsbeskæftigelse. En forskydning, der ikke kan ventes at fortsætte, hvorfor den underliggende tendens mod lavere arbejdstid på sigt må ventes at dominere. I de fremadrettede beregninger er det dog antaget, at den gennemsnitlige arbejdstid er konstant. Halvering af væksten i vente Væksten er betydelig højere i udlandet Danmark har nordisk rekord i lav vækst Hvis man derudover antager, at produktivitetsudviklingen forløber på tilsvarende vis i det kommende årti, så halveres vækstpotentialet i dansk økonomi som følge af faldet i arbejdsstyrken. En lavere vækst får som naturlig konsekvens, at danskernes velstand ikke vil udvikles i samme tempo, som vi har været vant til gennem de seneste årtier. Det kan allerede i dag konstateres, at udviklingen i velstanden gennem en årrække har været betydeligt langsommere i Danmark end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Rangordnes OECD-landene efter den økonomiske vækst igennem de seneste 10 år, indtager Danmark en beskeden 24. plads blandt de 30 OECD-lande. Den beskedne danske vækst kan ikke forklares med Danmarks høje udgangspunkt. Den økonomiske vækst har eksempelvis været betydeligt kraftigere i flere af de lande, som i 1995 lå tæt på samme velstandsniveau som Danmark. Danmark er faktisk det land i Norden, som har oplevet den svageste vækst igennem de seneste 10 år til trods for et nogenlunde identisk udgangspunkt. Denne udvikling er ikke holdbar på sigt, hvis vi fortsat vil kunne sammenligne vores velstandsniveau med vores europæiske naboer, der har opnået en vækst tæt på 3 pct. pr. år. 1 DI netop har offentliggjort en prognose, der viser forholdsvis høj vækst i indeværende år, og en fortsat pæn vækst i de kommende to år. Det skal understreges, at forudsætningen for dette vækstforløb netop er, at der gennemføres initiativer, der øger arbejdsstyrken. 11

Irland Island Finland Canada USA Norge Sverige UK Holland Belgien Østrig Italien Japan årlig realvækst 1995 2004 Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Danmark Frankrig Portugal Tyskland Spanien New Zealand Grækenland Australien Luxembourg Kilde: IMF og Danmarks Statistik Øget vækst kræver reformer Reformer skal sikre vækst Hvis den danske økonomiske vækst i løbet af en forholdsvis kort årrække skal nå op på de 3 pct., som mange af vore nordeuropæiske naboer har opnået i de seneste år, kræver det reformer, der øger beskæftigelsen og produktiviteten. Beskæftigelsesreformer vil tilmed bidrage til at skabe et indkomstgrundlag, der muliggør øgede investeringer i fremtiden eksempelvis gennem et højere uddannelsesniveau og mere forskning og udvikling. Behov for flere i arbejdsstyrken 1.000 personer DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktør Troels Krog, trk@di.dk Redaktionen slut 15. december indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk 3100 3050 3000 2950 2900 2850 2800 2750 2006 2007 Nødvendig arbejdsstyrke i forhold til vækstambition på 3 pct. Arbejdsstyrke ved uændrede erhvervsfrekvenser 2008 2009 2010 Årlig gns. nødvendig stigning i arbejdsstyrken: ca. 18.000 2011 2012 Anm.: Under antagelse af at produktivitetsvæksten er 2,4 pct. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM s befolkningsprognose og DI-beregninger 2013 Arbejdsstyrken i dag 2014 2015 Årligt gns. fald i arbejdsstyrken ved status quo: ca. 6.000 2016 Øget beskæftigelse kommer ikke af sig selv. Selv under antagelsen af en fordobling af produktivitetsudviklingen vil en vækstambition på blot 3 pct. kræve, at der kommer knap 24.000 personer ud i arbejdsstyrken hvert år. Tryk Kailow Graphic ISSN 1601 6084 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12