Skægmejse Videnskabeligt navn: Panurus biarmicus Status Skægmejsen som ikke er en egentlig mejse (blåmejser-musvitter etc.), men nærmere beslægtet med svaler og sangfugle, er udelukkende knyttet til større sammenhængende rørskovsarealer. Tidligere blev den regnet for en art papegøjemejse i timaliefamilien, men den placering er man nu gået bort fra. Den er udbredt over stort set hele Europa, ikke sammenhængende, men i mange mindre afgrænsede områder, som sikkert afspejler forekomsten af større tagrørsområder. Den er desuden udbredt ind igennem Kaukasus og Centralasien, igennem Mongoliet, og næsten ud til østkysten af Sibirien. Skægmejsen blev konstateret som dansk ynglefugl i midten af 1960erne, i Sønderjylland, men det er dog ikke umuligt, at den har ynglet her tidligere. Indvandringen menes at være sket fra Holland, hvorfra de svenske bestande formodentligt også stammer. Skægmejsen har et meget stort ynglepotentiale, og i gunstige år kan der ske, at en del af den store tilgang af ungfugle, kollektivt bryder op (næsten som lemmingvandringer), og søger til nye områder (se videre under levesteder). Bestandene kan svinge betydeligt, fra næsten sammenbrud i hårde vintre, til overbefolkning efter en god ynglesæson (se også nedenfor, under føde og ynglebiologi), men den danske bestand kan med en stor usikkerhedsmargin og udsving estimeres til 2000-3000 par. På verdensplan findes der i meget runde tal omkring 3 millioner individer. *Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Art Vægt (g) Ældste* Ynglepar i DK*** Status# Skægmejse 14-19 13-14 16-18 5,7-6,5 * 7 2000-3000 YS/sf * Heraf hale ca. halvdelen ** Ringmærkede fund - ***2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) (Usikre tal) #Status: YS-ynglestandfugl, sf- kan strejfe en del rundt om vinteren, over ret lange afstande, strejfgæster fra udlandet er også registreret 1
Levested (habitat) Skægmejsen er meget specialiseret hvad angår levested, og findes udelukkende i større tagrørsskove. I Danmark for det meste i de store rørskove i vore kystområder og fjorde, men dog også ved enkelte af de større indsøer med større sammenhængende rørskovsarealer. De meget specifikke krav til levested, sammen med det meget store ynglepotentiale gør, at et område efter en succesfuld ynglesæson kan være overbefolket, og der kan i sådanne situationer nærmest opstå masseemigration af ungfugle. Ødelæggelse af rørskoven, som det f.eks. kan forekomme om vinteren, hvor isen under uheldige omstændigheder kan fælde en rørskov, vil også tvinge skægmejserne bort. Som nævnt ovenfor menes det, at de danske og svenske bestande, der blev etableret i midten af 1960erne, opstod fra sådanne masseemigrationer fra Holland. Føde/fuglenes fordøjelseskanal Inden vi kommer skægmejsens fødevalg og fordøjelse, lige en kort gennemgang af opbygningen af fuglenes fordøjelseskanal. Fuglenes fordøjelseskanal noget anderledes, og lidt mere kompliceret end vores egen. Den første forskel dukker straks op, fuglene har næb, men mangler tænder, og selvom næbbet hos nogle fugle har riller og kanter, der hos nogle arter (f.eks. kernebidere, der kan knuse frugtstene) til en vis grad erstatter tændernes funktion, er næbbet i de fleste tilfælde ikke velegnet til at knuse eller findele føden, og den sluges for det meste i større eller mindre stykker. Efter næbbet kommer, som hos os, spiserøret, men nogle arter, f.eks. duer har en udvidelse på spiserøret, en kro, som anvendes til at opsamle føde. Den opsamlede føde kan så, enten ædes senere, på et sikkert sted, eller bringes til ungerne. Efter kroen kommer en formave, eller kirtelmave, som i det store og hele fungerer som vor egen mave, med udskillelse af saltsyre og fordøjelsesenzymer. Hos os passerer føden derefter direkte til tarmen, hvor den enzymatiske fordøjelse fortsætter. Hos fuglene, derimod, er der her indskudt et ekstra led, i form af en muskelmave, kråsen. Kråsen er opbygget af nogle meget kraftige muskler, og inderst med en meget robust nærmest sandpapiragtig væg, der kan modstår de voldsomme mekaniske påvirkninger. Kalkuner kan finde på at sluge stor fødeemner helt, og kan f.eks. med kråsen, knuse adskillige valnødder i timen, (der er endog et eksempel på, at selv et skalpelblad kan findeles), og selvom de fleste rovfugle gylper ufordøjelige rester op, er nogle i stand til at knuse selv større ben med kråsen. I mange tilfælde sluger fuglene sten, som lander i kråsen, og som hjælper med til at male eller findele føden. Fra kråsen fortsætter føden til tarmen. Skægmejsens føde består om foråret og sommeren hovedsagligt af insekter og andre små hvirvelløse dyr. I efterårs og vinterperioden, fra september/oktober består føden i langt overvejende grad af plantefrø, og især frø fra tagrør. De små tagrørsfrø er meget hårdskallede, vanskeligt fordøjelige, og de er svære at knuse 2
med næbbet. Skægmejsens fordøjelsessystem er imidlertid specialiseret til netop den type frø. I september/oktober når mængden af insekter og andre hvirvelløse dyr aftager, og skægmejsen går over til at æde frø, ændrer kråsens størrelse og struktur sig samtidigt, fra i sommerperioden når føden består af insekter, at veje fra ½ til ¾ gram, vokser den til at veje fra lidt under 1 til 1¼ gram, altså omkring en fordobling i vægt. Desuden bliver den inderste væg tykkere og hårdere, nærmest som to plader eller møllesten, og der tilføres småsten. Det ser ud til, at det om efteråret er dagslængden der sætter forandringerne i gang. Om foråret derimod, tyder det på, er det fødetilgængelighed og måske temperaturen, der styrer udviklingen tilbage til kråsens sommerstruktur, tilpasset de lettere fordøjelige insekter og andre hvirvelløse dyr. Hårde vintre udgør naturligvis en stor risiko for skægmejserne, men næsten farligere er en mild vinter, der afsluttes med en kold periode, og et koldt forår, da der så ikke er tilstrækkeligt med insekter, men hvor kråsen allerede har ændret sig, og fået en struktur der ikke er effektiv til at behandle og male de hårde tagrørsfrø til fordøjelige dele. I sådanne situationer, kan en stor del af skægmejserne gå til. Figuren her under viser hvor skægmejsen indplacerer sig i fødekæden. Toprovdyr Rovdyr Skægmejse Skægmejsen æder om sommeren hovedsagligt animalsk føde, i form af insekter, og andre små hvirvelløse dyr, og indgår derfor på dette tidspunkt som rovdyr på nederste rovdyrsniveau. Om vinteren består føden næsten udelukkende af frå fra tagrør, som den er specialiseret i at fordøje. På dette tidspunkt er den således på planteæderniveauet i pyramiden. Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fældning De voksne fugle har én totalfældning efter yngleperioden, den påbegyndes i slutningen af juli/midt august og er afsluttet i september/oktober. Ungfuglene har ligeledes totalfældning, og det første kuld begynder fældningen efter 7-9 uger, senere kuld begynder fældningen hurtigere, de seneste kuld allerede efter 2-4 uger, på samme måde indskrænkes selve fældningsperioden fra ca. 55 dage for første kuld, til omkring 40 dage for de seneste kuld. I det hele taget har skægmejserne en ret kort fældningsperiode. Ynglebiologi Skægmejserne bliver kønsmodne allerede i klækningsåret, normalt efter ca. 7 måneder, og de kan i ekstreme tilfælde tilsyneladende forsøge at yngle allerede i samme sæson. Formodentlig er det en del af pardannelsesadfærden og ikke egentlige yngleforsøg. 3
Juvenil (ungfugl), mørk ryg og halesider De danner par i det første efterår i deres levetid, og holder i de fleste tilfælde sammen hele livet. Der er eksempler på pardannelse imellem søskendefugle. Erfaringen som par har stor indflydelse på ynglesuccesen. Som nævnt danner de par allerede i det første efterår af deres levetid, fra september og de næste måneder. I pardannelsen, vedligeholdelsen og bekræftelsen af partnerskabet, indgår forskellige former for gensidig adfærd som f.eks. gensidig soignering, bevogtning af mage, invitation til parring, parringer og selv redebygning og æglægning kan forekomme (kan nok ikke tolkes som egentlige yngleforsøg, men derimod som en del af pardannelsesadfærden). Selve yngleforsøget begynder med bygning af reden, og det kan være både han og hun der tager initiativ til bygningen, men for at reden skal blive færdiggjort og yngleforsøget fortsætte, kræver det at begge magerne tager del i redebygningen, og at det sker samme dag, som den ene partner tager initiativ (i tabel nedenfor kaldet synkron redebygning), hvis ikke den anden tager del samme dag, bygges der ikke videre på den rede, men der begyndes på en ny. Der kan være op til flere sådanne forsøg, før begge mager er motiverede. Redebygningen tager normalt 4-8 dage, men erfarne par kan undertiden gøre reden færdig på blot et par dage. En østrigsk undersøgelse har vist betydningen af længden af parsammenholdet, og dets indflydelse på ynglesuccesen. Tabellen giver en oversigt over disse forhold. **Tid sammen som par *Ynglesucces hos skægmejse - betydningen af erfaring som par ***Redebygning ***Æglægning Kuldstørrelse (antal) Yngleforsøg (antal) (uger efter (uger efter Æg Unger langtidsparrene) langtidsparrene) (gennemnit) (flyvefærdige) Påbegyndte Succesfulde Kort (4 uger) (7/10) 4 6 9,7 4,0 2,2 1,1 Mellem (4 måneder) (6/7) 2 3 11,9 4,1 3,9 1,3 Lang (6½ måned) (9) 0 0 9,0 8,1 2,9 2,6 Redebygning (se tekst) **Tid sammen som par Første yngleforsøg Andet yngleforsøg Tredje yngleforsøg Synkront Asynkront Synkront Asynkront Synkront Asynkront Kort (4 uger) (7/10) 3 3 2 3 2 3 Mellem (4 måneder) (6/7) 3 4 1 4 2 1 Lang (6½ måned) (9) 7 2 6 0 6 0 *Skægmejser er monogame (livstid), og danner par allerede i første efteår af deres levetid **Skægmejserne begynder redebygning midt marts (Østrig). Forsøget foregik i store volierer, og for kortidsparrenes vedkommende blev 10 hanner og 10 hunner, sat sammen midt februar, hvoraf 7 par blev etableret. Mellemtidsparrene blev (7+7) sat sammen fra midt af november, heraf blev 6 par etableret (en hun døde). Langtidsparrene blev (9+9) sat sammen fra begyndelsen af september (svarende til den normale pardannelsestid) og de dannede alle par. Det var alle ungfugle der ikke havde nogen forudgående parerfaring før de blev sat sammen. ***Redebygning og æglægning er anført med langtidsparrene som udgangspunkt, og hvor mange uger senere de to andre partyper går i gang. 4
Som det fremgår af tabellen, kommer de par der har været længst tid sammen (nogenlunde svarende til naturlige forhold) hurtigst i gang med redebyggeriet, op til 4 uger før de mindre samlivserfarne par, og helt op til 6 uger med hensyn til æglægning. De har også flere succesfulde yngleforsøg, og får i løbet af sæsonen ca. dobbelt så mange unger på vingerne (ikke vist). De er betydeligt bedre til at motivere hinanden til at påbegynde redebygningen samme dag (synkront), og kommer på den måde hurtigt videre i yngleforløbet. Det er særligt tydeligt i første yngleforsøg. I løbet af sæsonen med flere yngleforsøg bliver de andre par også gradvist bedre, men når ikke helt op på det mere erfarne pars effektivitet. I parringstiden flyver hunnen en del rundt, og bliver bevogtet af sin partner, men bliver forfulgt af flere hanner, og parrer sig ofte med den hurtigste han, ikke nødvendigvis den sociale partner. Der er derfor også unger af andre hanner end den sociale partner i reden, i op til omkring ca. 1/3 af rederne. Reden anlægges for det meste i tæt tagrørsbevoksning, lavt over vandet. Reden består af 2-3 lag, første et eller to bestående af tagrørsblade, og inderst lag af tagrørsfrøstande og indlagte fjer. Undertiden bliver rederne anlagt i små kolonier, med kort afstand imellem, ofte under 2 meter. I Danmark lægges de 4-6 æg i april, der ruges af begge fugle fra næstsidste æg eller tidligere, rugetiden er 10-13 dage og ungerne klækkes asynkront, dog for det meste inden for et par dage. Ungerne er i reden yderligere 10-13 dage, og efter yderligere 1-2 uger bliver ungfuglene selvstændige. Det er almindeligt med 3-4 kuld. Ynglediagrammet her under viser et typisk yngleforløb for skægmejsen i Danmark. Yngleforløbet hos skægmejse Skægmejserne begynder æglægningen i april, afhængigt af vintervejret, hovedsæsonen er dog maj. Tre kuld er normalt, men et fjerde kan undertiden forekomme, hvis de kommer i gang tidligt. Unger fra første kuld kan udvise yngleadfærd og bygge reder, men det er tvivlsomt om der kommer færdige kuld ud af det. Skægmejsen lægger fra 4 til 6 æg, med intervaller på 1 døgn. Der ruges af begge forældre fra næstsidste æg, og de klækkes lidt asynkront i løbet af et til to døgn. *Begge tager sig af ungerne, både i reden og efter udflyvning, men allerede efter en uge finder ungerne selv føde. De bliver dog i nærheden og holder kontakt med forældrefuglene i længere tid. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 3-5 dage Rugning: 10-13 dage Klækning: Asynkront 1-2 dage Redetid: 11-13 dage Føringstid: *2 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. April Maj Juni Juli August September Oktober Fuglehåndbogen på nettet Ungfugleadfærd De mange ungfugle samles i småflokke, som bevæger sig rundt i rørskoven for at fouragere, og de udviser undertiden en højflyvningsadfærd, hvor flokken pludseligt, samlet, stiger højt til vejrs, undertiden helt ud af syne, for så samlet at komme ned igen. Måske er det den adfærd, der i nogle tilfælde leder til skægmejsernes pludselige emigrationsadfærd. Om efteråret blander de voksne fugle sig i flokkene 5
Juvenile skægmejser Vandringer/spredning Som udgangspunkt må skægmejserne nok betegnes som standfugle, men på baggrund af deres meget specifikke krav til ynglehabitat og deres store formeringsevne, kan de under særlige omstændigheder foretage lange vandringer, nærmest på lemmingmaner, hvor de i flokke søger nye yngleområder. Måske kan udbredelsen (naturligvis betinget af tilstedeværelsen af rørskov) i Europa, der er meget pletvis, forklares med denne emigrations eller vandringsadfærd, hvor de vandrende flokke strejfer rundt, slår sig ned, og koloniserer egnede områder. Alder/dødelighed Den ældste ringmærkede skægmejse blev 6½ år, men den gennemsnitlige levealder er kortere, i en østrigsk population estimeret til ca. 4 år, men det varierer sandsynligvis fra region til region. 6
7