A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse



Relaterede dokumenter
A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse

Strålebeskyttelse. Disposition. Sundhedsstyrelsen. Kursus for DXA-personale September Strålebeskyttelse 1. Lidt om SIS

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Strålebeskyttelse helsefysik

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling

Sundhedsrisiko ved radon

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Røntgenstråling - er der en risiko?

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.

Appendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Nøgletal for kræft april 2009

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af maj Ioniserende stråling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.

Dosis og dosisberegninger

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Arbejdsmiljø og kræft

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Røntgenkilder lovgivning mv.

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

Dosis til øjets linse

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

Arbejdsmiljø og sunde børn

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

strålingsguiden Ioniserende stråling

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

Krav og forpligtigelser fra IAEA og EU er beskrevet nærmere nedenfor. Fra ICRP og OECD foreligger der ingen forpligtigelser.

Høring om lov om røgfri miljøer

Indberetningsskema Region Sjælland, januar 2011

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

Udgiftspres på sygehusområdet

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

Hvordan ioniserende stråling påvirker menneskers sundhed

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

Notat Indsamling af røgdetektorer i Danmark

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1


Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Projekt 4.8. Kerners henfald (Excel)

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader

Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Strålebeskyttelse. Thule-ulykken. Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret (foreløbig opgørelse) 2004:3

Pædiatri i radiografien

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i ydre kvindelige kønsorganer

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderkræft

Fedme, hvad kan vi gøre

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Transkript:

1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Ioniserende stråling Røntgenstråling W.C. Røntgen, 1895 Radioaktivitet A.H. Becquerel, 1896 M. Curie, 1898 1.6.00 Generel/SIS Deterministiske (akutte) skader år 1900 1.6.00 Generel/SIS

2 Peru 1999 Svejser bærer Ir-192 kilde i baglommen i 6,5 time Deterministiske skader - Akutte skader Tærskelværdi (tærskeldosis), hvorunder skaden ikke kommer til udtryk Sværhedsgraden af skaden vokser med stråledosis Eksempler: Stråleforbrænding, katarakt, nedsat funktion af bloddannende knoglemarv, nedsat fertilitet risiko grad af skade 100 % 8.11.07 Generel/SIS dosis dosis Stokastiske (sene) skader omkring 1930 1.6.00 Generel/SIS

3 Stokastiske skader - Sene skader Eksempler: Leukæmi, brystkræft, lungekræft, genetiske skader Ingen tærskelværdi: Risiko ved selv den mindste stråledosis Risikoen for en stokastisk skade vokser med stråledosis Sværhedsgraden er uafhængig af stråledosis Kan ikke skelnes fra skade forårsaget af andre påvirkninger Stokastisk fordelt til at beregne statistisk risiko grad af skade Deterministiske skader indtræder 09.11.09 Generel/SIS dosis dosis Europæisk lovgivning om strålebeskyttelse UNSCEAR Rapporter ICRP Anbefalinger Europæiske Direktiver National Lovgivning

4 UNSCEAR United Nations Scientific Committee on Effects of Atomic Radiation Sources & Effects 6 fra 1977-1996 2000 2001 2006 2008 Annex A: Medical Radiation Exposures www.unscear.org 08.11.08 Generel/SIS ICRP Principper for strålebeskyttelse Situationsbaseret tilgang til bestråling Planlagte Uheld Eksisterende Berettigelse Nye kilder/praksisser Eksisterende kilder/praksisser Optimering ALARA Iterativ proces Begrænsning af doser Dosisgrænser Dosisbinding Referenceniveau International Commission on Radiological Protection Rådgivende organ der udgiver anbefalinger og yder rådgivning inden for strålebeskyttelsen Grundlagt i 1928 (International X-ray and Radium Protection Committee) Omstruktureret med nuværende navn i 1950 Non-profit organisation (UK) Videnskabeligt sekretariat i Canada www.icrp.org 11.11.09 Generel/SIS

5 International Commission on Radiological Protection Main Commission Committee 1: Radiations Effects Committee 2: Dose from Radiation Exposure Committee 3: Protection in Medicine Committee 4: Application of ICRP Recommendations Committee 5: Protection of the Environment ICRP Publikation 60 (1990) / 103 (2007) Grundlæggende anbefalinger Anvendelsen skal være berettiget (fordele skal opveje risici) Alle stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt under hensyntagen til økonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold ALARA as low as reasonably achievable Ingen personer må modtage doser, der overstiger dosisgrænserne Ingen dosisgrænser for patienter Nyt i ICRP 103 (2007): Ændret følsomhed for nogle væv Hensyntagen til miljøet Ikke implementeret endnu 8.10.08 Generel/SIS ICRP publikationer (3/3) Publikation 105 (2008) Strålebeskyttelse ved medicinsk brug Særlige publikationer: ICRP 85 (2000) Interventionsradiologi ICRP 87 (2000) CT ICRP 93 (2004) Digital radiologi ICRP 102 (2007) Multi-detektor CT 09.11.09 Generel/SIS

6 Europæiske direktiver Strålebeskyttelsesdirektiv (96/29/Euratom) Direktiv om medicinsk bestråling (97/43/Euratom) Direktiv om kontrol med lukkede højaktive strålekilder (2003/122/Euratom) Nyt samlet direktiv under forberedelse Nuværende forslag findes på: ec.europa.eu/energy/nuclear/radiation_protection/radiation_protectio n_en.htm Kommentarer mv.: http://ec.europa.eu/energy/nuclear/radiation_protection/article_31_e n.htm 17.11.09 SIS/Rtg/Strålebeskyttelse Dansk lovgivning Røntgenlov (nr. 147, 1930) Radioaktivitetsloven (nr. 94, 1953) Atomanlægsloven (nr. 170, 1962) Lov om medicinsk udstyr (nr. 1046, 2002) Sundhedsministeriets bekendtgørelser Medicinsk udstyr (nr. 1263, 2008) Brugen af røntgenanlæg (nr. 708, 1998) 17.11.09 SIS/Rtg/Strålebeskyttelse Basale krav i dansk lovgivning Brug af røntgenstråling alle kilder skal anmeldes før idriftsættelse Brug af radioaktive stoffer kræver tilladelse på forhånd Inspektioner On-site / Dokumentation sendes ind Evt. krav Godkendelse SIS Register røntgenkilder lukkede radioaktive kilder tilladelser til brug af radioaktive kilder/stoffer Krav til Ansvarlige personer Uddannelse Procedurer Afskærmning Tekniske krav Kontroller

7 Bekendtgørelser vedr. brug af stråling Røntgen Diagnostik (975/1998 + 1090/2007) Dental brug (2) (209/1999 + 1091/2007 og 663/1999 + 1092/2007) Røntgenterapi (765/1999) Elektronacceleratorer (48/1999) Veterinær brug (494/1977 + 1089/2007) Industriel brug (307/1984 og 571/1981) Ny røntgenbekendtgørelse forventet i begyndelsen af 2012 SIS bekendtgørelser åbne kilder lukkede kilder røntgenkilder dosisgrænser Dosisgrænser (823/1997) 08.11.07 SIS/Rtg/Strålebeskyttelse 1.6.00 Røntgen/Strålebeskyttelse Ioniserende stråling kan skade levende celler Stråling (direkte rute) Stråling (indirekte rute) DNA molekyle Vand Fri radikal 1.6.00 Generel/SIS Dosis terminologi Effektiv dosis Eksponering Absorberet dosis (D) J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H) sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E) sievert (Sv) Hvorfor? Behov for at sammenligne risikoen ved forskellige eksponeringer for ioniserende stråling Tager hensyn til: helkropsbestråling, inhomogen bestråling, enkeltorganer type og energi af strålingen forskelle i strålefølsomhed af organer og væv 1.6.00 Generel/SIS

8 Absorberet dosis Eksponering Absorberet dosis (D): J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H) sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E) sievert (Sv) Absorberet energi pr. masseenhed D = dē / dm Ækvivalent dosis Eksponering Absorberet dosis (D) J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H): sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E) sievert (Sv) Absorberet dosis i organet eller vævet T vægtet for strålekvalitet H T = Σ R w R D T,R w R = 1 for røntgenstråling 1.6.00 Generel/SIS Ioniseringstæthed - LET (Linear Energy Transfer) Low-LET Elektroner (beta-partikler) Fotoner (gammastråling, røntgenstråling) High-LET Alfa-partikler Protoner Neutroner (rekyl) Tunge partikler

9 Strålevægtningsfaktorer, ICRP 60 / ICRP 103 Stråletyper og energiområde Strålevægtningsfaktor, w R ICRP 60 ICRP 103 Fotoner, alle energier Elektroner, alle energier Neutroner Protoner Alfa-partikler, fissionsfragmenter, tunge kerner 1 1 Trappe 5 20 Max v. 100 kev 2 MeV 5 20 1 1 Kontinuert funktion af energi 2,5-20 Max. ved 1 MeV 2 20 8.10.08 Generel/SIS Effektiv dosis Eksponering Absorberet dosis (D) J/kg - gray (Gy) w R Ækvivalent dosis (H) sievert (Sv) w T Effektiv dosis (E): sievert (Sv) Summen af de ækvivalente doser vægtet for følsomhed af de enkelte væv E = Σ T (w T H T ) 1.6.00 Generel/SIS Risiko for stokastiske skader - Effektiv dosis Regnestørrelse til overordnet sammenligning af risiko for stokastiske skader Tager hensyn til: type og energi af strålingen forskelle i strålefølsomhed af organer og væv helkropsbestråling, inhomogen bestråling, enkeltorganer Måleenhed: sievert Symbol: Sv 1 msv (millisievert) = 0,001 Sv 1 µsv (mikrosievert) = 0,001 msv Effektiv dosis, E, er givet ved: E = Σ T (w T H T ) H T er den ækvivalente dosis i organet eller vævet T w T er vævsvægtningsfaktoren for organet eller vævet T. 09.11.09 Generel/SIS

10 Vævsvægtningsfaktorer, ICRP 60 Væv/organ Kønskirtler (gonader) Rød knoglemarv, tyktarm, lunger, mavesæk Urinblære, bryst, lever, spiserør, skjoldbruskkirtel Hud, knogleoverflader Resten af kroppen w T 0,20 0,12 0,05 0,01 0,05 Σw T 0,20 0,48 0,25 0,02 0,05 Tager hensyn til: Stråleinduceret fatal cancer Ikke fatal cancer Arvelige sygdomme Reduktion af den forventede livslængde Nye vævsvægtningsfaktorer, ICRP 103 (1/2) Væv/organ w T Σw T Rød knoglemarv, bryst, tyktarm, lunger, mavesæk, resten af kroppen 0,12 0,72 Gonader 0,08 0,08 Urinblære, spiserør, lever, skjoldbruskkirtel 0,04 0,16 Knogleoverflader, hjerne, spytkirtler, hud 0,01 0,04 Binyrer, ydre luftveje, galdeblære, hjerte, nyrer, lymfeknuder, muskler, slimhinder i munden, bugspytkirtel, prostata, tyndtarm, milt, brissel, livmoder Nye vævsvægtningsfaktorer, ICRP 103 (2/2) Væv/organ ICRP 60 ICRP 103 Gonader 0,20 0,08 Bryst 0,05 0,12 Hjerne, spytkirtler - 0,01 08.10.08 Generel/SIS

11 Effektiv dosis Effekt = Effekt 10 msv til lungevævet svarer til en effektiv dosis på 1,2 msv, (10 msv 0,12) 1,2 msv effektiv dosis, giver samme risiko for biologisk skade som 10 msv kun til lungevævet 02.05.05 Generel/SIS Risikofaktorer for stokastiske skader (2/2) Dødelig cancer i forskellige organer opgivet i % pr. Sv ækvivalent dosis til organet Ovarier 0,10 Hud 0,02 Mavesæk 1,10 Skjoldbruskkirtel 0,08 Rød knoglemarv 0,50 Øvrige 0,50 Cancer i alt 5,0 Børn 2 3 gange større risiko Arvelige sygdomme i alle generationer: 1,3% (ikke påvist hos mennesker) 1.6.00 Generel/SIS Risikofaktorer for stokastiske skader (1/2) Gennemsnit for alle aldersgrupper ifølge ICRP 60 (1990) Dødelig cancer i forskellige organer opgivet i % pr. Sv ækvivalent dosis til organet Blære 0,30 Knoglevæv 0,05 Bryst 0,20 Tyktarm 0,85 Lever 0,15 Spiserør 0,30 1.6.00 Generel/SIS

12 Datamateriale Hiroshima og Nagasaki 87.000 personer 0 Sv 4 Sv kollektiv dosis 17.000 mansv 28.10.03 Generel/SIS Stokastiske skader -Humane undersøgelser Ud af 86.572 overlevende fra Hiroshima og Nagasaki, døde 7.827 personer af cancer mellem 1950 1990 In 86 572 survivors of Hiroshima and Nagasaki, 7827 persons died of cancer in 1950-90 Observeret Forventet Excess % Alle tumorer Observed 7.578 Expected 7.244 Excess 334 4,4 (%) All tumours 7578 7244 334 (4.4) Leukaemia Leukæmi 249 162 87 87 35,0 (35.0) All cancers 7827 7406 421 (5.4) Alle cancere 7.827 7.406 421 5,4 Ref: Pierce et al, Rad.Res. 146: 1-27, 1996 Ref: Pierce et al., Rad.Res. 146: 1-27, 1996 Minearbejdere og overlevende fra atombombesprængning Parameter Miner Bomber Antal personer 62.000 86.000 Eksponering (middel) 160 WLM (800 msv) 100 msv Opfølgningstid (middel) 25 år 49 år Antal ekstra kræfttilfælde 1.900 (lunge) 500 (alle) WLM = Work-level month mål for udsættelse for radon

kræfthyppighed A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 13 Risiko for stråleinduceret cancer datapunkter ved høje doser og høj dosishastighed rigtigt kurveforløb Lineær forlængelse ICRP's teori ved lave doser og lav dosishastighed DDREF = 2 (Dose and dose-rate effectiveness factor) 9.11.09 Generel/SIS stråledosis 50 dødsfald ved en helkropsdosis på 1 msv til 1 million personer Livstidsrisiko for stråleinduceret cancer 5 %/Sv BF Wall; Radiation Protection Dosimetry 2004;109:409-419 27.08.10 Generel/SIS Oxford University Press 2004 Eksempel på stokastiske skader Forholdet mellem forventede og observerede (SIR) tilfælde af cancer i skjoldbrugskirtel i fire regioner omkring Tjernobyl, (Ivanor, 1999, J. Radiol. Prot., 19: 305-318). 14.10.03 Generel/SIS

14 Deterministiske skader - Akutte skader risiko grad af skade 100 % dosis dosis 8.11.07 Generel/SIS Tærskeldoser for akut dødsrisiko Helkropsbestråling (Gy) 3-5 5-15 > 15 Væsentligste dødsårsag Knoglemarv (LD 50/60 ) Mave-tarmkanal Lunger Centralnervesystemet Tid for dødens indtræden (dage) 30-60 10-20 1-5 Tærskeldoser for andre deterministiske effekter Organ / Effekt Testikler Midlertidig sterilitet Permanent sterilitet Engangsdosis (Gy) 0,15 3,5 6 Årlig dosis over flere år (Gy/år) 0,4 2 Æggestokke Sterilitet 2,5 6 > 0,2 Øjets linse Påviselige uklarheder Nedsat synsevne (katarakt) Knoglemarv Ændret blodbillede 0,2 2 2-10 0,5 > 0,1 > 0,15 > 0,4 Sænkes formodentlig pga. nye resultater Hud (Gy) Rødmen og tør afskalning Væskende afskalning Nekrose 3 5 20 50

15 Deterministiske (akutte) - gennemlysning (ICRP 85) 6-8 uger 16-21 uger 18-21 mdr 16.02.05 SIS/Rtg/diverse Fosterskader Deterministiske Manglende implantation Misdannelser (Alvorlig) mental retardation IQ-reduktion Væksthæmning Periode 2. uge 3. uge 8. 15. uge 16. 24. uge 8. 15. uge 16. 25. uge Tærskel (msv) > 100 120-200 400 Stokastiske Kræft senere i livet Genetiske effekter i senere generationer (ikke påvist hos mennesker) 05.10.11 Generel/SIS Misdannelser Fra 3. uge Muligt specielt i de organer der er i udvikling ved stråleudsættelsen Tærskel 100-200 msv eller højere

16 Alvorlig mental retardation (ICRP 84) IKKE eller næppe før 3. 8. uge JA mellem 8. 15. uge 40 % ved 1000 msv JA mellem 16. 24. uge 10 % ved 1000 msv Tærskel 120-200 msv IQ - reduktion (ICRP 84) 8. 15. uge (mindre udtalt 16. 25. uge) 30 point efter 1000 msv HVIS lineær dosis-effekt sammenhæng =>3 point efter 100 msv (ikke målbart!) Mere sandsynligt: mindre effekt ved lavere doser Færre celler ramt: andre kan tage over Tærskel højst sandsynligt omkring 400 msv Kræft (ICRP 84) Oprindelig forventet kun i sidste trimester nogle resultater tyder på hele graviditeten Risikoen formodes at være den samme for hele graviditeten den samme som for små børn (< 10 år) 2-3 gange højere end for voksne 10-15 % per 1000 msv (fatal) 11.11.09 Generel/SIS

17 Normale fosterskader uden stråling (ICRP 84) Alvorlig mental retardation 1 ud af 200 IQ < 70 3 ud af 100 Børnecancer 2-3 ud af 1000 Menneskets strålemiljø Intern stråling via fødevarer m.v. 0,4 msv/år Himalayas toppe Indånding af radon 2 msv/år (0,2-40) Lhasa, Tibet Gammastråling fra jorden 0,3 msv/år 20.2.02 Generel/SIS Menneskets strålemiljø Kosmisk stråling 15 km 10 µsv h -1 10 km 5 µsv h -1 Himalayas toppe 6,7 km 1 µsv h -1 3,7 km 0,1 µsv h -1 Lhasa, Tibet Havets overflade 0,03 µsv h -1 14.04.05 Generel/SIS (RPD, Vol. 109 no. 4, 2004)

18 Menneskets strålemiljø Kosmisk stråling til astronauter Rejsetid /døgn Samlet dosis mgy Daglig middeldosis mgy Apollo 12 10,19 månen retur 5,80 0,57 Apollo 13 5,95 månen retur 2,40 0,40 Himalayas toppe Apollo 14 9,00 månen retur 11,40 1,27 Lhasa, Tibet 10.11.00 Generel/SIS Bestråling af den danske befolkning (1/2) Årlig middeldosis pr. person Fødevarer 0,4 msv Gamma 0,3 msv Kosmisk 0,3 msv Radon 2 msv Medicinsk diagnostik 1 msv 74% naturlig 30.01.08 Generel/SIS 0,0005 msv Erhvervsmæssig bestråling 0,02 msv Nedfald 0,01 msv Tjernobyl 0,01 msv Andet (Stråleterapi ikke medregnet) 26% menneskeskabt SIS 06 Bestråling af den danske befolkning (2/2) Baggrundsstrålingen er velkararakteriseret og konstant Medicinsk bestråling Nuklearmedicin Årlige rapporter fra afdelingerne om antallet af undersøgelser og gennemsnitlige doser 0,075 msv per person (2009) Røntgendiagnostik Antal af undersøgelser fra Landspatientregistret Doser for undersøgelserne fra hospitaler Representative doser TOP-20 (70-90% of total dose): 0,45 msv per person (2008) Total for røntgen (estimat): 0,65 msv per person (2008)

19 Kollektiv dosis Top-20 tilgangen http://www.irpa2010europe.com/proceedings/s02/s02-03.pdf Radiation protection 154: European Guidance on Estimating Population Doses from Medical X-Ray Procedures: http://ec.europa.eu/energy/nuclear/radiation_protection/doc/publication/154.zip Årlig effektiv dosis pr. person Globalt beg. af 90 erne Globalt slut 00 erne Globalt slut 90 erne USA slut 00 erne Ola Holmberg, IAEA (baseret på UNSCEAR og NCRP data) IAEA Workshop: International Workshop on Justification of Medical Exposure in Diagnostic Imaging, September 2009 Effektive doser - flyvning Rute København Dublin Stockholm - Vienna Stockholm - Tokyo Frankfurt - Bangkok Amsterdam - Vancouver Rejsetid Samlet dosis Dosis/time min µgy µgy 120 9,4 4,7 140 11 4,7 605 66 6,5 630 42 4,0 645 85 7,9 28.05.02 Generel/SIS CARI-6, 2001, Published timetables

20 Simpel risikovurdering - planlægning af strålebeskyttelse Risikofaktor for dødelig cancer: 5 % pr. Sv, 0,005 % pr. msv Livtidsrisiko for dødelig cancer i DK: 25 % Ekstra livstidsrisiko: Efter 1 msv: 0,005 % Efter 20 msv: 0,1 % Efter 1 msv pr. år i 40 år: 0,2 % Efter 20 msv pr. år i 40 år: 4 % Menneskeskabte strålekilder i Danmark 9.240 154 65 7 1.100 3 3 mio. 50.000 røntgenapparater CT- skannere acceleratorer cyklotroner brugere af radioaktive stoffer industrielle bestrålingsanlæg røgdetektorer transporter af radioaktive stoffer pr. år Dansk Dekommissionering 02.10.07 Generel/SIS Direkte stråleudsatte fra menneskeskabte strålekilder Medicinsk bestråling pr. år 3,2 mio. røntgenundersøgelser på sygehuse 4,1 mio. røntgenundersøgelser hos tandlæger 125.000 nuklearmedicinske undersøgelser 12.000 behandlinger på onkologiske afdelinger 2.200 behandlinger med radioaktive lægemidler Erhvervsmæssigt stråleudsatte 11.000 personer 02.10.07 Generel/SIS

21 Statens Institut for Strålebeskyttelse Strålebeskyttelsesmyndighed Instituttets varetager strålebeskyttelsen og sikrer mennesker og miljø mod ioniserende strålings skadelige effekter Administration 29 Medarbejdere Institutchef 21 Eksperter 3 Laboranter 4 Administrative medarbejdere 24/7-vagt Medicinsk Anvendelse Persondosimetri Industri, Forskning og Miljø 25.03.08 SIS/generel Instituttets mission at fremme strålebeskyttelsen inden for alle områder, hvor ioniserende stråling forekommer, anvendes eller frembringes baseret på tre grundlæggende principper: berettigelse optimering dosisbegrænsning herunder at sikre at eksponering fra naturlige og menneskeskabte strålekilder begrænses i det omfang, det med rimelighed kan opnås under hensyn til økonomiske og samfundsmæssige forhold at forhindre akutte dødsfald og anden alvorlig akut skade forårsaget af ioniserende stråling at forebygge og begrænse ioniserende strålings skadelige sene effekter Sundhedsstyrelsen - Strålebeskyttelse Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7, Herlev, 44 54 34 54, sis@sis.dk www.sis.dk (del af www.sst.dk) Strålebeskyttelsesmyndighed Nuklear tilsynsmyndighed sammen med Beredskabsstyrelsen Røntgenloven (1930) Radioaktivitetsloven (1953) Atomanlægsloven (1962) EU-strålebeskyttelsesdirektiv (1996) EU-direktiv om medicinsk bestråling (1997) EU-direktiv om kontrol med lukkede højaktive strålekilder (2003) 15.05.07 Generel/SIS