Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6

Transkript

1 Epidemiologi Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6

2 Dansk Lunge Cancer Gruppe 2 Epidemiologi Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte (1). Den dominerende årsag er tobaksrygning, som i Danmark er årsag til 84% af alle lungekræfttilfælde hos mænd og 82% hos kvinder. Men også lungecarcinogener på arbejdspladsen, først og fremmest asbest, sodpartikler, tjære, nikkel- og kromforbindelser, spiller en rolle; de vurderes at være årsag til 10% af lungekræfttilfældene hos mænd. Ioniserende stråling fra naturlige kilder og fra diagnostiske og ikke mindst terapeutiske aktiviteter er den tredjevigtigste årsag til lungekræft med en ætiologisk fraktion på 4-6%. Hvis især rygning kunne elimineres fra danskernes hverdag, ville lungekræft i løbet af nogle få årtier være tilbage på samme lave niveau, som den var i begyndelsen af 1900-tallet, dvs. tilbage i afdelingen for sygdomsrariteter. Figur 1. Årsager til lungekræft blandt mænd og kvinder i Danmark Men på trods af en omfattende viden har forebyggelsen af sygdommen haft vanskelige kår, og lungekræft tilhører fortsat gruppen af sværvægtere indenfor kræft. Tabel 1 viser de sidste 10 års udvikling i nye lungekræfttilfælde i den danske befolkning ifølge det danske Cancerregister (2). Udviklingen i nye tilfælde af colorectalcancer og brystkræft, dvs. to andre sværvægtere, er vist til sammenligning.

3 Dansk Lunge Cancer Gruppe 3 Tabel 1. Årlige tilfælde af lungekræft, colorectalcancer og brystkræft i den danske befolkning igennem perioden Tal fra Cancerregisteret Lungekræft Colorectalcancer Brystkræft Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Med 1906 nye tilfælde af kræft i lungen i 2006 nærmer kvinderne sig antallet på 2173 tilfælde blandt mænd samme år. Det er en forskel på mindre end 300 tilfælde årligt i slutningen af perioden mod en forskel på 600 tilfælde i begyndelsen. I region Hovedstaden var antallet af nye tilfælde blandt mænd og kvinder i 2006 næsten ens, nemlig henholdsvis 586 og 564. Fordi aldersgennemsnittet igennem hele perioden er steget en lille smule, og fordi aldersgennemsnittet er lidt højere hos kvinder end hos mænd, ser de aldersjusterede incidensrater per mænd og kvinder en lille smule anderledes ud end de rå tal. Figur 2 viser udviklingen i den aldersjusterede incidensrate for lungekræft hos mænd og kvinder hver for sig for perioden Figur 2. Aldersstandardiseret incidensrate for lungekræft per mænd og kvinder

4 Dansk Lunge Cancer Gruppe 4 Som en overordnet kommentar til figur 2 må det siges, at lungekræftincidensen blandt mænd falder langsommere end forventet. Det er primært et udtryk for, at faldet i andelen af mandlige rygere, som er set i 1970erne og 1980erne først og fremmest skyldtes et frafald af moderate rygere og i mindre grad et frafald blandt storrygere. Fra afdelingerne tilknyttet Lungecancerregisteret blev der i 2007 indberettet 3779 nye tilfælde af lungekræft, 2000 blandt mænd og 1779 blandt kvinder. Overlevelse efter lungekræft Den befolkningsbaserede 1-, 3- og 5-årsoverlevelse efter lungekræft er et af de centrale målepunkter, når effekten af kræftplanerne og de tilknyttede investeringer skal vurderes. Den befolkningsbaserede overlevelse er også et godt mål for gennemslagskraften af nye og bedre behandlinger på nationalt plan. Cancerregisteret har længe været katastrofalt bagud med registreringen af kræft og har i en årrække ikke været i stand til at levere opdaterede data til beregning af overlevelseschancerne. Cancerregisteret er imidlertid ved at være på fode igen, og der er for nylig i Ugeskrift for Læger præsenteret overlevelsesestimater, som nu dækker kræfttilfælde diagnosticeret i perioderne (perioden inden arbejdet med kræftplan 1 tog form), (perioden op til kræftplan 1) og (perioden efter initieringen af kræftplan 1) (3). Kræftplan 1 blev initieret i Patienterne er alle fulgt til død eller til udgangen af Tabel 2 viser den relative 1- og 3-årsoverlevelse efter lungekræft i de nævnte tre perioder. At overlevelsesestimaterne er relative betyder blot, at den generelle dødelighed (altså den dødelighed lungekræftpatienterne ville ha haft, hvis de ikke havde fået lungekræft) er fjernet fra analyserne. Tabel og 3-års relativ overlevelse efter lungekræft hos mænd og kvinder i tre kalenderperioder Køn 1 år 3 år Diagnoseår RS (95% SI) RS (95% SI) Mænd (22-24) 8 (7-9) (26-28) 11 (10-12) (28-30) 12 (11-13) Kvinder (23-26) 9 (8-10) (30-32) 12 (11-13) (31-34) 13 (12-14) RS = relativ overlevelse SI = sikkerhedsinterval Såvel 1-års- som 3-årsoverlevelsen for lungekræft steg signifikant fra den første til den mellemste treårsperiode for både mænd og kvinder. Stigningerne i overlevelseschancerne fra den mellemste til den sidste treårsperiode, dvs. i perioderne umiddelbart før og efter initieringen af kræftplan 1, var mere beskedne og ikke statistisk signifikante.

5 Dansk Lunge Cancer Gruppe 5 Det er glædeligt, at overlevelsen for lungekræft hen over perioden er blevet bedre. Men for Danmark er den dårlige nyhed, at overlevelsen i de lande vi normalt sammenligner os med på tilsvarende vis er forbedret, så vi, som det er vist i figur 3, fortsat har en hel del at indhente. Figuren giver de senest offentliggjorte mål på 5-årsoverlevelsen efter lungekræft (begge køn sammenlagt) i det såkaldte EUROCARE samarbejde (4). EUROCARE-4 dækker 5-årsoverlevelsen for tilfælde af lungekræft (og andre former for kræft) i de europæiske lande diagnosticeret i 2 femårsperioder, nemlig og Figuren viser den relative overlevelse i hvert af de nordiske lande og i Europa som helhed. Figur 3. Relativ 5-årsoverlevelse efter lungekræft i Europa for kræfttilfælde diagnosticeret i to fem-årsperioder Medio december 2008 frigiver Sundhedsstyrelsen den nationale kræftstatistik for 2005 og I januar 2009 kan kræftpatienterne følges op i CPR for vitalstatus til udgangen af Det betyder, at det bliver muligt at beregne den relative 5-årsoverlevelse for patienter, som er diagnosticeret i perioden op til udgangen af 2003, 3-årsoverlevelsen på patienter diagnosticeret op til udgangen af 2005 og 1-årsoverlevelsen på patienter diagnosticeret op til udgangen af 2006.

6 Dansk Lunge Cancer Gruppe 6 Validering af det nye Cancerregister Den 31. december 2003 lukkede Sundhedsstyrelsen for det blanketbaserede Cancerregister. Fra 1. januar 2004 er det nye Cancerregister primært baseret på informationer om nye kræfttilfælde fra Landspatientregisteret med supplering af eventuelle oplysninger om histologi fra Patologiregisteret. Der indhentes dog fortsat manuelt oplysninger om kræft fra speciallægepraksis. Oplysningerne samles og konverteres i et dedikeret computerprogram ( den automatiske kodelogik ) til en individbaseret tumorpost, der i indhold og omfang ligner den, som er kendt fra det gamle, blanketbaserede Cancerregister. Kodelogikken er nu implementeret i Sundhedsstyrelsens registerarbejde, og årgang 2004 for Cancerregisteret, den første elektroniske årgang, blev frigivet i efteråret Årgang 2005 og 2006 regner Sundhedsstyrelsen med at frigive medio december Fra bl.a. forskerside er interessen stor for at undersøge og beskrive nøjagtigheden og komplethedsgraden af det nye, elektroniske Cancerregister. Gerne på en måde, som egner sig til offentliggørelse i et fagtidsskrift. Det vil gøre det lettere fremover at offentliggøre videnskabelige resultater, som er baseret på det danske Cancerregister. Derfor gennemføres i 2009 en validering af det elektroniske Cancerregister. Valideringen kommer til at foregå i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og udvalgte kliniske databaser. Dansk Lungecancer Register indgår i samarbejdet. Opgaven er enkel: Det elektroniske Cancerregisters data på nye tilfælde af lungekræft for kalenderåret 2006 sammenholdes med tilsvarende data i Lungecancerregisteret. Ved uoverensstemmelser på personniveau mellem de to registre kontrolleres relevante data i Landspatientregisteret og i Patologiregisteret. Hvis det samlede datagrundlag giver modstridende oplysninger rekvireres den onkologiske journal for en endelig diagnostisk afklaring. Valideringsprojektet har naturligvis primært til formål at vurdere kvaliteten af det elektroniske Cancerregister, men projektet, som finansieres af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen på delebasis, åbner samtidig for muligheden for en vurdering af de diagnostiske oplysninger i Lungecancerregisteret, ikke mindst en vurdering af registerets komplethedsgrad. Referencer 1 Olsen JH, Andersen A, Dreyer L, Pukkala E, Tryggvadottir L, Gerhardsson de verdier M, Winther JF. Avoidable cancers in the Nordic countries. APMIS 1997; 105 (suppl. 76): Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2005 og København: Sundhedsstyrelsen, (Nye tal for Sundhedsstyrelsen 2008: 14). 3 Storm HH, Gislum M, Engholm G. Kræftoverlevelse før og efter den danske kræftplan. Ugeskr Læger 2008; 170: Berrina F, De Angels R, Sant M, et al. Survival for eight major cancers and all cancers combined for European adults diagnosed in : results of the EURO- CARE-4 study. Lancet Oncol 2007;8: