Indhold Indledning... 3 Resume... 3 Motivation... 4 Problemfelt... 5 Problemformulering... 7 Begrebsafklaring:... 7 Afgrænsning... 8 Metode... 9 Interviewmetode... 9 Udvælgelse af informanter... 9 Critical Incident... 10 Interviewguide... 10 Metode On Justification... 12 Analysemetode... 15 Analyse... 16 Hensigtsmæssig professionalisme... 17 Den passionerede projektmager.... 17 Stramt budget... 22 Netværk... 24 Opsummering... 27 Kulturstøtte... 29 Decideret kulturstøtte eller starthjælp... 29 Uafhængig eller ej?... 33 Likviditetsudfordringer... 36 Opsummering... 40 1
CV-jagt... 41 Mange jern i ilden... 41 Erfaring baner vejen... 43 Opsummering... 45 Arbejde eller fornøjelse... 46 Projektarrangørernes arbejdsmotiver... 46 Tilpasning af arbejdets karakter... 48 Motivering af frivillige... 49 Opsummering... 52 Konklusion... 54 Litteraturliste... 56 Bilag 1: Interviewguide... 57 Bilag 2: Plancher med de 7 regimer... 58 Inspirationsregimet:... 58 Domesticitetsregimet... 59 Opinionsregimet... 60 Borgerregimet... 61 Markedsregimet... 62 Det industrielle regime... 63 Projektregimet... 64 Bilag 3: Lydfiler... 65 2
Indledning Dette kapitel indeholder et resume, motivationen for projektet, problemfelt, vores problemformulering og en afgrænsning. Resume This paper contains an analysis based upon interviews with seven managers and projectleaders, from the creative world, and how they solve economic problems in creative projects. The analysis is based upon the books On Justification, written by the French sociologist Luc Boltanski and Laurent Thévenot, and The New Spirit of Capitalism written by Luc Boltanski and Eve Chiapello. On Justification examines how people justify their actions, through different situations. These justifications fall into six main logics: civic, market, industrial, domestic, inspiration and fame. The New Spirit of Capitalism contains the last main logic, the projective city. It is through these main logics that we examine how our seven informants legitimize their actions. The examination resulted in following conclusion; project-leaders of the creative world chose to risk what is necessary in order to solve the economical challenges of the projects. 3
Motivation Motivationen for dette projekt tager udgangspunkt i vores egne praktiske erfaringer med den kreative branche. Vi ved, hvor svært det kan være at få realiseret kreative drømme og ideer, og kender til udfordringerne i forbindelse med at få disse til at harmonere med de økonomiske betingelser. Ligeledes kender vi til arbejdsvilkårene i den kreative branche, hvor frivilligt arbejde og ulønnet praktik udgør dagligdagen for mange håbefulde projektmagere, der alle håber på at få foden inden for den etablerede og lønnede del af branchen. Projektet tager således dels udgangspunkt i vores egne erfaringer med branchen samt et ønske om at opnå en indsigt i de mekanismer, der gør sig gældende, når arrangører af kreative projekter skal træffe svære valg i forsøget på at håndtere de mange økonomiske udfordringer. 4
Problemfelt Der har i de sidste par år været et øget fokus på oplevelsesindustrien og kulturøkonomien i Danmark og dens betingelser for at skabe vækst. Oplevelsesøkonomien er et vigtigt felt for Danmarks fremtid, da den udover at promovere Danmark i verden også kan bruges til at bringe udvikling, nye arbejdspladser og velstand til regioner rundt om i Danmark. Kulturministeriet har eksempelvis afsat 50 millioner til et center for kultur- og oplevelsesøkonomi i 2007-2010 for at fremme betingelserne og styrke væksten indenfor kreative projekter: At kultur- og oplevelsesøkonomien er kommet i fokus både herhjemme og i udlandet hænger i høj grad sammen med, at det er et felt, som fylder stadig mere i økonomien Kultur- og oplevelsesøkonomien handler således om det sted, hvor de to verdener mødes og skaber en synergi, som er interessant set med både erhvervspolitiske og kulturpolitiske øjne (Regeringen, 2003: 9). Formålet med oplevelsesøkonomien er, ifølge regeringen, at skabe vækst igennem den. Vi ser kreative projekter som en vigtig brik i oplevelsesøkonomien og dermed i Danmarks mulighed for at skabe vækst i fremtiden. Udfordringer, i forbindelse med at få sine kreative ideer ført ud i livet med succes, er for os som studerende ved performance-design og virksomhedsstudier, et interessant emne at se på. Hvilke udfordringer er der i forbindelse med at opfylde et givent projekts udfoldelse og eventuelle videre overlevelse? Tværfagligheden mellem det kulturelle og det økonomiske aspekt i kreative projekter kan muligvis være svært for projektarrangører og kulturelle idemænd at holde styr på. For hvilken del vejer tungest, den kulturelle eller den økonomiske del? Hvor skal fokus være? Kan man overhovedet tale om kunst- og kulturprojekter, uden at snakken falder på økonomisk støtte? Der skal selvfølgelig tages hensyn til begge dele, da ingen af delene er til at komme udenom med hensyn til kreative projekter. Det kræver stor professionalisme at bevare overblikket og sikre at projektet kommer i mål. Man kan spørge sig selv, om det er et frugtbart marked på lang sigt for ens projekt, hvis man ikke får inkorporeret de økonomiske overvejelser som kreativ projektarrangør. Og i så fald, hvilke konsekvenser det kan have for slutproduktet. Er det en nødvendighed for projektets 5
overlevelse at tænke økonomien ind som en af de væsentlige faktorer, eller afhænger projektets overlevelse af andre mere bløde værdier, som eksempelvis gratis arbejde fra ildsjæle der brænder for en sag? Det er et spændingsfelt, vi finder interessant at udforske. Dette vil vi gøre ved at se på, hvordan projektarrangører håndterer de økonomiske udfordringer, de står overfor. Der har været en del uheldige store kulturbegivenheder med kedelige udfald de sidste ti år i Danmark; Wig Wam Tour, Midtfyns Festivalen, og HC Andersen i Parken. De har på trods af forskellige historier alle haft et stort underskud. Succeskriteriet for kreative projekter må være, at få den originale ide, den kunstneriske integritet og økonomien til at gå op i en højere enhed. Sidstnævnte kriterium kan næppe siges at være opfyldt i de nævnte eksempler. Vi formoder således, og har selv oplevet, at det kan være en stor udfordring. Vi vil derfor undersøge den udfordring, der er i at balancere kreative ideer med den økonomiske virkelighed. I kølvandet på disse skrækhistorier nedsatte Kulturministeriet i 2005 et udvalg der udarbejdede guiden, Anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter (Kulturministeriet, 2006). Formålet var at forebygge skandaler inden for større kulturprojekter ved at udarbejde en række anbefalinger: Projekterne har typisk haft betydelige ressourcer og stærke visioner. Desværre har projekterne i nogle tilfælde oplevet ledelses- og styringsmæssige, organisatoriske og økonomiske problemer. Der er derfor behov for et sæt anbefalinger, som kan bruges, når man skal etablere og lede sådanne kulturprojekter (Kulturministeriet, 2006: 8). Guiden er præget af en meget professionel tilgang, som bygger på anbefalinger egnet til børsnoterede virksomheder. Heraf følger, at guiden har en meget normativ tilgang til ledelse af kreative projekter med udgangspunkt i børsnoterede virksomheders udfordringer, som ikke nødvendigvis direkte kan overføres til kreative projekter. Bemærk endvidere, at guiden udelukkende er tilegnet ledelse af større kulturprojekter, hvor mindre projekter er udeladt. 6
Kreative projekter adskiller sig væsentligt fra børsnoterede virksomheder. Drivkraften og målet bag kreative projekter er således sjældent at skabe profit. Muligheden for at skabe og være kreativ er derimod ofte den primære drivkraft. Økonomiske udfordringer håndteres altså helt anderledes i kreative projekter, hvorfor dette projekt er yderst relevant. Vores projekt kan bidrage med ny viden i forhold til at belyse økonomiske udfordringer i forbindelse med ledelse af kreative projekter. Projektet tager udgangspunkt i de kreative projektarrangørers oplevede udfordringer, og forsøger at beskrive og forstå disse. Projektet er rettet mod at give en forståelse for, hvilke konkrete udfordringer der eksisterer i den kreative branche, og giver et godt udgangspunkt for at opdaterer Kulturministeriets anbefalinger i forhold til relevante udfordringer, der eksisterer netop i den kreative branche. Derudover bidrager projektet med ny viden, da vi ikke kun fokuserer på større kulturprojekter, men også undersøger økonomiske udfordringer i projekter af mindre størrelsesorden. Dette leder os frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvordan håndterer projektarrangører udfordringer af økonomisk karakter i kreative projekter? Begrebsafklaring: Projektarrangører indbefatter kreative projektledere og deltagere, repræsenteret ved 7 informanter, vi har interviewet. Udfordringer af økonomisk karakter omhandler både udfordringer i forbindelse med det konkrete projekt, samt projektarrangørernes personlige økonomiske udfordringer i forbindelse med at lave kreative projekter. Grænsen mellem disse to er inden for den kreative branche meget flydende. Kreative projekter spænder bredt, og vi har repræsenteret både musik, teater, festivaler, events og udstillinger. 7
Afgrænsning I dette projekt afgrænser vi os til den del af den kreative branche, der hører ind under faget, performance-design. Dette indebærer at vi har udvalgt cases, som lever op til definitionen af en performance, hvor der kræves et fysisk tilstedeværende publikum eller gruppe af interagerende deltagere (Roskilde Universitet, 2009). Vi afgrænser os således fra andre dele af den kreative branche såsom filmindustrien. Performance-design omfavner alle aspekter i forbindelse med at designe performances. Dette projekt beskæftiger sig med planlægningsprocessen, nærmere afgrænset til økonomiske aspekter af design-processen. I analysen af de udvalgte cases, afgrænser vi os således fra at se på andre dele af design-processen, som eksempelvis æstetiske overvejelser samt brug af lys, lyd og rum. Vi afgrænser os fra alle kulturpolitiske diskussioner. Når vi i rapporten eksempelvis behandler informanternes håndtering af den offentlige kulturstøtte, afgrænser vi os fra at vurdere dens betydning for kulturen samt diskussionen omkring, hvorvidt kreative projekters finansielle vilkår bør ligestilles med erhvervsrelaterede projekter. Vi tager udelukkende udgangspunkt i projektarrangørernes oplevede udfordringer på baggrund af de udførte interviews. Vi forholder os således til informanternes beskrivelse og forståelse af deres oplevelse. Der vil muligvis være andre faktorer, der har en betydning for deres forståelse, end den de beskriver. Det kan enten være faktorer, som de er uvidende omkring eller, som de undlader at fortælle. Vi efterstræber dog at opnå en gyldig forståelse af de beskrevne situationer jævnfør interviewmetoden. Vi ønsker at undersøge projektets problemformulering gemmen en deskriptiv optik. Formålet er altså at beskrive og forstå, hvordan projektarrangørerne retfærdiggør deres handlinger i forbindelse med håndteringen af økonomisk udfordringer. Vi afgrænser os fra at forholde os normativt til, hvordan de bør håndtere udfordringerne. Dog mener vi, at projektets resultater er et godt udgangspunkt i forhold til en videre analyse af, hvordan man kan finde nye løsninger på de økonomiske udfordringer, vi identificerer i projektet. 8
Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg af empiri, teori og analysemetode. Interviewmetode Det empiriske grundlag består af en række kvalitative interviews. Den kvalitative tilgang til genstandsfeltet har vi valgt, da vi ønsker at belyse, hvordan projektarrangører i kreative projekter, håndterer økonomiske udfordringer. For at opnå en forståelse af denne problemstilling i samarbejde med teorien, indebærer det, at vi, som forskere får adgang til viden om, hvilke værdier informanterne bringer i spil i situationer, hvor de er udsat for en økonomisk udfordring i forbindelse med kreative projekter. At afdække værdier kræver en tilgang, hvor vi har mulighed for via samtale at få forklaret og uddybet disse, således at vi tilnærmer os en gyldig fortolkning af informantens subjektive forståelse. Dette opnår vi gennem den kvalitative interviewform (Bryman, 2004: 20). I det følgende vil vi redegøre for vores overvejelser vedrørende udvælgelse af informanter samt den anvendte kvalitative interviewmetode herunder Critical Incident-teknikken. Udvælgelse af informanter Vi har valgt at udføre interviews med 7 personer fra projektgrupper bag forskellige kreative projekter. I udvælgelsen har vi opstillet en række parametre, som tilsammen skal være repræsenteret hos informanterne. Vi har således repræsentanter med følgende parametre: Etablerede / iværksættere Unge / ældre Uddannede / selvlærte Vi har desuden efterstræbt at få repræsenteret bredden indenfor forskellige typer kulturelle events; koncerter, teater, udstillinger osv. Informanterne er hovedsageligt rekrutteret fra vores eget netværk af bekvemmelighedsmæssige årsager. Vi har derved hurtigt kunne samle det ønskede antal informanter og har undgået aflysninger af interviewaftaler. En ulempe ved denne udvælgelsesprocedure er den mulige høje grad af indforståethed. Dette har vi dog forsøgt at 9
håndtere ved, at den af os uden personlig relation til informanten primært har haft interviewrollen. Critical Incident Som nævnt er projektets genstandsfelt, at undersøge hvordan økonomiske udfordringer håndteres i kreative projekter. Vi anvender interviewmetoden Critical Incident Technique til at afdække en række kritiske hændelser, hvor den ene eller anden form for økonomisk udfordring har spillet en større rolle. Metoden anvender vi på følgende måde. Informanten bliver bedt om at komme i tanke om en særlig situation, som har haft positiv eller negativ indvirkning i forbindelse med håndteringen af en given økonomisk udfordring. Herefter bliver informanten bedt om, så præcist som muligt, at beskrive hændelsesforløbet retrospektivt. Eftersom hændelsen er markant, antages det, at informanten kan huske den meget præcist og kan rekonstruere hele forløbet (Fuglsang, 2007: 260). Metoden er god i forhold til at undgå at informanterne efterrationaliserer og pynter på situationen. Ved at opfordre dem til at komme med konkrete eksempler, efterstræber vi at få en beskrivelse af situationen i overensstemmelse med det, der i virkeligheden skete. Interviewguide Til interviewene er der udarbejdet en interviewguide (se bilag 1). Guiden er tilrettelagt i forhold til et ustruktureret interview, hvor et tema danner en meget overordnet ramme i forhold til samtalens forløb. Informanten påtvinges således ikke på forhånd definerede spørgsmål, og beskrivelsen bliver i høj grad overladt til informanten. Dette stiller dog store krav til intervieweren om at kunne tænke med og spørge ind til centrale budskaber. Interviewguiden har udviklet sig i løbet af de 7 interviews. Således lagde vi i det første interview vægt på økonomiske problematikker, hvilket betød at informanten blev sat i en uheldig forsvarsrolle, hvor vedkommende i højere grad forsøgte at forsvare det personen gjorde i stedet for at åbne op og fortælle mere åbent. I de efterfølgende interviews lagde vi således mere vægt på løsninger af økonomiske udfordringer, som informanterne var mere positive og åbenhjertige til at fortælle om. I starten af processen gjorde vi os en række etiske overvejelser i forhold til spørgsmålet om anonymisering af informanterne. Vi formodede, at den ønskede fortrolighed med informanterne i højere grad kunne opnås ved at anonymisere 10
dem. Det modsatte har været tilfældet. Informanterne var meget mere åbne i de interviews, hvor vi ikke nævnte anonymiseringen. Derudover har vi vurderet, at en anonymisering har været irrelevant, da det har vist sig, at informanterne ikke har talt om ømtålelige emner, hvad vi ellers formodede i starten. Vi har desuden i interviewene efterstræbt at leve op til Steinar Kvales 10 kvalitetskriterier for intervieweren (Kvale, 1997: 152). Efter transskribering er interviewmaterialet blevet bearbejdet og inddelt i de fire temaer, som har været mest fremtrædende hos informanterne i forhold til deres håndtering af økonomiske udfordringer. De fire temaer er: Hensigtsmæssig professionalisme Kulturstøtte CV-jagt Arbejde og fornøjelse 11
Metode On Justification Den teoretiske ramme, vi ønsker at benytte til at belyse vores problemstilling, tager afsæt i moralsociologien. Moralsociologien er med til at give os en indsigt i, hvordan kreative projektarrangører retfærdiggør deres handlinger i forskellige konfliktfyldte situationer. Det teoretiske bidrag tager udgangspunkt i værket, On Justification (Boltanski & Thévenot, 2006) skrevet af Luc Boltanski 1 og Laurent Thévenot 2 suppleret med opfølgeren, The New Spirit of Capitalism (Boltanski & Chiapello, 2007) skrevet af Luc Boltanski og Eve Chiapello 3. Moralsociologien befinder sig i spændingsfeltet mellem strukturalisme og individualisme, der hver har deres forklaring på individuel og kollektiv handlen. Strukturalismen forsøger at finde de bagvedliggende lovmæssigheder, mens individualismen mener at individuelle interesser determinerer, hvordan individer handler. Moralsociologien befinder sig således på et metaniveau mellem de eksisterende mikro- og makroforklaringer. Her inddrages moralske motiver i studiet af handlinger, hvor handlingerne ikke blot er motiveret af individuelle interesser, men hvor handlingernes moralske grundlag tillægges en stor betydning (Boltanski, 2008: 14). Individers handlinger bunder således i individuelle interesser. Men disse er begrænset til at eksistere inden for en række mere eller mindre statiske værdisystemer eller regimer. De tre niveauer er illustreret i figuren: I On Justification defineres seks retfærdiggørelsesregimer, som individer og grupper refererer til i forbindelse med retfærdiggørelsen af deres handlinger. De seks regimer er: 1 Professor i sociologi på L École des Hautes Etudes en Sciences Sociales i Paris 2 Økonom og statistiker. Director på L École des Hautes Etudes en Sciences Sociales i Paris 3 Assisterende professor ved HEC School of Management i Paris. 12
Inspirationsregimet Domesticitetsregimet Opinionsregimet Borgerregimet Markedsregimet Det industrielle regime Regimemodellen fremstår meget statisk, som den er præsenteret i On Justification og kan til en hvis grad klassificeres som en funktionalistisk teori, der forsøger at forklare, hvordan individer og grupper retfærdiggør deres handlinger uafhængigt af den samfundsmæssige kontekst. Boltanski har i den forbindelse lagt op til en løbende justering af regimemodellen med ny empiri, der kan gøre modellen mere dynamisk i forhold til samfundsudviklingen (Boltanski, 2008: 20). I The New Spirit of Capitalism tilføjes der således yderligere et regime til modellen: Projektregimet Gennem regimemodellen kan vi analysere de kreative projektarrangørers håndtering af økonomiske udfordringer. Løsningen af en økonomisk udfordring bliver i løbet af interviewene retfærdiggjort og udsat for kritik af informanterne, ved at værdier fra forskellige regimer bringes i spil. Konflikter vil ofte opstå i spændingsfeltet mellem to eller flere regimer. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved, at en situation der er mere eller mindre sammenhængende inden for et regimes særlige logik, udfordres af argumenter fra et andet regime (Boltanski, 2008: 19). I informanternes refleksion over en given konfliktfyldt situation, kan vi finde argumenter knyttet til de syv regimer, der repræsenterer informanternes forsøg på at retfærdiggøre deres handlinger. Vi får således et indblik i, de bagvedliggende mekanismer der kommer til syne i de værdikonflikter, som informanterne oplever gennem deres håndtering af økonomiske udfordringer. Vi får derigennem mulighed for at vurdere, hvilke værdier der er herskende i forskellige sammenhænge i forbindelse med håndteringen af økonomiske udfordringer i kreative projekter. 13
I analysen vil vi ved første anvendelse af hvert regime kort skitsere essensen af regimerne. Som værktøj til at forstå de syv regimer, har vi udarbejdet syv plancher (se bilag 2). Vi mener, at den valgte teori er relevant at analysere vores problemstilling ud fra, da den er meget dynamisk. Derved undgår vi, at teorien bliver begrænsende. Teorien åbner op for, at vi kan undersøge problemstillingen på informanternes præmisser og anskue deres prioriteringer og argumenter neutralt. Andre teorier af mere dualistisk karakter, opstiller to eller flere modsatrettede tilgange til løsning af problemstillingen, hvor en meget unuanceret for og imod -præget diskussion opnås. Gennem den valgte teori mener vi at få en mere dynamisk analyse og en mere pragmatisk diskussion, hvor mange aspekter og nuancer medtages. Teorien understøtter derfor vores deskriptive tilgang til problemstillingen, hvor vi ikke dømmer informanternes handlinger. Vi er derfor ikke interesseret i at undersøge, hvordan informanterne bør håndtere de økonomiske udfordringer. Derimod er vi interesseret i at beskrive og forstå, hvordan de griber udfordringerne an, hvilket den valgte teori bidrager med, grundet dens åbne og dynamiske karakter. Til regimerne er knyttet en grammatik i form af nogle begreber, som definerer, hvordan handlinger kan bedømmes og sammenlignes. Det særlige vurderingsprincip, som ordner og hierarkiserer handlinger inden for et regime, kaldes ækvivalensprincippet. Ækvivalensprincippet skal forstås som den målestok eller standard, som der henvises til ved vurderingen af personer eller handlinger. Ækvivalensprincippet er gældende for alle, hvorved alle uanset baggrund eller social status bedømmes ud fra de samme parametre. Det andet centrale begreb Storhed skal forstås som den værdi personer eller deres handlinger tildeles i forhold til det ækvivalensprincip, der benyttes inden for et givent regime. En handling tildeles således en vis grad af storhed, i forhold til de parametre der har betydning inden for et regime. Ved at se på individers eller gruppers grad af storhed, kan de rangordnes i forhold til hinanden. 14
Analysemetode Analysen er struktureret omkring fire kapitler, som afspejler fire overordnede temaer, vi har identificeret ud fra de udførte interviews. Hvert tema vil blive introduceret i starten af det pågældende kapitel. Temaerne er yderligere delt op i nogle enkelte afsnit, som hver indeholder en række pointer. Pointerne tager udgangspunkt i en række citater omkring en given konflikt. I konflikten er repræsenteret en eller flere regimer, som kan være mere eller mindre i konflikt eller overensstemmelse med hinanden. En konflikt afspejler således, jævnfør vores teori, en række værdisystemer, som er i spil overfor hinanden. En løsning af en konflikt afspejler på samme måde et kompromis indgået af flere ellers modstridende regimer. Undervejs i analysen vil de enkelte projektarrangører blive præsenteret. Regimerne vil på samme måde blive skitseret, når de anvendes første gang. Efter hver af analysens fire kapitler, er der en opsummering, som skitserer kapitlets centrale pointer. Efter hele analysen findes konklusionen, som sammenfatter de enkelte opsummering og kommer med en samlet besvarelse af projektets problemformulering. 15
Analyse 16
Hensigtsmæssig professionalisme På baggrund af interviewene, mener vi at kunne identificere en form for tredelt udvikling ud fra, hvordan informanterne har valgt at håndtere de økonomiske udfordringer, de står overfor. I de følgende afsnit vil vi gennemgå faserne en for en. Faserne ser vi ikke som klart afgrænsede, men snarere som en del af den udvikling, som projektarrangørerne gennemgår i deres møde med den kreative branche. Den passionerede projektmager. Første fase lader til at være drevet af en kraft der trækker på inspirationsregimets 4 kendetegn, såsom blandt andet spontanitet, kreativitet og passion. Det der har værdi i denne sammenhæng er, at kunne give folk en oplevelse, få udlevet projektet og siden få det afviklet. Idealisme og gode intensioner er i højsædet, hvilket kan komme til at overskygge det økonomiske aspekt i projektet. Den passionerede projektmager mener, at økonomi er noget, der skal bruges til projektet her og nu. Også hvis det kan betyde, at privatøkonomien må kastes ind i puljen. De alvorlige konsekvenser, der eventuelt kan medfølge ved at sætte egne penge på spil, eller at budgettet ikke kan holde, vægtes ikke lige så højt, som det at kunne få søsat sit projekt. Også selvom udfaldet kan vise sig at være en synkende skude, og at de intentioner der eventuelt måtte have været om at videreføre projektet, ikke kan lade sig gøre. Omkostningerne har i flere af vores informanters tilfælde vist sig at blive for store, hvis de til at starte med har hæftet personligt for underskud, eller dårlig økonomi i et projekt. Det kan også betragtes som en satsning, hvor inspirationsregimets værdier sættes i spil, men det ender med at det industrielle regimes 5 17 værdier, som budgettering og maksimering af arbejde får højere værdi, og skaber nogle utilsigtede konsekvenser for 4 Idealet inden for inspirationsregimet er en søgen efter en frigørelse fra normer, det stabile, kendte og rutineprægede. Det handler om at give oneself over to daydreaming, not always think about being useful, efficient, logical, rational (Boltanski & Thévenot, 2006: 161). Det værdsatte findes i det spontane, impulsive, kreative og i at være unik og original. Storhed defineres ikke af andre på baggrund af social position eller ydre tegn på succes, men opstår ved at være autentisk og ved at følge sine drømme (Boltanski & Thévenot, 2006: 163). 5 Ideel adfærd under det industrielle regime bunder i effektivitet og produktivitet i forhold til givne standarder og procedure der opfylder et behov (Boltanski & Thévenot, 2006: 204). Den industrielle orden er organiseret som en organisme, hvor hvert individ har sin funktion, og værdi skabes ved at optimere sit eget bidrag (Boltanski & Thévenot, 2006: 210).
projektmagerne. Denne afstandstagen fra det industrielle regimes værdier på baggrund af en kritik fra inspirationsregimet, ses i følgende citat: Inspired persons are not afraid to define themselves by using terms that would devalue them according to a different logic, as for example when one qualifies oneself as irrationel. In the inspired state of worthiness, beings are not subject to industrial measures, reason, determination, or the certainties of technology; they deviate from the ordinary and take on bizarre airs (Boltanski & Thévenot, 2006: 159). Lau giver et eksempel på et projekt, der har haft et andet udfald, end det oprindeligt var tænkt. Det er et eksempel på, hvorledes inspirationsregimet kreativitet og passion ofte er modstridende i forhold til det industrielles regimes præmisser, som repræsenteres ved stabilitet, standardisering af arbejde, effektivitet og funktionalitet. Lau udtaler: Lau Wulfsberg har arbejdet på pladeselskaber i ind- og udland i mange år, og har erfaring fra festivaler og live-arrangementer. Han rådgiver forskellige orkestre, og om at lave kultur- og musikarrangementer, mest på den Københavnske kulturscene. Lau arbejder også som projektleder, og det er ofte ham, der styrer økonomien Jeg har da et godt eksempel med en rollespilsgruppe, som skyldte en masse penge, fordi de havde lavet nogle store arrangementer, og det var blevet dyrere end man havde regnet med, og indtægterne havde ikke været helt så store. Der hjalp vi dem så med at få netværket i lokalsamfundet, sådan så de fik lov til at lave f.eks. den lokale Sankt Hans, hvor det normalt er lokaludvalget, som har et budget til det. Så fik de et budget til det, og så fik de lov at få f.eks. bar-salget, så de fik kreeret nogle indtægter, så de kunne betale deres gæld. Så det er jo sådan en meget håndgribelig måde. Gå ud og tjen nogle penge og sørg for at gøre noget (Interview med Lau, 21:20). 18
Af de to ovenstående citater fremstår det, hvorledes inspirationsregimets originalitet, spontanitet og mere flyvske værdier skaber konflikt med det industrielle regimes værdier. Inspirationsregimets værdier kan have konsekvenser for det industrielle regimes præmisser om at skabe stabilitet. Det drømmende og fantasifulde repræsenteret ved inspirationsregimet, er værdier der kan få økonomiske konsekvenser for projektet. Som det fremgår i eksemplet med rollespilsgruppen, har de legitimeret deres handlinger udelukkende på baggrund af inspirationsregimets værdier. Dette har fået konsekvenser for gruppen i forbindelse med, at det industrielle regimes værdier er blevet sat i spil. Et andet eksempel på en konflikt mellem inspirationsregimet og det industrielle regime kommer fra Bettina, som er producerelev på Statens Teaterskole. Hun udtaler sig her om en teater festival, hun har været praktikassistent på, hvor målet var at lave den større. Bettina Schimmel er fjerde års studerende ved Statens Teaterskoles producerlinie. Bettina havde flere års erfaring, inden hun startede på Teaterskolen fra teaterforestillinger i Danmark. Hun sidder desuden med i flere teaterbestyrelser. Vi har interviewet hende om, da hun i forbindelse med sit tredje år på Teaterskolen var i praktik på en børneteaterfestival i Ballerup som medkoordinator. Altså min chef på Teater Centrum, han havde overdraget det budget, som han har haft som standard de sidste par år. Men når du ligesom optimerer lokalet med 10 % eller 20 %, så følger økonomien også med. Det mente han så også at han havde gjort. Altså, han havde, syntes han selv, sat rigtig mange penge af (Interview med Bettina, 11:05). I Teater Centrums forsøg på at bryde grænser og være nyskabende, bliver inspirationsregimets originalitet og kreativitet hæmmet af det industrielle regimes krav om at undgå risici og efterstræbe stabilitet. De to regimer kommer i konflikt med hinanden, og projektets oprindelige ide om at være nyskabende, repræsenteret ved inspirationsregimets værdier, udfordres af forsøget på at budgettere efter industrielle principper. Citatet kan ses som et eksempel på, at gamle standarder spænder ben for nytænkning, hvis man ikke 19
formår at skabe et kompromis mellem de to regimer ved at optimere sit budget med inspirationsregimets værdier in mente. Bettina fortæller videre at: Og jeg ved også fordi jeg har snakket med Teater Centrum senere, at de kommer heller ikke til at lave et festivalshow igen. Det regnede de bestemt ikke med. Dels har det jo været for dyrt, men også at de kunne se det grænsede i den grad til det uansvarlige at lave sådan et projekt. Fordi de i forvejen under festivalen havde så mange andre nye tiltag på det internationalt plan, og på alle mulige forskellige områder prøvede de noget nyt af (Interview med Bettina, 25:00). I citatet bliver det industrielle regimes værdier, blandt andet stabilitet, tydeliggjort overfor inspirationsregimets uforudsigelighed. Bettinas chefer, som i dette tilfælde repræsenterer den passionerede projektarrangør, har forsøgt at hæve de kreative ambitioner indenfor inspirationsregimet, men har ikke taget den økonomiske omlægning med i deres budget. Dette volder Bettina store vanskeligheder, eftersom budgettet ikke er tilstrækkeligt inden for en industriel målestok til at løse den stillede opgave. Udfaldet er negativt, og konsekvensen er at festivalens satsning fejler. Boltanski skitserer den konflikt Bettina oplever mellem de to regimer, i følgende citat: The intrusion of unforeseen events that is implied by the inspired gesture of an inventor is risky for the functioning of the industrial order and is subject to criticism for the breakdowns is causes (Boltanski & Thévenot, 2006: 269). Kreativitet og nytænkning spænder således ben for den industrielle orden, som Bettina repræsenterer. Især når budgettet til at fuldføre opgaven ikke følger med. 20