NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet i værdi, efter lånet er givet. Realkredittens udlån er godt sikret, lyder det fra Realkreditforeningen. I takt med at lån bliver betalt tilbage, vil dækningen blive stadig bedre over tid. Samtidig kommer der hele tiden nye lån til, som alle ligger inden for 80 pct. af ejendomsværdien. Breder den positive udvikling på boligmarkedet sig til hele landet, vil forbedringen ske hurtigere. Boligpriserne faldt kraftigt under finanskrisen, og det betød umiddelbart, at realkreditinstitutterne måtte lægge andre aktiver som sikkerhed, for at obligationernes sikkerhed samlet set ikke skulle blive udhulet, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Det har været en udfordring, men i takt med at boligpriserne stiger igen, reduceres den gradvis. I det meste af landet er priserne på vej op. Fremgangen på boligmarkedet betyder, at pantværdierne forøges, og når gælden samtidig betales af, vil også den sidste ene procent af udlånet efterhånden blive dækket ind eller betalt af, understreger Karsten Beltoft. Allerede nu er problemet dog håndterbart, idet 99 pct. ligger inden for ejendomsværdien, og 97 pct. ligger inden for 80 pct. Fordelingen på intervaller er vist i cirkeldiagrammet.
2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MAJ 2016 24,2 mia. kr. (1,77 pct.) 65,0 mia. kr. (4,75 pct.) Realkreditinstitutternes udlån til helårsboliger fordelt efter pantets placering 11,4 mia. kr. (0,84 pct.) 10,9 mia. kr. (0,80 pct.) 318,0 mia. kr. (23,3 pct.) 113,5 mia. kr. (8,31 pct.) 426,6 mia. kr. (31,2 pct.) 0-20 pct. 20-40 pct. 40-60 pct. 60-70 pct. 70-80 pct. 80-90 pct. 90-100 pct. > 100 pct. 397,0 mia. kr. (29,1 pct.) Anm.: Diagrammet viser fordelingen af den enkelte udlånskrone, frem for det enkelte lån. Et lån på fx 1 mio. kr. med pant i en ejendom med en værdi på 2 mio. kr. vil fx fordeles med 400.000 kr. i hver af kategorierne 0-20 pct. og 20-40 pct. samt 200.000 i kategorien 40-60 pct. Tallene stammer fra institutterne selv. Som led i deltagelsen i det såkaldte Covered Bond Label offentliggør de en lang række detaljerede oplysninger om deres udlån på en måde, der muliggør sammenligning på tværs af institutter og lande. Hensigten er, at investorerne, dvs. køberne af realkreditobligationer, skal have de bedst mulige forudsætninger for at vurdere risikoen ved udlånet og dermed kvaliteten af obligationerne.
3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MAJ 2016 Livrem og seler giver billige lån Har investorerne tillid, betaler de højere priser, og så bliver renterne lavere. Jo mindre tilliden er, jo dyrere bliver lånene. Fremlæggelsen af oplysninger om udlånet skal ses i det lys. Investorerne kan forvisse sig om, at risikoen for at institutterne selv lider tab, er lille. Alligevel gør institutterne meget for yderligere at mindske risikoen for, at sådanne tab skal medføre tab på obligationerne. Der stilles fx supplerende sikkerhed til erstatning for den del af udlånet, der kommer til at ligge ud over 80 pct. af ejendomsværdien, når denne er faldet. Hertil kommer andre aktiver overdækning som skal sikre topkarakteren AAA fra ratingbureauerne. Alt dette sikrer, at tilliden hos investorerne er i top, og at renterne dermed er lave til gavn for boligejerne. Realkredittens udlån er sikret rigtig godt, og risikoen for tab er lille. Men det er ikke nok, at de bare siger det, fastslår Karsten Beltoft med henvisning til åbenheden og de ekstra sikkerheder. Der gås virkelig med livrem og seler for at alle skal være overbeviste om, hvor sikre obligationerne er. Men det er altså det, der virker, og den store sikkerhed er et væsentligt element i at sikre boligejerne Europas billigste boliglån, slutter Karsten Beltoft. Bedre regulering ja tak, meget gerne! EU-Kommissionen har i forsommeren 2015 lanceret et initiativ med den lovende titel Bedre regulering for bedre resultater en EU-agenda. Realkreditforeningen afgav et næsten jublende høringssvar, da initiativet var i høring sidste år. Vi ønsker EU-Kommissionens initiativ ikke bare god vind, men medvind på sin tur gennem systemet, og håber at det slår igennem i virkeligheden. Der ligger et solidt analysearbejde bag initiativet og både gode intentioner og en reel ambition om at forbedre kvaliteten i EU s lovarbejde. Initiativet er ikke konkret men
4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MAJ 2016 er en hensigtserklæring om at stramme op og sikre en bedre kvalitet i lovarbejdet, siger direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft. Bedre regulering - ikke mere regulering Kommissionens meddelelse signalerede selvransagelse og anerkendelse af, at der er plads til forbedringer både i beslutningsfasen, forberedelsen og gennemførelsen af regulering. Inklusiv en erkendelse af at dialog med de parter, som påvirkes af reguleringen, kan bidrage til at kvalificere resultatet. EU-Kommissionen lancerede programmet som sit initiativ men med en tydelig opfordring til resten af EU-systemet om at følge trop. Nu er det så på vej rundt til kommentering i EU-systemet. Vi håber, at det bliver godt og konstruktivt modtaget, så det kan blive omsat til bedre regulering og ikke mere regulering, lyder det fra Karsten Beltoft. Vi er nemlig enige med EU-Kommissionen om, at det på alle politikområder bør gælde, at lovgivning gennemføres på et forudgående velovervejet og kvalificeret grundlag, siger Karsten Beltoft og påpeger en række parametre som er vigtige at holde sig for øje: - Det vil sige efter en grundig vurdering af om der er behov for regulering, og i givet fald i fælles eller nationalt regi. - Derudover skal lovgivning forberedes i dialog med de parter, der vil blive berørt af den. - Initiativer sættes naturligvis først i værk efter grundige analyser af, om reguleringen vil sikre den ønskede virkning, og ikke mindst om det vil ske uden uacceptable negative sideeffekter. - Endelig sikres forlods en kvalificeret vurdering af samspillet mellem nye initiativer og eksisterende lovgivning både europæisk og nationalt. På det finansielle område har finanskrisen betydet, at der på få år er gennemført meget omfattende regulering, og at man fra lovgivers side ikke har ventet på at se effekten af det ene initiativ, før man har iværksat det næste. Med baggrund i finanskrisen er det forståeligt, at der blev indført ny regulering. I dag er situationen dog en anden, og det er svært at se behovet for yderligere
5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 3 MAJ 2016 regulering. Der er derfor al mulig grund til at hilse Kommissionens initiativ til en mere kvalificeret vurdering af samspillet mellem ny og eksisterende lovgivning velkommen. Nu må vi håbe, at Kommissionen får held med de gode intentioner, når hverdagen og lovgivningsarbejdet melder sig, slutter Karsten Beltoft. Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Martin Kjeldsen-Kragh Trineke Borch Jacobsen Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft kab@realkreditforeningen.dk tlf. 33 70 11 11 www.realkreditforeningen.dk